Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Del

Velkommen til Sundhedsstyrelsens officielle facebookside. Vi opfordrer til at kommentere sagen og ikke personen bag kommentaren.

Velkommen til Sundhedsstyrelsens officielle Facebook-side
Sundhedsstyrelsens Facebook-side skal være et rart sted at være for alle, og derfor opfordrer vi til at bevare en rar og respektfuld tone. Vi har udformet følgende retningslinjer for brug af vores Facebook-side:
Du er velkommen til at kommentere på vores opslag, men vi kan ikke gå ind i din konkrete sag eller din konkrete sygdom. Derudover

01/05/2026

Gravide tilbydes vaccination mod kighoste og RS-virus🤰👶

Fra maj 2026 til og med januar 2027 tilbydes gravide vaccination mod RS-virus, som blev indført i efteråret 2025.

Erfaringer fra sidste år viser, at RSV-vaccinen er meget effektiv til at forebygge indlæggelse blandt de mindste spædbørn.

Vi anbefaler, at gravide tager imod vaccination mod både RS-virus og kighoste.

Læs mere på https://www.sst.dk/vaccination-til-gravide

26/02/2026

Har du ondt i ryggen?

Mange tager smertestillende, når ryggen driller.
Men piller hjælper sjældent mod almindelige rygsmerter – og kan give bivirkninger.

For de fleste går smerterne over af sig selv, især hvis du holder dig i gang i dit eget tempo.

24/02/2026

Kom til Danmarks største forældremøde om opioider 💬

Er du forælder til et barn mellem 12 og 20 år? Sundhedsstyrelsen og Politiets Online Patrulje inviterer til digitalt forældremøde om opioider – og om, hvordan du tager snakken med din teenager, før bekymringen vokser sig stor.

Mange forældre efterspørger mere viden. Hvad er opioider egentlig? Hvor møder unge dem? Hvad skal man holde øje med – og hvordan starter man en samtale, uden at det fører til smækkede døre og rullen med øjnene?

På mødet får du:

◾Klar og konkret viden om opioider og risici
◾Indblik i hvordan og hvor unge kan støde på dem
◾Konkrete råd til den forebyggende samtale
◾Tegn, du kan være opmærksom på
◾Viden om, hvor du kan søge hjælp, hvis du bliver bekymret

Undervejs svarer vi på udvalgte spørgsmål fra chatten og via Politiets Online Patruljes Messenger.

📅 Torsdag d. 26. februar 2026 kl. 19.30–20.30
🎥 Se med her: https://www.youtube.com/live/IavgEKFpgus

18/02/2026

Nogle samtaler er svære, fordi der er så meget på spil.

Bekymring. Kærlighed. Frygten for at sige noget forkert.

For mange forældre bliver det lettere, når snakken om alvorlige emner, som fx stoffer, opstår af sig selv – når I kører bil eller går tur med hunden og er sammen uden at se hinanden i øjnene.

Du behøver ikke have alle svar. Det vigtigste er, at du er der – og er nysgerrig på din teenagers liv og tanker

Få flere råd til samtalen på sst.dk/opioider

12/02/2026

Husk at rose din teenager ❤️

I podcasten Stof til eftertanke dykker tv- og radiovært Felix Smith ned i, hvordan vi forældre får gode og konstruktive samtaler om svære ting som fx opioider og andre stoffer – uden at det føles som et tredjegradsforhør.

Hør eksperternes gode råd og erfaringer fra nogle, der selv har været tæt på stofferne.

02/02/2026

Nye gratis materialer om opioider – til trænere, ledere, frivillige og ansatte

Hvad gør du, hvis du som træner, leder eller frivillig bliver bekymret for, om en ung eksperimenterer med stoffer?

Det kan være svært at vide, hvordan man skal handle – og derfor har Sundhedsstyrelsen sammen med Social- og Boligstyrelsen lavet nye, gratis materialer om opioider og andre rusmidler til fritids- og foreningslivet.

Materialerne giver helt konkrete råd til:

✔️ at opdage tegn på brug af rusmidler
✔️ at tage den svære snak
✔️ at tage fælles stilling til rusmidler
✔️ at reagere på en bekymring for et barn eller en ung

De er udviklet i samarbejde med bl.a. Danmarks Idrætsforbund og andre aktører fra idræts-, kultur- og fritidsområdet – og kan tilpasses den enkelte klub eller forening.

Materialerne er en del af regeringsudspillet Ungdom uden opioider og skal gøre det lettere at handle i tide – uden at stå alene.

📥 Download materialerne gratis her:
👉 https://brnw.ch/21wZzOH

06/01/2026

Sover dit barn udenfor i kulden? ❄

Mange forældre vælger at lade deres små børn sove til middag udenfor, også om vinteren. Det er helt forsvarligt, så længe barnet er sundt og rask, og temperaturen ikke kommer under 10 minusgrader.

Da børn op til 1-årsalderen ikke kan gøre opmærksom på, at de fryser, bør du som forælder være særligt opmærksom på følgende:

🛏 𝗦𝗼𝘃𝗲𝘀𝘁𝗲𝗱𝗲𝘁𝘀 𝗽𝗹𝗮𝗰𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴
Stedet, du lægger barnet til at sove, skal være i læ for blæst. I dagtilbud kan det eksempelvis være i en liggehal, mens det hjemme kan være en god krog, der opfylder kravene.

🧤 𝗜𝘀𝗼𝗹𝗲𝗿𝗶𝗻𝗴 𝗼𝗴 𝗽𝗮̊𝗸𝗹æ𝗱𝗻𝗶𝗻𝗴
Barnevognen skal være isoleret i bund og sider, og barnet skal være klædt godt på og gerne med varmt tøj fx af uld og puttes under en varm dyne eller sovepose, der dækker barnets krop. Barnet skal altid have hue på.

👀 𝗢𝗽𝘀𝘆𝗻
Hold ekstra øje med barnet, når det sover udenfor. Jo yngre, barnet er, og jo koldere vejret er, jo oftere bør du tjekke til barnet. Du kan vurdere barnets temperatur ved at mærke barnet i nakken, hvor huden skal føles tilpas varm. Hvis det ikke er tilfældet, skal barnet indenfor.

Læs mere: https://www.sst.dk/vidensbase/graviditet-og-smaaboern/barnets-sundhed/boern-0-2-aar/smaa-boerns-ophold-i-kulden

04/12/2025

De største helte er dem, der hjælper de mindste 🦸‍♀️

Sæsonen, hvor vi skal tage vores superkræfter i brug for at bekæmpe smitsomme sygdomme, er tilbage.

Som forælder kan du hjælpe dit barn med at huske håndvasken og forebygge smitte – både luftvejsinfektioner, som særligt ses i efteråret og vinteren, og andre smitsomme sygdomme, der er der hele året.

Find gode råd til smitteforebyggelse – for store og små – på www.sst.dk/smitte.

24/11/2025

Så legede vi lige, at sæben gav dig magiske superkræfter…🦸‍♀️

De største helte er dem, der hjælper de mindste.

Sæsonen, hvor vi skal tage vores superkræfter i brug for at bekæmpe smitsomme sygdomme, er tilbage.

Som forælder kan du hjælpe dit barn med at huske håndvasken og forebygge smitte – både luftvejsinfektioner, som særligt ses i efteråret og vinteren, og andre smitsomme sygdomme, der er der hele året.

Find gode råd til smitteforebyggelse – for store og små – på www.sst.dk/smitte

21/11/2025

Smitten med influenza ser ud til at stige – personer i risiko kan stadig blive vaccineret

Denne vinter forventer vi mere udbredt influenzasmitte end i tidligere sæsoner. Derfor opfordrer vi personer i øget risiko til at tage imod tilbuddet om gratis influenzavaccination.

Langt de fleste får et mildt forløb, men risikoen for alvorlig sygdom stiger med alderen samt ved visse kroniske sygdomme. Derfor anbefaler vi vaccination mod både influenza og covid-19 til dig, der er:

◾65 år eller derover
◾Under 65 år og i øget risiko på grund af kronisk sygdom eller anden tilstand
◾Gravid i 2. eller 3. trimester (anbefales vaccination mod influenza)

Du kan blive vaccineret frem til 20. december – enten ved at booke tid eller møde op et af de steder, der tilbyder vaccination uden tidsbestilling.

Se, hvor du kan blive vaccineret: https://www.sst.dk/da/Vaccination/Her-kan-du-blive-vaccineret

19/11/2025

Vil du være en Rigtig Helt? 🦸‍♀️🦸‍♂️

Sæsonen, hvor vi skal tage vores superkræfter i brug for at bekæmpe smitsomme sygdomme, er tilbage.

Følg Sundhedsstyrelsens 5 smitteforebyggende råd, og vær med til at forebygge smitte med sygdomme som forkølelse, covid-19 og influenza:

💙 Bliv hjemme, hvis du er syg
💙 Luft ud og skab gennemtræk
💙 Vask dine hænder eller brug hånddesinfektion
💙 Gør rent, særligt overflader som mange rører ved
💙 Host og nys i ærmet

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Internet side

Adresse


Islands Brygge 67
Copenhagen
2300

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 15:00