Idrættens Analyseinstitut

Kunstgræsbaner er blevet en central del af det lokale idrætsliv - men også en stadig mere kompleks opgave for kommunerne at planlægge, anlægge og drifte ⚽

📈 Antallet af baner er steget markant de seneste år, og spilbare baner året rundt er nu nærmest en forventning.

⚖️ Kommuner skal balancere miljøkrav, anlægs- og driftsøkonomi samt krav til drift og vedligehold med brugernes forventninger og licenskrav i elitefodbolden.

.. Og med EU’s udfasning af gummigranulat senest i 2031 står mange kommuner over for store strategiske valg 🚫

🔍 Derfor lancerer Idrættens Analyseinstitut og IFFD nu et nyt videnstema på talogviden.dk, der klæder kommuner på til at arbejde med kunstgræsbaner og til at forstå, hvad der er vigtigt, når man overvejer at anlægge en bane.

Her kan kommuner og klubber bl.a. få:

🌱 Et samlet overblik over forskellige banetyper og deres fordele/ulemper

💵 Viden om økonomi, drift og vedligehold - også de ofte oversete udfordringer

♻️ Indsigt i miljøforhold, nabohensyn og regelkrav

💡 Inspiration og gode råd til bedre fodboldmiljøer for flere brugergrupper

Videnstemaet fungerer som en håndsrækning og et fælles udgangspunkt for dialog, når kommuner og klubber står over for at investere i nye kunstgræsbaner eller opgradere eksisterende anlæg ⚽

Læs mere i artiklen eller gå direkte til videnstemaet via links i kommentarerne 👇

Det er ikke nok at åbne dørene til foreningslivet, hvis ingen hjælper med at bygge bro💭

Selvom mange danskere dyrker sport og motion, er der også mennesker, som står på kanten af idræts- og fritidsfællesskaberne.

I et nyt afsnit af 'Viden i spil med Idrættens Analyseinstitut' taler Cecilie Hedegaard Bak med Maja Pilgaard, chefanalytiker i Idan, og Maria E. N. Jensen, senioranalytiker i Vifo, om, hvad der skal til, hvis flere skal finde vej ind🎙️

Noget af svaret ligger i tryghed, relationer og fleksible fællesskaber.

Men det handler også om at skabe mere varige, strukturelle løsninger fremfor flere projekter, midlertidige ordninger og prøvehandlinger💭

Lyt med i din foretrukne podcastkanal👇🏼🎧

Data, der følger borgeren, uanset om de er på hospitalet eller er i gang med genoptræning hos kommunen🔎

Det er visionen i Hørsholm Kommune, hvor Niklas Grundt Hansen er udviklingsterapeut i kommunens Sundheds- og Rehabiliteringscenter og ph.d.-studerende på Bispebjerg Hospital.

Her arbejder han på at aktivere kommunens mange data, så de kan bruges mere systematisk og på tværs af sektorer.

👉🏼 Først og fremmest har de konkrete sundhedsindsatser som motionsfloorball og andre træningsforløb vist, at data kan være et stærkt redskab til at dokumentere og legitimere, at en indsats faktisk virker.

Det gør det lettere for kommunen at argumentere for, at et tilbud skal fastholdes eller udvides, fordi effekten kan vises sort på hvidt.

Casen er én af 11 kommunale cases i et projekt støttet af Sundhedsstyrelsen, hvor vi undersøger, hvordan data om fritid og bevægelse kan bruges i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse🔎

Læs mere om tilgangen i casen på talogviden.dk og bliv inspireret👇🏼

Fra behandling til fællesskab i Aarhus Kommune🧑🏽‍🤝‍🧑

I Aarhus Kommune er der sket et skifte i tilgangen til sundhed, hvor man i de seneste år har fået et større fokus på borgernes sundhed som noget langsigtet og helhedsorienteret, der også handler om gode vaner og aktive fællesskaber🫱🏼‍🫲🏽

Det fortæller Anette Søbye Philipsen, der er specialkonsulent i Staben til Sundhed og Omsorg🗨️

Med udgangspunkt i en 11-punktsplan tænker kommunen nu hele borgerens rejse igennem - fra den første kontakt med sundhedssystemet til en stabil plads i foreningslivet♻️

Her spiller data en vigtig rolle, for at kæden ikke hopper af, forklarer Christina Fruergaard-Pedersen, der er motionskoordinator i kommunen.

F.eks. monitoreres antallet af udstedte aktivitetspas, og hvis antallet pludselig falder i et lokalområde, er det vigtigt at finde ud af, hvor problemet er opstået. Mangler der foreningstilbud❓ Er foreningsbrobyggerne pressede❔ Eller er der brug for mere foreningsudvikling❓

Christina Fruergaard og Anette Søbye Philipsen peger også på en grundlæggende udfordring i arbejdet⛔

👉🏼 For de helhedsorienterede indsatser finansieres ofte ét sted i kommunen, mens gevinsterne først viser sig senere – og nogle gange i en helt anden forvaltning eller i sundhedsvæsenet.

🔀 Det gør det svært at dokumentere effekterne og prioritere midler på kort sigt.

🔎 Derfor efterlyser de bedre rammer for at dele og anvende data på tværs, der for eksempel gør det muligt at se, om borgeren tager imod de tilbud, der sættes i søen. Ligesom bedre data kan dokumentere, hvor indsatserne virker, og målrette ressourcerne dér, hvor de skaber størst værdi.

Casen er én af 11 kommunale cases i et projekt støttet af Sundhedsstyrelsen, hvor vi undersøger, hvordan data om fritid og bevægelse kan bruges i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse🔎

Læs mere om tilgangen i casen på talogviden.dk og bliv inspireret👇🏼

Kan store sportsbegivenheder som OL og VM i fodbold være med til at forbedre menneskerettighederne i værtslandene? ⚽️

Det argument bliver i hvert fald ofte brugt, når lande med alvorlige menneskerettighedsproblemer bliver tildelt store slutrunder.

Senest da FIFA’s præsident Gianni Infantino i forbindelse med tildelingen af VM 2034 til Saudi-Arabien udtrykte forventning om “sociale forbedringer” og “positive effekter på menneskerettighederne”.

Men holder argumentet❓

Det har Rasmus K. Storm, analyse- og forskningschef Idan, undersøgt i et nyt studie sammen med professor Tor Georg Jakobsen fra NTNU Handelshøyskolen / NTNU Business School🔎

👉🏼 Studiet gennemgår udviklingen i alle værtslande for sommer-OL og VM-slutrunder i fodbold fra 1946 til 2022

👉🏼 Analysen bygger på ’Civil Liberties Index’, der blandt andet måler på borgernes oplevelse af at have rettigheder som f.eks. ytringsfrihed, frihed fra politisk vold og tortur, frihed fra tvangsarbejde, foreningsfrihed og religionsfrihed

👉🏼 Forskerne har undersøgt, om der er sket væsentlige ændringer i indekset i tiden op til og lige efter sportsbegivenheden.

💡 Resultaterne af studiet viser imidlertid, at events ikke kan siges at spille ind som løftestang for at forbedre menneskerettighederne. Mere specifikt peger resultaterne på, at selvom der i nogle tilfælde sker bedringer i værtsnationerne i forbindelse med de store events, så er de ofte marginale og midlertidige.

Læs mere via linket i kommentarsporet👇🏼

Har spilletidspunktet betydning for tilskuerefterspørgslen på de danske fodboldstadions til superliga-kampe? Det korte svar er ja.

Det lidt længere svar kommer Christian Gjersing Nielsen med i en ny og opdateret analyse, der ikke bare sammenligner rå tilskuertal⚽

☝🏼 Den tager også højde for en række forhold, som også er afgørende for tilskuerefterspørgslen, så som klubbernes generelle tilskueropbakning, deres placering i tabellen inden kampen, usikkerhed om kampens udfald og den fysiske afstand til udeholdet.

Resultaterne har vi samlet herunder👇🏼 Du kan desuden læse mere på vores hjemmeside, hvor du kan finde hele analysen.

Der er risiko for, at inklusion ender som noget, der foregår i særskilte projekter ved siden af de etablerede idrætsfællesskaber, i stedet for at forandre selve fællesskaberne og strukturerne omkring dem☝🏼

Sådan advarer Lars Benjaminsen, seniorforsker ved VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og Maja Pilgaard, chefanalytiker i Idan, i en kronik i Altinget Idræt🗨️

For der er ikke mangel på viden om, hvad der virker, hvis flere skal have adgang til idræts- og fritidsfællesskaber🔎

"Men i stedet for at ændre på de strukturer, der gør det svært at få adgang til idræts- og fritidsfællesskaber, bygger vi nye projekter, der hjælper mennesker ind én for én. Det er ofte både meningsfuldt og nødvendigt, men det ændrer ikke ved den grundlæggende udfordring," skriver de.

Læs hele kronikken, hvor de peger på flere udfordringer samt kommer med bud på løsninger👇🏼

Prøliåhørher'❗

I denne uge bød vi velkommen til Cibele Reschke, der er Play the Games nye redaktør og international relations manager 🫱🏼‍🫲🏽

Cibele er født i Brasilien og har arbejdet med både tv, print og digitale platforme og rapporteret fra Europa, Østasien, Østafrika og Sydamerika for store nationale og internationale medier 🌍

Hun er flyttet til Danmark med sin danske mand, så nu kommer det første stykke tid til at gå med at lære instituttet, området, kollegaerne og ikke mindst sproget at kende🗨️

Vi har selvfølgelig allerede lært hende udtrykket 'prøliåhørher', og at det er fee', at hun er blevet vores kollega😉

Som redaktør og international relations manager skal Cibele være med til at udvikle Play the Games journalistik- og kommunikationsplatforme, udbygge internationale medie- og forskningsnetværk og bidrage til udviklingen og dækningen af fremtidige Play the Game-konferencer🙏🏼

Hvor er den journalistik, der behandler VM 2026 som det, det også er: Et politisk, kommercielt og menneskeretligt gigantarrangement?⚽

Det spørgsmål stiller Stanis Elsborg i sit debatindlæg, der er bragt i Fagbladet Journalisten🗨️

Han henviser til VM i Qatar, hvor de danske medier var optaget af migrantarbejdere, dødsfald, arbejdsforhold, LGBTQ+-rettigheder og Dansk Boldspil-Union (DBU)’s og FIFA’s ansvarℹ️

Manglen på de kritiske røster skyldes måske, at historien om VM i Qatar var nemmere at få øje på, men at problemerne i dette tilfælde er langt mere spredte og ofte mindre synlige:

🤔 visumregler, immigration, hjemløshed, byudvikling, vandrettigheder, klimaaftryk, politisk opportunisme, betting, prediction markets, pressevilkår og Fifa’s stadigt tættere forhold til magtfulde politiske ledere.

Men kompleksitet må ikke blive en undskyldning for tavshed, påpeger han.

Du kan læse hele debatindlægget via linket i kommentarsporet👇🏼