Indre By Lokaludvalg

Indre By Lokaludvalg

Del

🏛️ Indre By Lokaludvalg er din indgang til det lokale demokrati. Indre By Lokaludvalg blev nedsat af Københavns Kommune i 2008.

Vi skaber dialog og debat om de politiske sager, der har særlig betydning for Københavns Indre By 🙌

Vi opfordrer alle til at deltage i debatten - bare HUSK at hold den gode tone 🫶

Tag fat i os hvis I har spørgsmål ☝️ Vi skaber dialog, debat og forsøger vedvarende at involvere så mange som muligt i udviklingen af Indre By. Vi elsker vores bydel og ønsker at gøre den endnu bedre – for dig, der før

03/06/2026

Det ser ud til, at man vil fjerne bænkene i Knabrostræde❗️👇

Her kommer de til at blive erstattet af plantekasser – noget vi tidligere har foreslået kommunen 🌷🌾💐🌺🌻🌼

Mens bænkene ofte står ubenyttede hen i dagtimerne, ser situationen nemlig helt anderledes ud i de sene aftentimer og om natten 🙄

Blandt andet har der været store problemer med at bænkene er blevet samlingspunkt for fulde og støjende mennesker. Det har betydet, at flere beboere har haft svært ved at sove om natten eller bare virkelig har været generet af larmen 🥴

Vi var forbi Knabrostræde i går, og billedet taler næsten for sig selv.
Det bliver nok ikke det helt store afsavn 😉

03/06/2026

Kom og vær med til indvielsen af forsøget på Vesterbro Passage 👇

Det sker mandag den 8. juni kl. 15.00–17.30.

Overborgmester Sisse Marie Welling og Line Barfod åbner arrangementet.

Der vil være mad og drikke fra områdets spisesteder, sæbebobleshow, underholdning for børn – og Tivoligarden kigger også forbi 🍡🧋🍔🍎

Vi ved, at rigtig mange af jer er ærgerlige over projektet og finder det kritisabelt, mens andre er positive og synes det fungerer godt. Man bestemmer heldigvis selv, om man har lyst til at deltage ☺️

Arrangementet er skabt af Københavns Kommune i samarbejde med områdets grundejere, butikker, barer og spisesteder.

Photos from Indre By Lokaludvalg's post 28/05/2026

Der har nu været lukket for biltrafik på Vesterbro Passage mellem Axel Towers og Tivoli i lige knap en måned 👇

Til gengæld har vi fået et nyt midlertidigt byrum med plads til at slå sig ned. Vi var lige forbi i dag, og der var der flere, som sad og hyggede sig 🌳☺️

Hvad synes I om det ind til videre❓ Er der nogen af jer der har brugt det❓Og hvordan oplever I at det påvirker trafikken på godt og ondt❓

(Forsøget strækker sig frem til november)

27/05/2026

Sommeren er over os og det betyder GRATIS teater i Ørstedsparken❗️☀️🎭

Kom og se stykket King Lear, som har premiere d. 30. maj i Ørstedsparken.

Se mere her: https://tinyurl.com/5n8xb9j9

Vi har støttet forestillingen med 20.000 kr fra vores bydelspulje 💰
Tjek puljen ud, hvis I har et projekt, som kan gøre Indre By endnu federe: https://indrebylokaludvalg.kk.dk/soeg-penge

21/05/2026

Klima-, Miljø- og Teknikudvalget nikkede i mandags ja til Glaeciers planer om sauna- og vinterbadeklub ved Havnegade 16-20❗️🔥🌊

Der blev givet byggetilladelse og en tidsbegrænset dispensation fra lokalplanen i fem år.

Se mere her: https://tinyurl.com/59xc2he5

Vi er positive over beslutningen og håber, at vi kan få et lige så fedt og fællesskabsfremmende tilbud, som vi har set ude på Reffen 🙌

Se illustrationen af klubben i Havnegade her: https://glaecier.com/

(Billedet i opslaget stammer IKKE fra Glaeciers egen sauna)

18/05/2026

Kom til Havnedag 2026 🌊

Tirsdag den 2. juni kl. 14–19 inviterer By og Havn til Havnedag 2026 på Nordre Toldbod – en dag, hvor vi samles om Københavns Havn.

Tilmeld jer og læs mere her 👇

🔗https://byoghavn.dk/kalender/havnedag-2026/

18/05/2026

Så er der lokaludvalgsmøde på torsdag i Indre By 📣

Det er kl. 18.30 i📍Bethesda, Rømersgade 17.

Vi skal blandt andet drøfte ønsker for Indre By til kommunens budget for 2027 💰

Se hvilke temaer der er på dagsordenen her: https://tinyurl.com/5ecxu4ax

Vi starter mødet med åben spørgetid, hvor I kan komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Efterfølgende er I velkommen til at deltage som tilhører👂

12/05/2026

Info om Distortion 2026👇

Distortion 2026 finder sted fra den 3.–7. juni, og i Indre By kan vi forvente fest på Rådhuspladsen på følgende tidspunkter:

👉Onsdag d. 3. juni 2026
Distortion X Rådhuspladsen kl. 16.00–00.00

👉Fredag d. 5. juni 2026
Distortion X Rådhuspladsen kl. 17.00–23.00

Vi forventer derfor festlig stemning og gang i gaden i områderne omkring Rådhuspladsen (og sikkert også i andre dele af Indre By)☝️

Hold jer opdateret på programmet her: https://www.cphdistortion.dk/schedule

12/05/2026

Så er der nyt om sauna-planerne ved Havnegade❗️🔥

Vi har tidligere skrevet om det sauna- og badeanlæg, som virksomheden Glaecier ønsker at etablere ud for Havnegade, og som vi derfor også tidligere har afgivet høringssvar om.

Læs mere om Glaecier her: https://glaecier.com/

Vi er overordnet positive over for idéen om et sauna-tilbud i området, fordi det er en sundheds- og fælleskabsfremmende initiativ, som også kan komme os lokale i Indre By til gavn❗️🙌

Vi har dog opfordret til, at der fastsættes en klar ramme for projektet, så der ikke senere udvikler sig aktiviteter som servering af alkohol, cafédrift, koncerter eller lignende arrangementer på stedet, der afviger fra det vi har fået præsenteret❗️

For at projektet kan blive til virkelighed, kræver det en dispensation fra lokalplanen, fordi der skal laves ændringer på kajkanten. Det handler bl.a. om en adgangsrampe, der fastmonteres på kajen, samt en justering af bolværkets øverste kant ☝️

Sagen skal behandles på mandag, hvor politikerne skal tage stilling til, om man vil give grønt lys til projektet. Hvis det godkendes, vil det ske med en tidsbegrænset dispensation på fem år.

Forvaltningen har ind til videre lagt op til, at der gives byggetilladelse og dispensation, så projektet kan gennemføres 👍

Se mere her: https://tinyurl.com/22vft6vx

Vi følger sagen tæt❗️👀

(Billedet stammer IKKE fra Glaeciers egen sauna)

Indre By Lokaludvalg | Indre By Lokaludvalg 11/05/2026

En ny lokaludvalgsperiode er nu skudt i gang ❗🙌

Indre By har fået et nyt lokaludvalg – og samtidig har vi for første gang i lokaludvalgets historie fået en ny forperson.

Det kan I læse mere om her: https://tinyurl.com/229a4y9u

Men hvad er det egentlig vi laver❓

Der findes 12 lokaludvalg i København, og vi fungerer som bydelens talerør. Lidt som et bindeled mellem jer og politikerne på Rådhuset, når der skal træffes beslutninger, der påvirker Indre By.

Det indebærer, at vi behandler lokale sager på vores månedlige møder og i arbejdsgrupperne. Vi laver blandt andet høringssvar på vegne af Indre By, sætter lokale initiativer i gang og uddeler støtte til projekter og aktiviteter, der skaber liv i bydelen 📣🎪💰

Hvordan kan I så bruge os❓

I kan bruge os på mange forskellige måder. Vi kan for eksempel hjælpe med at svare på konkrete spørgsmål om bydelen, og I kan få indflydelse på de høringssvar, vi afgiver.

Derudover kan I blandt andet:

👉 Kigge forbi og stille spørgsmål i den åbne spørgetid på vores lokaludvalgsmøder

👉 Bidrage til høringssvar i kommentarsporet på Facebook og Instagram, når vi beder om input til kvalificering

👉 Deltage i vores arbejdsgrupper og i debatten på Facebook og Instagram

👉 Holde jer opdateret om bydelen via vores nyhedsbrev

👉 Deltage i vores borgerpanel og borgermøder

Alt det og meget mere kan I læse mere om på vores hjemmeside:
https://indrebylokaludvalg.kk.dk/

Har I spørgsmål til os❓ Så smid dem gerne i kommentarsporet – så svarer vi så godt vi kan 👇

Indre By Lokaludvalg | Indre By Lokaludvalg Forside Indre By Lokaludvalg

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
Copenhagen
1599

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 16:00