Konservative i København

Konservative i København

Del

Konservative i København arbejder for at København skal fungere i hverdagen.

10/04/2026

Den første større politiske aftale i 2026 er netop faldet på plads.

Vores gruppeledelse bestående af Borgmester og politisk leder Jakob Næsager, gruppeformand Morten Melchiors og gruppenæstformand Mathilde Kastbjerg har sikret os gode konservative aftryk i overførselssagen.

24/03/2026

Så har vi endelig ramt valgdagen! 🤩🥳

De sidste ni dage, har vi præsenteret jer for vores ni Konservative kandidater her i København. Nu håber vi at I vil sætte jeres kryds ved én af dem!

Sæt dit kryds ved en af de her fantastiske folk!
Lasse Vogel Andersen
Pernille Birch
Rasmus Bjergegaard
Helle Bonnesen
Line Ervolder (Christensen)
Helene Fagerhøj
Carina Høedt
Anders Havelund Krøyer
Niels Peder Ravn

23/03/2026

Så er der kun én dag til folketingsvalget, og vi mangler at præsentere én kreds. Københavns 1. Kreds, er Østerbrokredsen hvor Helle Bonnesen er opstillet.

Bor du på Østerbro, kan du således finde Helle Bonnesen øverst på den Konservative liste på din stemmeseddel.

Du kan læse meget mere om Helle om på hendes side her Helle Bonnesen, og du kan læse om tre vigtige mærkesager for Helle herunder.

Valgkampen skal også handle om København!

Staten tjener flere hundrede mio. kr. på parkering i Kbh. De penge skal retur til byen. P-pladser er til biler, ikke til bænke.

Jyske motorveje får masser af penge, mens København stadig venter på statens hjælp til nye metro-linjer.

Jeg vil fortsat arbejde for mere metro og bedre parkering.

Vi skal passe på Danmark

Vi lever i en urolig tid. Et stærkt forsvar og robust beredskab er forudsætningen for vores frihed. Alle skal kunne leve trygt og sikkert. Bekæmp ba**er og kriminalitet. Frihed og tryghed kommer ikke af sig selv. Det kræver prioriteringer og klare konsekvenser.

Jeg vil arbejde for et stærkere forsvar og en hård retspolitik.



Mindre bøvl. Mere vækst.

Stærke danske virksomheder sikrer vores velfærd. De skaber arbejdspladser og fokuserer på grønne løsninger. De skal ikke drukne i bureaukrati, men have plads til at vokse.

Det giver økonomi til uddannelse, et godt sundhedsvæsen og et sikkerhedsnet under de svageste.

Jeg vil arbejder for færre regler. Flere muligheder.

Du kan stemme på Helle hvadenten du bor i København, på Frederiksberg, i Dragør eller i Tårnby.

22/03/2026

Nu er der kun to dage til valget!!

I Københavns 2. Kreds, også kendt som Amager Vest-kredsen, eller Sundbyvester-kredsen, er Helene Fagerhøj vores folketingskandidat.

Hvis du bor vest for Amagerbrogade, som fx. Islands Brygge eller Ørestaden, så vil du finde Helene Fagerhøj øverst på den Konservative liste på din stemmeseddel.

Helene Fagerhøj er vores yngste kandidat i København, men hun er kun grøn fordi hun er Konservativ 😉 Helene har en masse at byde på, og hun stiller bl.a. op til folketingsvalget, fordi hun vil tage ansvar for fremtiden. Som hun selv siger:

''Jeg kæmper for et stærkere forsvar, færre spilreklamer og for at gøre det lettere at leve sundt.''

Læs tre af hendes mærkesager her:

FORBYD SPILREKLAMER
Spil skal ikke være ulovligt, men massive spilreklamer rammer især sårbare grupper som unge og personer med ludomani. Derfor bør spilreklamer forbydes.

STYRK DANMARKS FORSVAR
Vi lever i en mere usikker verden, og vores sikkerhed kan ikke tages for givet. Danmark skal have et stærkere forsvar, så vi fortsat kan leve i frihed og tryghed.

AFSKAF MOMS PÅ FITNESS
Det giver ingen mening at gøre det dyrere at træne, når vi samtidig taler om folkesundhed og forebyggelse. Derfor bør momsen på fitness afskaffes.

Du kan stemme på Helene Fagerhøj, uanset hvor i København, Tårnby, Dragør eller på Frederiksberg du bor.

STEM PERSONLIGT TIRSDAG D. 24. MARTS!

21/03/2026

Nu er der TRE DAGE til valget! Vi skal et s**t forbi Københavns 3. Kreds, også kendt som Indre By/Christianshavn-kredsen, hvor Anders Havelund Krøyer er vores folketingskandidat.

For Anders er der én altoverskyggende mærkesag. Ja faktisk, har han kun ét emne han brænder for, fordi det er så altafgørende for hele vores samfund, og det Danmark vi kender.

Forsvaret kommer først - og alt andet er sekundært i den tid vi lever i.

Bor du i København K, så kan du finde Anders Havelund Krøyer øverst på den Konservative liste, på din stemmeseddel på tirsdag. Bor du i det øvrige Købehavn, i Tårnby, Dragør eller på Frederiksberg, kan du selvfølgelig også stemme på Anders.

Læs om hans mærkeSAG herunder:

Når jeg ser mine børn i øjnene, ved jeg, hvad der er på spil.

Hvis vi ikke kan beskytte vores land, kan vi ikke beskytte det liv, vi elsker.

Danmark står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation siden 2. verdenskrig. Krig i Europa. Et presset Arktis. En ustabil Østersø. Årtiers forsømmelser af Forsvaret.

Ifølge TV2 vejer 33 procent af danskerne forsvar tungt i denne valgkamp. Det forstår jeg godt. For vores forsvar er ikke ét hensyn blandt mange. Det er forudsætningen for alt det andet, vi holder af.

Jeg ved godt, at der er mange vigtige dagsordener. Velfærd. Klima. Sundhed. Økonomi. Alt det, der får hverdagen til at hænge sammen.

Men hvis vi ikke kan passe på Danmark, kan vi heller ikke passe på alt det gode ved Danmark.

Jeg har selv været soldat. Jeg ved, hvad ansvar betyder, når det gælder. I dag arbejder jeg med forsvarsteknologi og kampkraft som iværksætter. Jeg ved, hvor systemet halter, og hvad der skal til.

Vi skal have flere soldater og bedre vilkår.
Vi skal kunne producere og vedligeholde kritiske kapaciteter i Danmark. Vi skal kunne forsvare vores territorium, også Arktis og Bornholm. Og vi skal skære bureaukratiet væk, så beslutninger bliver til handling.

NATO er afgørende. Men Danmark skal være en styrke i alliancen. Ikke en passager.

Sikkerhed og et stærkt forsvar først. Alt andet kommer bagefter.

Jeg stiller op, fordi vi skal tage ansvar for at passe på det Danmark, vi har bygget op gennem generationer, og give det videre i lige så god stand.

Stem på mig, hvis du vil have sikkerhed og kampkraft frem for tomme løfter.

20/03/2026

Så er der fire dage til tirsdag d. 24. marts - også kendt som valgdagen! I dag ser vi derfor nærmere på vores folketingskandidat Lasse Vogel Andersen der er opstillet i Københavns 4. kreds, Amager Øst-kredsen.

Bor du øst for Amagerbrogade, vil du altså kunne finde Lasse Vogel Andersen øverst på den Konservative liste, på din stemmeseddel. Bor du vest for Amagerbrogade, et andet sted i København, Tårnby, Dragør eller på Frederiksberg, så frygt ej! Du kan stadig stemme på Lasse.

Læs om tre af Lasses mærkesager herunder:

1. Grøn Omstilling Nu – Danmark som klimaleder

Danmark skal være frontløber i den grønne omstilling – med vedvarende energi, ren natur og bæredygtige byer.

Klimakrisen er vores generations største udfordring. Vi skal handle nu for at sikre en levedygtig fremtid for vores børn. Det kræver innovative løsninger, der kombinerer teknologi, natur og social retfærdighed.

Jeg vil arbejde for:

100% vedvarende energi:
Investeringer i sol, vind, biomasse – og forskning i fusionsenergi som fremtidens energikilde.

Grønne byer:
Omstilling af transport, boliger og infrastruktur, så byerne understøtter bæredygtighed og livskvalitet.

Rent vand og luft:
Skærpede miljøkrav til landbrug, industri og trafik for at beskytte grundvand, overfladevand og luftkvalitet.

Fremtidens Danmark er grønt – lad os bygge det sammen.

2. Tryghed for Alle – Et samfund, der passer på sine borgere

Ingen skal føle sig alene eller usikre. Vi skaber et samfund, hvor alle – fra børn til ældre – har tryghed og støtte.

Tryghed er grundpillen i et velfungerende samfund. Alligevel ser vi stigende ulighed, hjemløshed og psykisk. Det er uacceptabelt i et rigt land som Danmark.

Jeg vil arbejde for:

Styrket socialt sikkerhedsnet:
Bedre tilbud til hjemløse, psykisk syge og udsatte familier – med fokus på forebyggelse og tidlig indsats.

Trygge rammer:
Investeringer i skoler, ældreboliger og lokale fællesskaber, der skaber tryghed og samhørighed.

Synligt politi og retfærdighed:
Flere ressourcer til forebyggelse af kriminalitet og en retfærdig retspleje, der beskytter borgerne.

Tryghed er en ret – ikke et privilegium.

3. Stærkt Forsvar, Stærkere Fællesskab – Danmark i en usikker verden

Danmark skal stå stærkt – både militært og som samfund. Vi investerer i forsvar, teknologi og vores fælles værdier.

Verden er blevet mere usikker, og Danmark må kunne forsvare sine værdier, borgere og suverænitet. Samtidig skal vi styrke samhørigheden i rigsfællesskabet og sikre teknologisk uafhængighed.

Jeg vil arbejde for:

Moderne forsvar:
Investeringer i NATO-samarbejde, cyberforsvar og hjemmeværnet for at møde både traditionelle og digitale trusler.

Teknologisk selvstændighed:
Styrket europæisk forskning og innovation, så vi ikke er afhængige af udenlandske magter.

Stærkt rigsfællesskab:
Tættere samarbejde mellem Danmark, Færøerne og Grønland om forsvar, uddannelse og infrastruktur.

Sammen er vi stærkere – i Danmark, i Europa og i verden.

Husk at stemme på tirsdag d. 24. marts!

19/03/2026

Der er nu kun fem dage til valget d. 24. marts! Københavns 5. kreds er Nørrebro, hvor Pernille Birch er opstillet.

En stemme på Pernille Birch er en stærk borgerlig stemme i den rødeste del af Danmark. Bor du på Nørrebro, er Pernille nr. 1 på den Konservative liste på din stemmeseddel. Du kan heldigvis stemme på Pernille uanset hvor du bor i København, Tårnby, Dragør og på Frederiksberg.

Læs tre stærke mærkesager fra Pernille herunder 💪🏻

En stemme på Pernille Birch er stemme på:

.. lavere skatter og afgifter 📉

Danskerne betaler alt for meget i skat, og alt for ofte forsvinder pengene i unødigt bureaukrati og dårlige løsninger. Fødevarechecken er det seneste skud på stammen: Den er dyr at administrere og hjælper for lidt dér, hvor behovet er størst. Vi skal have et mere gennemskueligt skattesystem med færre særordninger, så vi reducerer bureaukratiet og kan give flere penge tilbage til danskerne.

… et grønnere Danmarkskort 💚

Jeg elsker den danske, vilde natur. Men der er for lidt af den, og vi passer for dårligt på det, vi har tilbage. Derfor skal vi være mere ambitiøse: Mere naturgenopretning på land og i havet, bedre beskyttelse af vores drikkevand – og en grøn omstilling, der både virker i praksis og kan mærkes lokalt.

… et stærkt demokrati 🇩🇰

Koranloven er et alvorligt skridt i den forkerte retning – et knæfald for pres udefra og for ekstreme kræfter, der vil begrænse den frie debat. I et demokrati skal man kunne kritisere religion og magthavere – også undertrykkende regimer. Frihed er ikke gratis. Den skal forsvares – både ved grænsen og i vores ret til at ytre os.

18/03/2026

Nu er der kun seks dage til valget! I dag præsenterer vi jer for vores folketingskandidat i Københavns 6. Kreds, Bispebjerg, Carina Høedt.

Bor du i Bispbjerg, Emdrup og Nordvest, så vil Carina Høedt stå øverst på den Konservative liste på stemmesedlen. Du kan stemme på Carina Høedt uanset hvor i København, Tårnby, Dragør eller på Frederiksberg du bor.

Her kan du læse om nogle af Carinas mærkesager, og du kan lære hende meget bedre at kende på hendes egen side.

BEDRE OG MERE OFFENTLIG TRANSPORT

• Åben Åen – bilerne under jorden, grønne områder, klimasikring og mindre forurening

• Meget Mere Metro – så hele hovedstadsområdet får effektiv kollektiv transport, også fx Bispebjerg, Sundbyerne, Brønshøj, Holmen og Valby

• Billigere offentlig transport: det er forkert at hæve priserne, også selvom det kun er “lidt”

En moderne hovedstad kræver mod til at investere og vilje til at hele byen er en reel del af hovedstaden.

MERE KLIMASIKRING OG RENT DRIKKEVAND

• Rent drikkevand, ren natur og kampen mod miljøkriminalitet: vi skal passe på vores fælles natur og overtrædelser bør have konsekvenser.

• Stop for bundtrawl og styrket beskyttelse af havmiljøet – vi skal passe på vores farvande og fiskebestande

• CO₂-neutral by og land – vi skal sikre målbare klimaforbedringer, ikke kun fine planer

• Cirkulær økonomi: er AI-robotter bedre til at sortere affald og spare CO₂ end os?

FOKUS PÅ BØRNS TRIVSEL
Jeg kæmper for:

• Stærke dagtilbud og folkeskoler: minimumsnormeringer, flere ressourcer og mulighed for to-lærer-ordning, så alle børn trives og lærer mest muligt

• Mere natur og kultur i børns hverdag – skolegårde, skovbørnehaver, skoleorkestre og musikalske fællesskaber

• Fleksible og retfærdige barselsvilkår for kreative og iværksættere: støtte til dem, der skaber nyt

Husk at stemme til valget d. 24. marts!

17/03/2026

I dag er der syv dage til valget! Derfor præsenterer vi jer i dag for vores kandidat i 7. kreds, Niels Peder Ravn i Brønshøjkredsen.

Du kan finde Niels Peder Ravn som nr. 1 på den Konservative liste, hvis du bor i Brønshøj, Husum og Vanløse. Du kan stemme på ham overalt i København, samt hvis du bor i Dragør, Tårnby eller på Frederiksberg.

Om sig selv og sin kampagne fortæller Niels Peder Ravn:

Jeg går til valg på at beskytte og fremme Kongens København. Jeg er træt af provinsiel smålighed og rurale visioner. København skal ikke længere nedprioriteres i forhold til Vandkantsdanmark.
Jeg kan sige det meget enkelt: Nu er det Hovedstadens tur.

Stop forskelsbehandlingen af København:
Det er urimeligt, at staten betaler for infrastruktur i resten af landet, mens vi københavnere f.eks. selv skal finansiere vores metro. Jeg kræver, at staten tager sin del af ansvaret for hovedstadens vækst.

Kultur og sammenhængskraft:
København er rigets hjerte. Vi skal prioritere vores kulturarv og historie, ikke bare som på et museum, men som den lim, der binder os sammen som folk og rigsfællesskab. Vores kultur skal prioriteres højere i både stat og kommune.

Opgør med parallelsamfund og antisemitisme:
København skal være tryg. Det kræver et endeligt opgør med religiøse parallelsamfund. Den iranske Imam Ali moske skal lukkes, kriminelle indvandrere skal ud ved første dom, og indsatsen imod antisemitisme styrkes.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Adresse


Rådhuspladsen 1
Copenhagen
1550