11/04/2026
I går var det 100 dage siden jeg blev kommunalbestyrelsesmedlem i Odder Kommune 💯
Sikken en start på et anderledes liv.
Lige som man tror at ens kalender er fri, dukker der møder og situationer op som ændrer kalenderen🗓️
Men det er spændende.
Jeg nyder at komme ud og se, samt snakke med folk 💚
Kun sådan bliver man bedre vidende og sat ind i tingene 💡❓
Der ligger svære beslutninger forud og beslutninger som tidligere kommunalbestyrelse har taget, som skal i gang. Det er ikke altid lige sjovt at overtage andres beslutninger 📈
Odder kommunes økonomi er ikke så robust, som man fik indtrykket af før kommunalvalget💸
Jeg kan også sige at der er mange procedurer og "regler" man skal - oftest selv, skal sætte sig ind i og klare. Men jeg giver jo ikke bare sådan op ;-)
Nogle oplever måske at der har været lidt stille efter valget. Men tro mig meget af min tid går med politik.
Så er vist det tid til en status:
På det første egentlige kommunalbestyrelsesmøde d. 17. marts 2026 mødte jeg velforberedt og klar op ;-)
På hele 4 punkter tog jeg ordet:
pkt. 13 Proces- og tidsplan for Planstrategi 2027 og Kommuneplan 2029-2041
pkt. 14 Godkendelse af Udviklingsplan for Jyllands Østkyst SYD
pkt. 16 Strategisk-fysisk Udviklingsplan for TUNØ
pkt. 26 Intern instruks/vedtægt for byggesagsgebyr, samt fjernelse af byggesagsgebyr for VE-anlæg - Her kom jeg med (mit første) ændringsforslag der gik på at VE-anlæg over 1 MW installeret effekt skal betale time-takst.
Du kan se hele bestyrelsesmødet her: https://odder.kommune-tv.dk/ og klikke frem til punkterne, hvis du ikke vil se det hele.
Forud har jeg haft kaffe- og dialogmøder med de kommunale direktører Hosea Dutscke, Sanela Ljeskovica og Susanne Hammer-Jakobsen og borgmester Lone Jakobi i løbet af februar.
Samt deltaget i udvalgsmøder i:
24/2-26 Skole, dagtilbud og børneliv, hvor jeg også blev valgt til Styregruppen for Fælles om Ungelivet og Sammen om dagtilbud
25/2-26 Social, handicap og beskæftigelse
27/2-26 Møde i Ø-udvalget for Tunø (På Tunø)
Derudover:
5-6/3-26 Opstartsseminar for hele kommunalbestyrelsen ved Borre K**b 👥
16/3-26 Temamøde om økonomi og arbejdet med råderum
17/3-26 Temamøde om udviklingsplan Jyllands Østkyst SYD og Strategisk-fysisk Udviklingsplan for TUNØ.
Jeg har allerede været på TUNØ 3 gange. Dertil et teamsmøde d. 20/3-26🌊🚢⚓️🛟
24/3-26 Blev Den Strategiske Udviklingsplan præsenteret for borgere og aktører på Tunø. Rigtig mange borger meldte sig til det videre arbejde. Det glæder mig ;-)
Ved siden af har vi så også haft folketingsvalg... På valgdagen var jeg valgtilforordnet i Torrild forsamlingshus📄✍️❌
I april har der så været:
7/4-26 Udvalgsmødet Skole, dagtilbud og børneliv hvor jeg ikke deltog grundet bisættelse på Sjælland ❤️🩹
8/4-26 Besøg på Bo og Beskæftigelse, Hjørnet og Pakhus-Cafeen 🫶🍽️forud udvalgsmøde i Social, Handicap og beskæftigelse (i Spisestuen Vitapark pga. sætningsskade på Rådhuset🆘👩🚒⛔️🚧)
9/4-26 Dialogmøde med Odder Fælleselevråd (på Parkhotel)
10/4-26 Møde i Ø-udvalget for Tunø (på Tunø) og efter besøg på Dit Netværk 🧩🎨og Rosenhuset med bålmad🔥
Derudover er der gruppemøder i Det Konservative Folkeparti også.
Det ser jo ganske lidt voldsomt ud og er der tid til andet?
Ja, jeg sørger for at der også er tid til familien og alt det andet.
Mine tvillinger er blevet 21 år, så det er også blevet fejret 🇩🇰🇩🇰
De er er så selvstændige, dygtige og fine mennesker🥰
Heldigvis er det også givende og spændende. Jeg har stadig et ønske om at gøre en reel forskel💚
Jeg gør i hvert fald mit for at komme med input og stille spørgsmål/forslag 💪💪💪
Møde i Byrådet d. 17. marts 2026 kl. 17:00
Se eller gense alle byrådsmøder live eller on demand. Du kan springe i videoen ved at klikke på de enkelte punkter i dagsordenen.
19/03/2026
Vores lokale konservative folketingskandidat Michael Faust Horsbøl har lavet et rigtig fint opslag i DH /Danske Handicaporganisationer s kampagne "Tænk hvis"....
Det er besværligt at være handicappet, udfordret og/eller have en funktionsnedsættelse. Det er både udfordringer fysisk, psykisk, kognitivt og kommunikativt.
Tænk hvis.... man fik bedre rammer, så ville handicappede klare sig bedre og have et lettere liv.
Tak Michael for at støtte op på det område🙏
Tænk hvis du hver dag skulle planlægge din færden ned til mindste detalje, fordi verden omkring dig ikke var indrettet til dig. For mange mennesker med handicap er dette virkeligheden. Hvor personer uden handicap kan bevæge sig frit, møder handicappede ofte fysiske barrierer som trapper uden ramper, utilgængelig offentlig transport og bygninger, der ikke tager hensyn til alle borgere. Det skaber en grundlæggende ulighed i noget så simpelt som at kunne deltage i samfundet.
Tænk hvis dine muligheder for uddannelse og arbejde ikke kun afhang af dine evner, men af hvorvidt der blev taget hensyn til dine behov. Mange mennesker med handicap oplever at blive valgt fra, ikke på grund af manglende kompetencer, men fordi arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner ikke er indrettet inkluderende. Samtidig nyder personer uden handicap godt af et system, der i langt højere grad er skabt med dem i centrum.
Tænk hvis du konstant skulle kæmpe for rettigheder, som andre tager for givet. For mennesker med handicap kan det være en daglig kamp at få den nødvendige støtte, hjælpemidler eller forståelse fra omgivelserne. Hvor personer uden handicap ofte kan tage selvstændighed for givet, er mange handicappede afhængige af systemer, der ikke altid fungerer optimalt.
Tænk hvis vi som samfund begyndte at se forskellighed som en styrke frem for en udfordring. Uligheden mellem personer med og uden handicap handler ikke kun om fysiske barrierer, men også om holdninger og prioriteringer. Ved at skabe bedre tilgængelighed og større forståelse kan vi tage et vigtigt skridt mod et mere retfærdigt samfund, hvor alle har lige muligheder.
Tænk hvis vi fik en regering, der gør det samme efter valget, som de lover før valget. Hvor ville vi alle sammen kunne komme langt. Men det kræver, at vi tør tænke anderledes, og stemmer anderledes, end vi gjorde sidste gang og forrige gang. Tænk engang alle sammen - Hvis?
16/03/2026
Det er blevet enormt svært at komme ind på boligmarkedet som førstegangskøber, alene eller ikke har en høj indkomst. Men oveni er der regler der spænder ben også.
Vi skal havde lettere adgang til boligmarkedet
Alt for mange danskere bliver i dag afvist i banken, når de vil ind på boligmarkedet selv når de har en sund økonomi.
Problemet er ikke altid økonomien. Det er ofte reglerne.
Finanstilsynet har lagt nogle meget stramme rammer ned over bankerne. Det betyder, at bankerne i mange tilfælde ikke kan bruge deres egen dømmekraft.
Jeg mener, vi skal tilbage til mere sund fornuft i kreditgivningen.
• Bankerne skal kunne tage kalkulerede risici
• Der skal være mere plads til individuel rådgivning
• Vi skal stole mere på bankrådgiveren
Derfor vil jeg fjerne de regler, som spænder ben, så bankrådgiveren igen kan gøre det, de er uddannet til. Samtidig vil jeg også sænke grænsen for rådighedsbeløb.
Hvis man vil købe hus, følger der selvfølgelig også ansvar med. Det betyder måske færre charterrejser, men til gengæld et hjem, man selv ejer.
Vi er i øvrigt gået fra at belåne aktiver til at belåne indkomster. Måske er det også en del af problemet.
Jeg vil arbejde for, at vejen til egen bolig bliver mere realistisk for almindelige mennesker med en almindelig indkomst.
12/03/2026
Var på besøg i Det Konservative Folkepartis nye og flotte pop-up valgcafé på Strøget i Århus i dag 💪🏻💚
04/03/2026
Igår var det Verdens Høredag 3/3 (to ører) hvor der sættes fokus på betydningen af god hørelse og på de mange mennesker, der lever med høretab.
Hørehandicaps – er en overset folkesundhedsudfordring.
I Danmark er udfordringen større, end mange tror.
Omkring 800.000 danskere har nedsat hørelse.
Op mod 500.000 lever med et ubehandlet høretab.
Samtidig har kun lidt over halvdelen af dem med høretab høreapparat.
Høretab handler ikke kun om at høre dårligere.
Det handler om livskvalitet, deltagelse og fællesskab.
Når hørelsen svækkes, kan det føre til:
• social isolation
• misforståelser i arbejdsliv og familieliv
• øget risiko for ensomhed, depression og kognitiv tilbagegang
Alligevel venter mange alt for længe med at søge hjælp og når så er ventelisterne meget lange. Alt for lange...
Der bør være en behandlingsgaranti, som på mange andre områder indenfor sundhedsvæsenet.
Som formand for Høreforeningen Odder Lokalafdeling – og selv hørehandicappet med et stort høretab og tinnitus– møder jeg mange mennesker, der først søger hjælp, når høretabet allerede har påvirket deres hverdag markant.
Derfor er der stadig store opgaver foran os i Danmark:
Mere viden om høretab
Mindre tabu omkring høreapparater
Bedre tilgængelighed og hjælp i hverdagen
Større fokus på hørelse som en vigtig del af folkesundheden
God hørelse er ikke en luksus.
Det er en forudsætning for at kunne deltage i livet omkring os.
Lokalt arbejder jeg for teleslynger i det offentlige rum, mere information og synlighed.
Jeg vil opfordre til, at vi taler mere åbent om høretab – og hjælper hinanden med at få hørelsen testet i tide.
For når vi kan høre hinanden, kan vi også bedre forstå hinanden.
Som nyvalgt kommunalbestyrelsesmedlem. lavede Horsens Folkeblad/Odder Avis en artikel om mig og mit høretab. Lidt sjovt at en borger i går på Verdens Høredag kom over til mig og sagde at han da aldrig opdaget at jeg var hørehandicappet ;-)
Artiklen ligger her: https://lnkd.in/eGfM8Et9
01/03/2026
Så er jeg i gang igen…
Denne gang er det ikke mig der skal hænge i lygtepælene, men derimod Mona Juul og vores lokale Michael Faust Horsbøl 💚
Så der er valg-travlhed igen📃❌✍🏻🇩🇰
I fredags var jeg med første færgetid (5.15) til Tunø med Ø-udvalget. En god tur med snakke med Tunø-boere om øens udvikling, udfordringer og fremtid i selskab med Finn Tranum, Lars Blume og Leif Gjørtz ⚓️🚢🌊🛟
Der har også været udvalgsmøder i:
Skole, dagtilbud og børneliv (SDB)
Blev valgt som udvalgsrepræsentant “Sammen om dagtilbud” sammen med udvalgsformand Theis Rubinke
Social, handicap og beskæftigelse (SHB)
Blev valgt som repræsentant til styregrupoen for “Fælles om ungelivet”.
Jeg har også i den seneste tid haft møder med direktørerne inden for mine udvalgsområder og til samtale hos borgmester Lone Jakobi☕️
Hvilket er en god ide for lige at høre lidt til hinanden😉
+ alt det andet ved siden af det politiske arbejde.
Så nok at se til 💪🏻
26/02/2026
Her er vores lokale konservative folketingskandidat Michael Faust Horsbøl,som opstiller i Samsø-Odder-Skanderborg Kredsen💚
Giv ham et like og hvis du vil hjælpe med plakatopsætning på lørdag, så giv et praj
Held og lykke, Michael Faust Horsbøl 🍀🤞
Valget er udskrevet!!!!
Jeg stiller op til Folketinget i Østjyllands Storkreds for Det Konservative Folkeparti 🇩🇰
Jeg er opvokset i Hørning og kender hele vores område, fra de mindre lokalsamfund til de større byer. Jeg ønsker at der er mulighed for alle at skabe sig et godt liv her i Østjylland.
Jeg stiller op, fordi friheden er under pres. Det skal igen være realistisk for almindelige mennesker at eje deres egen bolig. Alt for mange bliver i dag afvist, selv med sund økonomi, fordi reglerne er blevet for firkantede. Der skal mere sund fornuft ind i systemet, og der skal bygges flere ejerboliger.
Jeg vil sænke skatten på arbejde, fjerne unødvendige afgifter og rydde op i bureaukratiet. Staten skal fokusere på det nødvendige og lade borgerne beholde mere af det, de selv har tjent.
Samtidig skal vi føre en fast og retfærdig udlændingepolitik. Regler skal gælde for alle, og alvorlig kriminalitet skal have konsekvenser. Danmark skal tage kontrollen tilbage.
Jeg vil arbejde for, at kernekraft indgår i energiplanlægningen, at vi bruger kunstig intelligens klogt f.eks. til affaldssortering, at vi får et velfærdssystem, der virker, også når børn får diagnoser, og at vi styrker vores forsvar og reformerer udligningssystemet.
Jeg håber, I har lyst til at følge mit arbejde og være med til at sætte en klar borgerlig retning for Østjylland og Danmark.
08/02/2026
3 dage i godt selskab og kompetente undervisere på Kattegat for nyvalgte trods sne ❄️🫶
Nu tænker du nok, hvad mon det er. Det er et kursus for nyvalgte kommunalpolitikere. Kattegat er en fiktiv kommune der sætter rammen for introduktion til det politiske arbejde og rammer i udvalg og kommunalbestyrelse.
Emnerne var Den politiske rolle, samspillet i kommunalbestyrelsen, KL, kommuneøkonomi og budget, forhandling, samspillet med forvaltning, juridiske rammer, arbejdsmiljø, samspillet med borgerne - krydret med politikerbesøg og tanker fra en borgmesterstol 🇩🇰📝🧮⚖️🍀🕊️👩🎓
Den gode stemning og dialog uden partiskel fra Hedensted, Horsens, Skanderborg og Odder, var en fornøjelse🍽️🍹
TAK til Kåre Svarre Jakobsen og Rie Perry, holdet og Komponent 🙏
(Ps. Louise fra V i Odder kommune er ikke med på billedet her)
03/02/2026
Første kommunalbestyrelsesmøde 💚
Forud temamøde om Økologiens kvarter og Spildevandsplan.
Mit første indlæg omhandlede tilkendegivelse af en udvidelse af Torrild Maskinstation. Dels for at undgå unødig transport, men også reducering af brændstof. Gennem 3 generationer har maskinstationen udviklet sig og bidrager også med arbejdspladser i Torrild. Lagerhallen bliver afskærmet med beplantning og er et godt eksempel på en lokal forankret naturlig erhvervsudvikling med respekt for landsby som vi i Det Konservative Folkeparti hilser velkomment.
Ellers bakkede vi op om spildevandsplan, første etape af europæisk frivillighedshovedstad, på sigt urørt skov ved Hou, borgerforslaget om en badebro i Saksild sendte vi i udvalget for Klima, natur og planlægning m.m. for at nævne nogle af sagerne.
Faktisk et hurtigt KB-møde, men heller ikke de store sager med politisk uenighed 😉
02/02/2026
Sidder og følger lidt med i Håndboldmændenes fejring på sidelinjen.
En velfortjent sejr! 🇩🇰⛹️♂️🥇🚌🏆🕍🥞🇩🇰
Jeg arbejder også på alle de input og gode indlæg der var på KL Topmøde Børn og Unge. Så det kan udmøntes mere konkret og lokalt. Der var mange gode snakke og drøftelser undervejs.
Og ja, det kræver nogle gode briller, som godt nok er nogle store nogle 👓
Denne uges program:
I dag: Online-møde med de konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer hvor vi skal punkter på KB-mødet i morgen. Jeg har allerede forberedt mig lidt.
Men også en dag med helt almindelig dagligdags ting som oprydning, tøjvask og overblik📆 Nogle skriverier og opfølgning noget udenfor politik.
Ja, også er min søn startet sin værnepligt ved Trænregimentet i Nørresundby. Det bliver nok en anelse koldt... Men er stolt af ham! 🪖🧨🌲⛺️🪢🥾🧭🆘❄️🇩🇰
Datteren kommer også hjem på besøg senere ❤️
Tirsdag: Temadag om Økologiens Kvarter og kommunalbestyrelsesmøde, hvor jeg vil skulle sige noget for første gang i Rådhussalen. Det glæder jeg mig til.
Onsdag: Storkredsmøde i Århus Det Konservative Folkeparti, hvor jeg deltager som næstformand for vælgerforeningen i Odder.
Torsdag til lørdag: Kattegatkursus for nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer i Horsens. (Navnet handler faktisk kun om at det her kursus engang blev afholdt i Grenå - ved Kattegat) Det er et skræddersyet introduktionskursus for nyvalgte politikere: Emnerne er Viden om jura, økonomi og beslutningsprocesser, Træning i dilemaer og samarbejde, Politisk kommunikation, Netværk og balancen mellem politik/privatliv. Det bliver spændende og absolut relevant.
Ønsker dig en god uge💚
31/01/2026
KL Topmøde Børn og unge i Ålborg torsdag og fredag var spændende og lærerigt 💚