Kost og Ernæringsforbundet

Kost og Ernæringsforbundet

Del

FAGFORENING FOR ERNÆRINGSPROFESSIONELLE
Vi forhandler løn- og arbejdsvilkår og yder juridisk bistand.

Debatregler på Kost og Ernæringsforbundets Facebook-side:

Kost og Ernæringsforbundet ønsker en aktiv og levende debat på Facebook, hvor alle føler sig velkomne til at deltage. Derfor forbeholder vi os retten til at moderere debatten ved at slette indlæg og kommentarer eller udelukke brugere, hvis de ikke overholder vores retningslinjer for moderation:

-Indlæg og kommentarer må ikke være stødende

Photos from Kost og Ernæringsforbundet's post 28/05/2026

Frederikke og Liva har begge fundet deres vej.

Frederikke og Liva viser hjemmevant rundt i det store køkken på det nye Odense Universitetshospital (OUH), hvor de begge arbejder. 21-årige Liva er ernæringsassistentelev, og 20-årige Frederikke, der også startede som elev i køkkenet, er nu færdiguddannet og ansat som ernæringsassistent.

Både Liva og Frederikke har været glade for at være i lære i Mad og Måltidskøkkenet. De har begge haft nogle udfordringer undervejs, som de har skullet finde deres vej igennem.

Liva blev efter en svær periode i starten af uddannelsen diagnosticeret med ADHD. Frederikke fik, imens hun var elev, konstateret Tourettes og har også døjet med angst.

I dag fylder diagnoserne ikke meget i deres hverdag og arbejdsliv, og det skyldes ikke mindst god støtte på arbejdspladsen. Liva Andersen fortæller:

− De har været rigtig gode her i køkkenet. Udover at Lise Lotte (uddannelseskoordinator, red.) og elevvejlederne i køkkenet laver løbende tjek-upsamtaler med mig, så har de generelt taget imod mig med åbne arme i køkkenet. De har altid et åbent sind og ser ikke anderledes på mig, fordi jeg haft det svært i en periode. Det betyder ufatteligt meget. Man har jo ikke lyst til at være anderledes eller særlig. Man vil gerne være en del af flokken, siger hun, og Frederikke Christensen supplerer:

− Det har også haft en stor betydning, at man aldrig står alene med ansvaret som elev her i køkkenet. Når man er elev, skal der være plads til at lave fejl, uden at det har alvorlige konsekvenser. Man skal have lov til at lære. Nu, hvor jeg er færdiguddannet, er jeg klar til at stå alene med ansvaret og synes, at det er spændende og motiverende.

***

TEMA: Unge vil gerne passe ind på arbejdspladserne, men det vil ikke presses ind i en fast form. De vil mødes ligeværdigt og ses som mennesker, ikke kun som arbejdskraft.

I Appetit har vi set nærmere på netop dette, og du kan læse meget mere 👇👇👇

27/05/2026

Ledelse handler ikke kun om drift.

Det handler også om mennesker, trivsel og arbejdsliv i forandring.

Der har været fokus på:

▪️ Ledelse i et moderne arbejdsliv
▪️ Trivsel, samarbejde og stærke relationer
▪️ Overgangsalder og plads til hele livet på arbejdspladsen.

Tak til alle deltagere og oplægsholdere for en dag med refleksion, inspiration og vigtige samtaler 🙌

Farvel til duften af frikadeller på panden: Politikere vil skrotte hjemmelavet mad på plejehjem 26/05/2026

Forslaget er en megadårlig idé. Det vil ændre utroligt meget på de ældres livskvalitet.

Så kontant udtaler regionsformand i Region Nordjylland, Marian Aagaard, sig til DR Nyheder om et forslag i Frederikshavn Kommune. Her vil et flertal i Udvalget for Ældre, Social og Handicap vil spare 2,2 millioner kroner om året ved at droppe den hjemmelavede mad på ni ud af kommunens 12 plejehjem.

Til DR advarer regionsformanden om, at det vil få konsekvenser for de ældre, hvis forslaget gennemføres.

- De mister muligheden for, at det enkelte måltid kan blive tilrettelagt efter deres behov. Mange ældre er underernærede, så det er enormt vigtigt, at man har ernæringsprofessionelle derude, mener Marian Aagaard.

Læs hele nyheden 👇👇👇

Farvel til duften af frikadeller på panden: Politikere vil skrotte hjemmelavet mad på plejehjem Forslaget vækker store følelser i kommunen - især hos de pårørende.

21/05/2026

Kender du den næste elevrepræsentant i hovedbestyrelsen?

Kost og Ernæringsforbundet søger en elevrepræsentant til hovedbestyrelsen – og måske kender du den helt rigtige 😊

Som elevrepræsentant er man med til at bringe elevernes hverdag, udfordringer og idéer ind i forbundets arbejde. Man deltager i hovedbestyrelsesmøder, giver elevernes perspektiv på beslutninger og er med til at sætte fokus på de forhold, der betyder noget for elever rundt om i landet.

Det er en mulighed for at få indflydelse, lære mere om det fagpolitiske arbejde og være med til at styrke fællesskabet blandt eleverne.

Del gerne opslaget med en elev, du tænker kunne være interesseret.

👇 Læs mere om posten og valget

Photos from Kost og Ernæringsforbundet's post 20/05/2026

Hvad gør man, når strømmen går – og man stadig skal levere mad til sårbare borgere?

En onsdag i januar blev det alvor på Bornholm, da hele øen mistede strømmen. I DeViKa Køkken i Nexø stod medarbejderne midt i en storproduktion til øens ældre – og måtte pludselig tænke hurtigt. Det blev til en reel test af beredskabet.

Maden fra storproduktionen blev kølet ned, beredskabslageret kom i spil, og undervejs blev der fundet kreative løsninger: Strøm fra nødstrømsanlægget blev lånt til lamper, så de havde lys nok til at pakke mad i termokasser, som kunne leveres til dagcentrene. Én ting stod nemlig hurtigt klart: Det bliver meget mørkt uden strøm 🌚

Nu har de, som en del af beredskabet, lavet kasser med pandelamper, så ingen skal famle i blinde næste gang 🔦

”Vi er en del af beredskabet – og vi skal kunne levere mad til de ældre,” fortæller køkkenleder Nina Kragskov.

Deres vigtigste råd til andre er at have et overblik over, at der er plads og koldt, der hvor man planlægger at opbevare maden. Selvom den varme mad i gryderne er væsentlig, er det især behovet for køl og frost, der er afgørende.

Erfaringen? Beredskab handler ikke kun om produktion. Det handler i høj grad om køl, frost – og om at have konkrete, lokale løsninger klar 🙌

Læs hele artiklen i Appetit og få inspiration til dit eget beredskab:
https://kost.dk/generalproeve-paa-en-krise

07/05/2026

Vi er klar til Maddag 2026

I 2025 deltog hele 466 dagtilbud og 163 plejehjem, og tilsammen skabte de madglæde, fællesskab og gode måltidsoplevelser for 46.498 spisende.

Maddag viser år efter år, hvor stor betydning maden og måltidet har for de fællesskaber, der opstår omkring bordet for både børn og ældre.

Samtidig sætter dagen fokus på den stærke faglighed hos de ernæringsprofessionelle, som hver dag gør en forskel med gode råvarer, velsmag og omsorg.

Vi håber, at endnu flere vil være med, når Maddag 2026 løber af stablen den 30. september 2026 🎉

👉 Tilmeld jer allerede nu og vær med til at sætte fokus på madens betydning for trivsel, sundhed og fællesskab.



Tilmelding børn:
https://kost.dk/tilmelding-til-maddag-2026-boern

Tilmelding plejehjem:
https://kost.dk/tilmelding-til-maddag-2026-aeldre

04/05/2026

Kender du et køkken, der fortjener anerkendelse? 👏

Nu har du mulighed for at indstille et offentligt køkken og det stærke team bag til Køkkenprisen 2026.

Prisen hylder netop dét, vi ved, vores medlemmer er eksperter i: at lave ernæringsrigtig mad, som både er bæredygtig og smager fantastisk. 🌱🍽️

✨ I år uddeles prisen i to kategorier: større og mindre køkkener
👉 Alle med minimum Økologisk Sølvmærke (60 %) kan indstilles
👉 Alle kan indstille – kolleger, ledere, leverandører m.fl.

Kender du et køkken, der fortjener et skulderklap? Så send din indstilling allerede nu.

📅 Frist: 22. maj 2026
📍 Prisen uddeles på Ernæringsfokuskonferencen den 26. november

Læs mere og indstil 👇

📸Vinderne af Køkkenprisen 2024: Steffen Bækkel og Laila Holdt Bonde fra Lomakøkkenet på Østerbyskolen i Vejen💚

24/04/2026

Få svar på flere spørgsmål om lønmodel.

Vi ved, at en del ikke er tilfredse og oplever usikkerhed og bekymringer i forbindelse med den nye lønmodel for ansatte i daginstitutioner og på skoler.

Derfor inviterer vi til et nyt onlinemøde målrettet mod jer. Formålet med mødet er at skabe større klarhed om, hvorfor vi har aftalt en helt ny lønmodel, og hvad den nye lønmodel betyder i praksis. Og selvfølgelig give god plads til dialog.

På mødet deltager formand for Kost og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, og forbundets chefforhandler, Niels Kjeldsen.

Mødet er tirsdag den 28. april, klokken 15.00 - 17.00

Tilmelding 👇👇👇

22/04/2026

OK26 har givet rigtig mange spørgsmål om den nye arbejdstidsaftale for jer, der arbejder i daginstitutioner og skoler i kommunerne.

De spørgsmål vil vi meget gerne forsøge at besvare, men det bliver simpelthen for langt til Facebook.

Du kan gå ind på vores hjemmeside via linket her 👇👇 eller i kommentarfeltet.

https://kost.dk/spoergsmaal-og-svar-om-ok26

Man skal være medlem af Kost og Ernæringforbundet for at læse.

Her svarer vi på følgende spørgsmål:

- Hvorfor har I taget vores fridage?
- Hvorfor skal jeg nu arbejde mere?
- Hvad betyder det for 24/12, 31/12, 1/5 og 5/6?
- Hvorfor skal jeg sidestilles med en pædagog?
- Hvordan har de forskellige faggrupper stemt?
- Hvad får jeg for de fridage, jeg har mistet?
- Når vi ikke længere er eneansvarlige, får vi så mindre ansvar?
- Kommer inflationen til at æde hele min lønstigning?
- Hvordan kan I overhovedet indgå sådan en aftale?

Hvis du har konkrete spørgsmål til aftalen og hvad den betyder for dig, så skriv i kommentarfeltet eller send dit spørgsmål til [email protected].

Vi svarer så hurtigt som muligt.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Internet side

Adresse


Holmbladsgade 70
Copenhagen
2300

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:30 - 15:00
Tirsdag 08:30 - 15:00
Onsdag 08:30 - 15:00
Torsdag 08:30 - 17:00
Fredag 08:30 - 13:30