27/10/2025
Fra august 2025 satte Familieplejen Aarhus kommune gang i projektet Styrket Familiepleje. Målet er at give plejefamilierne de bedste forudsætninger for at skabe trygge, stabile og udviklende rammer for børn med komplekse behov – og dermed give børnene bedre muligheder for trivsel, læring og fællesskab. Projektet løber frem til udgangen af 2026, og består af tre faglige spor:
o Behandlingssporet: Terapeutisk støtte og familiebehandling, så både børn og plejeforældre får traumeforståelse og viden om hvordan traumer påvirker strategier, relationer og adfærd. Dertil er der fokus på redskaber til at håndtere svære situationer og styrke relationerne.
o Læringssporet: Styrke børnenes læring ved at understøtte læringen i hjemmet og et godt samarbejde mellem børn, plejefamilie, skole og PPR.
o Netværkssporet: Børnene tilbydes trygge fællesskaber med andre børn i samme situation, så de kan spejle sig, dele oplevelser og erfaringer samt måske skabe nye venskaber.
Medarbejderne, som arbejder med projekt Styrket Familiepleje, er traumekonsulent Henriette Finderup og læringskonsulent Rasmus Lahn Pihlkjær. Netværksgrupperne afholdes med forskellige familieplejekonsulenter som gruppeledere og faciliteres af psykolog Tea Sø Poulsen. Familieplejekonsulenterne visiterer til de forskellige spor.
Med Styrket Familiepleje investerer vi i både børns livsmuligheder og plejefamiliers trivsel!
01/10/2025
Familieplejen Aarhus Kommune har i dag haft besøg af Martin Nevers, som er direktør for Dispuk. Martin satte fokus på de historier vi kan hjælpe børn og unge med at fortælle om sig selv. Historier om bl.a. autonomi, samhørighed og kompetence.
Tak for en spændende dag og rigtig god aften! ☀️
23/09/2025
Familieplejen Aarhus Kommune har i dag haft besøg af psykolog Rune Kappel, som har sat fokus på det aktuelle emne ‘Intelligens og selvkontrol’. Dagens sidste del tog afsæt i, hvordan selvkontrol kan trænes og udvikles i plejefamilien.
Tak for en spændende og lærerig dag!
16/09/2025
Familieplejen Aarhus Kommune søger plejefamilier:
Aktuelt søger vi plejefamilier til drenge på henholdsvis 4 og 5 år samt en pige på 3 år. Send gerne et par ord om jer selv til [email protected], att. KVT.
I er også velkomne til at kontakte familieplejekonsulent Kirsten Vilstrup Tomsen på tlf. 51575784 for yderligere informationer.
Rigtig god dag!
12/09/2025
Familieplejen Aarhus kommune afholdt i går værkstedskursus om visualisering. Igen i år var det specialpædagogisk konsulent Linda Ann Bjørslev Holm fra Center for Specialpædagogiske børnetilbud sammen med vores kollega familieplejekonsulent Gitte Bomholt, som stod for undervisningen! Der er fokus på de mange måder visualisering kan se ud på, hvorfor det er så centralt for mange børn og unges udvikling, og alle får mulighed for at klippe og klistre, så der er noget at bringe hjem efter dagen.
Vi glæder os til at udbyde kurset igen næste år!
God weekend!
28/08/2025
Familieplejen Aarhus kommune har onsdag afholdt kursus med John Zeuten. John underviste med stort engagement vores plejeforældre i neuropædagogik og screeningsmateriale til forståelse af neuropsykologiske dysfunktioner. En lærerig dag med masser af spændende eksempler fra/til praksis!
26/08/2025
Familieplejen Aarhus kommune søger plejefamilie til støttet ophold til 3 årigt barn. Bopæl er i den sydlige del af Aarhus og omfanget er hver anden weekend. Der forventes et positivt forældresamarbejde.
Honorering efter gennemsnitsmodellen og mulighed for vejledning og supervision.
Nærmere oplysninger om opgaven ved henvendelse til familieplejekonsulent Lene Kehlet på mobil 29203703 eller mail: [email protected].
Fortsat god dag!
13/08/2025
Familieplejen Aarhus kommune har sagt velkommen til en ny kollega! Rasmus Lahn Pihlkjær er uddannet lærer, og han er blevet ansat i en projekstilling som læringskonsulent med fokus på at understøtte vores plejebørns læring og faglige udvikling. Vi vil senere fortælle mere om projektet Styrket Familipleje, og om hvordan Rasmus og andre kolleger vil have fokus på at styrke familiplejeområdet det næste halvandet år. Tag godt imod ham!
God dag ☀️
06/08/2025
Familieplejen Aarhus kommune søger plejefamilie til tvillinger på 2 år til støttet ophold.
Opgaven har til formål at understøtte deres udvikling, der er forsinket og som alternativ til støttet ophold på institution. Tvillingerne er passet i H-institution i dagtimerne og opholdet kan foregå i weekender og på hverdage.
Forældrene er motiverede for støtten.
Honorering efter gennemsnitsmodellen og adgang til vejledning og supervision.
Nærmere oplysninger om opgaven kan fås hos Rekrutteringskonsulent Lene Kehlet, mobil 29203703, e-mail [email protected].
Rigtig god dag!