19/10/2023
ℹ DMI har varslet risiko for oversvømmelser flere steder i landet. Oversvømmelsesvand kan være forurenet med kloakvand og kan være sygdomsfremkaldende, og det er derfor vigtigt at tage nogle forholdsregler – fx hvis man får vand i kælderen:
▪ Ifør dig handsker og langskaftede støvler.
▪ Lad være med at spise, drikke eller ryge under oprydningsarbejdet.
▪ Tag et bad og vask dit tøj bagefter.
▪ Hvis du får symptomer på infektion, skal du henvende dig til egen læge – husk at sige at du har været i kontakt med forurenet vand.
Læs mere:
Oversvømmelser kan give infektioner
DMI har varslet voldsomt vejr og risiko for oversvømmelser flere steder i landet. Oversvømmelsesvand kan være forurenet med kloakvand og kan være sygdomsfremkaldende, og det er derfor vigtigt at tage nogle forholdsregler – fx hvis man får vand i kælderen.
21/07/2023
Parasit, der giver kraftig diarré, er udbredt blandt danskere. 800 blev konstateret smittet sidste år.
Rekord mange fund af diarréfremkaldende parasit hos mennesker
Omkring 800 danskere fik sidste år konstateret, at de var inficeret med en lille encellet tarmparasit, Cryptosporidium, der kan give kraftig diarré, mavesmerter, udmattelse og evt. kvalme.
20/07/2023
Katte i tusindvis dør på Cypern. En ret almindelig virussygdom blandt katte er muteret, og slår dem ihjel. Dyreværnsorganisationer estimerer, at 300.000 katte er døde siden udbruddets start.
Katte dør af muteret virus på Cypern
Et udbrud af Felin Infektiøs Peritonitis blandt katte på Cypern har kostet op mod 300.000 katte livet.
07/07/2023
Der er registreret massedødsfald blandt danske hættemåger, der i øjeblikket smittes med højpatogen fugleinfluenza, H5N1. Lignende situation med smitte ses også i andre europæiske lande.
Derfor har Statens Serum Institut lavet en liste med en lang række spørgsmål og svar på, hvordan man bør forhold sig til smitte.
▪️ Skal man som borger være bekymret?
Nej, men man skal undgå at røre ved syge/døde vilde fugle og vilde pattedyr.
▪️ Kan fugleinfluenza spredes til mennesker?
Ja, men det sker kun meget sjældent. Med hensyn til de H5N1 influenzavirus, der cirkulerer i Europa for tiden, vurderes risikoen at være lav for den generelle befolkning, og lidt større for personer i tæt kontakt med smittede dyr.
▪️ Kan hunde og katte smittes med fugleinfluenza?
Ja. Der er få rapporter om hunde og katte, der er blevet smittet. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling.
Se flere spørgsmål og svar mht. fugleinfluenza her:
➡️ https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2023/sporgsmaal-og-svar-om-udbrud-af-fugleinfluenza-i-hattemaager
03/07/2023
Er du også en af dem, der fik en tur under dynen med en gang halsbetændelse i vinters..? 🤒Så er du ikke alene.
Antallet af tilfælde med streptokokker var denne vinter nemlig tre til fire gange højere end normalt, og ligeledes var der en markant stigning i antallet af invasive tilfælde.
Forskere fra Statens Serum Institut har undersøgt årsagerne til det høje antal invasive tilfælde, og har nu fundet frem til, at det blandt andet skyldtes en ny aggressiv variant, M1DK. Den nye variant blev observeret i 2022, og stod bag næsten hvert tredje invasive tilfælde denne vinter.
Studiet konkluderer også, at en generel nedsat immunitet i befolkningen efter corona-nedlukningerne var en anden medvirkende årsag.
- Den nye aggressive variant har haft afgørende betydning, men forklarer ikke alle tilfælde. Formodentlig har det også haft stor betydning, at vi igennem de seneste år i langt lavere grad end normalt har været eksponeret for gruppe-A-streptokokker, og dermed har fået en langt lavere grad af immunitet, forklarer Thor Bech Johannes, der er en af forskerne bag studiet.
Læs mere her: www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2023/ny-variant-aarsag-til-vinterens-mange-invasive-streptokokinfektioner
16/06/2023
Tropiske sygdomme kommer til Danmark. Det er ikke et spørgsmål om de kommer, men hvornår de kommer. 🌴
Sådan sagde SSI’s ekspert i smitsomme sygdomme, Lasse Vestergaard Skafte, tidligere i dag, da der i teltet på Kæmpestranden var fokus på, hvordan klimaforandringerne spreder sygdomme, og hvordan vi ved at stoppe klimaforandringer også er med til at forhindre fremtidige globale pandemier. 🦠
Tak for en spændende og vigtig debat til paneldeltagerne - Selina Juul fra Stop Spild Af Mad, Anna Mette Nathan fra Lægeforeningen og Sebastian Merrild, professor fra Syddansk Universitet – University of Southern Denmark.
16/06/2023
Folkemødet 2023 ☀️
‘Immungæld’ er en af forklaringerne på, at så mange lå syge denne vinter. 🤧
For de mange måneders isolation under pandemien, hvor vi ikke blev udsat for smitte, har gjort, at vores immunforsvar er bagud.
Sådan lød det fra blandt andre epidemiolog Lone Simonsen og faglig chef på SSI, Tyra Grove Krause, da de sammen med en række eksperter tidligere i dag kom med bud på, hvorfor så mange danskere hostede og lå med feber denne vinter.
Kom forbi og besøg os i J25 på Kæmpestranden til mange andre spændende debatter.
15/06/2023
Så er vi igang. Fyldt telt til debatten om hvorvidt vi vaccinerer for meget.
13/06/2023
Statens Serum Institut deltager på Folkemødet 2023☀️
Se det spændende program her 👇
12/06/2023
Statens Serum Institut oplever lige nu en utrolig stor efterspørgsel efter vacciner mod TBE-virus.
Derfor opfordres det til, at det kun er personer, der jævnligt færdes uden for stier i kendte risikoområder, der bliver vaccineret.
Konkret har Statens Serum Institut indtil nu i år udleveret 23.847 voksendoser og 5.391 børnedoser mod et normalt årligt forbrug på ca. 26.000 voksendoser og 3.200 børnedoser.
Der er som udgangspunkt tilstrækkeligt med vacciner til dem, som kan være i reel risiko for at blive smittet med TBE-virus fra en flåt.
Fortsætter den ekstraordinære store efterspørgsel er der dog risiko for, at Danmark i en periode vil opleve mangel på vacciner, da det er vanskeligt at skaffe yderligere vacciner grundet begrænset produktionskapacitet og øget international efterspørgsel.
- Der opfordres derfor til, at man kun lader sig vaccinere inden for de allerede gældende anbefalinger, dvs. hvis man jævnligt færdes uden for stier i krat og vegetation i kendte risikoområder for TBE som Tisvilde Hegn og Bornholm”, lyder det fra faglig direktør Tyra Grove Krause.
Du kan læse mere om vaccination, og hvordan du i øvrigt beskytter dig mod flåter på SSI’s hjemmeside.
Ekstraordinært mange bestillinger af vaccinationer mod TBE-virus fra flåter
Statens Serum Institut (SSI) oplever lige nu en utrolig stor efterspørgsel efter vacciner mod TBE-virus. Derfor opfordres det til, at det kun er personer, der jævnligt færdes uden for stier i kendte risikoområder, der bliver vaccineret.
09/06/2023
Skal jeg være bekymret for den stigning, der er af flåter med TBE-virus?
Det spørger mange sig om i disse dage, efter at Statens Serum Institut har kunne fortælle, at antallet af TBE-tilfælde stiger.
Det korte svar er nej. Der er tale om få tilfælde, og man skal være svært uheldig for at blive smittet med TBE-virus.
I 2022 blev der eksempelvis diagnosticeret fem TBE-tilfælde med smitte i Danmark. Der er endnu ikke påvist tilfælde i 2023.
Statens Serum Institut kommer her med nogle råd til borgere:
www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2023/faq-om-flaater-med-tbe-virus
08/06/2023
De seneste ti år er et stigende antal danskere blevet bidt af en flåt med TBE-virus. Men det er dog kun ganske få danskere, der smittes, lyder det fra Statens Serum Institut.
En tur i skoven væk fra de store stier eller en gåtur i højt græs kan give uønsket følgeskab af flåter på kroppen. Flåterne kan bide sig fast, og i sjældne tilfælde kan flåten være inficeret med TBE-virus, Tick Borne Encephalitis virus. Selvom der er tale om få tilfælde, så ser Statens Serum Institut en stigning i registrerede tilfælde af smitte med TBE-virus i Danmark.
- De sidste par år har vi set en stigning i antal tilfælde med formodet smitte i Danmark, og der er tegn til smitte i nye områder i Nordsjælland. Men det er vigtigt at understrege, at tallene stadig er meget små, og man skal være svært uheldig for at blive smittet med TBE-virus, siger Tyra Grove Krause, faglig direktør.
Det starter med influenzalignende symptomer
TBE-virus overførslen ved flåtbid starter inden for få minutter via flåtens spytkirtler og varer i timer, hvorfor flåten bør fjernes så hurtigt som muligt, straks den opdages.
Hvis man er blevet bidt af en flåt med TBE-virus, får de fleste slet ingen symptomer men ca. én ud af fire smittede vil få feber og influenza-lignende symptomer i nogle dage, hvorefter der hos cirka én til to ud af tre efter et frit interval fra nogle dage til nogle uger begynder at være tegn på hjernebetændelse med hovedpine, feber og lammelser.
Læs mere her: https://www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2023/stigning-i-tbe