28/05/2026
Mød Abdirashid Sheikh, Socialdemokratiets nye stemme i Aarhus Byråd! 🌹👇
Jeg hedder Abdirashid Sheikh og kommer oprindeligt fra Somalia. Jeg kom til Danmark i 80’erne, og siden da har jeg været meget engageret i lokalsamfundet og arbejdet med mennesker på tværs af kulturer og generationer.
Gennem årene har jeg været formand for forskellige foreninger og iværksat mange projekter for unge, voksne og familier. For mig har det altid været vigtigt at skabe fællesskaber, bygge broer mellem mennesker og gøre en positiv forskel dér, hvor behovet er størst.
Familie fylder meget i mit liv, og jeg kommer selv fra en stor familie. Jeg værdsætter tiden med mine nærmeste højt, og fællesskab er noget, der præger både mit privatliv og mit arbejde med mennesker.
Jeg brænder for at hjælpe mennesker og være der for borgere, som har brug for støtte, vejledning eller bare nogen, der lytter. Jeg bliver især engageret, når jeg ser unge mennesker lykkes, familier finde stabilitet eller mennesker få nye muligheder i livet. Noget af det, der gør mig allermest stolt, er når et af mine børn eller familiemedlemmer når en stor milepæl i deres liv – hvad enten det handler om uddannelse, arbejde eller personlige mål.
I min fritid rådgiver jeg også mange borgere og hjælper, hvor jeg kan, både i små og store spørgsmål i hverdagen. Man finder mig ofte ude blandt mennesker, til arrangementer eller i forskellige fællesskaber, hvor jeg fortsat arbejder for at skabe sammenhold og støtte på tværs af kulturer og generationer.
Jeg tror på dialog, forståelse og på, at vi kommer længst, når vi løfter hinanden i fællesskab.
Og glæder mig til at træde ind i byrådsgruppen som suppleant for Eva Borchost Mejnertz.
Venlig hilsen
Abdirashid Sheikh Mohamud.
30/04/2026
I dag fejrer vi Anette, som både er et meget erfarent byrådsmedlem, formand for Sundhed- og Omsorgsudvalget og en stærk stemme for kommunens borgere 🎂🇩🇰
Vi ønsker Anette et stort tillykke med dagen 🎉
Giv Anette en lykønskning med på vejen i kommentarsporet 👇
24/04/2026
I dag fejrer vi vores Rådmand for Kultur og Borgerservice 🇩🇰
Stort tillykke med fødselsdagen, Jesper Kjeldsen!
Vi håber, du får en fantastisk dag 🎉
Skriv gerne en hilsen til Jesper i kommentarfeltet 🌹👇
31/01/2026
🌹“Kun gennem tillid og samarbejde, uanset partifarve, skaber vi de bedste resultater for Aarhus og for dem, vi er valgt til at repræsentere.”🌹
Som mangeårigt byrådsmedlem og tidligere folketingsmedlem byder Hüseyin Arac de nye byrådsmedlemmer velkommen og deler sine erfaringer om det politiske arbejde i Aarhus Byråd.
Som han blandt andet skriver i sit indlæg:
“Holdbare og langsigtede løsninger til gavn for alle borgere i Aarhus skabes sjældent af én aktør alene, men gennem samarbejde og fælles ansvar.”
Hele indlægget kan læses i denne uges avis fra Stiften eller via linket herunder 👇
13/01/2026
🌹Så er den socialdemokratiske byrådsgruppe i arbejdstøjet! 🌹
I dag har den socialdemokratiske byrådsgruppe været samlet for første gang i den nye byårdsperiode og gjort klar til årets første byrådsmøde i morgen.
Den nye Socialdemokratiske bydsgruppe består af borgmester Anders Winnerskjold, Rådmand for Kultur og Borgerservice Jesper Kjeldsen, politisk ordfører Anna Thusgård, gruppeformand Matilde Dueholm, Wich, Eva Borchorst Mejnertz, Arac, Anette Poulsen, Kristian Sommer Harrits og Berit Rousing.
Vi glæder os til at komme i gang med det store arbejde, der ligger foran os! 💪
23/09/2025
Mød Heino - kandidat til kommunalvalget 🌹
Jeg hedder Heino Hamborg Gudmundsen. Jeg er 42 år, bor i Aarhus V. Jeg er uddannet pædagog med kandidat i pædagogisk sociologi. Arbejder som klassepædagog på Åby Skoles SFO og er tillidsmand.
Jeg stiller op til kommunalvalget fordi jeg gerne vil tale børnenes sag, samt skabe opmærksomhed om det ydre Aarhus og de udfordringer man har i den ydre del af byen.
Mine 3 vigtigste mærkesager?
👉 Børns trivsel skal i højsædet. Vi skal sikre at vores børn har det godt. Det gælder hele barndommen. Vi skal sætte ind imod mistrivsel og sikre at vores børn har en tryg og sikker opvækst.
👉 Byg flere idrætsfaciliteter. Vi har i Aarhus få faciliteter til at dyrke sport og motion. Mange steder i byen er booket fuldstændig op, så nye medlemmer må afvises. Det skal der rettes op på. Der er allerede mange projekter i gang, vi som kommune bør støtte op om, og det skal være et fast krav i nye lokalplaner, at nye boligområder skal være med tilhørende idrætsfaciliteter.
👉 Billigere og bedre offentlig transport. Vi skal gøre det nemmere at komme rundt i byen. Både med bus og cykel. Vi er kommet et skridt med forslaget om billetter til 15,- men dækningen skal også op.
18/09/2025
🌹Et stort velfærdsforlig er landet🌹
Efter en lang dag og aften med forhandlinger, så er budgettet for Aarhus Kommune for 2026-2029 nu landet.
Vi kan med stolthed sige, at der er et enormt socialdemokratisk aftryk, hvor vi løfter folkeskolen, ældreplejen og socialområdet. Derudover laver vi de nødvendige investeringer på beredskabsområdet og tager fortsat skridt henimod et grønnere Aarhus.
Borgmester Anders Winnerskjold udtaler:
”Vi står med et historisk stærkt velfærdsforlig i Aarhus, som borgerne i Aarhus vil kunne mærke i deres hverdag. Velfærd er gode vuggestuer, børnehaver og skoler med høj kvalitet, når ældreplejen er tryg og tilstrækkelig, og når vi får den nødvendige støtte og hjælp, hvis livet slår et sving. Det er også velfærd, når den kollektive trafik bliver bedre, vi kan få hjælp, hvis demens truer os selv eller vores pårørende, eller vi har fået en alvorlig hjernerystelse. Jeg er derfor meget glad for at kunne samle partierne om en budgetaftale, som ikke alene giver et betydeligt økonomisk boost til vores velfærdstilbud, men også bidrager til at aarhusianerne generelt vil få en lettere og mere tryg hverdag.”
Hele aftalen kan læses her: https://aarhus.dk/demokrati/kommunens-oekonomi/budget/budget-2026
18/09/2025
🌹Vi er klar til budgetforhandlingerne 🌹
Her til formiddag er budgetforhandlingerne for 2026-2029 gået ind i sin sidste fase, hvor vi forhandler til forliget er landet.
Vores socialdemokratiske forhandlingsdelegation er klar til at kæmpe for, at budgettet bliver et velfærdsforlig. 💪
Anders Winnerskjold Jesper Kjeldsen Eva Borchorst Mejnertz Anette Poulsen nørskov Karte Grønkjær Dyrholm