Venstre Aarhus Vest Vælgerforening

Venstre Aarhus Vest Vælgerforening

Del

Formand:
Morten Bak Josefsen
+45 21 33 79 07
[email protected]

Kredsformand:
Jens S. Olsen
+45 51 19 70 34
[email protected]

13/05/2026

Ses vi på Folkemødet?

Ses vi på Folkemødet 2026? 🇩🇰

Om lidt over en måned starter Folkemødet på Bornholm, som i år fejrer 15-års jubilæum.

Jeg deltager igen i år og er allerede booket til flere debatter, men har stadig ledige tider i programmet.

Vil du styrke dit arrangement med et ungt, liberalt perspektiv? Så stiller jeg gerne op til paneldebatter, oplæg eller andre formater.

Jeg bidrager bl.a. med perspektiver på:
• Skat og differentieret moms
- Økonomi og reformer
• Boligmarkedet og unges muligheder
• Erhvervsliv, vækst og regulering
• Arbejdsmarked og pension
• EU og internationalt samarbejde
• Uddannelse, forskning og digital dannelse
• Energi og klima
• Velfærd
• Liberal idédebat

… og meget mere.

Folkemødet er en unik mulighed for ærlig debat og nye perspektiver, og jeg bidrager gerne.

📩 Skriv til mig på [email protected], hvis du vil have mig med.

Vi ses på Bornholm 🌞

VU Århus
Venstres Ungdom - VU
Venstre i Århus Kommune
Venstre, Danmarks Liberale Parti
Venstre Aarhus Vest Vælgerforening

*Foto fra Folkemødet sidste år

24/03/2026

Så er dagen kommet, hvor vi skal stemme 🇩🇰

Jeg har knoklet røven ud af bukserne i tre en halv uge. Sammen med et stærkt hold af frivillige har vi ført en valgkamp, vi virkelig kan være stolte af. Jeg har levet af fastfood på farten, og kroppen er efterhånden godt brugt, men det har været det hele værd.

For jeg vil i Folketinget for at gøre en forskel.

Jeg vil styrke foreningslivet og skabe bedre rammer for frivillige.
Jeg vil give mere tillid og frihed til dem med faglighed, som kender virkeligheden lokalt i vores skoler, sundhedsvæsen og andre velfærdsinstitutioner.
Jeg vil rydde op i vores skatter og afgifter, som er stukket helt af.

Og jeg vil meget mere – for at skabe et Danmark med mere velstand, frihed og muligheder for alle.

Det har været intenst, hektisk og hårdt. Jeg har givet alt, hvad jeg har.

Nu er der ikke meget mere at gøre end at afvente vælgernes dom og håbe på det bedste.

Uanset resultatet ved jeg én ting: Jeg bliver ved med at kæmpe for et bedre Danmark. 🇩🇰

Tak til alle jer, der har bakket op undervejs 🙏

Photos from Emil M. D. Christensen - Venstres Ungdom's post 23/03/2026
22/03/2026
20/03/2026

Ses vi, når jeg står bag baren med fadøl fredag og lørdag? 🍻

- Venstres Fredagsbar kl. 16 i Venstres valgbutik ved Park Allé
- Studenterbaren kl. 18.30 i aften
- Gratis fadøl på Heidi’s Bier Bar kl. 22 lørdag aften

Jeg kæmper for, at unge kan leve frit og hygge sig.
For restauranter, værtshuse og et stærkt natteliv.
Og for at fjerne afgifterne på fadøl og det bureaukrati, der spænder ben for erhvervslivet.

Vi ses!

Photos from Emil M. D. Christensen - Venstres Ungdom's post 14/03/2026

Tillykke med fødselsdagen til vores folketingskandidat Emil M. D. Christensen - Venstre

09/03/2026

Ved Mette Frederiksen overhovedet selv, hvad hun vil med sin egen formueskat?

Efter statsministerdebatten virker det ærlig talt ikke sådan.

Siden valget blev udskrevet, har Mette Frederiksen turneret rundt med ideen om en ny formueskat. Dengang lød budskabet klart: Skatten skulle beregnes ud fra al formue: investeringer, ejerskab i virksomheder, opsparing og friværdi i boligen.

En skat, der i praksis rammer dansk ejerskab, investeringer og arbejdspladser.

Men under debatten lød det pludselig, at iværksættere alligevel ikke skulle rammes.

Så hvem skal så betale?

Hvornår er en virksomhed ikke længere en iværksættervirksomhed?
Efter ét år? Efter ti? Efter tyve?

Og hvad med de mange familieejede virksomheder rundt om i Danmark, som ikke er børsnoterede, men som alligevel har en stor værdi bundet i arbejdspladser?

Unoterede aktier udgør over halvdelen af den formue, Socialdemokratiet vil beskatte. Hvis de undtages, falder en stor del af finansieringen til jorden og så hænger regnestykket pludselig ikke sammen.

I Socialdemokratiets eget udspil står det ellers sort på hvidt, at både reale og finansielle værdier skal indgå i grundlaget for formueskatten. Alligevel virker det allerede, som om holdningen har ændret sig midt i valgkampen.

Det efterlader et indtryk af, at Socialdemokratiet ikke helt ved, hvad de egentlig vil med deres formueskat udover måske at signalere mere rød politik og hente vælgere tilbage fra venstrefløjen.

Indtil videre ligner det et forslag, der kun vil gøre Danmark fattigere og hvor socialdemokratiet ikke har styr på deres egen politik.

VU Århus
Venstres Ungdom - VU
Venstre i Århus Kommune
Venstre, Danmarks Liberale Parti
Venstre Aarhus Vest Vælgerforening

07/03/2026

Jeg er bekymret over Socialdemokratiets pensionsudspil.

Vi har vænnet os til, at Danmark har et stort økonomisk råderum. Som om pengene bare er der. Men råderummet er ikke kommet ud af det blå.

Det er resultatet af mange års reformer og ansvarlig økonomisk politik, der har fået flere i arbejde og styrket økonomien.

Det er resultatet af mange forskellige virksomheders hårde arbejde og ansvarsfulde investeringer i fremtiden.

Danmark har tidligere oplevet, hvor hurtigt det kan gå den anden vej med underskud og stigende arbejdsløshed der har krævet nødvendige reformer for at rette op igen.

Derfor bør vi også passe på med politik, der koster milliarder betalt af yngre skatteydere til de ældre, som stadig kan og gerne vil arbejde. Selvom vi selvfølgelig skal hjælpe dem der har behov for det.

Et økonomisk råderum er svært at skabe og kan hurtigt forsvinde igen. Det kræver en ansvarlig økonomisk politik.

04/03/2026

Politik bliver mere og mere som reality-tv

Det er helt vanvittigt at se, hvordan politik i dag nærmer sig reality-tv. Det nye program Højskolen på TV 2 med partilederne er et tydeligt eksempel: Nogle deltagere havde ikke engang lyst til at være med, men det sociale og mediemæssige pres gør, at man næsten ikke kan stå udenfor, hvis man vil nå ud til vælgerne. Opmærksomhed er blevet en valuta i sig selv, og det føles som om, at man i højere grad skal være en influencer end politiker for at blive valgt.

Jeg ser det som en amerikanisering af vores demokrati hvor det er mere polariseret, mere performativt. Politik bør handle om at gøre en forskel for folk, om at tage ansvar og skabe løsninger. Ikke om at sige noget vanvittigt for at komme på tv, TikTok eller andre sociale medier. Derfor nægter jeg stadig at have TikTok. Det er ikke mig, og jeg vil ikke gå på kompromis med, hvem jeg er.

Samtidig står jeg som ung politiker i en udfordrende situation: Jeg vil virkelig gøre en forskel, og derfor skal jeg også nå ud til vælgerne. Jeg prøver at finde balancen mellem at bevare mig selv, mine værdier og min integritet, og samtidig gøre alt, hvad jeg kan for at blive valgt, så jeg kan føre de idéer ud i livet, der virkelig betyder noget.

For mig handler politik ikke om klik, likes eller korte overskrifter, trods det er nødvendigt for at få stemmer. Det handler om at skabe en reel forandring.

02/03/2026

Jeg er oprigtigt vred over, at formueskatten bliver gjort til et politisk slagnummer.

Det er som om, vi har glemt, hvorfor den blev afskaffet for 30 år siden under Poul Nyrup Rasmussen af et bredt forlig.

En formueskat lyder måske retfærdig. Som noget, der kun rammer “de få”.
Men i virkeligheden rammer den danske arbejdspladser, iværksætteri og investeringer.

Når man beskatter opsparet kapital år efter år, beskatter man ikke bare luksus.
Man beskatter virksomheder. Ejerledere. Familievirksomheder. Mennesker der har bundet deres formue i arbejdspladser.

Kapital er ikke statisk. Den kan flytte sig.
Og i en tid hvor man i Europa taler om manglende investeringer, talent og vækst, er det det sidste, vi har brug for.

Danmark bliver ikke rigere af at gøre det mindre attraktivt at investere her.

Vi skal belønne dem, der tager risiko.
Dem, der skaber arbejdspladser.
Dem, der betaler store summer i skat allerede.

Ansvarlig økonomisk politik handler ikke om symbolpolitik.
Den handler om at skabe de rette betingelser for en sund økonomi.

Vi skal ikke gentage fortidens fejl med formueskat.

Hvad mener du?

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Aarhus?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Internet side

Adresse


Aarhus