DSU København

DSU København

Del

DSU København er et handlingsfællesskab, der kæmper for et mere retfærdigt og lige København. Vi gør en forskel for unge i København!

På denne side kan du følge med i det arbejde, vi laver i DSU København og se kommende aktiviteter. Du kan støtte kampen for et rødt Danmark ved at blive medlem på https://www.dsu.net/blivmedlem.

12/09/2024

I går aftes afholdte Socialdemokratiet i København ekstraordinært delegeretmøde. På dagsorden var valg af ny overborgmesterkandidat, og vi er helt enormt glade for, at Pernille Rosenkrantz-Theil har valgt at stille sig til rådighed!

DSU København var selvfølgelig mødt talstærkt op for at vælge Pernille. Vi glæder os til samarbejdet og til at kæmpe for et grønnere og mere social retfærdigt København 🌹

01/09/2024

Seje Kasper Stisen, der er kandidat til kommunalvalget i København og aktiv i DSU København har lavet en Facebook-side ❤️💚

Hop ind og følg med i Kaspers politiske arbejde 👇🏼

Vi glæder os til sammen med Kasper at kæmpe for et mere lige, grønnere og bedre København frem mod kommunalvalget i 2025! 🌹

https://www.facebook.com/share/dRQ8iWFBu7z2sBY8/?mibextid=LQQJ4d

Kasper Stisen Amager og rød politik ❤️🌹 Medlem af Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet

14/09/2023

DSU København har reddet Ungdommens Demokratihus

Ungdommens Demokratihus er et samlingspunkt for unge, demokrati- og kulturudvikling i København. Ideen om et Ungdommens Demokratihus opstod hos os tilbage i 2016.

Vi er derfor stolte over, at det er lykkedes os at fremtidssikre Ungdommens Demokratihus frem mod 2027.

Ungdommens Demokratihuset har to superdygtige studentermedhjælpere. De er essentielle for, at huset kan være et demokratisk samlingssted med over 40 arrangementer og 2.500 besøgende hver måned.

I sidste års budgetforlig med Enhedslisten for bordenden forlængede man ikke den bevillig, som var nødvendig for, at der fra 2024 fortsat kunne være ansat to studentermedhjælpere.

Tak til Sophie og resten af det socialdemokratiske forhandlerteam for at tage ansvar for Københavns fortsatte udvikling. Vi er glade for, at I tog vores ønske seriøst og bar det hele vejen igennem!

04/08/2023

TAK FOR EN GOD SOMMERLEJR! 🌹

ANKERSMINDE FESTIVAL 2023 er slt for i år. Fem dage fyldt med fællesskab, nye venner, fantastisk stemning, fede fester, den årlige flunkyball-turnering, besøg af justitsminister Peter Hummelgaard og forfatter Glenn Bech, debatturnering, Arbejdersangaften, Metal Cup og meget mere!

Igen i år gik DSU Københavns fodboldhold hele vejen i finalen i Metal Cup'en, og DSU København Nord var stærkt repræsenteret i flunkyball-turneringen. Her var de i kamp mod Blik og Rør Ungdom, som drak sig hurtigst til pokalen.

Vi fik samlet (de fleste af) tropperne til et fællesbillede. Vi har hygget os i hinandens selvskab og ladet energidepoterne op til en ny politisk sæson ✊🏼

04/11/2022

TAK KØBENHAVN 🫶🏼

Stolte og glade - sådan havde vi det alle tirsdag nat, da resultaterne fra valget tikkede ind.

Tusind tak til københavnerne for tilliden. Socialdemokratiet er igen største parti i vores hovedstad! 💪🏼

01/11/2022

GOD VALGDAG - BRUG DIN STEMME! ❌

De sidste fire uger har DSU København knoklet for Peter Hummelgaard, Pernille Rosenkrantz-Theil og Ida Auken - for et mere trygt, mere lige og mere grønt Danmark.

Tre vigtige københavnerstemmer, som fortjener 4 år mere på Borgen!

Vi håber at du vil sætte kryds ved Socialdemokratiet og ved en af vores tre kandidater!

18/09/2022

Et stærkt, rødt og grønt budgetforslag fra Socialdemokratiet og SF ❤️💚

I kan nå det endnu, Enhedslisten - drop skattelettelserne og stem med os for klimaet og velfærden!

Man kunne have fået et grønnere og rødere budget med Socialdemokratiet og SF på Københavns Rådhus - men så havde der ikke været plads til skattelettelser. Det viser Sundhedsborgmester Sisse Marie Welling fra SF og jeg i dagens Politiken.

Enhedslisten og de borgerlige partier har været så optaget af, at sætte os uden for døren, og derfor er det gået så hurtigt, at de sammen med de øvrige partier har glemt en masse fine ting i vores by, som nu ikke kan finansieres til næste år. Det er blandt andet gået udover driften af flere af vores skolehaver, klubtilbud til udsatte unge, og væresteder for tidligere misbrugere Det er trist - og uansvarligt.

Det er aldrig for sent at blive klogere, og alle partier er selvfølgelig velkommen i vores budgetbud.

08/09/2022

Skuffede over Enhedslisten 😓

Selvom der er ting, som vi er uenige om, troede vi dog, at vi var enige om, at den københavnske velfærd kom før skattelettelser!

Meget tyder desværre på, at Socialdemokratiet og SF kommer til at stå uden for budgetaftalen.

… Det er ikke med min gode vilje, at jeg skriver dette. Men det kan blive konsekvensen, når et flertal på Københavns Rådhus med Enhedslisten og de borgerlige partier i front står fast på at give 500.000.000 kr. i skattelettelser.

Som socialdemokrater er vi gået ind til forhandlingerne med et dybfølt ønske om at løfte arbejdsglæden blandt kommunens ansatte, så vi kan fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere.

Vi har stået fast på, at ventetiderne skulle ned, at cykelforholdene skulle være bedre, at der skulle bygges flere idrætsfaciliteter – og at børn og unge skulle have det bedre.

Vi har forsøgt at lande en bred budgetaftale, der ramte balancen mellem konkrete forbedringer i hverdagen og den langsigtede udvikling af vores by.

Alt det havde vi en gylden mulighed for i dette års budgetforhandlinger, men Enhedslisten og de borgerlige forhandler nu videre om en aftale, der hviler på et fundament af store skattelettelser.

Det kan vi ikke se os selv i.

Vi håber, at Enhedslisten får kolde fødder af samarbejdet med de blå – at det går op for dem, at skattelettelser ikke er den rette vej for vores by.

Hvis det sker, så står Socialdemokratiet klar til at forhandle videre.

Photos from DSU København's post 07/09/2022

Uddannelsessnobberi findes, og i går begravede vi det.

Vores undervisningsminister har i den grad fået lektier for - for historierne om “du skal bruge dit snit” eller “dit hoved er for godt til en erhvervsuddannelse” er mange.

Uddannelsessnobberiet ses også i samfundets strukturer. Erhvervsskolerne har brug for et økonomisk løft. Elever og lærlinge fortæller om forældet udstyr, lærere uden de rette kompetencer og nedslidte skoler.

Det er ikke godt nok. Vi har alvorligt brug for dygtige faglærte - så nu er det på tide at investere i erhvervsuddannelserne!

Skriv under på Lærlingeoprøret her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-11433

05/09/2022

Et vigtigt budskab fra weekendens Topmøde i Arbejderbevægelsens Ungdom: Invester i erhvervsuddannelserne!

Vi fortsætter med at råbe højt om Lærlingeoprøret, indtil det lykkes at sikre bedre vilkår på de tekniske skoler 💪🏼

Kom med til aktion foran uddannelsesministeriet i morgen: https://fb.me/e/1Jq83ATiv

Photos from DSU København's post 21/08/2022

Fra en dag fyldt med kærlighed! Vi håber at alle nød Pride-paraden lige så meget som vi gjorde! 🏳️‍🌈

20/08/2022

En uges debatter, reflektioner og fest kulminerer i dag ❤️🧡💛💚💙💜

Rigtig glædelig Pride og god kamp!

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Amager Fælled?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Internet side

Adresse


Amager Fælled