24/02/2026
📊 NYE TAL: DANSKERNES MADVANER HAR ÆNDRET SIG
Fødevareminister Jacob Jensen deltog i dag til lanceringen af en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet, der viser, at vores madvaner har ændret sig markant over de seneste ti år.
Tallene viser blandt andet:
🍎 Vi spiser meget mindre frugt end tidligere – især de voksne.
🥛 Vi drikker mindre mælk, men spiser til gengæld mere ost og kød.
🍭 Forbruget af slik, chokolade og energidrikke stiger, særligt blandt de unge.
Men der er også positive takter! 🌱
Flere har fået smag for bælgfrugter som kikærter og edamamebønner, og mænd er begyndt at spise mere fuldkorn.
Selvom der er et stykke vej til de officielle kostråd, er det her et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Læs rapporten her:
https://www.food.dtu.dk/-/media/institutter/foedevareinstituttet/publikationer/pub-2026/Danskernes-Kostvaner-2021-2024.pdf
20/01/2026
FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OG NY VIDEN OM FØDEVARER
Fødevareminister Jacob Jensen har været på besøg for at se, hvordan vejen fra jord til bord gøres mere grøn og konkurrencedygtig.
Besøgene bød på vigtige indblik i tre områder:
🔹 Grøn omstilling i industrien: Hos virksomheden Tate & Lyle, som er en af verdens førende ingrediensvirksomheder, så ministeren, hvordan de skifter kul og olie ud med strøm. Det sparer klimaet for store mængder CO2.
🔹 Stærke planter til fremtiden: Hos den store frø-virksomhed DLF præsenterede ministeren en ny pulje på 200 mio. kr. Pengene skal bruges på at forske i planter, der bedre kan tåle fremtidens klima og har brug for mindre sprøjtemedicin.
🔹 Kampen mod madspild: Dagen sluttede hos Chrispy’s Hjælpende Hænder. Her talte ministeren med de frivillige om, hvordan det skal gøres lettere at give overskudsmad videre til folk, der har brug for hjælp.
Kursen er sat mod en fødevaresektor, der både passer på miljøet, finder på nye løsninger og tager et socialt ansvar.
19/01/2026
HISTORISK LØFT TIL FORSKNING I PLANTEFORÆDLING
Fødevareminister Jacob Jensen har i dag besøgt virksomheden DLF - Dansk Landbrugs Frøselskab. Her kunne han præsentere en stor nyhed: Regeringen udmønter 200 millioner kroner til at forske i fremtidens planter og landbrug.
Pengene skal over de næste fire år bruges på at udvikle stærke planter, der bedre kan tåle forandringer i vejret. Det sker blandt andet ved hjælp af NGT (Nye Genomiske Teknikker). Det er en metode, hvor man går ind og styrker plantens egne gode egenskaber på en meget præcis måde.
Det betyder:
✅ Planterne bliver bedre til selv at afvise sygdomme, så vi kan bruge færre sprøjtemidler i naturen.
✅ Vi får afgrøder, der bedre kan tåle tørke og voldsomt vejr, så vi er sikre på at få mad nok på bordet i et forandret klima.
✅ Danmark bliver endnu bedre til at sælge grøn viden og teknologi til resten af verden.
Investeringen er et vigtigt skridt mod et mere grønt og moderne landbrug, der passer på vores miljø.
14/01/2026
Stærkt samarbejde om grønlandsk eksport og myndighedsopgaver 🇩🇰🇬🇱
Mens Grønland og Danmark i dag har kurs mod Det Hvide Hus i Washington, har fødevareminister Jacob Jensen i København mødtes med Naalakkersuisoq Peter Borg for at drøfte en række centrale emner, der binder vores lande sammen i hverdagen.
Mødet bød blandt andet på drøftelser af:
* Eksportmuligheder: Arbejdet med at styrke Grønlands muligheder for direkte eksport til verdensmarkederne.
* Lokal forankring: Den positive udvikling for Fødevarestyrelsens kontor i Nuuk, som nu er fuldt bemandet med lokalt bosiddende medarbejdere.
Samarbejdet mellem vores myndigheder er afgørende for at skabe gode rammer for erhvervslivet.
09/01/2026
EU har indgået en historisk handelsaftale med Mercosur-landene i Sydamerika.