06/05/2026
☀️ Vi har været på UCN!
I forbindelse med demensugen var vi forbi UCN på Campus Sundhed på Selma Lagerløfs Vej, og sikke nogle gode snakke det blev til.
Vi mødte mange engagerede og nysgerrige studerende. Sammen talte vi om, hvordan de som kommende fagpersoner kan være med til at skabe trygge og gode møder med mennesker med demens 💙
Vi satte også fokus på demenssymbolet, som kan være et tegn på, at der er brug for lidt ekstra tid, tydelighed eller støtte i en situation.
Tak til de studerende, der kiggede forbi og tog en snak med os 🙏
05/05/2026
👋 Kom og vær med
Husk, at du kan møde op og høre Christian fortælle om, hvordan det er at leve med demens, torsdag den 7. maj kl. 14.00–15.00 på Hovedbiblioteket i Aalborg.
Arrangementet er lavet i samarbejde med Aalborg Bibliotekerne og er en del af deres initiativ Fokus på demens.
På bibliotekernes hjemmeside kan du også finde litteratur og materialer om demens, hvis du vil vide mere.
👉 Læs mere her:
Fokus på demens | Aalborg Bibliotekerne
For voksne Fokus på demens Demens rammer bredt og giver udfordringer til både den demensramte og pårørende. Her har vi samlet en række gode bøger og kilder til mere information. Af biblioteket 4. maj 2026 Tags Inspiration Demens Demensugen løber af stablen hvert år i uge 19, hvor en national...
04/05/2026
📅 Demensugen er i gang i uge 19
I denne uge markeres Demensugen i hele landet, og i Aalborg Kommune deltager Videnscenter for Demens med en række tiltag for at styrke demensvenlighed.
I løbet af ugen sker blandt andet:
🔹 Onsdag den 6. maj er Videnscenter for Demens til stede på UCN sammen med Center for Velfærdsteknologi, hvor kommende medarbejdere i sundhedssektoren kan få viden om demensvenlighed og demenssymbol
🔹 Flere af Videnscenter for Demens’ dagcentre går ture i lokalområderne og deler informationsmateriale til relevante sundhedstilbud
🔹 I Nordkraft, hvor Videnscenter for demens har demenstilbud, synliggøres Demensugen og demenssymbolet gennem informationsmateriale og formidling i huset
🔹 Den 7. maj kl. 14 afholdes et arrangement på Aalborg Hovedbibliotek, hvor en borger deler sine erfaringer med at leve med en demenssygdom
👀 Følg med i løbet af ugen og få indblik i de aktiviteter, der markerer Demensugen i Aalborg.
30/04/2026
🧠 Demensugen i Aalborg Kommune
I næste uge er det Demensuge. I Videnscenter for Demens sætter vi i Demensugen fokus på demensvenlighed og demenssymbolet som en vigtig påmindelse om behovet for tid, tydelighed og forståelse i hverdagen.
I samarbejde med Aalborg Bibliotekerne inviterer vi til et arrangement, hvor livet med demens er omdrejningspunktet. Her vil en borger, som er tilknyttet Aktiv med demens, dele sine personlige erfaringer og fortælle åbent om, hvordan det er at leve med en demensdiagnose.
📍 Hovedbiblioteket Aalborg
👉 Læs mere her: https://www.aalborgbibliotekerne.dk/hovedbiblioteket-i-aalborg/arrangementer/voksne/hvordan-er-det-vaere-dement-kan-man-fa-et-godt-liv
I løbet af demensugen vil vi gennemføre flere tiltag for at sprede budskabet om demensvenlighed Demensvenligt Danmark.
Hvordan er det at være dement? Kan man få et godt liv efter diagnosen? | Aalborg Bibliotekerne
For voksne 7. maj 2026 Hvordan er det at være dement? Kan man få et godt liv efter diagnosen? Tid 14:00 - 15:00 Sted Hovedbiblioteket i Aalborg Rendsburggade 2, 9000 Aalborg Lyrikscenen Er du pårørende, eller har du selv fået diagnosen, så kom forbi til en uformel eftermiddag på biblioteket. ...
26/02/2026
🌟 Nyt hold for ægtefæller og samlevere – opstart 13. marts 2026!
💛 Der er stadig ledige pladser!
Har din ægtefælle eller samlever en demenssygdom? 🧠
Få støtte, viden og konkrete redskaber i et trygt fællesskab med andre pårørende.
Undervisningen omhandler:
🧠 Viden om demens
🏡 Hverdagslivet med demens
💞 Nye måder at være sammen på
🤝 Erfaringsudveksling og fællesskab
📍 Hvor: Videnscenter for Demens, Sofiendalsvej 92B, 9200 Aalborg SV
📅 Tid: Fredage kl. 10.00–13.00
📌 Datoer: 13. marts – 27. marts – 10. april – 24. april – 8. maj 2026
💰 Pris: 250 kr. (betales via MobilePay ved første gang)
☕ Let forplejning serveres
⏳ Tilmeldingsfrist: 6. marts kl. 09.00
🔗 Tilmelding:
https://seniorogomsorg.nemtilmeld.dk/898/
💛 Kender du andre ægtefæller eller samlevere, der kunne have glæde af undervisningen? Del gerne opslaget med dem!
09/12/2025
GRATIS FOREDRAG FORÅR 2026:
🧠Onsdag den 15. april 2026:
Denne aften vil demensspecialist Tinna Klingberg fortælle om de mest almindelige demenssygdomme og symptomer. Her er der mulighed for at få en grundlæggende viden om demens, så man bedre kan forstå sygdommen og de forskellige følger der måtte være.
Tilmelding sker her: https://seniorogomsorg.nemtilmeld.dk/893/
🧠Onsdag den 20. maj 2026:
Denne aften vil demensspecialist Tinna Klingberg fortælle om hvordan demens kan påvirke hverdagen, og ændre kommunikationen og samværet i familien. Hun vil fortælle om hvordan der kan skabes en positiv trivsel og livskvalitet i familien.
Tilmelding sker her: https://seniorogomsorg.nemtilmeld.dk/894/
⏱️Tid og sted:
Kl. 17.00 - 19.00
Sofiendalsvej 92B, 9200 Aalborg SV v/ Videnscenter for demens
☎Ved yderligere spørgsmål eller behov for hjælp kan Videnscenter for demens kontaktes på tlf.: 9982 3510 hverdage mellem kl. 8 - 14
03/11/2025
🧠GRATIS FOREDRAG: KOMMUNIKATION OG SAMVÆR, NÅR DEMENS ER EN DEL AF HVERDAGEN🧠
Når demens flytter ind i familien, forandres meget – også måden, vi taler og er sammen på.
Kom og hør demensspecialist Tinna Klingberg, fortælle om, hvordan vi kan bevare nærvær, glæde og gode stunder i hverdagen – trods de udfordringer, demens kan give
📅Tid: Torsdag den 27. november 2025 kl. 18.30 - 20.30
📍Sted: Familiegruppe MidtVest, Sofiendalsvej 90A, 1. sal, 9200 Aalborg SV
Tilmelding kan ske her: https://seniorogomsorg.nemtilmeld.dk/870/ - eller ved at ringe til Videnscenter for demens på 9982 3510 mellem kl. 8 - 14 alle hverdage.
Foredraget er for alle, der ønsker viden om emnet - hvad enten du er pårørende, fagperson eller blot interesseret i at vide mere.
07/10/2025
🧠GRATIS FOREDRAG OM DEMENS - FÅ VIDEN OG FORSTÅELSE🧠
Videnscenter for demens inviterer til en informativ aften om demens med demens-specialist Tinna Klingberg.
Denne aften sætter fokus på de mest almindelige demenssygdomme og deres symptomer. Foredraget giver dig en grundlæggende forståelse af demens og de følger sygdommen kan have - både for den ramte og de pårørende.
📅Tid: Torsdag den 30. oktober 2025 kl. 18.30 - 20.30
📍Sted: Familiegruppe MidtVest, Sofiendalsvej 90A, 9200 Aalborg SV
Tilmelding kan ske her: https://seniorogomsorg.nemtilmeld.dk/872/ - eller ved at ringe til Videnscenter for demens på 9982 3510.
Foredraget er for alle, der ønsker viden om demens - hvad enten du er pårørende, fagperson eller blot interesseret i emnet.
18/08/2025
Pårørendeundervisning – Få støtte og redskaber som pårørende 💛
Er du et voksent barn eller har du en nær relation der er ramt af demens? 🧠 Aalborg Kommunes erfarne demenssygeplejersker tilbyder pårørendeundervisning, der giver dig mulighed for at få støtte og viden, så du bedre kan håndtere hverdagen som pårørende.
Undervisningen er for dig, der ønsker at:
🤝 Møde andre i samme situation og dele oplevelser og erfaringer
🛠️ Få redskaber og strategier til at mestre hverdagen som pårørende
💙 Lære om hvad demens er
Undervisningens indhold:
🧠 Viden om demens
🏡 Hverdagslivet med demens
💬 Nye måder at være sammen på
📍Tid og sted:
Tirsdage fra kl. 16.30 - 19.30 ved Videnscenter for Demens, Sofiendalsvej 92B, 9200 Aalborg SV
📅 Datoer:
23/9
7/10
28/10
Praktisk info:
Der vil være let forplejning.
Pris: 150 kr. som betales ved første undervisningsdag, eller efter aftale.
Du kan tilmelde dig på nedenstående link:
https://seniorogomsorg.nemtilmeld.dk/876/
☎️ Ved behov for hjælp til tilmelding, eller hvis der er yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nanna alle hverdage mellem kl. 8 - 14 på tlf.: 9982 3510