24/07/2025
Livgarden ved Isted
På Livgardens kaserne står et kanonrør. Det er en af tre kanoner, som Livgarden erobrede i slaget ved Isted den 25. juli 1850, altså for 175 år siden.
Desuden erobrede garderne også forstillingen med tilhørende presenning til den ene kanon.
Livgardens faner har Isted 1850 på det ene fanebånd.
Historien er følgende:
Den danske hær havde påbegyndt fremrykning mod den slesvig-holstenske hær klokken 3.30 om morgenen den 25. juli 1850. Livgarden til Fods var en del af 6. brigade, der blev holdt i reserve.
Brigadens chef var oberst J.H.G. Irminger (1802-1888). Livgardens kommandør var oberstløjtnant J.H. Kirchhoff (1797-1850).
Livgardens styrke bestod af 16 officerer, 33 underofficerer og 683 underkorporaler, menige gardere og spillemænd. Hertil kom musikkorpset med 32 hoboister (musikere).
Klokken 11.30 kom ordren fra brigadechefen. Garden og 4. Forstærkningsbataljon er udsete til at foretage det sidste angreb på fjendens stilling. Lykkes det, er vi i Slesvig i aften. Et rungende hurra besvarede oberstens (brigadechefens) tale.
Angrebsstyrkens første træfning bestod af følgende enheder regnet fra højre mod venstre:
Vest for vejen: 1. kompagni af 1. reservejægerkorps, 1. og 2. kompagni af Livgarden samt 1. og 2. kompagni af 4. forstærkningsbataljon. Øst for vejen: 3. og 4. kompagni af 4. forstærkningsbataljon, 3. og 4. kompagni af Livgarden samt 4. kompagni af 1. reservejægerkorps øst for vejen.
Garden formeredes i kompagnikolonner med skyttedelingerne forrest i skyttekæde. 1. og 2. kompagni under Livgardens kommandør oberstløjtnant Kirchhoff angreb øst for vejen gennem et stort mosedrag, hvor den vanskelige bevægelse fra tue til tue foregik, imedens de blev beskudt af fjendtligt artilleri, der skød først med kugler, senere med Shrapnel granater og kardæsker. Derefter angreb garderne hen over en mark oversået med faldne, sårede, døde heste og krigsmateriel, frem mod et halvbatteri, der stod bag et gærde et par hundrede meter vest for Isted kro. Gærdet var et såkaldt Knicks, også kendt som Holstensk hegn. Her havde slesvig-holstenerne forberedt stillingen ved at grave skydeskår og lave underlag, og de havde ryddet skudfeltet.
Der opstod en absurd situation, da en forvildet ræv dukkede op. Der er ræven, lød det fra mand til mand, og talrige skud blev afgivet mod ræven!
Garderne fortsatte, fældede bajonetterne, og det fjendtlige halvbatteri (fire 6 punds kanoner M/1834) blev taget med storm. Det var 2. halvbatteri af 6 punds batteri nr. 1 sikret af to kompagnier fra 1. slesvig-holstenske brigades 3. bataljon. Det lykkedes fjenden at få den ene kanon med sig, da de trak sig tilbage. Ligeledes flygtede forstillingerne til to af de efterladte kanoner. Den tredje forstilling var væltet, og stanghestene var sårede.
Gardekompagnierne reorganiserede i målet på ordren: Former kredse – og hold skuddet.
Garden blev nu angrebet af 2. eskadron af det slesvig-holstenske 1. dragonregiment, der ville generobre kanonerne. De blev modtaget af en heftig ild på nært hold, hvorved nogle ryttere og heste styrtede, og resten skyndsomt vendte om.
Oberstløjtnant Kirchhoff fortsatte fremrykningen med de to gardekompagnier gennem Isted og Arnholt skove. Først da de var rensede for fjendtligt fodfolk, fik kompagnierne ordre til at gøre holdt på højderne syd for Lyrskov.
3. og 4. kompagni under major Barner var i mellemtiden rykket frem vest for vejen. Her passerede de en bæk, hvor garderne gik i vand til midt på livet, og derefter måtte de passere nogle høje bakker. Det fjendtlige artilleri havde derfor god tid til at beskyde dem. Alligevel gik garderne på med lyst og godt humør, hvorved de tvang både det fjendtlige fodfolk og artilleri til at gå tilbage mod syd. Fjenden forsøgte at sætte sig fast i Ny Bjerent, men byen blev skudt i brand, og fjenden fortsatte sit tilbagetog skarpt forfulgt af 3. og 4. kompagni. Først i nærheden af Falkenberg (tæt øst for Lyrskov) fik de klokken 17.30 ordre til at gøre holdt.
Husmand Jens Jensen fra 4. kompagni skriver om kompagniets angreb.
Nu var vi kommet i nærheden af skoven, og fjenden retirerede; vi havde en sjællænder, der hed Peberhuset; han sagde: „Tyskerne lod os se, de var ikke bange for at løbe, da det kneb“.
Vi kom nu op igennem skoven, og Garden blev samlet ved Landevejen; så kom vi derfra og ud til Arnholt Sø.
Korporal C. F. Lichscheidt fra 2. kompagni har skildret slaget, som han oplevede det. Han slutter sin beretning således.
Efter bataljen kom brigadekommandøren og takkede Garden for den store sejr, og særlig takkede han 2. kompagni, fordi det så hurtigt og raskt havde tilbagevist fjendens angreb. Om aftenen
skænkede kaptajn Holten et anker vin til 2. kompagnis mandskab, for al vi kunne drikke et bæger oven på dagens strabadser; at vor kaptajns skål blev drukken, er vistnok unødvendigt at tilføje.
Livgardens tab var 14 gardere faldne eller døde af deres sår. Desuden såredes 2 officerer, 1 underofficer, 4 underkorporaler, 1 spillemand og 43 menige. 24 af de sårede måtte efterfølgende kasseres.
De faldne i slaget ved Isted blev begravet i en stor fællesgrav på Flensborg gamle kirkegård, hvor Istedløven står som monument over de faldne.