Region Nordjylland

Region Nordjylland

Del

Vi er 15.000 medarbejdere, der hver dag arbejder for, at nordjyderne er i gode hænder Vi forbeholder os retten til at slette irrelevante opslag.

Du er velkommen til at deltage på siden - husk blot at holde den gode tone :)

For god ordens skyld vil vi også pointere, at henvendelser på Facebook om konkrete patientforløb eller sager bliver henvist til en relevant afdeling eller fagperson. Vi laver ikke sagsbehandling via Facebook, og vi fraråder, at du opslår personlige og fortrolige oplysninger. Hvis du har behov for at komme i kontakt med

Photos from Region Nordjylland's post 03/06/2026

Bedst for Os bidrager til indsatsen for børn og unges trivsel 🧑‍🤝‍🧑

I dag var forskere, praktikere, beslutningstagere og repræsentanter for unge og pårørende samlet til inspirationsseminar om børn og unges trivsel. Målet var at blive klogere sammen på et af de største folkesundhedsproblemer, vi står overfor, og drøfte, hvordan vi i fællesskab kan skabe bedre løsninger for børn, unge og deres familier.

Seminaret er afholdt af Bedst For Os, som er et femårigt partnerskabsprojekt forankret i Region Nordjylland og samarbejder med de andre regioner, kommuner og vidensinstitutioner 🤝

Regionsrådsformand Mads Duedahl understregede i sin åbningstale, at der ikke findes enkle svar på mistrivselsudfordringerne, men at vi kan blive klogere sammen.

- I dag samler vi stærke faglige kompetencer fra hele landet for at blive klogere sammen. Vi ved godt, at ét seminar ikke løser problemerne. For der findes ingen enkle løsninger. Jeg garanterer jer for, at hvis de fandtes, havde vi taget dem i brug for længst, siger Mads Duedahl.

På dagen blev der blandt andet sat fokus på den nyeste forskning indenfor området, udviklingen i antallet af psykiatriske diagnoser blandt børn og unge og betydningen af investeringer mental trivsel 🔎

- Jeg har store forventninger til, at projektet kan være med til at knække koden for, hvordan vi kan tilbyde hurtigere udredning, bedre behandling og mere sammenhængende forløb – så vi ikke kun hjælper det enkelte barn, men hele familien, ud af den krise det er, når et barn rammes af mistrivsel og psykisk sygdom. En helt central forudsætning er, at vi gør det sammen, siger Mads Duedahl.

Bedst For Os-projektet skal bidrage til bedre adgang til behandling og højere kvalitet i indsatsen for børn og unge med psykisk mistrivsel og psykisk sygdom 🧠

Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset

01/06/2026

Regionshospital Nordjylland ændrer rutiner for brug af operationshuer♻️

Der anvendes mange engangsprodukter på hospitaler. Nogle af dem er uundværlige, mens andre produkter, som operationshuer, kun er nødvendige i bestemte situationer.

Førhen var det fast rutine, at alle patienter får en operationshue på, men det er ikke altid nødvendigt.

På Regionshospital Nordjylland i Hjørring er flere afdelinger i gang med et projekt, hvor forbruget af operationshuer til patienter skal reduceres. Det nye initiativ er en del af et fælles mål fra Danske Regioner om at sænke CO2-udledningerne på de danske hospitaler.

Ifølge de nationale infektionshygiejniske retningslinjer er det ikke et krav, at alle patienter skal have en operationshue på. Det betyder ikke, at operationshuen slet ikke kommer i brug. Fremover er det op til personalet at vurdere, hvornår der er faglig grund til det.

På Regionshospitalet i Hjørring er der et årligt forbrug på omkring 26.000 huer. Med den nye indsats forventes det, at det årlige forbrug vil falde med 11.000 operationshuer. Det lyder måske ikke af meget, men på længere sigt er forandringer som denne med til at skabe et grønnere sundhedsvæsen.

Samtidig er det et simpelt initiativ, som både sparer på engangsforbruget og har økonomiske fordele 🌱

Det er et bevis på, at den grønne omstilling i sundhedsvæsenet ikke altid kræver store investeringer eller avancerede teknologiske løsninger, men også kan opnås gennem enkle ændringer af faste rutiner 💚

Photos from Region Nordjylland's post 26/05/2026

For første gang nogensinde bliver neurokirurgiske rygoperationer foretaget i Thisted 👏

Tidligere skulle patienterne i Thisted og omegn tage turen til Aalborg, hvis de skulle opereres for en diskusprolaps eller slidgigt i ryggen. Fra i dag kan patienterne i stedet blive opereret på Aalborg Universitetshospital i Thisted og undgå køreturen.

- Det er virkelig glædeligt, at vi nu også kan tilbyde de neurokirurgiske rygoperationer i Thisted. Det er et godt skridt for hospitalet med et nyt speciale, og det er også en fordel for de patienter som nu får kortere ventetid til deres rygoperation. Det er et område, hvor der er en del patienter, så derfor er det også et speciale, vi gerne ville have til Thisted, fortæller cheflæge Helga Angela Gulisano.

Det er en mærkedag for personalet i Thisted, som har forberedt sig grundigt og set frem til dagen længe. Derfor blev dagens første operationer også fejret med flag og blomster til de første patienter 💐🎉

- Både vores anæstesi-og opvågningspersonale, sengeafdelings- og operationssygeplejersker, neurokirurger og portører har i den seneste periode samarbejdet i forhold til de nye arbejdsgange for at blive helt klar til tirsdag, hvor den første operation skal være. Det bliver en mærkedag for os i Thisted, og en dag vi har set frem til i lang tid, fortæller cheflæge Helga Angela Gulisano.

I første omgang er der udsigt til otte operationer om måneden i Thisted. Antallet forventes dog at stige over tid 📈 🩺

De første neurokirurgiske rygoperationer et vigtigt skridt for både personalet og patienterne i Thisted🏥

26/05/2026

En indlæggelse behøver ikke at stå i vejen for at deltage i Royal Run 🚶‍➡️

For en patient blev deltagelsen i Royal Run lidt anderledes end forventet. Ruten i Randers blev byttet ud med en tur ned ad gangen i Hospitalsbyen med både startnummer og trøje🥇

Sejt gået 👏💪

23/05/2026

Alt er gået efter planen til Aalborg Karneval ✅

Aalborg Karneval 2026 nærmer sig sin afslutning, og det er dermed tid til at gøre status 👌

Dagen er forløbet som forventet, hvor særligt skader fra glasskår og for store alkoholmængder har været de primære årsager til, at karnevalisterne har haft behov for hjælp.

Først på aftenen har godt 250 patienter været forbi den fremskudte skadestue, og af dem har der været 14 akutte kørsler til Hospitalsbyen

Stor ros til regionens medarbejdere som dagen igennem har sørget for, at alle har fået den rette hjælp - uanset om det har været på den fremskudte skadestue, i Hospitalsbyen eller i ambulancerne og i AMK-vagtcentralen.

Sammen har alle medarbejdere arbejdet fortrinligt sammen på tværs, hvor både Den Præhospitale Virksomhed, Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital har haft ekstra bemandinger på dagen 🏥🚑🙏

Derudover skal der lyde et tak for samarbejdet til både Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Aalborg Karneval samt alle de frivillige, som også har taget en tørn 🙏

Photos from Region Nordjylland's post 23/05/2026

Status ved Aalborg Karneval 🎤

Festen har nu været i gang nogle timer, og humøret er i top på trods af, at regnvejret også undervejs har meldt sin ankomst ☀️🌧️

Både hos den fremskudte skadestue, akutmodtagelsen i Hospitalsbyen og hos ambulanceberedskabet forløber alt planmæssigt indtil nu ✅

Det er stadig snitskader, glasskader og alkohol, som er de typiske behandlinger ligesom de tidligere år.

I alt har der indtil nu været omkring 50 karnevalister inde på den fremskudte skadestue, og i tre af tilfældene er patienterne blevet kørt videre ud på akutmodtagelsen i Hospitalsbyen 🚑

Senere i dag kommer en samlet status over dagens forløb 👌

Photos from Region Nordjylland's post 23/05/2026

Der arbejdes intenst til Aalborg Karneval 🩺👨‍⚕️🚑

Aalborg Karneval er en af de helt store dage i Nordjylland. Men det er også en af de helt store opgaver for Region Nordjylland. Igen i år er vi nemlig på pletten, når ca. 100.000 mennesker i dag deltager i det traditionsrige karneval 🙌

💪Vi har både Aalborg Universitetshospital og Den Præhospitale Virksomhed klar til en hjælpende hånd, når det er nødvendigt under dagens festligheder 👯‍♂️

👉 Vi har fremskudt skadestue på Vesterbro ved Ansgar Kirken, øget bemanding i Hospitalsbyen og ekstra stuer oprettet i den nye ambulancehal, et stort hold på AMK-vagtcentralen, læger på gåben i optoget, liggende patienttransporter og ekstra ambulanceberedskab, som er klar til at tage hånd om alle dem, der får behov for det i løbet af dagen. Pas godt på hinanden!

ℹ️ Her kl. 9:30 er der afholdt morgenbriefing på den fremskudte skadestue, så alle kender deres roller og hvordan dagen skal gribes an!

🎤 Over middag og igen til aften giver vi en status her på kanalen om dagens forløb 😉

21/05/2026

Er I klar til karneval? 🎉

Igen i år har Region Nordjylland i stor rolle i afholdelsen af Aalborg Karneval. Vi har ekstra medarbejdere på arbejde både i Hospitalsbyen og på den fremskudte skadestue ved Ansgar Kirken ved Kildeparken. Vi er med hele dagen og står klar til at hjælpe, hvis uheldet er ude.

Vi ses på lørdag 🥳

Photos from Region Nordjylland's post 21/05/2026

Stort tillykke til vores ambulancebehandlerelev Jonas Munk Sørensen 🤩 🚑

Jonas er kåret som et af Danmarks 100 velfærdstalenter. En pris der uddeles af FOA og PenSam til unge mennesker, der med deres faglighed og personlighed skaber tryghed hos de mennesker, de møder i deres arbejde.

Jonas er blevet behandlerelev, fordi han gerne vil være der for borgere i nød. Han sætter en ære i at være blandt de første ved en patient, skabe ro og opstarte behandling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen om patientens bedste.

- For mig er det hele opgaven. Det er ikke kun de blå blink og farten. Det er også at hjælpe den ældre, der er faldet i eget hjem, som har brug for vores hjælp og omsorg, siger Jonas.

Udover et stort tillykke til Jonas, vil vi også gerne ønske os selv og de nordjyske borgere tillykke. Vi er stolte af, at vi i Præhospitale Virksomhed har og uddanner superdygtige, empatiske og engagerede elever og behandlere. Det har stor betydning for os - og for de borgere, der hver dag får brug for akut hjælp ♥️

Photos from Region Nordjylland's post 20/05/2026

Nu er Hospitalsundervisningen også flyttet ind i Hospitalsbyen 👏

For indlagte børn og unge skal selvfølgelig stadig kunne gå i skole, så de under sygdommen har et vindue mod deres normale hverdag – og der går man i skole 🏫

Hospitalsundervisningen er placeret i tilknytning til Børne- og Ungepsykiatrien. Skolen har i gennemsnit tilknyttet omkring 25 elever, hvoraf de 75 procent typisk er tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrien, mens de resterende børn er somatiske patienter, som f.eks. er i et kræftforløb. Der bliver hovedsageligt undervist i hovedfagene dansk, matematik og engelsk, men der er også undervisning i andre fag. 📖

Den nye skole har tilknyttet et stort udeområde med bl.a. legeredskaber og multibane, og der er direkte adgang til området fra klasseværelserne. På den måde kan eleverne hurtigt komme ud at røre sig, hvis de har behov for en mental pause eller skal brænde noget krudt af🛝

I det hele taget er der i den nybyggede skole skabt muligheder for et meget fleksibelt læringsmiljø, hvor klasserummene kan deles op og døre åbnes mod hinanden, så man kan skærmes og alligevel være en del af fællesskabet.

Netop fællesskabet vil blive dyrket i stor stil i skolens samlingsrum med køkken, der skal fungere som skolens hjerte, hvor der blandt andet vil være fredagssamling.

Skolen er bygget af og betalt af Region Nordjylland, mens selve Hospitalsundervisningen drives af Aalborg Kommune, der modtager betaling for undervisningen fra de enkelte elevers hjemkommune.

Hospitalsundervisningens ansatte har gjort det indbydende og hyggeligt og er helt klar til at tage imod, når eleverne har første skoledag i de nye, flotte rammer tirsdag efter pinse.

Vi håber på god en første skoledag for både elever og lærere❤️

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Aalborg?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Internet side

Adresse


Niels Bohrs Vej 30
Aalborg
9220

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 15:30
Tirsdag 08:00 - 15:30
Onsdag 08:00 - 15:30
Torsdag 08:00 - 15:30
Fredag 08:00 - 15:00