Landsforeningen Arbejde Adler

Når musikken spiller…

Ud fra et ønske om at skabe bedre trivsel for beboerne på Arbejde Adlers Aflastning besluttede forstander Pia Bruun Pedersen at ansætte en musikterapeut for et par timer hver fredag eftermiddag. Det viste sig at være en rigtig god ide, og i dag får aflastningen to ugentlige besøg af Julian Raagaard Svenstrup, som i tæt samarbejde med aflastningens øvrige ansatte forsøger at forbedre vilkårene for beboerne i den forholdsvis korte tid, de har ophold.

Læs den fulde artikel på vores hjemmeside lige nu.

Når musikken spiller - Landsforeningen ARBEJDE ADLER Hver mandag og torsdag svøbes Arbejde Adlers Aflastning på Nørrebro i tonerne fra musik, når institutionens musikterapeut Julian Raagaard Svenstrup møder ind på arbejde. Gennem det musikalske arbejde skabes og styrkes relationen til afdelingens beboere, som ofte har levet et hårdt og ensomt l...

Alle skæres over én kam i jagten på brodne kar

Af Torben Larsen, formand for Landsforeningen Arbejde Adler

Tillid er nøgleordet i enhver aftale om levering af varer, service eller andre former for ydelser. Dette gælder også normalt på det sociale område, hvor virksomheder leverer ydelser til det offentlige i form af fx bosteder, forsorgshjem, herberger og lignende. Tilliden skabes i det gode samarbejde, i kendskabet til hinanden i leverandørforholdet og gennem gensidig etik og ordentlighed. Sådan burde det i hvert fald være.

Desværre er det ikke altid er sådan. Medierne beretter i stigende grad om såkaldt velfærdskriminalitet - om sociale virksomheder, der udnytter systemet, reglerne og tilliden til, at man holder sig indenfor rammerne af lovgivning, etik og aftaler om faglig kvalitet i omsorgen for samfundets mest sårbare borgere. Det giver utryghed hos offentlige beslutningstagere i kommuner, regioner m.v. En utryghed der forsøges håndteret ved at opstille meget stramme regler for styringen af samarbejdet. På denne måde håber det offentlige at bremse for mere eller mindre lyssky forsøg på at optimere fortjenesten i levering af ydelser til det offentlige.

Men hvem er det man jager? Selvfølgelig dem der udnytter mulighederne til større profit, og dem har man defineret som private leverandører – en logisk opdeling: privat i modsætning til offentlig, men så enkelt er det ikke!

For det som lovgivning og kontrolinstanser omtaler som ”private aktører” dækker også den meget væsentlige gruppe af selvejende institutioner, som arbejder på et non-profit grundlag. De selvejende institutioner har typisk et langt ideelt virke, hvor de har leveret ydelser, der gavner mennesker i socialt udsatte positioner. Disse selvejende institutioner er som sådan private, fordi de ikke er offentlige. Men de jagter ikke profit.

Tilbage til tilliden. Det er vigtigt, at det offentlige Danmark forstår at adskille de private og profitskabende virksomheder fra de selvejende virksomheder, fordi det offentliges bestræbelser på en meget stram regulering på det sociale område, vil skade det traditionelt meget stærke og tillidsbaserede samarbejde, der har været mellem det offentlige og de selvejende institutioner. Et samarbejde, der i hvert fald i de seneste 50-60 år har medvirket til en markant ændring og forbedring af forholdene for de dårligst stillede i vort samfund. Med en strammere styring mister man den innovation og udviklingskraft, der kendetegner samarbejdet og gavner det enkelte menneske.

Folketingsvalg 2026 -”Det er også dit valg”

Af sekretariatschef Dorte S. Andersen

På Arbejde Adlers institutioner er beboernes valgdeltagelse høj, og medarbejderne bakker på alle måder op om, at beboerne kan bruge deres stemme.

Hvis nogen skulle være i tvivl: selvom man er hjemløs og har mange problemer at slås med, så forholder man sig stadig til landspolitik og bruger gerne sin stemme. Det bakker personalet på vores institutioner naturligvis op om. Valgdagen markeres og vores kolleger rundt om i landet gør meget for, at borgere på vores tilbud får mulighed for at deltage i demokratiet. Der er blevet vejledt om at brevstemme, om hvordan man kan stemme selvom man ikke har modtaget valgkort, og på selve valgdagen er der arrangeret kørsel til valgstederne.

Vores forsorgshjem Roskildehjemmet har ikke mindre end fire busture til det nærmeste valgsted. Her til formiddag er tre af busserne fuldt booket. Socialrådgiver Helle Tryon fortæller: ”Vi har gjort meget for at tale om valget og opfordret dem til at bruge deres stemme. Mange beboere fortæller, at de ikke har stemt i en årrække. Men vi siger til dem, at det jo også er deres fremtid det gælder.”

På forsorgshjemmet Godrum i Midtjylland har valget også været et samtaleemne den seneste tid. ”Vi har hyret en chauffør til at køre ture til valgstedet fra kl. 12.30 i dag og til sidste mand har stemt”, fortæller socialrådgiver Lisbeth Andersen. ”På beboermødet har vi også vejledt om, at man godt kan stemme, selvom man ikke har modtaget sit valgkort”. Lisbeth Andersen skønner, at mellem en tredjedel og halvdelen af beboerne vil afgive deres stemme.

Samme gode opbakning ses også på vores andre institutioner. Og traditionen tro er middagen valgflæsk de fleste steder.

Ulighed i sundhed vender stadig den tunge ende nedad

Af Torben Larsen, landsformand

Statens Institut for Folkesundhed har netop offentliggjort Den nationale sundhedsprofil 2025. Den viser tydeligt, at den sociale ulighed i sundhed fortsat er markant. Personer med kortere uddannelse samt arbejdsløse, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet har ikke alene oftere et dårligere helbred, de har også en mindre sundhedsfremmende adfærd og en større ophobning af risikofaktorer.

I forordet til undersøgelsen understreger direktøren for Statens Institut for Folkesundhed på SDU, Morten Hulvej Rod, at der er behov for brede strukturelle indsatser med en tidlig og effektiv forebyggelse, både i almen praksis og i kommunale sundhedstilbud.

Undersøgelsen er den femte i rækken af sundhedsprofiler, der gennemføres hvert fjerde år, hvor mere end 135.000 danskere har udfyldt et omfattende spørgeskema, der detaljeret kortlægger deres sundhed og velbefindende.

Undersøgelsen viser, at der stadig er en række sundhedsmæssige udfordringer bredt set i befolkningen. Selvom middellevealderen stiger, er der et generelt fald i andelen af restlevetiden med gode leveår. Dette afspejler sig i spørgsmålene om befolkningens mentale sundhed, hvor en betydelig andel af befolkningen oplever søvnbesvær, angst og depression. Især blandt unge kvinder er der en høj forekomst af mistrivsel, og det er næsten en tredjedel af befolkningen, der lider af stress.

Den Nationale Sundhedsprofil gennemføres blandt andet for at give politikere og forvaltninger i stat og kommune et grundlag for at planlægge og gennemføre nødvendige sundhedsindsatser.

Undersøgelsen kan hentes her:

Danskernes sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2025

Uregistrerede migranter i Danmark lever under urimelige og uværdige forhold

Hvert andet år gennemfører VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – en kortlægning af hjemløse i Danmark. Senest i uge 6 i år. Resultatet af den seneste kortlægning er endnu ikke offentliggjort, men i rapporten fra 2024 kunne man i et særskilt afsnit læse, at der befinder sig ca. 450 hjemløse immigranter uden fast ophold, det vil sige uden dansk CPR-nummer. Hvad disse tal ikke viser er, at denne gruppe lever under markant ringere forhold end hjemløse med fast ophold. Og antallet har været voksende.

Læs resten af vores artikel om emnet på vores hjemmeside
https://arbejdeadler.dk/2026/02/20/uregistrerede-migranter-i-danmark-lever-under-urimelige-og-uvaerdige-forhold/

Regnemodeller leder vismænd på afveje

Er Finansministeriets regnemodeller den rigtige metode til at måle værdien af samfundets investeringer på velfærdsområdet? Dette spørgsmål stiller vores formand, Torben Larsen, i dagens udgave af Kristeligt Dagblad.

Læs og download den fulde artikel på vores hjemmeside:
https://arbejdeadler.dk/wp-content/uploads/2026/02/Regnemodeller-leder-vismaend-paa-afveje.-I-hvert-fald-naar-det-kommer-til-velfaerdens-vaerdi-_-Kristeligt-Dagblad.pdf

Velkommen til håndsrækningens tidsalder

Af Vibeke Rasmussen og Dorte Schiønning Andersen, Landsforeningen Arbejde Adler

Lige nu får fødevarechecken massiv kritik. Den gives til for mange, og der gives for lidt til dem, der reelt har behov. Mere generelt markerer engangsydelser som varmechecks og fødevarechecks et skifte i synet på sociale problemer – og løsningsmetoderne er hastigt ved at bliver omskrevet.

Mange opfatter stadig Danmark som et samfund, der holder et ”socialt sikkerhedsnet” under de svageste grupper. Som et land, hvor ingen lever i fattigdom. Vi vil vove den påstand, at sikkerhedsnettet for længst er flænget, og at fattigdom igen er blevet et dansk samfundsproblem. Vi baserer bl.a. vores påstand på den viden, vi får om udsatte menneskers levevilkår, når vi møder dem på Arbejde Adlers institutioner.

Der er mennesker, som ikke har et hjem og ikke længere modtager en kontanthjælp, som rækker til at betale en helt almindelig husleje. Mennesker der ikke har råd til mad, lægeordineret medicin og andre basale fornødenheder. Mennesker der ikke får den nødvendige hjælp i sundhedssystemet osv. Nogle af dem er forældre og ulykkelige over, at situationen også rammer deres børn.

Dette er problemer, som den danske stat tidligere arbejdede målrettet og langsigtet på at løse gennem politikker. Boligpolitik, uddannelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik, socialpolitik osv. skulle hjælpe mennesker så langt og så grundigt, at de derfra selv kunne skabe sig et godt liv. Men nu er vi politisk tilsyneladende gået ind i ”Håndsrækningens tidsalder”.

Sociale problemer søges løst med hastigt konstruerede engangsydelser som varmechecks og fødevarechecks. Disse betegnes ofte som en ”håndsrækning” eller ”hjælpende hånd” til de mest nødstedte. Senest har Nicolai Vammen omtalt fødevarechecken, som ”en vigtig håndsrækning til bl.a. de pensionister og børnefamilier, der er mest økonomisk trængt”.

Men en ”håndsrækning” i form af en engangsydelse på 2500 kr. til en enlig mor med to børn løser reelt ingen problemer. På et år løfter den kun familiens samlede økonomiske grundlag med knap 7 kr. om dagen. Den problemstilling er der heldigvis allerede mange, der har kritiseret.

Det vi gerne vil anholde, er det politiske paradigmeskifte, som ”håndsrækninger” kan være udtryk for.

Gennemtænkte politikker er et fælles grundlag for et samfund. De er udtryk for, at ’dér vil vi hen sammen, som samfund og som borgere’. Når politisk bestemte sociale rettigheder skal lappes sammen af håndsrækninger, bevæger vi os væk fra de faglige, systematiske og langsigtede løsninger for fællesskabet. Danmarks fattige har ikke primært brug for håndsrækninger. De har brug for veludført politisk håndværk, som skaber værdighed og varige resultater.

Leder du efter et spændende job som pædagog? Eller har du lyst til at blive nattevagtsvikar? Så kig her. Arbejde Adlers institution Glim Refugium v. Roskilde søger ny kollega og vikarer til et meningsfuldt arbejde med unge voksne psykiske lidelser.

Socialpædagog og tilkaldevikar Vi søger fagligt dygtige og engagerede kollegaer til indgå i vores kontaktpersonteam. Du skal være nysgerrig, have mod på at arbejde selvstændigt og struktureret, og understøtte de enkelte beboers indsatsplan.

Får flere snart råd til et hjem?

Af sekretariatsmedarbejder Vibeke Rasmussen

Statsminister Mette Frederiksen har netop afholdt sin syvende nytårstale. En tale, hvori hun også i år fremhævede problemer med ulighed i vores samfund. Blandt andet i sin erkendelse af at: ”Der er noget galt, når familier med helt almindelige indkomster har svært ved at finde en lejlighed, der er til at betale i København”. Desværre kom der ingen løsningsforslag i samme ombæring.

Det er der ellers behov for. Ifølge en ny VIVE-rapport er behovet for boliger med lav husleje stort, hvis flere borgere reelt skal kunne hjælpes ud af hjemløshed. VIVE har undersøgt betalingsevnen blandt borgere i hjemløshed og udbuddet af boliger, de reelt har råd til. Resultatet viser, at seks ud af ti borgere i hjemløshed har så få økonomiske ressourcer, at de har svært ved at betale for en bolig. Desuden viser rapporten, at kommunerne råder over for få betalbare boliger.

Der er dermed et stort behov for at tilvejebringe flere billige boliger – fx via huslejenedsættelser eller ved opførsel af nye boliger. Regeringen har da også sammen med Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Enhedslisten indgået en aftale tilbage i december måned, som skal styrke rammerne for alment boligbyggeri ved bl.a. at: 1) forhøje maksimumbeløbet for anskaffelsessummen ved opførelse af alment boligbyggeri, 2) øge anvendelsen af midlerne fra Fonden for Blandede Byer samt 3) give bedre mulighed for nedrivning af tomme almene boliger. Lovændringerne forventes fremsat i foråret 2026.

Forhåbentlig vil den nye aftale på sigt betyde et brud med de sidste års kedelig tendens til, at penge afsat i Finansloven til sociale indsatsen, blot tilbageføres til statskassen ved årets udgang. For eksempel blev 172 millioner kr. tilbageført til statskassen i 2024, som ellers skulle være brugt i Fonden for Blandede Byer. Året før blev hele 640 millioner kr. tilbageført fra samme fond. Midler, som ellers skulle være brugt til bl.a. midlertidige huslejenedsættelser og opførelsen af flere betalbare boliger for socialt udsatte.

Der er mange gisninger om årsagen til, at pengene aldrig blev brugt som aftalt. Ifølge en artikel bragt i Altinget 3. september 2025, peger cheføkonom, Morten Mandøe, fra Kommunernes Landsforeningen på, at bureaukrati og administrationsarbejdet med at søge de mange millioner har stået i vejen. Det ser ud til, at regeringen og de tre øvrige aftalepartier har lyttet til dette synspunkt, da de i den nye aftale er blevet enige om at foretage justeringer, som skal være med til at øge anvendelsen og effekten af fondens midler.

Midlerne skal fx bruges til tilskud til særligt billige almene boliger med henblik på at skabe økonomisk tilgængelige boliger for målgrupper med svag betalingsevne samt til midlertidig nedsættelse af huslejen i almene familieboliger med henblik på at målrette boliger til borgere med lav betalingsevne og akutbolig behov.

Lad os håbe, at regeringens nye aftale om at sikre flere betalbare boliger bliver en realitet, som kan ses og mærkes i det nye år.

Hjemløse-aktører: Jagten på brodne kar kræver nuancer

Socialmonitor bringer i dag et debatindlæg, som forstanderne fra Arbejde Adlers forsorgshjem Godrum og Dalhoffsminde er medunderskriver af. Otte forstandere fra selvejende forsorgshjem for hjemløse beskriver, hvorfor de mener regeringens forslag om kapacitetstilpasning på §110 området samt udbudsudsættelse af alle ikke-kommunale forsorgshjem er en dårlig idé. Blandt andet vil det kunne medføre en afvikling af civilsamfundets indsats på udsatteområdet, hvilket det sociale Danmark har en lang og velfungerende tradition for. Deres appel til regeringen er, at samarbejdet mellem kommuner og civilsamfundet i stedet skal styrkes – til gavn for vores samfunds mest udsatte mennesker.

Læs det fulde debatindlæg på Socialmonitor.dk
https://socialmonitor.dk/nyheder/debat/article18829953.ece

Hjemløsheds-aktører: Jagten på brodne kar kræver nuancer Vi hilser et opgør med brodne kar velkomment, men det skal ikke ske på bekostning af området, skriver en række forstandere for selvejende boformer for hjemløse.