Forstå din baby

Forstå din baby

Del

Som forælder kan man let blive i tvivl om, hvad ens baby egentlig har brug for.

I "Forstå din baby" deler vi forsknings-baseret viden om babys sociale og følelsesmæssige behov, med det håb, at det vil hjælpe forældre til at forstå deres baby.

10/04/2026

📣 Vi søger stadig forældre, som har lyst til at deltage i afprøvningen af vores nye videofeedback-baserede forældreprogram!

Du kan få støtte til og nye perspektiver på, hvordan man bedst kan hjælpe sit 1-5-årige barn, når følelserne bliver stærke.

Læs meget mere om projektet, og hvordan du kan deltage, i opslaget her 👇

DU HAR STADIG MULIGHED FOR AT DELTAGE I VORES NYE FORÆLDREPROGRAM 👇

👶 Når dit barns følelser fylder...

Det er almindeligt, at små børn i perioder reagerer kraftigt med vrede, gråd eller tilbagetrækning. For nogle familier fylder det så meget, at hverdagen bliver præget af konflikter, bekymringer eller tvivl om, hvordan man bedst hjælper sit barn.
Vi søger forældre til børn i alderen 1-5 år, som har lyst til at deltage i afprøvningen af vores nye videofeedback-baserede forældreprogram og få støtte til og nye perspektiver på, hvordan de bedst kan hjælpe deres barn, når følelserne bliver stærke.

VIL DU HØRE MERE ELLER TILMELDE DIG?

Skriv dig op her for at blive kontaktet til en uforpligtende snak om projektet og om det er noget for dig at deltage: https://redcap.link/buh584xj

Du kan også læse meget mere om projektet på vores hjemmeside: https://psy.ku.dk/cif/forskning/ltt-0-5/

Vi glæder os til at høre fra dig 💚

Foto: Colourbox

30/03/2026

📣 Har du et barn på 1-5 år, hvor stærke følelser fylder meget i hverdagen? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger lige nu forældre, som har lyst til at deltage i afprøvningen af vores nye videofeedback-baserede forældreprogram, og få støtte til og nye perspektiver på, hvordan man bedst kan hjælpe sit barn, når følelserne bliver stærke.

Læs meget mere om projektet, og hvordan du kan deltage, i opslaget her 👇

NÅR DIT BARNS FØLELSER FYLDER – vil du være med i et nyt forældreprogram?

👉 Det er almindeligt, at små børn i perioder reagerer kraftigt med vrede, gråd eller tilbagetrækning. For nogle familier fylder det så meget, at hverdagen bliver præget af konflikter, bekymringer eller tvivl om, hvordan man bedst hjælper sit barn.

Vi søger forældre til børn i alderen 1-5 år, som har lyst til at deltage i afprøvningen af vores nye videofeedback-baserede forældreprogram og få støtte til og nye perspektiver på, hvordan de bedst kan hjælpe deres barn, når følelserne bliver stærke.

VIL DU HØRE MERE ELLER TILMELDE DIG?
Skriv dig op her for at blive kontaktet til en uforpligtende snak om projektet og om det er noget for dig at deltage: https://redcap.link/buh584xj

Du kan også læse meget mere om projektet på vores hjemmeside: https://psy.ku.dk/cif/forskning/ltt-0-5/

Vi glæder os til at høre fra dig 💚

Foto: Colourbox

30/10/2025

𝗩𝗶 𝘀ø𝗴𝗲𝗿 𝗳𝗼𝗿æ𝗹𝗱𝗿𝗲 𝘁𝗶𝗹 𝗶𝗻𝘁𝗲𝗿𝘃𝗶𝗲𝘄 𝗼𝗺 𝘀𝘁ø𝘁𝘁𝗲 𝗶 𝗳𝗼𝗿æ𝗹𝗱𝗿𝗲𝘀𝗸𝗮𝗯𝗲𝘁!

Alle forældre gør deres bedste – og de fleste oplever indimellem, at forældreskabet kan være krævende. Det kan for eksempel være situationer, hvor ens barn reagerer kraftigt, er svært at trøste, eller hvor man som forælder bliver usikker på, hvordan man bedst hjælper sit barn.

👉 Vi søger forældre til 𝗯ø𝗿𝗻 𝗺𝗲𝗹𝗹𝗲𝗺 𝟬 𝗼𝗴 𝟱 å𝗿, der kan genkende sådanne oplevelser, og som har lyst til at dele deres erfaringer.

Formålet er at blive klogere på, 𝗵𝘃𝗶𝗹𝗸𝗲 𝗳𝗼𝗿𝗺𝗲𝗿 𝗳𝗼𝗿 𝘀𝘁ø𝘁𝘁𝗲 𝗳𝗼𝗿æ𝗹𝗱𝗿𝗲 𝗵𝗮𝗿 𝗯𝗿𝘂𝗴 𝗳𝗼𝗿, når barnets adfærd eller følelser udfordrer hverdagen.

Du inviteres til at deltage i et forskningsinterview, hvor vi vil tale med dig om:
• dine oplevelser med forældreskabet
• hvad kunne støtte dig i rollen som forælder
• og dine tanker om at søge (eller ikke søge) hjælp hos fagpersoner.

𝗣𝗿𝗮𝗸𝘁𝗶𝘀𝗸 𝗶𝗻𝗳𝗼𝗿𝗺𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻
✔️𝗛𝘃𝗼𝗿𝗻å𝗿? Interviews afholdes i 𝗻𝗼𝘃𝗲𝗺𝗯𝗲𝗿 𝗼𝗴 𝗱𝗲𝗰𝗲𝗺𝗯𝗲𝗿 𝟮𝟬𝟮𝟱
✔️ 𝗛𝘃𝗼𝗿? Interviewet laves 𝗵𝗷𝗲𝗺𝗺𝗲 𝗵𝗼𝘀 𝗱𝗶𝗴 eller 𝗵𝗼𝘀 𝗼𝘀 𝗻æ𝗿 𝗡ø𝗿𝗿𝗲𝗽𝗼𝗿𝘁 𝘀𝘁𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻 i København – alt efter hvad der passer dig bedst.
✔️ 𝗛𝘃𝗲𝗺 𝗸𝗮𝗻 𝗱𝗲𝗹𝘁𝗮𝗴𝗲? Forældre, der har oplevet, at forældreskabet har været udfordrende i perioder, eller at barnets følelsesmæssige udvikling har givet anledning til bekymringer. Et kort spørgeskema vil hjælpe os med at se, om du passer til undersøgelsen.
✔️ 𝗧𝗮𝗸 𝗳𝗼𝗿 𝗱𝗶𝗻 𝘁𝗶𝗱: Interviewet tager 𝟰𝟱-𝟲𝟬 𝗺𝗶𝗻𝘂𝘁𝘁𝗲𝗿 og du modtager 𝗲𝘁 𝗴𝗮𝘃𝗲𝗸𝗼𝗿𝘁 𝗽å 𝟱𝟬𝟬 𝗸𝗿. (skattepligtigt) som tak for din deltagelse.

𝗩𝗶𝗹 𝗱𝘂 𝗵ø𝗿𝗲 𝗺𝗲𝗿𝗲 𝗲𝗹𝗹𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹𝗺𝗲𝗹𝗱𝗲 𝗱𝗶𝗴?
Klik på linket for at høre mere om projektet: https://redcap.nexs.ku.dk/surveys/?s=NYD7XXDNDJYYXAYW

Vi glæder os til at høre fra dig!💚

Photo by Tatiana Syrikova.

01/05/2025

𝐕𝐢 𝐬ø𝐠𝐞𝐫 𝐟𝐨𝐫æ𝐥𝐝𝐫𝐞 𝐭𝐢𝐥 𝐢𝐧𝐭𝐞𝐫𝐯𝐢𝐞𝐰𝐬!

Er du forælder til et barn på 1-2 år, der går i dagpleje eller vuggestue? Så vil vi meget gerne tale med dig!

I forbindelse med projektet "Forstå din tumling" søger vi forældre, der vil deltage i interviews og dele deres oplevelser med at være forælder til et barn i tumlingealderen.

Interviewet vil handle om:
• Hvad der er sjovt og udfordrende i samværet med dit barn.
• Hvordan du oplever samarbejdet med pædagogisk personale om dit barns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Du kan deltage i interviewet, hvis du:
• Har et barn på 1 eller 2 år
• Dit barn går i vuggestue eller dagpleje
• Du taler dansk eller engelsk godt nok til at kunne gennemføre et interview.

Interviewet varer maks 1 time og kan laves online eller fysisk - alle deltagere får 500 kr. som tak!

🔗 Læs mere om projektet: https://psy.ku.dk/cif/forskning/forstaa-din-tumling/

📩 Interesseret? Udfyld dette link for at modtage mere information: https://redcap.link/s4fdhqk2

Del meget gerne opslaget, så vi kan høre fra en masse forskellige forældre.

📸 Colourbox

26/08/2024

Er du forælder til en lille nyfødt eller gravid med termin inden for de næste par uger og vil du hjælpe forskere på Københavns Universitet med at udbrede viden om barnets leg i første leveår?

Forskningsprojektet Leg og samspil søger forældre i København til medvirken i videooptagelser sammen med deres baby. Deltagere får et gavekort til en børnetøjsbutik på 500 kr. og en DUPLO pakke.

Vi søger efter familier hvor baby er 2-3 uger på de optagelser som vi laver i løbet af september - altså søger vi efter familier der netop har fået en lille nyfødt eller hvor der snart er en på vej.

Forskningsprojektet Leg og samspil sætter fokus på barnets tidlige leg og det legende samspil mellem barn og forældre i barnets første leveår. Vi skal udvikle en række små informationsvideoer, som skal ligge offentligt tilgængelige på vores hjemmeside. Videoerne skal formidle viden om leg og dele inspiration med forældre om legende samspil med deres barn i det første leveår og hvad man kan lave med sit barn afhængig af barnets alder.

Vi søger derfor forældre, der har lyst til at blive videofilmet sammen med deres barn. Og helt specifikt søger vi pt. efter familier med en lille nyfødt, hvor baby er 2-3 uger på optagelserne. Optagelserne finder sted i eget hjem i september 2024, og vi søger både mødre og fædre som har lyst til at være med.

Videooptagelserne foretages af to professionelle filmfolk samt en medarbejder fra projektet. Du filmes med dit barn i et hyggeligt, velkendt samspil, som vi har talt om på forhånd. Besøget hvor der filmes tager ca. 3 timer, så der er god tid til mad, bleskift, spørgsmål osv.

Som forælder får man naturligvis mulighed for at gennemse og godkende alt videomaterialet inden det kommer til at indgå i forskningsprojektets videobibliotek. Hvis du vil se eksempler på videoer, som vi tidligere har lavet, kan du se nogen her: https://forstaadinbaby.dk/videotek.

Hvis du er interesseret i at deltage, eller har lyst til at høre mere: Skriv en mail til [email protected] med lidt info om jer og dit telefonnummer og så ringer vi dig op.

Du kan læse mere om projektet her: https://psy.ku.dk/cif/forskning/leg-og-samspil

Vi glæder os til at høre fra dig 😊

21/06/2024

Er du forælder til et barn i alderen 0-12 mdr. eller gravid med termin i juli/august, så læs med her 👶

Forskningsprojektet 𝐿𝑒𝑔 𝑜𝑔 𝑆𝑎𝑚𝑠𝑝𝑖𝑙 søger forældre i København til at medvirke i videooptagelser. Deltagere får et gavekort til en børnetøjsbutik på 500 kr. og en DUPLO pakke.

Vil du hjælpe forskere på Københavns Universitet med at udbrede viden om barnets leg i første leveår?
Forskningsprojektet Leg og samspil sætter fokus på barnets tidlige leg og det legende samspil mellem barn og forældre i barnets første leveår. Vi skal derfor udvikle en række små informationsvideoer, som skal ligge offentligt tilgængelige på vores hjemmeside. Videoerne skal formidle viden om leg og dele inspiration med forældre om legende samspil med deres barn i det første leveår.

Vi søger derfor forældre, der har lyst til at blive videofilmet sammen med deres barn. Dit barn skal være mellem 0-12 mdr. på videooptagelsen. Optagelserne finder sted i eget hjem i august eller september 2024, og vi søger både mødre og fædre som har lyst til at være med.

Videooptagelserne foretages af to professionelle filmfolk samt en medarbejder fra projektet. Vi filmer dig og dit barn i en velkendt leg, som du vil blive introduceret til på forhånd. Legen som vi filmer, afhænger af barnets alder. Det kan f.eks. være titte-bøh legen eller at læse i en pegebog med dit barn. For de helt nyfødte kan det f.eks. være at kigge på ting sammen. Besøget hvor der filmes tager ca. 3 timer, så der er god tid til mad, bleskift, spørgsmål osv.

Med videoerne vil vi gerne vise forskellige lege i forskellige familier, hvor du og dit barn nyder et legende samspil. Som forælder får man naturligvis mulighed for at gennemse og godkende alt videomaterialet inden det kommer til at indgå i forskningsprojektets videobibliotek. Hvis du vil se eksempler på videoer, som vi tidligere har lavet, kan du se nogen her: https://forstaadinbaby.dk/videotek.

Hvis du er interesseret i at deltage, eller har lyst til at høre mere: Skriv en mail til [email protected] med lidt info om jer og dit telefonnummer og så ringer vi dig op.

Du kan læse mere om projektet her: https://psy.ku.dk/cif/forskning/leg-og-samspil

Vi glæder os til at høre fra dig 😊

30/04/2024

💬 At sætte ord på babyens oplevelser, tanker og følelser 💬

Forskningen viser, at det har en lang række fordele for babyens udvikling og forælder-barn-relationen, når forældre sætter ord på babyens indre liv - det vil sige de tanker, følelser, behov og oplevelser, der ligger bag ved babyens adfærd.

Når man forsøger at forstå de følelser og intentioner, der ligger bag babyens adfærd, og sætter ord på dem, støtter man sin baby i på sigt at få en god forståelse af sine egne og andres følelser, intentioner og ønsker – en evne som er rigtig god at have, når han eller hun skal skabe relationer senere i livet.

Det bidrager også til at udvikle en relation mellem forælder og baby, hvor man kan tale om følelser, også når barnet bliver ældre. I starten, når babyen er helt lille, forstår han eller hun selvfølgelig ikke de ord, der bliver sagt, men det at tale højt kan også hjælpe forælderen selv med at forstå sit barn.

At sætte ord på barnets indre verden er ikke noget, som falder alle lige naturligt. I starten vil det måske kræve lidt øvelser – og måske også føles lidt mærkeligt. Læs mere på vores hjemmeside for at finde inspiration til hvad man kan sige, hvis man vil sætte ord på barnets indre liv: forstaadinbaby.dk/babyens-udvikling-foerste-aar/tal-med-din-baby-saet-ord-paa-din-babys-oplevelser-tanker-foelelser

12/04/2024

Barnets tilknytning til sin forælder udvikler sig på baggrund af alle de små samspil som finder sted i dagligdagen. Hans eller hendes tilknytning til forælderen afspejler hans eller hendes forventninger til, hvordan lige netop dén forælder reagerer på barnets følelsesmæssige behov.

Man kan sige, at der er tre elementer, der er med til at skabe grobund for at babyen danner en tryg tilknytning:
💡 Opfanger forælderen babyens signaler?
❔ Forstår forælderen hvad signalerne betyder?
💕 Reagerer forælderen på signalerne og imødekommer barnets behov på en passende måde?

Forskning viser, at det særligt er forælderens måde at reagere på sin babys negative følelser, der har betydning for udviklingen af en tryg tilknytning. Det giver altså tryghed at vide, at der er én der passer på én, når man er bange, ked af det, træt eller syg.

Det er vigtigt at huske på, at det ikke handler om, at man som forælder skal være perfekt. Forældre til trygge børn forstår heller ikke altid, hvad deres barn vil og de formår heller ikke altid at reagere passende.

Den trygge tilknytning opstår, når babyen oplever at forælderen for det meste forstår og reagerer passende på hans eller hendes følelser og behov. Det giver nemlig tillid til, at man kan dele sine følelser med andre og få hjælp til at håndtere dem.

01/03/2024

Små babyer har brug for hjælp til at regulere deres følelser. Hvordan man som forældre møder babyens svære følelser som gråd og frustration, er med til at lære babyen, hvordan han eller hun selv kan håndtere de svære følelser fremover. Det er samtidig med til at lære babyen hvad man kan forvente af andre, når man har det svært og har brug for hjælp.⁠

Én måde at møde ens barns svære følelser på er med ’markeret spejling’. Markeret spejling er når man spejler noget af barnets følelse, så barnet kan se, at man har forstået og anerkender barnets følelse og oplevelse. Men samtidig markerer man, at man ikke bliver overvældet af barnets følelser, og er klar til at hjælpe barnet.⁠

Det kan for eksempel være, at man som reaktion på gråd hos sit barn rynker brynene og med rolig stemme siger: “Årh, du er ked af det”. Man spejler altså delvist barnets ansigtsudtryk, men med stemmen markerer man, at man er rolig og kan rumme barnets følelse.⁠

På den måde viser man sin baby, at man har set og forstået hans eller hendes svære følelser, men også at man kan rumme de svære følelser og hjælpe ham eller hende med at håndtere dem. Det er med til at lære barnet, at der er plads til at dele sine svære følelser, og få hjælp til at komme igennem dem sammen.⁠

Det er vigtigt at huske, at ingen forældre kan rumme deres børn følelser hele tiden. Indimellem bliver det hele overvældende – og det er også okay 💗⁠

Kilder: Gergerly, G., Watson, JS. Early socio-emotional development: Contingency perception and the social bio-feedback model. In: Rochat P., ed. Early Social Cognition: Understanding others in the First Months of Life. Psychology Press; 1999: 101-136

27/02/2024

Inden for tilknytningsteorien antager man, at eftersom den lille baby ikke er i stand til selv at bevæge sig hen til sine forældre, så har gråden udviklet sig som en måde, hvorpå det lille barn effektivt kan kalde på sine forældre for at få nærhed og omsorg – og dermed sikre sin overlevelse. Derfor beskrives babyens gråd som noget af barnets tidligste ”tilknytningsadfærd”.

Når babyen græder, kan det skyldes mange forskellige ting, f.eks. sult, træthed eller smerte. Fælles for alle disse ting er, at babyen har brug for forælderens hjælp til at håndtere dem. Man kan derfor sige, at gråd er babyens måde at sige: ”Kom her, jeg har brug for dig!” 👶⁠

Længerevarende babygråd kan dog være rigtig svær at rumme. Man kan som forælder selv blive ked af det, stresset eller føle sig magtesløs. Det er enormt hårdt, men det er faktisk meningen, at der skal være et vist ubehag forbundet med babygråd. Babygråden skal nemlig vække vores alarmberedskab for på den måde at sikre, at vi forsøger at møde vores babys behov.

Men hvad så, når man ikke kan finde ud af hvorfor ens baby græder? Særligt de små babyer kan have perioder, hvor de græder uden at man finder ud af hvorfor – ofte om aftenen. Når man har prøvet, men ikke kan finde årsagen til babyens gråd, så kan det måske hjælpe at huske på, at målet med gråden for babyen er at sikre din nærhed og omsorg. Det er altså ikke skadeligt, at babyen græder og er ked af det, når han eller hun er sammen med dig eller en anden omsorgsfuld voksen 🤱

07/02/2024

Babygråd og særligt utrøstelig babygråd kan sætte mange svære følelser og tanker i gang hos forældre. Det kan være følelser som frustration eller vrede, eller man kan selv blive enormt ked af det. Man kan føle sig som en dårlig forælder, fortryde at man har fået et barn eller helt få lyst til at give op - og helt sikkert en masse andre ting også. ⁠

I løbet af livet får vi selv mange erfaringer med, hvordan vi bliver mødt, når vi f.eks. er kede af det, utrygge eller bange. Disse erfaringer har ofte en stor betydning for, hvordan vi reagerer, når vi hører vores eget barn græde. Det er typisk nemmere at rumme sin babys gråd, når man selv har oplevet at blive rummet af sine forældre, når man havde det svært. ⁠

Det er vigtigt at passe på sig selv, når man føler sig overvældet af sin babys gråd. Der findes ingen magiske løsninger til bedre at kunne rumme babygråd, men her er alligevel et par forslag:

⭐ Tal med nogen om det - gerne én, som er god til at vise forståelse og empati.

⭐ Husk på: Gråd er helt normalt. Gråden er ikke skadelig for barnets udvikling, og den siger ikke noget om en som forælder – ALLE børn græder (men derfor kan det selvfølgelig være meget stressende alligevel).⁠ ⁠

⭐ Fokusér på behovet frem for på adfærden: For nogle forældre hjælper det at fokusere på, at man forsøger at opfylde babyens behov, f.eks. ved at holde om og vugge sin grædende baby, frem for at man forsøger at få babyen til at stoppe med at græde. ⁠

⭐ Hjælp hinanden: Er der en partner eller en anden, som man har tillid til, og kan man hjælpe hinanden i de svære stunder med en utrøstelig baby? Støt og hjælp hinanden med at få en pause, når det er nødvendigt. ⁠
⁠ ⁠
⭐ Søg hjælp i netværket: Alle forældre kan have brug for en pause. Det betyder ikke, at man er en dårlig forælder. Hvor kan der findes støtte og aflastning i netværket?

02/02/2024

💬 BABYENS SPROGLIGE UDVIKLING 💬

Babyen bliver motiveret til at snakke, når han eller hun bliver talt med og får svar på sine lyde. Men det er ikke det eneste der sker, når man taler med sin baby:
💡 Babyen lytter til de mange forskellige lyde og tonefald, man bruger, og det inspirerer babyen til selv at prøve at efterligne det, man siger. Det giver ham eller hende en forståelse for sprogets opbygning 👶🏻⁠⠀
💡 Når man taler med sin baby, lærer han eller hun strukturen i en samtale at kende: At man skiftes til at sige noget, venter og lytter til dét, den anden siger 🗨️👂🏻⁠

Allerede i 2-4 måneders alderen begynder babyen at indgå i små samtaler, hvor man skiftes til at sige noget.⁠ I begyndelsen vil det typisk være nogle meget små, korte “samtaler” og det vil ofte være forælderen som skal starte dem, men de er med til at give babyen erfaringer med, at hans eller hendes lyde (som oftest) besvares. Disse gode erfaringer motiverer babyen til at bruge sin stemme endnu mere ⭐⁠

Du kan se flere videoer om babyens sproglige og sociale udvikling på forstaadinbaby.dk!

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Øster Farigmagsgade 2a
Copenhagen
1353