05/06/2026
Mangler jeres børn et sted at samles efter skole? Et sted med fællesskab, aktiviteter, leg og kreativ udfoldelse? Skal vi skabe det sammen? 🏡🎨⚽
Aalborg Kommune søger op til fem landsbyer, hvor lokale foreninger ønsker at etablere et fritidstilbud for børn i samarbejde med kommunen.
✨ Kommunen stiller en klubmedarbejder til rådighed
✨ Den lokale forening bidrager med frivillige og lokaler
✨ Tilbuddet er gratis for børnene
✨ Målgruppen er primært børn i 4.-6. klasse
Vi søger landsbyer, hvor der i dag er få eller ingen fritidstilbud til målgruppen.
📅 Online informationsmøder:
• 18. juni kl. 17.00
• 30. juni kl. 17.00
📧 Tilmelding, ansøgning og spørgsmål:
[email protected]
📝 Ansøgningsfrist: 9. august 2026
Læs mere om kriterier og ansøgning i opslagets kommentarer eller kontakt os for en uforpligtende snak.
Vi glæder os til at høre fra jer! 🌱
03/06/2026
AKTIV SOMMER 🤸🏄♂️☀️
I dag kl. 12.00 åbner tilmeldingen til en sommer fyldt med sjove aktiviteter for elever i 3.-10. klasse i Aalborg Kommune 🙌
Der er blandt andet mulighed for at:
🏊 deltage i "Svøm og lær" i Haraldslund Vand- og Kulturhus
🤸 springe løs i MEGA GYM-land hos GymAalborg
⛳ spille minigolf hos Aalborg Minigolf Klub
🦁 få rabat på entre til Aalborg Zoo
🧗 prøve klatring hos Aalborg Klatreklub
🩰 tage på balletsommerskole i Aalborg Kulturskole
📚 deltage i sommercamp på Aalborg Bibliotekerne
🏄♂️ stå på vandski hos Aalborg Vandski Klub
🧌 spille rollespil med TRoA
- og meget, meget mere! 👏🤩
Aktiviteterne foregår i uge 27-33, og der er noget for både vandhunde, vovehalse og kreative sjæle ☀️
Se hele programmet her:
Aktiv Sommer 2026 - Aktiv Sommer
For Aalborg Kommunes elever i 3.-10. klasse: Få en masse fede og gratis oplevelser i din sommerferie! Prøv nye sportsgrene, lav krea og skab nye fællesskaber.
31/05/2026
Måneden der gik: Maj 🌱
Årets andet ordinære Landdistriktsudvalg blev afviklet d. 5. maj. Her blev udvalget bl.a. orienteret om budget og årsberetning, ligesom de drøftede en proaktiv landdistriktsindsats og emner til dialogmøde med politiske udvalg. Desuden blev otte ansøgninger til Landdistriktspuljen anbefalet til Klima-, Kultur- og Sundhedsudvalget med en samlet støtte på ca. 810.000 kr. 💰
Forårets sidste planzonemøder er samtidig blevet afviklet, og årets første stormøde for samråd har fundet sted. Stormøderne afholdes to gange årligt og har skiftende temaer for både by- og landsamråd. Rådmand Jan Nymark Thaysen bød velkommen til en aften, der indledtes med et oplæg om frivillighed og efterfølgende dialog ved bordene mellem samråd og politikere om potentialer i samarbejdet 🤝
De sidste tre kandidater til Årets Landdistriktspris 2026 er nu blevet præsenteret, så alle fem kandidater er offentliggjort. Feltet er dermed komplet, og spændingen er intakt frem mod afsløringen d. 10. juni! 🏆🎉
Lige på falderebet af maj måned besluttede et enigt Byråd d. 27. maj at godkende områdefornyelsesprogrammet for Visse Ladegård. I december blev der i det daværende Sundheds- og Kulturudvalg givet støtte på 1,4 mio. kr. fra Landdistriktspuljen, og med Byrådets godkendelse tilføres yderligere 2,1 mio. kr. fra Statens Byfornyelsesmidler. I alt er der dermed afsat 3,5 mio. kr. til realisering af projektet til stor glæde for borgere i Visse og omegn 👏
Præcis som naturen, spirer landdistriktet og bevæger sig mod fuldt flor – med en maj måned fuld af nye initiativer, fællesskaber og projekter 🌿 vi ser frem til juni, som også forventes at blive rig på indhold!
29/05/2026
ÅRETS LANDDISTRIKTSPRIS 2026 🏆
De fem nominerede til Årets Landdistriktspris 2026 er her kort præsenteret inden vinderen afsløres d. 10. juni. Hvem hepper I på? 👏
🏡 Godthåb Forsamlingshus
Godthåb Forsamlingshus er nomineret for at have skabt nyt liv i et klassisk forsamlingshus gennem åbent hus-koncept og smarte løsninger som nøglekode, fjernstyring og ny drift, der gør huset meget mere tilgængeligt 🎉 samtidig er bygningen løftet med nyt tag og efterisolering, hvilket har skabt et aktivt og velbesøgt samlingssted med stærk lokal opbakning 🌱
🌊 Fantastiske Hou
Fantastiske Hou er for andet år i træk nomineret for et stærkt og voksende lokalt fællesskab med et stort udvalg af aktiviteter som isfestival, SUP, surdejskurser og krabbevæddeløb 🦀 med 530 medlemmer i en by på 611 indbyggere er engagementet markant, og nye initiativer som grejhuse og generationsskifte er med til at udvikle fællesskabet yderligere 🚀
🌾 Huul Mølle
Huul Mølle er nomineret for en næsten 20 år lang frivillig indsats, der har reddet vandmøllen fra forfald ⚙️ i dag står møllen færdigrestaureret og genindviet som Danmarks eneste fungerende vandmølle med dobbelt mølledam, og fungerer som både kulturarv og aktivt samlingspunkt 🏛️
🎭 Kulturklyngen Rundt om Hammer Bakker
Kulturklyngen er nomineret for et stærkt samarbejde mellem ni landsbyer, der sammen skaber kulturarrangementer for alle aldre - fra børnekoncerter til stand up 🎤 samarbejdet har udviklet sig over tid og engagerer nu også unge gennem KulturSJÅK, som styrker fællesskab og nytænkning 🔥
🎶 VOX Live
VOX Live er nomineret for en unik kulturoplevelse i Vokslevs landskab, hvor musik, poesi og kunst blev forenet med naturen på en kunstrute i maj 2025 🎷 flere hundrede gæster oplevede, hvordan kunst og landskab smeltede sammen, og arrangementet står som et stærkt eksempel på nytænkende kultur i et lokalsamfund 🌿
28/05/2026
🎸 Ninna Andreasen (Duo) - gratis koncerter i weekenden
Folk-rock med kant, varme og stærke fortællinger. Ninna Andreasen er aktuel med albummet “Den her bakke har jeg tænkt mig at dø på” der har kant, varme og historier, der både bider og krammer.
📆 31. maj
⏰ Kl. 16.00 - Valsted Mødested, Valstedvej
⏰ Kl. 19.00 - Dokkedal, Møllesøvej 12
Gratis adgang 🙌
Læs mere
Valsted: https://valstedinfo.dk/arrangementer
Dokkedal: https://www.ninnaandreasen.dk/koncerter/
28/05/2026
🎸 Casper Dybdahl (Trio) - gratis koncerter i weekenden
Caspers lydunivers dufter af en kombination af americana og den nordiske klang, han har båret med sig gennem sine seks tidligere udgivelser. Trioen spiller både sange fra Caspers bagkatalog og helt nyt materiale fra den nye plade, der lander i løbet af sommeren.
📆 30. maj
⏰ 16.00 - Vestbjerg Byhave, Blomsterbakken
⏰ 19.00 - Godthåb Bålplads
Gratis koncertoplevelse under åben himmel 🙌
Læs mere her
Vestbjerg: https://www.facebook.com/groups/418420881568958/permalink/26680777468239941/
Godthåb: https://allevents.in/aalborg/godth%C3%A5b-open-air-f%C3%B8dselsdagskoncert/200029937619634?fbclid=IwY2xjawSEsI1leHRuA2FlbQIxMABicmlkETBBNm4zWE00WGhPSjBmTkgzc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHiPIr4J-Pt_gkAFmumuoIejgUBjYUVDcu_H3VjTMbulYlrdzVxGBmZmwjSF8_aem_5yftMQgxZV2wPFa9qEegyA
26/05/2026
🎸 Stella Darla (Trio) - gratis koncerter i weekenden
Med kærlighed til countryens virkemidler genfortolker Stella Darla en sangskrivertradition. Stella Darlas debutalbum Miss Nordjylland udkom i november 2024, og titelnummeret blev beskrevet af Politiken som “noget af det bedste, jeg har hørt dette efterår”.
📆 29. maj
⏰ Kl. 16.00 - Uggerhalne Bålplads, Hjertegræsvej
⏰ Kl.19.00 - Hals Naturplads, Rosenvænget
Gratis adgang 🙌
Læs mere
Uggerhalne: https://rundtomhammerbakker.dk/musik-i-gaden-countrykoncert-paa-hjertegraesvej/
Hals: https://fb.me/e/3V42K5XY0
19/05/2026
Nomineret til Årets Landdistriktspris 2026 🏆
I denne serie præsenterer vi de fem kandidater til Årets Landdistriktspris 2026 - en pris, der hylder frivillige ildsjæle og projekter, som gør en forskel i landsbyerne. Femte og sidste stop: VOX LIVE 🎶🌿🎭
Hvordan skaber man en kulturoplevelse i særklasse midt i et lille lokalsamfund med blot 101 indbyggere? I Vokslev begyndte det hele med et fornyet kig på området ved Huul Mølle og kalkbakkerne. Det særlige landskab gør indtryk med det samme - og pludselig opstod idéen om at skabe noget, der kunne samle natur, kunst og musik i én samlet oplevelse 🌳✨
Det blev til VOX Live: et ambitiøst kulturarrangement med klassisk musik, opera, poesi, rytmiske koncerter og en kunstrute gennem kløften og op over bakkerne. Her kunne publikum opleve kunst og kultur på et niveau, man normalt forbinder med storbyernes koncertsale - bare midt i den nordjyske natur 🎻🎨🌄
Første gang arbejdsgruppen fik projektet præsenteret, larmede stilheden. Lige indtil den blev afløst af et: “Det kan vi ikke klare!”. Løsningen herpå var hverken avanceret eller kompleks, men derimod et simpelt regneark med alle opgaver oplistet. På den måde kunne flere bedre se, hvor de kunne byde ind.
VOX Live skulle have været afholdt i 2024, men manglende finansiering betød en aflysning. Kort før den oprindelige dato kom der dog flere tilsagn i hus, og projektet blev derfor udskudt til 2025 💪 da VOX Live endelig løb af stablen i maj 2025, blev området fyldt med flere hundrede mennesker, musik og liv i strålende solskin, præcis som håbet ☀️ publikum bevægede sig mellem koncerter, kunstværker og kunstrute, mens frivillige sørgede for, at det hele spillede.
Den vigtigste læring fra VOX Live er måske, at selv i en lille landsby kan store visioner lykkes, når mange løfter lidt ✨ og ja, at man aldrig skal løbe tør for fadøl!
Efter et veloverstået arrangement så arrangørgruppen på hinanden og konstaterede: “Vi gjorde det sgu” 🎉 og det må man give dem ret i! For dem står kunstruten tilbage som noget helt særligt - ikke fordi den var det store trækplaster, men fordi mødet mellem kunst, natur og landskab blev en helt unik oplevelse 🌿🎨
Billeder 📸
Alle de flotte billeder fra VOX Live er taget af Vibeke Pedersen. Tak for at dele dem med os 🙏
15/05/2026
Hvad tilbyder Aalborg Bibliotekerne i landdistriktet? 📚🚐
Udlån og aflevering af bøger, dvd’er, spil og andre materialer 📖🎬🎲
Invitér f.eks. bogbilen på besøg i den lokale daginstitution eller til byfesten. Overvej om et servicepunkt til nem og fleksibel afhentning af reserveringer er noget for jer. Hold øje med bogbilens faste ruter og hvor biblioteksvognene er placeret. Bestil materialer direkte hjem til dig med biblioteket kommer, hvis du har begrænset mobilitet.
Fællesskab, viden og kulturelle indslag 🎭🔥💬
Mød os når vi tager på telttur med fokus på både ro, natur og masser af glæde. Der er både planlagte arrangementer og rum for uformelle samtaler og oplevelser. Vi kommer også gerne ud i jeres lokaler med biblioteket rykker ud. Her medbringer vi alt fra læseinspiration og læsefællesskab til brætspilscafé og viden om psykisk sygdom i samarbejde med EN AF OS. Og så vil vi altid gerne høre præcis, hvad I kunne ønske jer, og lægge planer sammen med jer baseret på jeres idéer.
Er du i tvivl om hvor du skal henvende dig? 🤔
📧 Send en mail til [email protected]
Eller læs mere på:
- Biblioteksvogne, servicepunkter og bogbilen: https://www.aalborgbibliotekerne.dk/biblioteksvogne-servicepunkter-og-bogbilen
- Biblioteket kommer: https://www.aalborgbibliotekerne.dk/BK
- Biblioteket – app til dit bibliotek: https://www.aalborgbibliotekerne.dk/biblioteket-app-til-dit-bibliotek
- Mød os til Folkestuens store telttur: https://www.aalborgbibliotekerne.dk/telt
- Biblioteket rykker ud: https://www.aalborgbibliotekerne.dk/biblioteket-rykker-ud
12/05/2026
Nomineret til Årets Landdistriktspris 2026 🏆
I denne serie præsenterer vi de fem kandidater til Årets Landdistriktspris 2026 - en pris, der hylder frivillige ildsjæle og projekter, som gør en forskel i landsbyerne. Fjerde stop: Hammer Bakker 🎶🎸
At skabe store kulturoplevelser i landdistriktet er en opgave, der kræver både mod, samarbejde og vedholdenhed. Netop derfor valgte Landsbyklyngen Rundt om Hammer Bakker i 2022 at styrke samarbejdet, og udvidede derfor med Kulturklyngen for at løfte ambitionerne og skabe endnu stærkere kulturelle oplevelser på tværs af de ni landsbyer 🤝
Kulturklyngen arbejder målrettet med både geografisk og aldersmæssig spredning. Arrangementerne flytter mellem landsbyerne og favner bredt, så der er noget for alle - hvad end man er til Popsi og Krelle, stand up, koncert, julegospel eller Flying Superkids 👶🎤🎶🤸♂️
Siden opstarten har der været værdifulde erfaringer på vejen – både de store succeser og de mere udfordrende øjeblikke. Et enkelt arrangement gik ikke helt som håbet, men i stedet for at lade sig slå ud, blev erfaringen brugt aktivt til at udvikle og styrke det fremadrettede arbejde. Det har skabt en kultur, hvor man tør prøve nyt og hele tiden rykker sig fremad 🚀
Som noget nyt har Kulturklyngen kastet sig over et arrangement for de 13-19-årige. En målgruppe, de ellers bevidst afskrev fra start, fordi de er svære at ramme. Første skridt var en vigtig erkendelse: ”Vi ved jo ikke, hvad de vil!”. Derfor har de sat fire unge piger fra målgruppen i spidsen. Nu er de i fuld gang med at planlægge KulturSJÅK - et initiativ skabt af de unge selv, hvor ønsket om en youtuber som hovednavn tydeligt viser, hvor meget perspektiver kan flytte sig, når målgruppen selv får ordet 🙌
Bag det hele står en bestyrelse drevet af fællesskab, engagement og glæden ved at lykkes sammen. Når arrangementerne lykkes, går gæster hjem med et smil på læben og kvitterer med ros og opbakning dagen efter - og det er netop dét, der giver energi og lyst til næste projekt 🔥
Følg med i Kulturklyngens arrangementer på deres Facebookside - og oplev selv KulturSJÅK for de 13-19-årige på Vodskov Skole d. 13. juni kl. 13.00–19.00 🎤🎭