Aalborg Stadsarkiv

🕰️ GYDER OG STRÆDER 🕰️

Vidste du, at der engang har været tre smalle gyder ved Budolfi Kirke med navnene: Kirkegyde, Karen Poppes Gyde og Svingelen?

Dagens opslag handler om Kirkegyde, som forbandt Skolegade med Algade i fortsættelse af Skolegades Vandgyde op til østendel af Budolfi kirke.

Kirkegyde har ændret navn flere gange gennem tiden:
🔶 1675 Mester Jacobs Gyde
🔶 1722 Kirkegyde
🔶 1756 Kirke Strædet
🔶 og senere igen tilbage til Kirkegyde

👤 Gydens første navn henviser til Mester Jacob Hansen Brunov, som var stiftsprovst ved Budolfi Kirke og fungerede som præst mellem 1634-1675. I 1651 købte han en gård ved hjørnet af Kirkegyde og Algade, som tidligere havde været præstebolig. I midten af 1700-tallet var en silkefabrik i gården og i 1835 overtog guldsmeden Henning Smith stedet og grundlagde De Smithske Jernstøberier – kendt for blandt andet kirkeklokker. 🔔

Kirkegydes østside var præget af små, lave huse – ofte én etage med kvist. 🏠 Men området ændrede sig markant, da Budolfi Plads blev anlagt i 1930’erne. Her forsvandt flere smalle gyder, heriblandt Kirkegyde, Karen Poppes Gyde og Svingelen 🏗️.

Omkring år 1900 var Kirkegyde faktisk en af de direkte veje ind til byens centrum, men det var ikke altid nemt at finde rundt for førstegangsbesøgende... De endte nemlig mange gange i Karolinelund, fordi de troede, at Danmarksgade var Aalborgs hovedgade eller for vild i de små stræder.

Gydens historie rummer også et religiøst kapitel. 🙏👇

Omkring 1740 kom de pietistiske strømninger til Aalborg og der vakte stor interesse for byens fattige. Her studerede man bl.a. Bibelen på egen hånd. På Kirkegyde mødtes medlemmerne i et menighedshus og sang samler og læste bibeltekster.

Det lyder jo egentlig meget uskyldigt og i de kirkelige kredse var man da heller ikke som sådan bekymret for den kirkelige forsamling uden gejstlig deltagelse.

Men byen øvrige borgere fandt dette mærkværdigt. Og derfor samlede der sig hver aften, hvor der var møde, en menneskemasse på omkring 100 personer for det meste bestående af håndværkersvende – lærlinge o.l. De hujede og råbte hver gang nogen kom ind i huset og de kastede sten gennem ruderne og virkede truende overfor den lille flok troende.

📢 I forbindelse med både sommerferien og etableringen af trappemaleriet holder arkivets læsesal lukket fra d. 20. juli til d. 28. august (fra uge 30 til og med uge 35). 🎨☀️

📅 SKAL DU SE ARKIVALIER FREM TIL D. 17. JULI?
Så skal bestillingen af dem være hos os seneste d. 26. juni i uge 26 for, at vi har mulighed for at hente dem fra magasinet.

Og bare rolige - du kan stadig komme i kontakt med os på telefon og mail i hele lukke perioden.
Telefonen holdes åbent hver dag fra 10.00-13.00 og mailen tjekkes dagligt. 📞📧

🎨 Nyt kunstværk på vej på Aalborg Stadsarkiv – med udgangspunkt i arkivets samling og byens historie.

Aalborg Stadsarkiv får snart kunsten helt ind i arkivets fysiske rammer med etableringen af trappemaleriet “Historien i vores fodspor”. Værket skabes af den lokale kunstner Frida Stiil Vium, Projekt NADA, og tager afsæt i arkivets rige samling af bl.a. billeder.

Projektet udfolder sig i arkivets store trappeopgang, hvor alle fire vægge skal transformeres til et levende formidlingsrum. Efter sommerferien vil besøgende fremover kunne opleve en del af Aalborgs historie i et nyt visuelt format, hvor kunst og arkivmateriale smelter sammen.

🗣️ Kunstneren bag værket forklarer:
”“Historien i vores fodspor” tager udgangspunkt i Aalborgs mange fortællinger, både de store historiske nedslag og de mindre hverdagsøjeblikke, som tilsammen former byen og dens identitet. Værket er inspireret af Aalborg Stadsarkivs samling, hvorfra jeg har arbejdet med fotografier, personer og stemninger fra forskellige perioder i byens historie.

For mig handler værket om de spor, vi mennesker sætter i en by over tid, og om hvordan disse lag kan eksistere side om side i en visuel fortælling. Aalborg er en by med stærke kontraster, historier og identiteter, og det har været vigtigt for mig at skabe et værk, der favner både byens historie, arbejdsliv, kultur og nutidige udtryk. Jeg håber, at værket kan invitere til nysgerrighed og give plads til, at man selv kan gå på opdagelse i detaljerne og opleve byen og dens historie på nye måder.”

Hun tilføjer, at værket også rummer nutidige referencer, der skaber en forbindelse til det Aalborg, vi kender i dag, og understreger byens levende karakter. ✨

Med trappemaleriet ønsker vi at åbne arkivets samlinger op på nye måder og gøre historien mere tilgængelig for besøgende. Vi ønsker ikke blot en trappeopgang som en passage, men et sted, der kan fortælle byens historie, imens man bevæger sig op ad trappen.

Værket bliver derfor heller ikke kun en udsmykning, men en aktiv formidlingsflade, hvor fortid og nutid mødes i øjenhøjde.

I forbindelse med det kommende maleri har vi for nylig fået renoveret og malet trappeopgangen, så den står skarpt til, når Frida skal i gang med sit værk. Under linoleumsgulvet fandt vi det smukkeste sildebensparket, som vi har fået pudset op. Se før- og efterbillederne af renoveringen – der er en mærkbar forskel!

Nu glæder vi os til, at Frida starter malerarbejdet i august. 🖌️

Projektet bliver støttet af Aalborg Kommune Kunstudvalg.

Aalborg Stadsarkiv holder lukket på Grundlovsdag d. 5. juni.

Vi åbner igen mandag d. 8. juni. ✨

📚 Hvem kan egentlig bruge et arkiv i lærings- og undervisningssammenhænge?

For er arkivet relevant for andre end historikere og historiestuderende?... Ja, det er!

Lige nu oplever vi på Aalborg Stadsarkiv, at interessen for vores samlinger kommer fra langt flere fagligheder og uddannelsesretninger, end mange måske traditionelt forbinder med et arkiv.

For et arkiv er ikke kun relevant for historikere eller historiestuderende.
Historiske kilder og lokale fortællinger kan nemlig bruges inden for mange forskellige fag – og fagretninger. 🎓

Arkivar Anders Lykke Widt har blandt andet sammen med Aalborg Kommunes skoletjeneste, Jens Bak Rasmussen, Nicolaj Schaumann udviklet et undervisningsforløb for udskolingselever, hvor arbejdet med historiske kilder og kildekritik er centralt.

I en tid præget af enorme informationsmængder, sociale medier og AI-genereret indhold bliver evnen til at forholde sig kritisk til kilder kun vigtigere. Her giver arbejdet med originale historiske dokumenter og billeder eleverne mulighed for konkret at træne de kompetencer, som også fylder meget i deres eksaminer og videre uddannelse. 📖

Vi har også haft besøg af 2.U fra HTX i Aalborg der har faget Design. 🏙️
Som en del af deres undervisning arbejdede de med et redesign af Frederikstorv i Aalborg. I den forbindelse brugte de arkivet til at høre om områdets historie og se historiske billeder fra kvarteret for bedre at forstå, hvilken fortælling og identitet deres design skulle bygge videre på.

Det er et eksempel på, hvordan historiske samlinger kan bringes i spil langt bredere, end man måske umiddelbart forestiller sig.
Når elever og studerende arbejder med originale billeder, kort, dokumenter og fortællinger fra deres eget lokalområde, bliver undervisningen ofte mere konkret og praksisnær. 🏫

Det giver mulighed for:
• at undersøge fremfor blot at læse
• at analysere fremfor blot at gengive
• at arbejde med virkelige problemstillinger
• at koble teori og praksis tættere sammen

Og måske er det netop derfor, at arkiver kan spille en interessant rolle i det voksende fokus på praksisfaglighed og anvendelsesorienteret undervisning!

I sidste ende handler det for os, som arkiv, om at gøre viden levende — og gøre opmærksom på at kulturarv er relevant for alle!

Læsesalen lukker i dag onsdag d. 27 maj kl. 12 pga. sygdom

🕰️ GYDER OG STRÆDER 🕰️

Kender du "Den mørke Gang"? 👀

Du lægger måske ikke meget mærke til den i dag, men mellem Østerågade og Maren Turis Gade har der engang været en direkte forbindelse gennem Den mørke Gang - også kaldet Smedens Gang. 🚶‍♀️🚶‍♀️

Den mørke Gang var placeret mellem Lybækkergården og Jørgen Olufsens gård, Hamborgergården, og har nok eksisterede siden de to gårde blev bygget. Gangen fungerede som en vandgyde til Maren Turis Gade.

I Aalborg Stiftstidende beskrives det, at gaden i 1949 havde et jerngitter for, så man ikke kan smutte igennem den. 📰

Gennem tiden har Den mørke Gang været et oplagt sted til byens sladder, men også et populært spot under byens pinsemarkederne. Her optrådte tryllekunstnere, som bl.a. spiste brændende blår og derefter sprøjtede ild ud af munden. 🔥

Har du hørt historier om Den mørke Gang? Del dem gerne med os 👇

Bruger du hjemmesiden Historisk Atlas? 🌍📜

Så er der godt nyt til dig! Vi har netop tilføjet 18 nye punkter til Nørresundby. 👏

👉 Gå på opdagelse og læs mere om gadernes historie https://historiskatlas.dk/

De nye punkter:
🔹 Åblink
🔹 Troldholm
🔹 Torvegade
🔹 Smedegade
🔹 Nellikestræde
🔹 Lindholm Nærbanevej
🔹 Lindholm Banesti
🔹 Kridtstien
🔹 Korsholm
🔹 Knud Slots Gade
🔹 Kjeldsgade
🔹 Kirke Gade
🔹 Kirke Allé
🔹 Jens Langes Gade
🔹 Frank Rygårds Vej
🔹 Beilerstræde
🔹 Bertil Holtes Vej
🔹 Bendtsensvej

📚 2.U fra HTX på historisk inspirationsjagt 🏙️

I fredags var 2.U fra HTX på besøg hos Aalborg Stadsarkiv. Klassen arbejder i øjeblikket med en designopgave, hvor de skal redesigne Frederikstorv med fokus på at gøre byrummet mere attraktivt for ophold og aktivitet. Og her med byens historie som en central inspirationskilde. 🤗

Eleverne dykkede ned i sager fra Stadsingeniørens Kontor fra 1930’erne og helt frem til 1990’erne. Her blev én ting særligt tydelig: gennem store dele af perioden har fokus været på parkering. 🅿️ Faktisk noget Frederikstorv stadig bærer præg af, selvom pladsen ikke længere fungerer som parkeringsplads.

Der blev også hentet inspiration i torvets oprindelse. Frederikstorv har bl.a. været Priorhave på den anden side af Klokkestøberåen / Østergravens Å, der har løbet omtrent, hvor Danmarksgade i dag har sit østlige forløb.

Da området blev bebygget i 1880’erne, blev haven omdannet til byens cirkusplads – et navn, der blev brugt, indtil byrådet efter naboernes ønske ændrede det til Frederikstorv, opkaldt efter Frederik d. 8. 👑

Her blev der afholdt grisemarkeder frem til 1916, og der har også været fæstemarkeder, hvor karle og piger lod sig bortfæste.

⛽ I 1937 blev BP-tanken opført, og pladsen fik for alvor sin rolle som parkeringsplads.

💃💃 I 1898 blev Aalborg Varietéen opført, som frem til tiden med Grand, har været et omdrejningspunkt for teater, musik og fester – og dermed sat sit tydelige præg på livet omkring Frederikstorv.

🔎 Nu skal eleverne omsætte de originale kilder til en arkitektonisk nyfortolkning af Frederikstorv, hvor historien ikke bare nævnes, men bliver synlig og brugbar i byrummet. ✨