HVF 137 Aabenraa

HVF 137 Aabenraa

Del

HVF 137 er en del af Marinehjemmeværnet, og løser med skibet MHV 910 RINGEN alsidige opgaver til støtte for samfundet. Læs mere på vores side på hjv.dk

Marinehjemmeværnsflotille 137 Aabenraa er en del af det frivillige beredskab. Frivillige står til rådighed alle ugens dage, døgnet rundt, og kan med under en times varsel stikke til søs for at hjælpe i forbindelse med redningsopgaver, miljøopgaver og mere. Er du interesseret i at lære mere om os, eller blive en del af vores enhed, så besøg vores officielle side på hjv.dk, hvor du også finder kontaktoplysninger.

13/05/2026
Havnedag i Haderslev 28/04/2026

Kom og oplev et skib fra Marinehjemmeværnet. Vi ligger i Haderslev d. 16/5.
Alle er velkommen!

https://www.hjemmevaernet.dk/da/arrangementer/2026/havnedag-i-haderslev/?fbclid=IwdGRjcARdb69leHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZAo2NjI4NTY4Mzc5AAEe7Xetjmyu9jNB4SoJ34xtfkTJojj6TY1laT5iJ1W744pb7eqcCwzg08W21wg_aem_EkZuS1S68x1xn_mfu9Jp1Q

Havnedag i Haderslev Kom og oplev en spændende dag, når Marinehjemmeværnet holder åbent skib, og du får mulighed for at komme ombord og høre mere om det frivillige arbejde.

Photos from HVF 137 Aabenraa's post 26/02/2026

HVF137 var i weekenden på weekendsejlads, hvor enhedsuddannelse var i højsæde, men søndag var lidt anderledes end andre dage på en weekendsejlads, da den pludselig blev til en dag i samfundets tjeneste.

Da vi i vores skib RINGEN søndag efter en overnatning i Assens havde sat kursen i retning mod vores hjemhavn Aabenraa, bemærkede en af vores gaster ud af vinduet fra styrehuset pludseligt et underligt objekt i vandet. Vi valgte derfor at vende skibet for at undersøge det nærmere. Det viste sig hurtigt, at der var tale om en større gren fra et træ, der flød i overfalden, og vi besluttede derfor at bjerge den. Grenen viste sig at være 6-7 meter lang og omkring 25 cm i diameter på det tykkeste sted, så der var ikke tale om en lille gren, og det tog da også lidt slid at få den bjerget op på dækket.

Da vi senere var kommet ind i Aabenraa havn, passerede vi et 144m langt og 28m bredt tankskib der lige havde afgået fra Enstedværkets havn, og da vi havde passeret skibet, kaldte de os op, og fortalte de på deres Radar havde observeret et stører objekt agten for tværs for deres styrbord, endnu engang valgte vi at undersøge sagen, og denne gang viste det sig at være en løsræven del fra en bådbro bestående af 2 "telefon"-pæle, der var samlet med en godt 5m lang reglar, længden af pælene er ukendt da vi ikke kunne se bunden af dem gennem vandet, end ikke da vi forsøgte at løfte objektet med vores kran.

Vi forsøgte herefter at bjerge objektet, men dette lykkedes ikke grundet de lange pæle, og vi valgte derfor at slæbe det på siden. Under bjergningen havde vi kontakt med MAS-vagten (Maritime Assistance Service, under Søværnets Nationale Maritime Operationscenter), som fik lavet en aftale med Aabenraa Havn om, hvor vi kunne "aflægge" objektet, og hvordan vi skulle afmærke det.

Begge objekter kunne uden tvivl have skabt store skader på både materiel og personer, hvis disse var blevet påsejlet uagtsomt, og derfor var det en meget vigtig opgave for besætningen ombord på RINGEN at få dem bjerget og bugseret, og på den måde forhindre ulykker på et senere tidspunkt.

10/02/2026

Bare så sandt

”Jeg hedder Peter. Jeg har været udsendt som feltpræst seks gange.

Tre gange til Irak. To gange til Afghanistan. Én gang til Kosovo.

Jeg har stået i Helmand. Jeg har mærket ørkenvinden og bedt med soldater, som stod over for det ultimative og risikerede alt. Jeg har set, hvad det betyder, når Danmark sender sine unge ud i verdens brændpunkter. Og jeg har set, hvad det gør ved dem – og ved deres familier.

Derfor gør det ondt helt ind i knoglerne, når nogen forsøger at omskrive virkeligheden. Når en folkevalgt mand – uden at have været der selv – påstår, at de danske soldater ikke var ved fronten. At vi blot holdt os i baggrunden og ikke tog del i kampene.

Det er forkert. Faktuelt forkert.

Og det er ikke bare noget, man kan diskutere.

Jeg har fået beskeder fra flere af mine tidligere kolleger – folk der også har været der, midt i det hele – og de siger det samme: Det er en hån.
Det gør én ked af det. Vred. Skuffet.
For vi VAR der. Vi GJORDE en forskel.
For de lokale. For vores allierede. Og ikke mindst for de danske soldater, som vi havde ansvar for.

Jeg har altid haft et dybt respektfuldt forhold til USA – det har de fleste udsendte. Derfor er det så svært at se, hvordan én mand – en folkevalgt politiker – kan undergrave dét venskab og dét fællesskab.

Hans opslag er blevet delt i amerikanske medier. Skaden er sket.

Men vi har stadig et ansvar herhjemme.

Regeringen må ikke tie. De bør kræve, at han trækker ordene tilbage – akkurat som Keir Starmer i Storbritannien gjorde det.
Vi skylder vores udsendte den respekt.
Vi skylder det også dem, der aldrig kom hjem.
Nu er nok nok.”

Jeg låner løbende min profil ud til danskere, der har været udsendt. I dag er ordet Peter Sporleders. Han fortjener at bliver hørt.

23/12/2025

Kære Venner.

Her hvor året går på hæld, vil vi fra staben i HVF 137, lige sende jer en hilsen.

2025 er ved at rinde ud, i den anledning vil vi i staben sige jer en stor tak, en tak for jeres interesse i det forlangende år. .

Tiden her sidst på året, bør ikke kun bruges til, at kikke i "bakspejlet", det er nemlig ikke der vi skal hen. Vi skal fremad, derfor bør Vi også kikke gemmer "forruden", hvor vi skal hen. Vi står midt i en verdens situation, der hurtigt kan udvikle sig til det, ingen af os håber på, men netop dette er, den egentlige grund til at vi eksisterer. Vi skal være klar til alt. Her vil jeres fortsatte interesse og opbakning, være en stor hjælp. Hjælp også gerne med at dele gruppen, for at udbrede et større kendskab til marinehjemmeværnet, og vores opgaver, i samfundet.

"Aldrig mere en 9. april", er mantraet i Hjemmeværnet, og den egentlige grund til at hjemmeværnet så dagens lys. Det gælder stadig, om fjenden kommer fra øst eller vest, det gør ingen forskel. Vi værner om vores rige, nu og altid.

Staben i HVF 137, ønsker dig og dine, en rigtig glædelig jul og hvad der er lige så vigtig; et lyst og fredfyldt, 2026.

Vi glæder os til jeres fortsatte interesse i det nye år.

Kærlige hilsner

Staben HVF 137

05/10/2025

Besætning 3, som er Flotillens Uddannelsesbesætning, var onsdag på en øvelsessejlads.
Redningshelikopteren fra Skrydstrup ringede til skibet og spurgte om vi havde tid til at øve med dem, hvilket vi selvfølgelig sagde ja til. Det er jo vigtigt, at både redningshelikopteren og vi får øvet på tingene, så vi er klar til en skarp situation.
Vi havde et par helt nye medlemmer med på sejladsen, og de fik noget af en oplevelse med en "kæmpe fugl" hængende over hovedet.

Photos from HVF 137 Aabenraa's post 02/10/2025

Enorm interesse for marinehjemmeværnet.

Traditionen tro, var HVF137 Aabenraa, til stede ved weekendens æblefest i Gråsten.
Vores grå “krigsskib”, og besætning, var vært for over 400 meget interesserede gæster, gennem de to dage.
Gæsterne fik en rundvisning på skibet, de fik information om hvad vores opgaver er, og om dagligdagen om bord.
Der var rigtig mange spørgsmål til vores kollegaer der viste rundt.
Nogle blev besvaret, imens andre faldt ind under kategorien “fortrolig”, og i sagens natur ikke fik et svar.
Men dog en forklaring om hvorfor svaret ikke blev givet.
Besøget i Gråsten, var som altid en informations aktivitet, og ikke en hverve kampagne.
Altså at informere befolkningen om at vi eksisterer, hvad formålet med os er, og hvad vores kerneopgaver er.
Det var en træt, og glad besætning der lukkede og slukkede søndag eftermiddag, og overlod skibet til forlægnings besætningen, med henblik på sejladsen hjem til Aabenraa.
HVF 137, siger tak til Æblefesten Gråsten for indbydelsen, og tak for besøget til de rigtig mange gæster vi havde om bord.

Vi håber vi ses til næste æblefest.

24/09/2025

KOMPASAFMÆRKNINGER - VISER VEJ TIL SIKKERT FARVAND 🧭

Mange af os sejler ofte forbi dem, men det er ikke altid lige intuitivt, hvilken vej man skal. Du kan dog huske det på at:

👉 En kompasafmærkning markerer, at det sikre vand ligger i den retning, som navnet angiver

⬆️ Nord-kardinal = sejl nord for mærket
➡️ Øst-kardinal = sejl øst for mærket
⬇️ Syd-kardinal = sejl syd for mærket
⬅️ Vest-kardinal = sejl vest for mærket

De markerer en fare, der ikke altid er synlig – det kan være et skær, et vrag eller lavt vand – og viser hvilken vej du skal vælge for at sejle sikkert forbi.

På vores hjemmeside kan du læse mere om både farvandsafmærkninger og andre markeringer til søs:
www.soesport.dk/sejlerskolen/farvandsafmaerkninger

💬 Har du en huskeregel, du bruger til at kende forskel på kompasafmærkningerne?

11/09/2025

Forkomne kajakroere reddet i land ⚓️
Marinehjemmeværnet fra Aabenraa har i eftermiddags hjulpet tre unge kajakroere, efter at vind og sø fik lidt for godt fat i dem.

'Besætning 4' fra Hjemmeværnsflotille 137 Aabenraa var i dag – torsdag – midt i en øvelsessejlads, da de tidligt på eftermiddagen blev kaldt op af Forsvarets Joint Rescue Coordination Centre.
Tre kajakroere var blevet spottet i Lillebælt et pænt stykke ud fra land mellem Hejlsminde lidt nord for Haderslev og øen, Brandsø. De så ud til at have brug for hjælp.

Besætning 4 befandt sig ombord på deres fartøj ’RINGEN’ og var på vej ud af Haderslev Fjord, så de var ret hurtigt fremme ved kajakroerne.
De tre kajakroere lå med deres sit-on-top-kajakker omkring en sømil (1.8 km) fra land. De var blevet overrasket over tiltagende vind og sø og havde rigtig svært ved at komme retur ved egen kraft.
En enkelt skulle lige op ombord på RINGEN og have varmen, inden de alle tre blev sejlet med gummibåden ind til Hejlsminde med de tre kajakker på slæb.

- De var meget glade for at vi kom forbi, fortæller fartøjsfører Bo, som herefter kunne fortsætte aftenens sejlads med de 10 andre gaster fra besætning 4.

Foto: Bo (personer sløret af hensyn til privatliv)

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Aabenraa?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Internet side

https://www.vistillerop.dk/opgaver/marinehjemmevaernet/, https://www.marinetraffic.com/dk

Adresse


Sct Nicolai Gade 5
Aabenraa
6200

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 18:30 - 20:30