29/05/2026
Danmark er bygget på foreninger: Andelsbevægelsen, højskolerne og idrætsforeningerne. Fagbevægelsen og brancheforeningerne.
På idéen om, at mennesker med et fælles fag, ansvar eller engagement organiserer sig; for at udvikle et område, sætte standarder og skabe noget, der rækker ud over den enkelte virksomhed.
Boghandlerforeningen er en del af den tradition.
Siden 1891 har danske boghandlere organiseret sig omkring bøgernes vilkår, litteraturens plads i samfundet og boghandlen som mødested.
Det begyndte i en tid, hvor bøger – der var lig med dannelse og adgang til viden – stadig var forbeholdt de få.
Meget har ændret sig siden da.
I dag konkurrerer bøger med streaming, sociale medier og algoritmer.
Men behovet for steder, hvor mennesker kan opdage litteratur, få anbefalinger og mødes om læsning, er ikke blevet mindre. Måske tværtimod?
Derfor arbejder vi for boghandlen som kulturelt samlingspunkt og adgang til litteratur i hele landet.
Vi sikrer landets boghandlere en stemme i den offentlige debat om læsning, litteratur og kultur – for at styrke landets boghandlere og bogens overlevelse.
Derfor markerer vi os som forening på værdispørgsmål og går ind i velvalgte kulturpolitiske kampe; ligesom vi bl.a. har gjort med bogmoms og læselyst.
“Når vi står sammen, kan vi søsætte og udfolde flere meningsfulde initiativer, mærkesager og kampagner. Og sammen insistere på, at bøger stadig er en grundpille i et demokrati. Også i 2026,” siger Boghandlerforeningens formand Lone Haagerup.
Fotos fra boghandlereidanmark.dk
13/05/2026
Central bogportal sikrer nem og hurtig bestilling hos alle landets boghandlere 📦📦📦💨
Når din lokale boghandler bestiller en særlig bog hjem til dig, sker det via det centrale bestillingssystem, Bogportalen.
Her kan boghandlerne nemt se pris, leveringstid og øvrige informationer.
Uanset forlag. Uanset forfatterens nationalitet. Uanset udgivelsesdato.
Boghandlerforeningen har nemlig siden 1896 gået ind for det, man i dag vil kalde bæredygtig levering ♻️
Allerede dengang etablerede de danske boghandlere og forlæggere sammen ét centralt lager - DBK - hvor alle bøger samles.
Og når en boghandler bestiller nye bøger, sendes de alle fra dette lager. I én samlet forsendelse.
Det hele styres via vores bestillingsværktøj Bogportalen.
Derfor var det også (mildt sagt) liiiiidt kritisk i sidste uge, da en stor brand i et datacenter blev skyld i, at Bogportalen var nede hele weekenden…
Men DBK har nu formået at få Bogportalen op at køre igen, på en ny løsning.
TAK til hele team DBK for indsatsen 👏 👏
Nu kan alle landets boghandlere igen tilgå Bogportalen og skaffe kunderne de ønskede varer.
Godt gået! 🏆
(Fotos fra DBK’s lager)
05/05/2026
Kunstig intelligens har på kort tid fundet vej ind i alle dele af vores samfund – også i bogbranchen. Men midt i begejstringen må vi ikke glemme at forholde os til, hvad der sker med litteraturen, når vi begynder at overlade samtalen om bøger til maskiner.
Og hvordan vi beskytter den fødekæde, som litteraturen og bøgerne er afhængige af.
Formand for boghandlerforeningen, Lone Haagerup, har skrevet et debatindlæg om dette hos .dk 🙌
30/04/2026
Foreningen Uglevirke: 170 års støtte til ansatte i bogbranchen 🦉
Siden 1856 har Foreningen Uglevirke støttet ansatte i den danske bogbranche for at sikre ny viden, inspiration og internationale perspektiver til branchen.
Ansatte i boghandlere og på forlag kan søge midler til kurser, studierejser og ophold i udlandet – med det formål at styrke deres kompetencer og udvikle sig til fremtidens ledere i bogbranchen.
Foreningen kan også yde økonomisk støtte til boghandlere, forlæggere og medarbejdere, der i en periode har brug for en hjælpende hånd.
Foreningen Uglevirke blev dannet som en fortsættelse af De danske Boghandleres Hjælpekasse, i forbindelse med det første skandinaviske boghandlermøde i København i juli i 1856.
Dengang var formålet at “række en hjælpende Haand til de mange af Boghandelens Folk, som ved Alder, Sygdom og økonomisk Tryk er komne på Livets Skyggeside.”
I 1995 vedtog foreningen et Uddannelseslegat, som kunne søges af unge medarbejdere, der ønskede at dygtiggøre sig til at blive ansvarlige ledere inden for bogbranchen.
I de forløbne år har foreningen ydet mere end 100 uddannelseslegater af forskellige størrelser til kurser, rejser og udlandsophold - særligt til unge.
Uglevirke drives i dag af en valgt bestyrelse med medlemmer fra Boghandlerforeningen og Danske Forlag.
“Uglevirke bidrager til at udvikle og sammenholde branchen. I en tid med store forandringer er investering i mennesker og viden en af de mest holdbare måder at sikre litteraturens fremtid på,” siger formand i Boghandlerforeningen, Lone Haagerup.
23/04/2026
Den 23. april retter verden blikket mod bøgerne, til Verdens Bogdag 🎉
Det er en oplagt anledning til at sætte fokus på bogens rolle som grundsten i vores demokrati, læsefærdigheder og kulturarv.
Ikke mindst for børn og unge, hvor læsning er afgørende for udviklingen af kritisk tænkning og demokratisk dannelse.
For bogen er ikke en ny ting, som disse malerier også viser.
Men den bliver ved med at give os nye perspektiver. På os selv og på verden.
Hvad vi læser – og hvordan vi læser – er i stigende grad blevet en del af, hvordan vi forstår os selv og hinanden.
Samtidig tilbyder den fysiske bog os et rum for fordybelse og refleksion.
Derfor er boghandlen en kulturel hjørnesten i lokalsamfundet. Et sted hvor mennesker mødes, opdager nyt og får kvalificeret, faglig rådgivning.
Og måske vigtigere i dag end nogensinde.
Her formidles ikke bare bøger, men også inspiration, fællesskab og læselyst – værdier, der er afgørende for et oplyst og engageret samfund.
Vi håber, I alle har mulighed for at fejre dagen med en læsepause 📖❤️
Fotos:
Resting. Cirka 1880-1890. John Singer Sargent. National Gallery of Art.
Girl Reading. 1921-1922. Magnus Enckell. Finnish National Gallery.
Mees raamatuga. 1956. Aleksander Vardi. Tartu Art Museum, Estonia.
27/03/2026
Børne- og ungdomsbøger udgør en tredjedel af Danmarks bogsalg, viser nye tal fra Danmarks Statistik 📚
2,8 millioner bøger til børn og unge blev der solgt i 2025.
Og bøger til de helt små alene stod for knap hver femte solgte bog.
Det er gode nyheder.
For det fortæller os, at læsning stadig spiller en vigtig rolle i børns liv. At forældre prioriterer bøger. Og at boghandlerne hver dag er med til at bringe litteratur ud til nye generationer ❤️
Men samtidig ved vi, at børn og unges læsefærdigheder er under pres. At skærmtid fylder mere. Og at fordybelse ikke længere er en selvfølge.
Hvis vi vil fastholde og styrke læselysten, kræver det, at vi prioriterer bøger og læsning politisk og samfundsmæssigt.
Det handler om adgang. Om rollemodeller. Og om rammerne for bogmarkedet.
"Hos Boghandlerforeningen arbejder vi målrettet for at styrke læselysten hos børn og unge. Men vi har brug for politiske beslutninger, der understøtter denne mission. Eksempelvis nulmoms på bøger, der er et konkret redskab til at gøre bøger mere tilgængelige for alle aldre - og styrke hele den litterære fødekæde," påpeger Lone Haagerup, formand i Boghandlerforeningen.
Kulturmonitor har skrevet om tallene fra Danmarks statistik her:
Bøger til børn og unge fører an i bogsalget i Danmark
Knap hver femte solgte bog sidste år var bøger til helt små børn. I alt blev der solgt ni millioner bøger.
16/03/2026
Bogen er et af få steder i vores hverdag, hvor vi tvinges ned i tempo 🐌
Vi tror på, at vi som mennesker og samfund har brug for et helle, hvor opmærksomheden ikke forstyrres flere gange i minuttet. Hvor hurtigt ikke er bedre. Og hvor det ikke altid er den, der råber højst, der får taletid.
Noget, hvor man kan blive i den samme fortælling, det samme argument eller den samme idé lidt længere.
Det er noget af det, bogen kan 🥰
Bøger og litteratur er grundlaget for sprog, viden, dannelse og demokratisk samtale.
For stærke læsefærdigheder er en forudsætning for aktivt medborgerskab, kritisk tænkning og kulturel sammenhængskraft.
Samtidig giver læsning plads til fordybelse, ro og refleksion i en hverdag præget af konstant digital stimulering.
Litteratur tilbyder et skærmfrit rum, der styrker koncentration, fantasi og mental trivsel – særligt hos børn og unge.
Derfor arbejder Boghandlerforeningen for at litteratur og boghandlerens rolle anerkendes og prioriteres politisk som en del af Danmarks kulturelle og demokratiske infrastruktur på linje med andre samfundsbærende institutioner.
12/03/2026
Der er noget helt igennem vidunderligt ved bykerner med specialbutikker ❤️
For det er skønt med forretninger, hvor man møder nogen, der ved noget om det, de sælger.
Hvor man måske endda kan gå ind uden helt at vide, hvad man leder efter, og gå ud med lige præcis dét, man manglede.
Derfor kan det også være lidt deprimerende at køre gennem mindre byer i Danmark og se tomme butikslokaler ligge side om side på hovedgaden.
Mange af dem kunne have rummet en fin boghandel.
Boghandlen er en lokal kulturinstitution og et offentligt mødested, hvor litteratur formidles gennem faglig rådgivning, arrangementer og personlige anbefalinger.
Derfor arbejder vi i Boghandlerforeningen for at både den smalle og den brede litteratur forbliver fysisk tilgængelig i hele landet.
Bl.a. ved at støtte op og give praktisk og juridisk rådgivning til dem, der ønsker at åbne af en ny boghandel – alene eller som andelsboghandel.
For et Danmark med boghandlere i både større og mindre byer er et Danmark med større kulturel lighed, bedre adgang til viden og stærkere lokale fællesskaber!
Foto: Værket ‘Foran antikvariatet’ af Jane Muus. 1942. Fra SMK Open.
06/03/2026
Vi har ikke opgivet nulmomsen - og vil i valgperioden arbejde benhårdt på at indførsel af nulmoms på bøger forbliver en mærkesag for de fire partier, der vedtog det på Finansloven 2026:
Moderaterne, Socialdemokratiet, Venstre, Danmarks Liberale Parti, og Det Konservative Folkeparti.
Formand Lone Haagerup udtaler sig om dette i Politiken, sammen med Pia Vigh fra Danske Forlag og Jacob Søndergaard fra Gutkind Forlag.
Vi vil i Boghandlerforeningen gøre alt hvad vi kan for at sikre, nulmomsen bliver prioriteret under og efter valgperioden.
Og vi glæder os til at tale en hel masse om læselyst, demokratisk dannelse, lokal adgang til litteratur og bæredygtige rammevilkår i de kommende uger.
26/02/2026
Sådan skulle det så alligevel ikke gå!
Her står jeg i Slots- og kulturstyrelsens glassal og skulle have brugt hele dagen på ide arbejde indenfor kultur, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt havde indkaldt til.
Det ville have været så spændende og der var inviteret personer fra alle dele af kulturlivet.
Men så 12.52 kom meddelelsen om, at valget var udskrevet. Så farvel og tak og vi ses igen en anden gang efter valget.
Og i den mellemliggende tid vil vi blive ved med at at tale om indførelse af 0-moms på bøger, som var klar til første behandling i folketinget lige her og nu.
Vi fortsætter ufortrødent og regner med at de partier der før stod bag, stadig er med.
Boghandlerforeningen