Natur og Friluftsliv

Har du vilde orkidéer i nærheden? 💚

På Vestfyn kan man lige nu opleve den smukke, vilde orkidé majgøgeurt i blomst. Den purpurfarvede plante kan blive op til ca. 40 cm høj og er virkelig et flot syn i naturen.

Navnet gøgeurt stammer fra dens blomstringstid i maj–juni, som falder sammen med, at gøgen kukker 😊

I Danmark findes der omkring 50 arter og underarter af vilde orkidéer. De er alle fredede, hvilket betyder, at de hverken må plukkes eller graves op, og deres voksesteder må ikke beskadiges. Heldigvis er det fuldt tilladt bare at nyde dem dér, hvor de vokser 😀

Billedet herunder er taget af en kollega i går.

Orkidéerne kan ses, hvis du følger vandreruten Helnæs Made-ruten. Du finder et link til ruten på denne side:

https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/ud-i-naturen/vandreture/helnaes

Maj er en fantastisk måned til en strandvandring. Lyset er vendt stærkt tilbage, vinden er stadig frisk, og der er noget næsten meditativt ved at gå langsomt langs vandkanten og se hvad havet har skyllet op.

Forleden gik jeg en tur på Bågø, den lille naturskønne ø midt i Lillebælt, og mellem stenene langs kysten stod strandkålen med sine karakteristiske blågrønne blade. Den er svær at overse lige nu, for den er i fuld vækst og fylder godt på de stenede strandbredder rundt om i landet.

Man kan godt spise den, og alle dele af planten kan bruges. Blomsterstanden ligner broccoli, og de spæde skud har en fin, næsten ærteagtig smag. Men Fødevarestyrelsen anbefaler at man holder sig til små mængder, da den indeholder stoffer der ved overforbrug kan påvirke skjoldbruskkirtlen. Anbefalingen lyder på højst 30 gram blade, tre gange per sæson. Så det er en plante man smager og nyder i små doser, ikke en man fylder en pose med.

Strandkålen trives bedst mellem sten og grus, gerne der hvor opskyllet tang giver den næring. Så det er de lidt barske, stenede strande man skal opsøge. Og skulle man ikke lige finde den, er en strandvandring på den slags kyster aldrig spildt. Der er altid et stykke havslidt strandglas eller en glat sten med en fin åretegning, der fortjener at komme med hjem i lommen 🌿

Del gerne dine egne oplevelser fra en tur på stranden i kommentarsporet😊

Denne smukke plante hedder engelskgræs 🌸

Den går dog også under andre navne som fåreleger og kongeknapper – kært barn har som bekendt mange navne. Engelskgræs trives især på kystnære strandenge, blandt andet som her på Helnæs. Planten er robust og godt tilpasset de barske forhold, hvor den uden problemer tåler salt.

Fakta om planten:

🌸 Bliver 10–30 cm høj
🌸 Blomsterne har en let duft af honning
🌸 Blomstrer fra nu og helt frem til september
🌸 Slægten Armeria rummer flere hundrede arter
🌸 I Danmark findes der kun én vildtvoksende art: Armeria maritima

Har du selv taget et billede af denne fine plante, er du meget velkommen til at dele det med os i kommentarsporet 😊

Er du nogensinde stødt på den smukke plante nikkende kobjælde?🌱

Planten blomstrer fra nu af og ind i maj måned. Den har klokkeformede blomster med 6 mørkviolette blosterblade. Nikkende kobjælde trives på lysåbne, tørre og varme steder med højt kalkindhold og lavt kvælstofindhold.

I Assens Kommune kan du møde nikkende kobjælde i Jordløse Bakker. Selvom planten er svagt giftig, har den tidligere været brugt som lægeplante. Græssende dyr ved, at den er giftig, så de rører den ikke.

Hvis du skulle støde på denne smukke plante i naturen, så husk at nyde dens skønhed på afstand og undgå at røre ved den.

Hvis du selv har taget billeder af nikkende kobjælde eller en af de andre kobjælder, så del dem gerne med os andre 🙂

Tak fordi I deltog i april-konkurrencen. Det var dejligt at læse om jeres observationer og se hvad I har fundet derude i haven og langs stierne de første forårsdage.

Vinderen er trukket og kontaktet direkte.

Næste konkurrence kommer sidst i maj. 🌿

I denne uge kan du vinde "Insekternes bog"📗

Bogen er skrevet af Morten D.D. Hansen, naturvejleder og museumsinspektør på Molslaboratoriet på Djursland. 288 sider om insekternes forunderlige liv, skrevet af en der har brugt det meste af sit liv på at kigge nærmere efter. En bog der ikke bare fortæller om insekter, men om hvordan man lærer at se dem.

Og april er en god måned at begynde.

Nede i jordbunden er gåsebillelarverne i gang igen. De har overvintret der og spiser nu løs af planterødder, inden de forpupper sig sidst i april og klækkes som voksne biller i maj. Langs stierne og under bladene er kratløberen ude i april og maj. Det er Danmarks mest almindelige løbebille, med et metallisk skær på dækvingerne i blåsort, violet eller grønt. Den jager om natten og er ikke kræsen. Den æder mere end to gange sin egen vægt i snegle, orme og larver i løbet af et døgn. 🐛

Og i skumringen begynder oldenborren at sværme. Den lever tre år som larve i mørket under jordens overflade og kun ét år som voksen bille. Den kan høre flagermusens ekkolokalisering og har udviklet en usædvanlig overlevelsestaktik: når den hører skriget, klappes vingerne sammen og billen falder bevidst til jorden.

Alt det foregår lige nu, i haver, langs markskel og i frugthaverne. Det meste af det uden at vi opdager det. 🌿

Hvad skal du gøre? Svar i en kommentar:

Hvilket insekt har du set eller hørt de første forårsdage? Og er der et sted i din have eller i naturen nær dig, hvor du ved at de elsker at holde til?

Del gerne billeder fra haven, frugthaven eller langs stierne. Vi glæder os til at se hvad I finder derude.

Vi trækker lod blandt alle svar. Konkurrencen lukker mandag 27. april kl. 20.00.

Konkurrencen er hverken sponsoreret eller oprettet i samarbejde med Meta.

Afsenderen er Assens Kommune.

Har du lagt mærke til fuglen med den markante frisure? 💇

Hærfuglen er en af vores mest opsigtsvækkende fugle – og det selvom den ikke er større end en solsort. Den udstråler en helt særlig elegance, især når den folder sin karakteristiske fjerkrone ud på hovedet ved landing eller i ophidsede situationer. Den hjelmlignende fjerpragt har gennem tiden været opfattet som et krigsvarsel, hvilket også har givet fuglen dens navn.

Hærfuglen kendes let på sit lange, smalle næb og den rødbrune farve, som præger hoved, hals og fjerkrone. Kronens fjer ender i sorte spidser, og vingerne er sorte med tydelige hvide aftegninger. Under flugt virker vingerne smalle ved roden, og fuglen bevæger sig i flagrende buer, afbrudt af korte, elegante glideflugt. Ofte ses den lavt over jorden, hvor dens bevægelser kan minde om en stor sommerfugl.
Fakta om hærfuglen:

🐦‍⬛ Vingefanget er på 42–46 cm.
🐦‍⬛ Den yngler i ældre kulturlandskaber.
🐦‍⬛ Føden består næsten udelukkende af større insekter samt deres larver og pupper.
🐦‍⬛ Hærfuglen var almindelig ynglefugl i Danmark helt frem til midten af 1800-tallet.

I dag er hærfuglen en sjælden gæst i Danmark. Den er dog observeret flere gange de seneste uger. Hvert år registreres typisk mellem 15 og 35 individer, med rekordåret 2019, hvor hele 50 fugle blev observeret. Arten ses oftest i april og maj under forlænget træk fra Sydeuropa. I efterårs- og vintermånederne dukker også enkelte fugle op – formentlig unge individer på spredningstræk. Nogle af dem vælger endda at overvintre her.

Billederne i opslaget stammer fra Colourbox.

Har du selv været heldig at fotografere en hærfugl, er du meget velkommen til at dele dine billeder i kommentarfeltet 😊

Har du også mødt citronsommerfuglen i år? 🦋

Foråret er for alvor på vej, og det kan mærkes. En af de mest iøjnefaldende forårsbebudere er citronsommerfuglen. Flere kollegaer beretter om, at de har set denne smukke gule sommerfugl i Assens Kommune den seneste uge.

Citronsommerfuglen er en af Danmarks mest kendte og udbredte dagsommerfugle. Den er let at genkende, især hannen, som har en klar citrongul farve, mens hunnen er mere bleg grønlig-hvid. Begge køn har en karakteristisk bladformet vinge, som gør dem overraskende godt camouflerede, når de sidder stille med lukkede vinger.

Noget af det mest fascinerende ved citronsommerfuglen er dens livscyklus. Den er en af de meget få danske sommerfugle, der overvintrer som voksen. Om efteråret gemmer den sig i tæt krat, vedbend eller stedsegrønne buske og går i dvale. Når de første varme solstråler rammer i det tidlige forår – ofte allerede i marts – vågner den og begynder at flyve. Derfor er citronsommerfuglen ofte den allerførste sommerfugl, man ser hvert år.

Citronsommerfuglen trives i et varieret landskab med haver, hegn, skovbryn, enge og levende hegn. Den voksne sommerfugl lever af nektar fra tidlige blomster som mælkebøtte, kodriver og senere tidsler og kløver.

Larverne er til gengæld meget kræsne: de lever næsten udelukkende på tørst og vrietorn. Disse planter er derfor helt afgørende for artens overlevelse, og deres tilstedeværelse i landskabet gør en stor forskel for bestanden.

Hvis du vil hjælpe citronsommerfuglen (og andre bestøvere), kan du:
- Plante nektarrige blomster i haven
- Lade et hjørne af haven stå urørt hen
- Bevare eller plante tørst og vrietorn, hvis der er plads
- Undlade sprøjtegifte

Billedet i opslaget er fra Pixabay.

Har du selv set citronsommerfuglen for nylig? Del meget gerne dine egne observationer eller billeder i kommentarfeltet!😊

Har du fået hilst på Vissen Per og Bitten Røverdatter?👹

Hvis ikke, er der en magisk oplevelse, du ikke må gå glip af. Midt i Vissenbjergskovene – hvor trækronerne gemmer på gamle fortællinger – venter to trolde skabt Thomas Dambo. Troldene er fra forsommeren 2025.

Den verdenskendte troldebygger og historiefortæller har endnu en gang forvandlet genbrugstræ og fantasi til levende eventyr. Resultatet er Vissen Per og Bitten Røverdatter – to unikke trolde fyldt med personlighed og mystik. 🧙‍♂️🧝‍♀️

De er en del af Den Kæmpestore Troldefolkefest, et fortryllende fællesskab af trolde, der vogter over skoven og hinanden. Hver trold har sin egen fortælling og sin helt særlige plads på det store troldekort, som du kan udforske her:

https://trollmap.com/ #/@55.3878x10.1395z12.34

Troldene er meget mere end kunst i naturen. De bærer et vigtigt budskab om at passe på vores omgivelser, tænke i genbrug og se muligheder i det, vi ellers ville kassere. Alle Thomas Dambos trolde er bygget af genbrugsmaterialer – træ med en historie og et tidligere liv.

Snup familien under armen, gå på opdagelse i skoven og mød troldene dér, hvor de hører til. Måske fanger du lyden af Vissen Pers søvnige mumlen … eller får et glimt af Bitten, der elegant bevæger sig mellem grenene.

📸 Del gerne dine billeder og oplevelser fra troldenes eventyrlige univers i kommentarfeltet

Hele 1.365 elever fra skoler og dagtilbud i Assens Kommune er tilmeldt årets affaldsindsamling, som er en del af Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende indsats💚

Tusinder af mennesker samler skrald ind i Assens Kommune Assens: Når Danmarks Naturfredningsforening mandag den 13. april indleder årets affaldsindsamling, bliver det med stor lokal deltagelse i Assens Kommune.