Ja - Automatisk statsborgerskab efter 10 år

Ja - Automatisk statsborgerskab efter 10 år

Del

Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Ja - Automatisk statsborgerskab efter 10 år, Politisk organisation, Trillegårdsvej, Aarhus.

Vi arbejder for et borgerforslag om "Automatisk statsborgerskab efter 10 år"
Vi mener grundlæggende, at det er på tide at rulle DFs 114 udlændingestramninger tilbage og at udviklingen, for andelen af borgere uden dansk statsborgerskab skal vendes.

”Statsborgerskabet føles som en usynlig målstreg” – Respons 08/06/2021

DE NYE STRAMNINGER RAMMER MANGE 😒

”Statsborgerskabet føles som en usynlig målstreg” – Respons Skærpede statsborgerskabsregler betyder, at 33-årige Reis Saho skal se længe efter et dansk pas, fordi han har arbejdet deltid og backpacket mellem sin bachelor og kandidatuddannelse. “Du taber, inden du overhovedet er startet”, siger han.

07/06/2021

VI HAR GLEMT DET SIDSTE F
Peder Hvelplund har helt ret 😀

De 7 F´er.

Fruentimmere, folkehold, fattige, fremmede, fallenter, fjolser og forbrydere.

De grupper der blev udelukket fra de demokratiske rettigheder ved den grundlov fra 1849 som vi fejrer i dag..

Et klart demokratisk fremskridt, men bestemt med store begrænsninger.

F.eks var valgretsalderen 30 år, valgbarhed til Landstinget kunne kun opnås hvis man var over 40 år og havde en årsindtægt på mindst 1200 Rigsdaler.

Så primært demokratiske rettigheder til midaldrende mænd tilhørende middel og overklassen!

Men ikke desto mindre en kraftig udvidelse af de demokratiske rettigheder.

Siden har vi kæmpet for gradvist at udvide de demokratiske rettigheder.

Kvinderne tilkæmpede sig stemmeret i 1915. De 7 F´er er gradvist blevet inkluderet i det demokratiske fællesskab.

Efterhånden står 1 F tilbage. De Fremmede!

En betingelse for stemmeret er i følge Grundloven stadig Indfødsret (Statsborgerskab).

S og de øvrige borgerlige partier har gradvist strammet reglerne for opnåelse at Statsborgerskab. De betyder vi i dag har ekstremt stramme regler hegnet inde i et uigennemskueligt kafkask system, hvor borgere bliver behandlet vilkårligt og uanstændigt.

Den allerbedste måde at gøre det på ville være en grundlovsændring. Så tildeling af Statsborgerskab kunne blive en ren forvaltningsakt, som i de fleste øvrige lande.

Så der var klare og gennemskuelige regler, retssikkerhed, klageadgang, parthøring, lempelige krav og selvfølgelig dispensationsmuligheder.

Det er simpelthen skammeligt at tildeling af statsborgerskab er overladt til politikeres mavefornemmelser, for hvad de mener skal betragtes som en præmie for opfyldelse af den til en hver tid herskende statsmagts fornemmelser for symbolpolitik.

Den kafkaske proces, de stramme regler og økonomiske begrænsninger betyder at gruppen af borgere med lovligt og permanent ophold, men uden fulde demokratiske rettigheder vokser.

Det er et demokratisk problem.

Lad os i fællesskab kæmpe for at vi også får udvidet de demokratiske rettigheder til også at gælde det sidste af de 7 F´er.

Statsborgerskab er ikke en gave - det er en rettighed!

Debat: Du får afslag, hvis du ikke får behandlet din ansøgning indenfor et år 13/05/2021

UIM SKAL SELV BÆRE RISIKOEN FOR SAGSBEHANDLINGSTIDEN 😒

Debat: Du får afslag, hvis du ikke får behandlet din ansøgning indenfor et år 26/04/2021 KL. 11:49 Debat: Du får afslag, hvis du ikke får behandlet din ansøgning indenfor et år Susan Kronborg, (R) MF Indfødsretsordfører og Fiskeriordfører debat Der er mange snørklede regler for at få statsborgerskab, men nogen gange er det helt vanvittigt. De regler Mastarn fra Midtj...

Kronik: Manglende statsborgerskab er et demokratisk problem 11/05/2021

KLOG KRONIK OM STATSBORGERSKAB 😀

Kronik: Manglende statsborgerskab er et demokratisk problem Debatten om automatisk statsborgerskab er sandet til i højrefløjs-spin om pædofili og kriminalitet. Selv i Enhedslisten har debatten medført modstand mod en udemokratisk praksis, skriver Mikael Hertoft.

07/05/2021

KLOGE ORD OM DEN NYE AFTALE 😀

Tale på FN's internationale dag mod racisme 21/03/2021

VED FN INTERNATIONALE ANTIRACISMEDAG


Hovedstiller Metin Lindved Aydin fortæller om vores nye borgerforslag.
Støt og del det her.
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-06227

Talen:
Jeg hedder Metin Lindved Aydin og jeg er byrådskandidat for Radikale Venstre her i Aarhus.

Jeg er født i Danmark i 1972, men jeg blev først dansk statsborger i 1986.

Dengang var det enkelt at blive. Men sådan er det ikke mere.
Helt siden år 1776 har det ellers været således, at børn der fødtes i Danmark, fik dansk indfødsret.

Med tiden opstilledes der dog det tillægskrav, at herfødte børn med udenlandske forældre skulle blive her i landet for at kunne ’agtes og ansees fuldkommen for Indfødte’ som det hed.

Ved indfødsretsloven af 1898, 122 år senere, gik man over til at tildele børn dansk indfødsret efter afstamningsprincippet de fulgte herefter forældrenes indfødsret, men man mente fortsat,
at ’den fuldstændige indleven i samfundet’ som skete ved fødsel og opvækst her i landet skulle føre til automatisk erhvervelse af indfødsret ved voksenalderen.

Det princip fastholdt man i 106 år helt frem til år 2004. I 2004, og det var under VK regeringen ledet af Anders Fogh Rasmussen, ændrede man det princip der på det tidspunkt havde været gældende i 228 år.

Nu var det ikke længere en ret alle herfødte børn havde, men udelukkende nordiske børn.

Det vil sige børn med norsk, svensk, islandsk eller finsk herkomst.
Nu var alle pludselig ikke født lige længere.

Baggrunden for lovændringen var, at dansk indfødsret og de særlige rettigheder, der er knyttet hertil, efter VK regeringens og Dansk Folkepartis opfattelse måtte forudsætte loyalitet over for Danmark og vitale interesser for det danske samfund.

Og så spørger jeg bare, hvilket barn der er født og opvokset i Danmark, har større tilknytning og loyalitet til noget andet land i verden end netop Danmark?

Findes der mon det barn?

Er det ikke sådan, at et hvilket som helst barn, allerhelst bare vil ligne alle andre børn, være en del af gruppen, og høre til?
Og er det ikke sådan, at det først er når barnet opdager, at det ikke hører til i gruppen og ikke anses for at være som alle de andre børn, at det udvikler en afmægtig modkultur.

Og for hver stramning der er blevet gennemført siden på det der bredt kaldes udlændingeområdet, har de uansvarlige men stolte politikere, øget afstanden mellem os og dem, og øget polariseringen af vores samfund.

De store midterpartier der skiftevis har ledet regeringen gennem de sidste 20 år, har derfor et kolossalt ansvar for den glidebane vi befinder os på nu – og det er som om at de har glemt alle ideologierne eller blot skubbet dem i baggrunden til fordel for populistiske strategier, der skal bevare eller opnå magten.

Og hvad er magten værd, hvis de på målstregen opdager, at de har spildt alle værdierne undervejs, hvad enten det er frihed, lighed og solidaritet eller et liberalt menneskesyn?

Ja, det er Socialdemokratiet og Venstre jeg taler om!

Det mest ødelæggende og fremmedgørende som vi kan gøre ved et menneske, er at fratage det muligheden for at blive en del af fællesskabet og fratage det troen på at det hører til her.

Og samtidigt volder vi ubodelig skade på vores samfund, for et menneske der er blevet afvist udvikler ingen loyalitet til Danmark.

Og hvad får vi ud af det?

Ikke noget godt og ej heller et harmonisk samfund.

Afslutningsvis vil jeg læse op af FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 hvor der af den allerførste artikel fremgår følgende:

Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Det er to krystalklare linjer, som er umådeligt svære at gradbøje troværdigt.

Og det bringer mig til at gentage mit spørgsmål fra tidligere:
Hvis et barn fødes i Danmark, hvor hører det så til?

I Danmark selvfølgelig!

Lad os derfor gøre op med de seneste årtiers onde og nedadgående spiral og vende tilbage til en ansvarlig, anstændig og ikke-diskriminerende politik på indfødsretsområdet, og tildele børn der fødes i Danmark dansk statsborgerskab.

Vi er en gruppe borgere på tværs af det politiske spektrum, der har skrevet et borgerforslag om netop det, og som er et opgør med den nugældende praksis.

I al sin enkelhed handler det om, en tilbagevenden til forholdene før 2004 hvor børn der fødtes i Danmark fik ret til dansk statsborgerskab.

Du kan støtte op om det, ved at gå ind på borgerforslag.dk og søge på forslaget ”6227” og give det din opbakning.

Mange tak!

Tale på FN's internationale dag mod racisme Jeg holder tale ved Aarhus for Mangfoldigheds demonstration på Klostertorv 20.03.2021.

Photos from Ja - Automatisk statsborgerskab efter 10 år's post 13/03/2021

VI DELER FLYERS UD

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Aarhus?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Trillegårdsvej
Aarhus
8210