18/03/2026
Mandag d. 16. marts afholdt vi generalforsamling i LA Aarhus.
Aftenen startede med et oplæg fra Michael og Louise, der gav et indblik i deres første måneder i Aarhus Byråd. Herefter fik vi sagt et stort og velfortjent tak for indsatsen til vores afgående formand, Oliver Roed.
Vi har samtidig fået nyt formandskab:
• Nicklas Bernt Jensen er valgt som formand
• Kaj Fischer Holm er valgt som næstformand
Følgende er valgt til bestyrelsen:
◦ Frederik Maabjerg
◦ Svend Stein Olsen
◦ Rune Meldgaard
◦ Carsten Kruuse
◦ Mathias Harboe
Som suppleanter er valgt:
◦ Sune Thorleifsson
◦ Erik Nedergaard
◦ Jacob Kampman
Tak til alle for en god aften og et stærkt fremmøde.
27/01/2026
🥂 NYTÅRSKUR 2026 🥂
I søndags holdt vi vores årlige nytårskur, og med fuldt hus og spændende indlæg havde vi en skøn middag, hvor vi sammen skålede det nye år ind.
Til dagen fik vi en status fra formand og spidskandidat Alex, hvor vi kom omkring både Grønland og den aktuelle politiske situation lokalt såvel som nationalt.
Herefter lagde vores nyvalgte regionsrådsmedlem og næstformand for Sundhedsrådet i Vestjylland, Anders Paabøl, an med en opdatering på alt det spændende arbejde, der venter i regionen.
Afslutningsvist fik vi inspirerende indsigt i Aarhus fra rådmand Michael Christensen og Louise Svenstrup, der uden tvivl får nok at se til i den kommende tid.
Mange tak til alle, der lagde vejen forbi og til vores talere for gode oplæg. Liberal Alliance i Østjylland er klar til valgkamp! 💙🚀
04/12/2025
Tak for et historisk valg i Aarhus 💙
Kære alle
Vi vil gerne sige en stor og oprigtig tak til både kandidaterne, de mange frivillige og alle jer, der på den ene eller anden måde har hjulpet os frem mod valget. Det har været to års intensivt arbejde med politikudvikling, valgprogrammer, kandidattræning og forberedelser. Uden jer havde det ikke været muligt.
Valget i år er det bedste resultat, Liberal Alliance Aarhus nogensinde har haft. For første gang får vi to mandater i byrådet, og oveni det får vi en rådmandspost. Det er et historisk gennembrud for os som lokalforening og et tydeligt tegn på, at vores arbejde og vores politik har fået solidt fodfæste i byen.
LA Aarhus byder nu ind med to mandater, som begge får betydningsfulde opgaver.
Michael Christensen bliver rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Louise Svenstrup indtræder i udvalgene for Klima og Energi Omsorg og Sundhed samt udvalget omkring tvangsfjernelser.
Det betyder, at vi endelig får mulighed for at sætte en tydelig liberal værdidagsorden på det sociale område i Aarhus. Det er noget, vi som forening har arbejdet for i lang tid, og vi glæder os til at følge det arbejde, der nu begynder.
En særlig tak skal også lyde til vores førstesuppleant Søren Jensen, som vi får glæde af i det kommende år, når Michael går på barsel. Sørens indsats og engagement bliver en stor styrke for byrådsgruppen.
Tak til alle, der har været en del af dette. Det her er et fælles resultat, som hele foreningen kan være stolte af.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Liberal Alliance Aarhus
26/11/2025
Tusind tak for hjælpen med plakaterne! 💙
Vi er nu ved at være helt i mål med at få alle plakaterne ned rundt i byen. Tusind tak til alle jer frivillige, der har givet en hånd med, det betyder virkelig meget, og vi sætter stor pris på indsatsen.
Hvis I skulle spotte en plakat, vi ikke har fået med, må I meget gerne sende en sms på 26222118, så får vi den taget ned hurtigst muligt.
13/11/2025
Sidste fredagsbar før valgdagen, og vi giver de første 100 øl! 🍺
15.00: Uddeling på Clements Bro
17.00: Fredagsbar på Heidi’s Bier Bar
Vi får besøg af Helle Jensen, Jens Meilvang og Louise Brown.
Kom når du kan, alle er velkomne!
Ses i morgen! 💙
11/11/2025
Kun én uge til kommunalvalget! 💙
På tirsdag kan du være med til at skabe et mere liberalt Aarhus 🗳️