Gammel Estrup

Gammel Estrup

Del

Gammel Estrup er en af Danmarks bedst bevarede renæssanceherregårde. Her kan man opleve, hvordan herskab og tjenestefolk levede gennem århundreder.

I parken findes barokhave med Orangerier og legeplads. Museets opgave er at bevare bygninger og inventar, samt bruge disse til at fremvise herregårdskulturen gennem tiderne. Museet er et interiørmuseum med en omfattende samling af genstande, malerier mm., der illustrerer herregårdskultur- og historie gennem århundreder. Museet har en fungerende slotskirke og stort Herregårdskøkken med brændekomfur. Gammel Estrup huser Dansk Center for Herregårdsforskning.

Photos from Gammel Estrup's post 05/06/2026

❤️🏰 Stemningen var i top, da der i går var 1700-talsmøde på Gammel Estrup 🏰❤️.

Herregårdskælderen var propfyldt med gode frivillige, der var mødt op for at få info og møde hinanden, så de er klar til museets store 1700-talsfestival 20.-21. juni ☀️😎.

Hvert år samles op mod 150 frivillige på herregården for at levendegøre 1700-tallet med alt hvad dertil hører af adelsmænd og adelsdamer, tjenestefolk, bønder og håndværkere, gøglere og musikanter, soldater og andet godtfolk ⚔️🛡.

Ved 1700-taslfestivalen kan man blandt andet opleve bøndernes marked med mad- og salgsboder, rundvisninger og morgentoilette med grevinden, gøglershow og fægteskole, saluteringer med sortkrudt, ridderbane, et vaskeægte mysterium og selvfølgelig en masse glade mennesker i tidstypiske dragter 😍.

Det er 20.-21. juni kl. 10-17 👌. Se mere her: https://www.gammelestrup.dk/aktiviteter/1700-talsfestival

Photos from Gammel Estrup's post 01/06/2026

Gammel Estrup summede af liv, da alle 4. klasserne i Norddjurs Kommune i sidste uge var inviteret til en spændende temadag i det dejligste sommervejr ☀️.

Anledningen var det traditionsrige arrangement "Jesus på slottet", der hvert år arrangeres af skole-kirke samarbejdet i Norddjurs Provsti og samler flere hundrede glade børn på herregården 😎.

Dette års Jesus på slottet blev afholdt 28. maj, og 200 børn fra 10 forskellige skoleklasser på tværs af hele kommunen deltog ❤.

Photos from Gammel Estrup's post 29/05/2026

🇩🇰 25 år på Gammel Estrup 🇩🇰. Det er de færreste, der kan fejre så mange år på samme arbejdsplads, men det kunne Jytte Møller og Jørgen Justesen i dag ❤️.

Museets faste husjomfru og museumsbetjent har været med på hele den rejse, Gammel Estrup har været på gennem de sidste 25 år - fra et undseeligt, lille lokalt museum til hele Danmarks Herregårdsmuseum 🏰.

Med flid, dygtighed og ordentlighed har de været kernen i den daglige drift og vigtige bidragsydere til den særlige sjæl og ånd, der kendetegner Gammel Estrup ❤️.

Jubilæet blev markeret med en reception, hvor 80 af de nærmeste familie, venner, tidligere og nuværende kolleger og samarbejdspartnere var mødt frem for at fejre de to jubilarer 🥳.

I dag går Jørgen på pension, men heldigvis fortsætter han som frivillig greve – og Jytte har vi stadig glæde af ved komfuret i Herregårdskøkkenet ☕️.

Kæmpe stort tillykke til Jytte og Jørgen 🇩🇰

27/05/2026

🏰☀ REKORDMANGE SLOTTE OG HERREGÅRDE SLÅR DØRENE OP PÅ HERREGÅRDENES DAG ☀🏰

Når Herregårdenes Dag den 16. august afholdes for ottende gang, bliver der mulighed for at besøge hele 54 slotte og herregårde over hele landet 😎.

Imponerende bygninger og smukke parker summer af liv, når en lang række herregårde og slotte åbner for publikum med et væld af forskellige aktiviteter og arrangementer i anledning af den nationale temadag Herregårdenes Dag 🏰🌳.

Herregårdenes Dag er iværksat af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, og tanken bag begivenheden er at sætte fokus på de danske slotte og herregårde, som er en væsentlig, men ofte overset, del af den danske kulturarv 💡💡.

Herregårdene byder ind med mange forskellige aktiviteter - nogle ude og nogle inde, nogle steder er det gratis, andre steder koster det entré 👌.

Se alle aktiviteter her: https://www.herregaardenesdag.dk/program 👍.

26/05/2026

💡🏰 Kom med bagom historien 🏰💡. Tilbage i marts måned var TVÅ forbi Gammel Estrup for at lave en række optagelser med museumsinspektør Marie Aaberg Andersen, frivillig ildsjæl Svend-Erik Christensen og kunstneren Mormor ❤️.

Det er der nu kommet et par spændende programmer ud af 👌.

Du kan se dem lige her:

📌 DEL 1: https://www.youtube.com/watch?v=u57diRRrM4E

📌 DEL 2: https://www.youtube.com/watch?v=1yc7s3xe0v8

Photos from Gammel Estrup's post 22/05/2026

Fantastisk første dag på Landbrugsmessen, Gl. Estrup ☀️🌱.

På Gammel Estrups stand kan du både få en rutsjetur, skyde til måls og prøve ridderbanen på kæphest 🛡️⚔️.

Og det er ganske gratis at være med 🎈.

Nåede du ikke forbi i dag, så står vi klar på messen igen lørdag kl. 9-16 - find vores stand i den vestlige ende af pladsen 👌.

Photos from Gammel Estrup's post 18/05/2026

☀🌷 I weekenden 23.-25. maj er det pinse, og Gammel Estrup viser sig fra sin fineste side 🌷☀.

Haverne spirer og blomstrer, og sommerudstillingen "Herregårdshaven - til lyst og nytte" åbner i Orangeriet 🌻🌿.

Udstillingen har fokus på fortællingen om herregårdens nyttehave, og her kan man blive klogere på køkkenhave, frugthave og driveri samt på de mange ansatte, det krævede at passe de store herregårdshaver i tiden omkring år 1900, hvor herregårdene var lokalsamfundets største arbejdspladser og ramme om utallige menneskers liv 🌱🥕.

Har man brug for et lille hvil, så kan man købe sig en kop kaffe og et stykke hjemmebagt kage fra Herregårdskøkkenet ☕🍰.

Se mere om pinsen på Gammel Estrup her: https://www.gammelestrup.dk/aktiviteter/pinse-paa-gammel-estrup

Photos from Gammel Estrup's post 16/05/2026

🌳🦌 Årets buk blevet kåret på Gammel Estrup 🦌🌳

I dag er det 16. maj, og det betyder, at bukkejagten går ind ved solopgang 🌤️.

Traditionen tro var en samling jægere senere på morgenen mødt op på Gammel Estrup til bukketræf med vildtparade ☕️🍞.

Efter en afstemning løb Frits Ryom med sejren for "årets buk" til tonerne af Auning Jagtforenings jagtblæsere 📯📯.

------

📍 Bukkejagten går ind hvert år 16. maj, og bukkene må skydes frem til 15. juli.
📍 Jagt som fritidsbeskæftigelse var før i tiden en adelssport og noget, man dyrkede ved hoffet og på de store godser.
📍 I dag har omkring 175.000 personer jagttegn i Danmark.

Se mere: https://www.gammelestrup.dk/nyheder/aarets-buk-blev-kaaret-paa-gammel-estrup

Photos from Gammel Estrup's post 13/05/2026

🌳🏰 Hvor skal din klub eller forening hen på jeres næste udflugt? I kan nu booke en tur med entré og rundvisning på både Gammel Estrup og vores nabomuseum Det Grønne Museum for kun 200 kr. pr. person 🏰🌳.

Afslut med en lækker frokost i Restaurant Den Gamle Stald, eller kaffe og kage i det historiske Herregårdskøkken på selve "slottet" ☕🍰.

🛡️⚔️ På Gammel Estrup kan I dykke ned i 400 års fascinerende historie, se de mange smukke sale og gemakker og høre om livet for både herskab og tjenestefolk, Overstaldmesteren, Den vilde greve og andre af herregårdens mange farverige personligheder. I kan også besøge de smukke udeområder med barokhave, orangerier og nyttehaver ⚔️🛡️.

🦌🚜 På Det Grønne Museum får I et indbliik i 300 års fantastisk Danmarkshistorie – fra kongens vilde hjortejagt, over skovens- og landbrugets dramatiske forvandlinger til historien om danskernes vigtigste rum: køkkenet. I kan også opleve gamle husdyrracer, Madens Hus og den store landbrugsbotaniske have 🚜🦌.

👉 Se mere og book her: https://www.gammelestrup.dk/besoeg-gammel-estrup/rundvisninger/pakketilbud

Photos from Gammel Estrup's post 11/05/2026

🌳🦌 JAGTDAG: Den 16. maj går bukkejagten ind, og traditionen tro inviterer Gammel Estrup til bukketræf i Borggården 🦌🌳.

Førhen var jagt primært en populær fritidsinteresse for godsejer-eliten. Vi ved at der har været afholdt adskillige herregårdsjagter på Gammel Estrup, og museet har også en del flotte opsatser i samlingen 🏰🛡.

I dag er der omkring 175.000 personer med jagttegn i Danmark, og overalt i landet ligger en del af dem klar ved daggry den 16. maj for at se, om de kan få ram på en flot råbuk 🦌🦌.

Kom og vær med, når lokale jægere samles på Gammel Estrup til vildtparade, morgenmad og en snak om årets første bukkejagt den 16. maj kl. 8-10 ☕📯.

Se mere her: https://www.gammelestrup.dk/aktiviteter/jagtdag 👍.

Den 16. maj kl. 10 åbner vores gode naboer på Det Grønne Museum særudstillingen "Bukkefeber", så der kan man blive endnu klogere på bukkejagtens historie, traditioner og forholdet mellem menneske, natur og jagt 🦌🌳.

📷 Historiske fotos fra henholdsvis Gammel Estrup og Estruplund: Fotograf Dørge (Allingåbro) 📷.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Auning?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Randersvej 2
Auning
8963