29/04/2026
Det var skønt at se, at der bliver passet på grise og søer. Alle dyr i stalden så sunde og raske ud, og medarbejderne gik op i og var stolte over deres indsats.
Når dyr har det godt, trives de og producerer mere - uanset om det er smågrise, tilvækst eller mælk. Og det er hele grundlaget for økonomien i dyrehold. Derfor er der ingen modsætning mellem dyrevelfærd og moderne landbrug.
Vi blev også orienteret om hurtig indførelse af skrappe krav i Tyskland. Det havde ført til, at mange smågriseproducenter ikke længere kunne få økonomien til at hænge sammen og derfor stoppede produktionen eller gik over til kun at opfede grise indkøbt i Danmark. Det tager mange år at tjene en ny stald hjem. Hvis kravene skærpes så hurtigt, at de eksisterende faciliteter ikke kan betales, bliver der heller ikke bygget nyt og bedre.
For mit eget vedkommende er det 48 år siden, jeg selv passede smågrise. Det var tydeligt, at dyrene har det meget bedre i dag, selv om vi også var omhyggelige dengang. Derfor kan vi med sindsro holde fast i, at landmændende er dygtige og gør deres bedste for både dyr og miljø.

25/03/2026
25/03/2026
21/03/2026
20/03/2026