Sommerlukket i uge 29.-30. og 31. i Klubben Thomas P. Hejle.
Kære forældre
Igen i år har Klubben sommerlukket i ugerne 29-30 og 31.
Det sker på baggrund af, endnu, en omgang effektiviseringer fra Københavns Kommune, som ramte i 2025, og hvor ét af hovedpunkterne er tilrettelæggelse af feriepasning i sommerperioden.
Nedenunder følger et uddrag fra beslutningen om feriepasning.
”Børne- og ungdomsforvaltningens samlede budget vokser ikke i samme takt som antallet af børn. Det betyder, at vi skal drive skole og daginstitutioner til flere børn for færre penge. Situationen gør, at man i BUF hele tiden må være på udkig efter bedre og mere effektive måder at arbejde på.
Børne- og Ungdomsudvalget har på den baggrund besluttet, at der skal effektiviseres ved, at institutionerne tilrettelægger feriepasning. Feriepasning vil sige, at lederne tilrettelægger pasning af børnene i sommerferieperioden.
Det handler om at tilpasse driften i institutionerne, så den passer til det antal børn, som er tilmeldt pasning i sommerferieperioden, og det indebærer, at personale og børn samles på færre matrikler. Dette vil spare penge til både rengøring af lokaler og el samt sikre en mere effektiv udnyttelse af personaleressourcerne”
Klubben er derfor blevet ramt af en besparelse på driften i sommerferien. Det er også væsentligt at indskyde, at en sådan besparelse også ramte os for en del år tilbage. Det betyder derfor, at sommerferiedriften endnu engang står for skud og endnu engang bliver skåret.
Efter nogle gode snakke med Klubbens forældrebestyrelse har Klubbens ledelse og bestyrelse, samstemmende, valgt at Klubben, igen i år, skal holde lukket. Vi mener det er vigtigt at sende et signal om, at det endnu engang er en forringelse af det tilbud, som Klubben gerne vil understøtte, og burde kunne stå på mål for.
Besparelserne rammer os alle, men det er i sidste ende jer, kære forældre, og jeres børn som er ”taberne” i jagten på disse effektiviseringer. Uden at det skal blive en lang skrivelse, hvor der går politik og holdninger i indholdet, så er det bare værd at konstatere, at de rammer, Klubben Thomas P. Hejle værner så meget om, endnu engang er ramt af spareforanstaltninger.
Ugerne 29-30 og 31 er valgt fordi, det er her vi ser det klart laveste fremmøde blandt vores medlemmer. Heldigvis er rigtig mange, nærmest alle, på ferie med forældre og bedsteforældre eller sine gode venner. Sidste år oplevede vi intet behov for nødpasning, vi håber selvfølgelige på det samme i år.
Skulle I stå med behov for nødpasning i disse uger, så har jeg allieret mig med Pumpestationens Fritidscenter som ligger i Præstøgade på Østerbro. Pumpestationen er, som TPHU, en 10-18 års klub og vi ligner hinanden på rigtig mange områder. I må meget gerne melde tilbage om behovet skulle være til stede senest den 12. juni. På den måde kan jeg planlægge med de personaler fra Klubben, som skal med over på Pumpestationen i disse uger.
I kan melde tilbage på min mail som er [email protected]
Skulle I have spørgsmål af nogen art, så er I meget velkomne til at benytte samme mail eller ringe på 33 15 69 30. Klubben og forældrebestyrelse beklager endnu engang, at vi bliver nødt til at holde lukket, men vi håber på jeres forståelse og at I alle kan få feriepuslespillet til at gå op.
Husk at klubben har sommer åbent fra 10-17 i ugerne 27 og 28 samt 32. Her er vores medlemmer fra alle tre afdelinger velkomne hele dagen.
Med de allerbedste hilsner
Peter Nielsen, for person i forældrebestyrelsen og Morten Kamper, leder i Klubben.
Thomas P. Hejle
Velkommen til Thomas P. Hejle klubs side på facebook! Her vil du løbende kunne se hvilke ting der
14/04/2026
Kære forældre
Vi skriver ud til jer, så vi kan sikre, at alle forældre i 9. og 10. klasse, er bedst muligt klædt på til onsdag d. 13. maj 2026. Denne dag fejres sidste skoledag af alle de skønne 9./10. klasser i København.
Vi ved, at Fælledparken de sidste mange år, har været et samlingspunkt for mange unge der har sidste skoledag, men også for unge der ikke har og blot søger festen.
Ung Frekvens afholder Sidste Skoledag Festival i Fælledparken, hvor der vil være koncerter og underholdning. Festivalen er alkoholfri.
Festivalen fungerer som et trygt alternativ til den uautoriserede fest i Fælledparken, som tidligere har været præget af vold og druk. Der er allerede 4100 elever der har tilmeldt sig.
Vores opsøgende- og udgående team vil være tilstede denne dag, for at sikre yderligere tryghed og at alle får en skøn sidste skoledag.
Vi opfordrer jer forældre til at arrangere et klassefællesskab, når festivalen slutter kl. 18. Det kan f.eks. være fællesspisning, bålhygge eller klassefest. Et fællesskab, der får de unge hen til et sted, som ikke er Fælledparken.
Hvis I har spørgsmål er I velkommen til at ringe til klubben eller række ud til Ung Frekvens
Vi håber, at vores medlemmer, der har sidste skoledag denne dag - får en fantastisk dag 🥳
FASTELAVN fredag d. 20. Feb. 2026;
Kære forældre
Nu på fredag d. 20 feb. holder vi fastelavn i klubben.
Det kræver ingen tilmelding!
Det er gratis!
Det foregår i klubbens åbningstid!
Medlemmerne må gerne komme klædt ud - vi har nemlig catwalk kl. 13.45 og kl. 16 for dem der har lyst til at vise deres kostume frem. Det er dog ikke et krav.
Vi kører tøndeslagning i Fritidsklubben i tidsrummet 14-16, hvor det er skole/klasse opdelt.
Klokken 14:15: DKV OG DCL (blå og grøn sal)
Klokken 15.00: NZS OG NZG (blå og grøn sal)
Kl. 16 er der tøndeslagning for Juniorklubben.
Kl. 18.00 er der tøndeslagning for UngeVærket
Vi håber, at alle der kommer i klub denne dag, går direkte over i klubben, efter skole. Dermed kan vi holde vores tidsplan og sikre os, at alle får prøvet.
Vi servere fastelavnsboller og kakao.
Der vil være fest og lege i diskoteket og mulighed for ansigtsmaling.
Vigtigt;
Ingen gæster denne dag
Det er en mobilfri fest. I FK er der heller ingen computer eller PlayStaionen tider.
Har I spørgsmål er I som altid velkommen til at ringe til klubben
08/01/2026
Glemmetøj;
Kære forældre
Så er der fyldt op på stativet igen.
Kom gerne forbi og kig det igennem eller bede jeres barn om det. Tingene er i foyeren.
Der er også en del gymnastiktasker.
Tøjet vil stå fremme, måneden ud, hvor det herefter vil blive doneret til den lokale genbrugsbutik.
I ønskes en glædelig lille fredag
25/11/2025
Fyrværkeri-kampagne 2025:
Kære forældre
Sidste år blev reglerne for brug af fyrværkeri ændret.
Reglerne gælder naturligvis stadig:
Man må kun fyre fyrværkeri af den 31. december og 1. januar. Det er vigtigt, at både børn, unge og voksne kender reglerne – og hjælper hinanden med at passe på, så alle får en tryg og sikker nytårsaften.
Tal gerne med jeres børn om reglerne, og om hvordan de kan være med til at passe på både sig selv, deres venner og omgivelserne, når fyrværkeriet skal nydes.
Det er selvfølgelig vigtigt, at I stadig husker hinanden på at overholde de fem fyrværkeriråd, så I mindsker risikoen for fyrværkeriskader.
Fakta der er gode at kende og videregive:
Det er kun lovligt at anvende fyrværkeri den 31. december og den 1. januar
Du kan købe fyrværkeri lovligt i butikkerne fra den 15. december til og med den 31. december
Fyrværkeriet skal være lovligt og CE-mærket
Overtrædelse af fyrværkeriloven kan straffes med bøde
Kontakt politiet og ring 1-1-4, hvis du finder en efterladt/smidt krysantemumbombe eller et kanonslag – rør det aldrig selv!
Find mere information om fyrværkeri, love og regler på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside:
https://www.sik.dk/privat/goer-det-sikkert/fyrvaerkeri/love-og-regler-om-fyrvaerkeri
De fem fyrværkeriråd:
1. Brug altid beskyttelsesbriller
2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
5. Gå aldrig tilbage til en fuser (Kilde: Sikkerhedsstyrelsen)
-Tænker du over, hvad der kan gå galt, når der affyres fyrværkeri?
-Hvordan kan du passe på dig selv og andre, når de voksne fyrer af?
- Prøv at komme i tanke om en ulykke, som kunne være undgået, hvis et af de fem fyrværkeriråd var blevet fulgt? Hvilket af rådene?
Hovedstadens Beredskab og SSP København ønsker alle en god og tryg december samt et godt nyt år!
25/11/2025
Kære forældre
En venlig reminder - Husk, at vi holder julehygge på fredag i klubben fra kl. 14.00-17.00.
Vi håber at se mange af jer 🤶🎅🏻🌲🎄
Se tidligere besked;
Fredag den 28. november afholder vi julehygge i klubben i tidsrummet 14.00-17.00
Vi vil meget gerne invitere jer forældre ind denne dag. Her kan vi sammen få pyntet vores juletræ, så det står klar til mandag den 1. dec. Vi serverer også æbleskiver og gløgg – mums!
Vi klippe klister med skønne julefarver og lytter til dejlig musik – Vi smider også en fællessang eller to i puljen. Nøjs, hvor bliver det hyggeligt!
Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding. Kom forbi til nogle æbleskiver eller et glas gløgg og hils på de voksne. Vi vil meget gerne møde, så mange forældre som muligt.
Klubben har åbent som den plejer fra kl. 12.30-18.00, men selve julehyggen afholdes i ovenstående tidsrum.
Denne dag vil være mobilfri, samt computer/PlayStation fri – også efter kl. 16.00. Enkelte værksteder vil have åbent i et par timer, men ellers samles vi alle om noget fælles julehygge i diskoteket.
Vi ser frem til at hilse på jer
Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål er I velkommen til at kontakte klubben på 33156930
Bh Personalet
27/10/2025
Kære forældre i TPHU
Vi skriver ud til jer, for at orientere om, at vi nu på fredag d. 31. okt. afholder halloween i klubben.
Vi har fælles hus, som betyder, at alle vores medlemmer, fra alle tre afdelinger, må være i klubben fra kl. 12.30-18.00.
Dette betyder også, at vi ikke har åbent efter kl. 18 i UngeVærket (14-17 årige), som vi plejer.
Denne dag er blevet en tradition i klubben og dermed noget særligt for vores medlemmer og voksne.
Da vi ved, at denne dag er en populær dag, med højt fremmøde i klubben - så tager vi ikke imod gæster.
Festen er derfor kun for klubbens medlemmer.
Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.
Denne dag vælger vi primært at fokusere på “tre stationer”. Det er;
- Diskoteket, hvor der er lege, musik og hygge.
- Gysergang, som plejer at være et kæmpe hit. Der kommer til at være lang kø til gysergangen - derfor varer festen også frem til kl. 18, da vi gerne vil sikre os, at alle får prøvet vores gysergang.
Gysergangen strækker sig fra garderoben, tegneværkstedet, forbi syværkstedet og ud mod en spændende kælder 👻👻
- Ansigtsmaling - som også fungere som en tryghedszone for de medlemmer, som synes, at det er lidt for uhyggeligt.
- Ud over dette er der løbende gyserfortællinger og dødsbold.
Værkstederne har ikke åbent denne dag. Medlemmerne kan derfor ikke benytte sig af hoppepude, krea, musik m.m. som de kender det ellers.
Dagen er mobilfri, men også computer og PlayStation fri. - også efter kl. 16.
Der bliver taget billeder på selve dagen, som medlemmerne kan få printet oppe i medierummet eller se på skærmen i diskoteket - i næste uge.
Medlemmerne må meget gerne komme udklædt, men dette er ikke et krav. Vi voksne klæder os ud.
I må meget gerne tag en snak med jeres barn omkring, hvad klubben tilbyder på fredag og at det ikke er en almindelig dag.
Vi afholder endnu et børnemøde på torsdag kl. 15, hvor vi orienterer om halloween.
Ring gerne til klubben, hvis I har spørgsmål.
God aften
21/10/2025
GIRLTALK
FÅ LEDIGE PLADSER TILBAGE PÅ HOLDENE I 2025
Debatten om ufrivilligt skolefravær fylder - også her i GirlTalk.
I den sammenhæng tilbyder vi EmpowR, som er et gratis gruppeforløb for 13–16-årige piger, der oplever lavt selvværd, skolepres, angst eller ensomhed.
I EmpowR taler pigerne om alt det, der fylder. Udfordringen med ufrivilligt skolefravær er kompleks og kræver mange løsninger; EmpowR kan være en del af svaret for nogle af de piger, der har brug for et trygt, struktureret fællesskab.
Selvom EmpowR ikke er et særligt tilbud kun for piger med ufrivilligt skolefravær, ser vi, at netop denne problematik fylder meget blandt deltagerne. Evalueringer viser, at 45 procent af pigerne, der deltager i forløbene, har erfaringer med ufrivilligt skolefravær.
Måske du kender en ung pige, som ville få gavn af EmpowR?
GirlTalks fællesskab EmpowR er et gratis forløb for piger på 13-16 år, der savner et trygt rum, hvor de kan lytte til andre pigers tanker og følelser og få modet til at dele deres egne.
Når din datter er med i et af vores fællesskaber, bliver hun en del af en lille gruppe à 4-8 jævnaldrende piger fra forskellige skoler og to frivillige gruppeledere fra GirlTalk.
De mødes fast i gruppen én dag om ugen i 2 timer, og hver gruppegang har et tema.
Piger, der har deltaget i vores fællesskaber, fortæller, at de efter forløbet føler sig bedre rustet til at indgå i andre fællesskaber, at de har det bedre med sig selv, at de bedre kan lide at gå i skole og tør deltage mere i timerne.
De sidste EmpowR-hold for efteråret 2025 begynder i uge 45.
Læs mere på Til unge - GirlTalk eller send en mail direkte til [email protected]
Link til direkte tilmelding: EmpowR 13-16 år - GirlTalk
13/10/2025
Efterårsferie - uge 42
Aktivitetskalender
Kære forældre
Så er efterårsferien skudt i gang og vi ser frem til en hyggelig uge.
Efter et godt møde med medlemmerne - er dette ønskerne for denne uge.
Bid mærke i deadlines til ture.
Betaling til ture sker ved tilmelding - MobilePay 385000 eller kontant.
Husk madpakker hele ugen
Ring gerne, hvis der er nogle spørgsmål
I ønskes en skøn ferie
09/10/2025
Kære forældre
Om 14 dage, torsdag den 23. oktober afholder vi forældremøde 17-18.30. Der er også valg til bestyrelsen. Se vedhæftede forældremøde dagsorden for mere info. Vi håber at I har tid til at kigge forbi Klubben og møde de voksne som til dagligt arbejder med jeres skønne unger.
Næste uge er der jo efterårsferie. Klubben har åbent 10-18 alle dage og for alle medlemmer. Som altid afholder vi et møde kl. 12 med de medlemmer der er mødt op mandag i efterårsferien. Sammen laver vi en aktivitetsplan for ugen. Den deler vi så med jer mandag eftermiddag.
I ønskes alle en god efterårsferie hvor I end befinder jer
Med de bedste hilsner
Personalet i TPHU.
30/09/2025
Kære forældre
Der er en masse glemte sager her i klubben, som vores medlemmer har efterladt.
Hvis dit barn savner noget tøj, så kan det være glemt i klubben. Kom gerne forbi og hent det. Måske du allerede kan genkende det på billederne 🌺
Tingene vil stå fremme til og med uge 43- Derefter giver vi det væk til den lokale genbrugsbutik.
I ønskes en god dag
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Sted
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Nørre Voldgade 23
Copenhagen
1358
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 12:30 - 22:30 |
| Tirsdag | 12:30 - 22:30 |
| Onsdag | 12:30 - 22:30 |
| Torsdag | 12:30 - 22:30 |
| Fredag | 12:00 - 18:00 |
| Søndag | 15:00 - 18:30 |
