Folkemindesamlingen

Jakob Spillemands nodebog er nu tilgængelig online!

En af landets mest omfattende spillemandsbøger, med over 1.000 melodier fra 1800-tallet, er nu bevaret, konserveret og digitaliseret.

Jakob Christensen (1804-1881) fra Vetterslev var en kendt spillemand på Ringstedegnen i 1800-tallet. Som de fleste spillemænd havde han en nodebog med mange af de dansemelodier, han spillede.

Jakob Spillemands nodebog har været kendt i folkemusikkredse i mange år, men indtil 2025 har bogen været i familiens eje, og på Det Kgl. Bibliotek har vi kun haft en fotokopi af den. Nu har Folkemindesamlingen fået bogen overdraget, og den er en lille perle i vores store samling af spillemandsbøger.

Bogen indeholder mere end 1.000 melodier, og det gør den til en af de mest omfattende nodebøger af sin art. Jakob Spillemand selv ser ud til at have noteret de første ca. 800 melodier.

Bogen er fint indbundet i håndsyet læder, men ligesom andre spillemandsbøger har den været brugt flittigt, og både papir og indbinding er derfor slidt. Vores dygtige konservatorer har haft bogen på værksted og har stabiliseret de mest skrøbelige sider så meget, at den kunne digitaliseres og publiceres i vores digitale samlinger:

Jacob (Jakob) Christensens nodebog, ca. 1840-1873 - Digitale samlinger

Kom med til åbningen af Det Kgl. Biblioteks store særudstilling, MELLEM HIMMEL OG JORD, i Den Sorte Diamant.

Nyd et glas bobler, og gå på opdagelse i vores fortryllende samlinger.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding på [email protected] senest 9. juni.

I årets store særudstilling kan du gå på opdagelse i de mest magiske dele af vores kulturhistorie, når Det Kgl. Biblioteks fortryllende samlinger bliver udstillet.

Fra Folkemindesamlingen kan du opleve sjældne trolddomsbøger, læse gamle sagn om hekse, se fotos af magiske ritualer med fx hule træer, møde kloge folk som Maren Haaning og Søren Christensen - og meget mere!

Læs mere og tilmeld dig her: https://www.kb.dk/arrangementer/invitation-aabning-af-saerudstillingen-mellem-himmel-og-jord?fbclid=IwY2xjawKvmLhleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFzQUc4TU1lZUJZRE9iRndMAR4ifM8B3Zycor7TzLKZigdQDZ1o3y1iL4JIX-QmsYmwW_vjm_Go2rBOZWofFg_aem_labj3HxaSUwcHszvDZq91Q

Invitation: Åbning af særudstillingen Mellem Himmel og Jord Kom med, når vi åbner årets store særudstilling. Nyd et glas bobler, og gå på opdagelse gennem årtusinders fascination af det, der findes mellem himmel og

Gæk, gæk, gæk ... Caroline Nyvang, seniorforsker fra Folkemindesamlingen, fortæller i dagens afsnit af Klog på Sprog om, hvordan vi gennem tiden har narret hinanden på vers, med blomster og gennem aprilsnarre.

Udover vært Adrian Hughes har hun kyndigt selskab af Eva Skafte Jensen, seniorforsker fra Dansk Sprognævn, og Peter Zinck Munksgaard, brevekspert fra Enigma.

Du kan høre det live på P1 eller som podcast.

God påske!

Klog på Sprog | Gæk, gæk, gæk... | DR LYD Klog på Sprog vil tjek´, hvordan vi snyder påskeæg fra hinanden med gæk og skæg. Rim og remser, traditioner vintergæk og anemoner Påskeharen er vor fætter dagens dont du aldrig gætter! Med gæster: Caroline Nyvang, Seniorforsker på Det Kongelige Bibliotek, Peter Zinck Munksgaard, kommunik...

I dag skal du passe lidt ekstra på, når du åbner morgenavisen. Det er nemlig 1. april, og siden 1500-tallet har der været tradition for, at man denne dag holdt hinanden for nar.

De trykte aprilsnarre kan man finde i Det Kgl. Biblioteks mediesamlinger, men vi ved ikke særlig meget om, hvordan folk går og gækker hinanden derhjemme, på arbejdspladsen eller i roklubben.

Derfor har Folkemindesamlingen startet en indsamling af danskernes oplevelser med aprilsnarren.

Du kan deltage ved at følge dette link:
https://www.kb.dk/aprilsnararkiv

Vi håber, du har lyst til at bidrage og dele!

Akademikerbladet udgiver hvert år en liste over de 50 mest citerede eksperter i danske medier, og i år tæller listen Caroline Nyvang, som arbejder ved Folkemindesamlingen på Det Kgl. Bibliotek.

Her forsker hun bl.a. i årets højtider og traditioner, herunder aprilsnarrens historie, julemåltidets sammensætning og frygten for fredag d. 13.

De mange citater viser, at disse emner har mediernes og forhåbentlig også danskernes opmærksomhed og interesse.

Hvem er de mest citerede ekspertkilder i Danmark? Se listen her Forsvarseksperter er helt i top, mens kvinderne igen er markant i undertal på top 50-listen.

9.500 spillemandsmelodier online

Vi har fået digitaliseret godt et halvt hundrede af Folkemindesamlingens spillemandsbøger og lagt dem online til fri afbenyttelse. Dermed er nu 66 dansenodebøger med i alt næsten 9.500 melodier blevet tilgængelige i vores digitale samlinger i høj kvalitet.

Nodebøgerne spænder fra midten af 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet og giver et billede af, hvad der har spillet og danset til rundt omkring i landet gennem tiden.

De fleste bøger indeholder kun en violinstemme, men enkelte har også andenviolinstemmen med. Nogle af bøgerne indeholder også grafiske beskrivelser af dansene.

Det er dog stadig kun en mindre del af vores samling, der nu er digitalt tilgængelig. Der er registreret langt over 1.000 spillemandsbøger i Det Kgl. Biblioteks samlinger, først og fremmest i Folkemindesamlingen.

Henvend dig gerne til os, hvis vi skal hjælpe med at finde frem til dem.

De digitaliserede nodebøger finder du her:

- Digitale samlinger Søgeresultater

HURRA FOR SVEND GRUNDTVIG – EN PIONER I FOLKEKULTURSTUDIER
Den 9. september 2024 kan vi fejre Svend Grundtvigs 200 års fødselsdag. Han spillede en afgørende rolle for, at vi i Danmark har både store samlinger og en solid forskningstradition inden for den folkelige kultur.

”Et Museum for lingvistisk Galimathias”, ”uvidenskabelig og uforstandig”, ”uden al Kritik og under al Kritik”. Det var nogle af de ord, som samtidens litterater i 1847 satte på den purunge Svend Grundtvigs forsmag på en omfattende udgave af danske folkeviser.

Grundtvig insisterede på at dokumentere folkeviserne i al deres mangfoldighed så udtømmende og så uforandret som muligt: at give ”alt hvad der er” og ”alt som det er”, som han formulerede det. Udgaven skulle udgøre det fundament, som videnskabelig eller kunstnerisk behandling af stoffet kunne bygge på. Hans modstandere derimod så det som udgiverens vigtigste opgave at udvælge det æstetisk bedste og om nødvendigt rette det til. Den bitre strid om formål og metode for en videnskabelig udgave af folkeviserne, senere kendt som ”folkevisestriden”, er dokumenteret i Det Kgl. Biblioteks samlinger i form af bl.a. breve og kampskrifter fra begge lejre.

I dag ser vi anderledes på det. Netop takket være Grundtvigs videnskabelige tilgang til stoffet står 12-bindsværket ”Danmarks gamle Folkeviser”, hvoraf første bind udkom i 1853, stadig som det uundgåelige referenceværk, når vi beskæftiger os med kilderne til danske folkeviser. Alene den kendsgerning, at Grundtvigs principper stort set kunne bruges helt frem til udgivelsen af de sidste bind i 1976, understreger, i hvor høj grad han var sine kritikere overlegen.

Grundtvig beskæftigede sig ikke kun med danske folkeviser, men også så forskellige emner som eventyr, nordiske sprog og den færøske kvadtradition. Selv om han ikke var typen, der selv drog ud på landevejene for at optegne, hvad han hørte, var han en ihærdig samler og fik sat systematiske indsamlinger i gang. I løbet af sit liv fik han opbygget en stor samling af optegnelser fra hele landet. Det blev grundlaget bag Dansk Folkemindesamling.

Grundtvig havde allerede i 1861 formuleret sin vision om et ”Museum for alle Danmarks Folkeminder” – omtrent det, som Folkemindesamlingen blev. Det Kgl. Bibliotek overtog samlingen efter hans død i 1883, og den blev grundstammen i det, der i 1904 skulle blive til Dansk Folkemindesamling. Folkemindesamlingen indsamler og dokumenterer stadig aktivt, dog med et lidt andet fokus: i dag foretrækker vi at beskrive samlingens genstandsområde som ”dagliglivets kultur”, ikke bare i fortiden, men også i nutiden.

Takket være Svend Grundtvigs arbejde har bibliotekets brugere i dag adgang til en mængde materiale om f.eks. folkelig sangtradition, digtning, forestillingsverden og myter i gamle dage. Du kan selv gå på opdagelse i Svend Grundtvigs efterladte materialer. Søg f.eks. efter ”Svend Grundtvigs samling” i vores bibliotekssystem.

Du kan læse mere om folkevisestriden i Det Kgl. Biblioteks digitale tekster: https://tekster.kb.dk/text/gv-1847_898-intro-shoot-idm76

Billede: Svend Grundtvig, tegnet af P.C. Skovgaard 1843 (Det Kgl. Bibliotek, DFS bnr. 02417).

Hør seniorforsker Caroline Nyvang fortælle om aprilsnar på podcasten Brainstorm.

Aprilsnar! Tag med på jagt efter den psykologiske forklaring på vores pranks og drillerier 1. april er en rituel spasdag, hvor vi frit kan drive gæk med hinanden. Lyt med i denne episode af Brainstorm, Videnskab.dk’s hjernepodcast, og bliv klogere på, hvorfor vi fejrer traditionen.

PODCAST: Mik Stegger fra Randers Bibliotek har lavet en podcast om Poul Rovsing Olsen. Her kan du høre om hans usædvanlige og fascinerende liv: hans baggrund og opvækst i Randers, det musiketnologiske arbejde og hans virke som komponist.

Der mange gode lydklip med, så hvis du vil høre eksempler på f.eks. perlefiskernes sange, som vi har liggende her i Folkemindesamlingen, kan du lytte med på første afsnit her:
https://klangkammeret.transistor.fm/13

Poul Rovsing Olsen var tilknyttet Dansk Folkemindesamling fra 1960 frem til sin død i 1982 og var en central figur i musiketnologiske kredse, ikke bare i Danmark, men også internationalt. Hans feltstudier og ikke mindst lydoptagelser er nogle af de væsentligste bidrag til beskrivelsen af den tids musikkultur især i arabiske lande.

Hvis du vil vide mere om PROs materialer her i Folkemindesamlingen, så se også vores opslag fra november 2022 i anledning af hans 100 års fødselsdag.

Klangkammeret | Rovsing Olsen 101: radio-rejsende fra Randers En podcast med et afslappet og nysgerrigt forhold til klassisk musik. Måske endda en podcast, som du ikke engang behøver at gå op i klassisk musik for at synes om...

JULETRADITIONER. Seniorforsker Caroline Nyvang fortæller om juletraditionernes forskellige ophav:

Glæder du dig til juleaften? Det kan du takke tyskerne for Den danske jul er i virkeligheden et sammenkog af traditioner fra andre lande.