Østerbro Lokaludvalg

Østerbro Lokaludvalg

Del

Østerbro Lokaludvalg er bindeled mellem østerbroerne og politikerne på Københavns Rådhus.

08/06/2026

Tak for en fantastisk Østerbroweekend i år! 🌱

Vi er glade for det store fremmøde og vi håber alle besøgende havde en dejlig oplevelse i weekenden! ❤️

Vi vil gerne takke alle de lokale foreninger, der fyldte teltene med aktiviteter, Børneulykkesfonden, der stod for centimeter maraton, alle de optrædende, der stod for musik og dans og sidst men ikke mindst politikerne, der stillede op til debat og diskuterede, hvad der kan gøres for at gøre Østerbro endnu skønnere! 👏

01/06/2026

Her er det endelige program for dette års Østerbroweekend! 🎉

Der har været et par småjusteringer fra de første tider vi har delt, men dette er tidspunkterne for de endelige aktiviteter!

Vi glæder os til at se en masse østerbroere til nogle skønne dage fyldt med musik, debatter med politikere fra Borgerrepræsentationen, dans, workshops, centimeter maraton og fællesskab! ❤️

29/05/2026

Så er der kun lige over en uge til dette års Østerbroweekend! 💯

Vi glæder os til at fejre bydelen og dens foreninger sammen med alle jer gæster!

Vi vil gøre hvad vi kan for at sørge for godt vejr, dejlig underholdning og noget koldt at drikke! 🌞

I kan læse mere om Østerbroweekend på vores hjemmeside 🌱 https://oesterbrolokaludvalg.kk.dk/nyheder/aarets-program-for-oesterbroweekend

11/05/2026

Glæd dig til årets Østerbroweekend! Den 6. og 7. juni kan du komme med til en hyggelig bydelsfest i Fælledparken, lige overfor Trafiklegepladsen 📍

Der vil være underholdning, workshops, tøjbyttemarked, centimetermaraton, sang og musik. Vi får også besøg af politikere fra Borgerrepræsentationen som stiller op til paneldebat 💬

Centimetermaraton kræver tilmelding, der kan købes billet på Børneulykkesfonden her: https://borneulykkesfonden.safeticket.dk/114752/Centimeter_Maraton_paa_OEsterbro 🏃🏃‍♀️

Mød lokale foreninger, aktører og selvfølgelig Østerbro Lokaludvalg. ✅

05/05/2026

Har du en idé til et projekt på Østerbro? Så kan du søge støtte til det gennem Østerbropuljen! 💰

Den næste ansøgningsfrist er den 11. maj ⏳

Østerbro Lokaludvalg har indført et nyt ansøgningssystem, der skal gøre det mere overskueligt og brugervenligt at søge støtte til projekter i bydelen. Alle ansøgninger til Østerbropuljen skal fremadrettet sendes via ansøgningssystemet. 💻

Du kan læse mere om ansøgningssystemet og de efterfølgende puljefrister her: https://oesterbrolokaludvalg.kk.dk/soeg-penge 🖇

Photos from Østerbro Lokaludvalg's post 30/04/2026

Vil du være med i udviklingen af Københavns nye innovationsdistrikt mellem Nørrebro og Østerbro? Nu inviteres der til byvandringer og dialogmøde, hvor du kan blive klogere på planerne for Innovation District Copenhagen (IDC) og samtidig bidrage med din viden og input. 🌱

• Hvilke eksisterende, lokale kvaliteter skal vi være særligt opmærksomme på at passe på, når vi udvikler?
• Hvordan kan omdannelsen bidrage til at skabe et område, der giver værdi tilbage til byen, borgerne og brugerne?
• Hvor skal vi skabe bedre forbindelser for gående og cyklende?
• Hvor og hvordan skal vi skabe bedre opholds- og mødesteder, så vi understøtter de tilfældige møder, der både skaber en god by og samtidig er drivkraft for innovation?

Det er nogle af de spørgsmål, der på byvandringerne og til dialogmødet bliver stillet, for at sikre gode input til udarbejdelsen af den fysiske helhedsplan for området. Samtidig bliver der tid til at forklare visionen for IDC og hvordan det fysisk udmønter sig over de kommende år. 🏫

Deltag:
- 12. maj kl. 17.00-18.30: Byvandring fra Skjolds Plads til Nørre Campus
- 18. maj kl. 17.00-18.30: Byvandring fra Mærsk Tårnet til Sifs Plads
- 21. maj kl. 17.15-19.15: Dialogmøde om visionen og helhedsplanen for Innovation District Copenhagen

Det er gratis at deltage og der afrundes med opsamling og et let måltid. Tilmelding efter først-til-mølle på https://innocph.dk/

Innovation District Copenhagen (IDC) udvikles i et stærkt offentligt-privat partnerskab bestående af regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og partnerskabet bag Innovation District Copenhagen. Statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, står i spidsen for at udarbejde en samlet fysisk helhedsplan for det samlede område, der består af en del af Haraldsgadekvarteret, Nørre Campus, Rigshospitalet og Panum og med gode forbindelser til De Gamles By og Fælledparken. 🏞️

Fotos: DroneRune og Grandville

22/04/2026

Hvad vil du høre politikerne snakke om under debatten til Østerbroweekend? Hvilke emner er vigtigst for Østerbro og borgerne i bydelen? 🎤

Kommenter opslaget, og så samler vi de mest populære emner sammen og tager med til politikerne den 6. og 7. juni i Fælledparken 🌱

Og bare rolig, parkering er allerede på dagsordenen 🚗

Skal din forening være en del af Østerbroweekend? Skriv til [email protected] senest fredag den 24. april for at melde jer til!

20/04/2026

Igen i år afholder vi Østerbroweekend! Vi glæder os til nogle skønne dage med en masse af jer østerbroere fyldt med indslag, gode snakke og underholdning! ✅

Hvor: Fælledparken, ved PH Lings Allé 📍

Hvornår: Lørdag den 06/06 og søndag den 07/06 fra kl. 10-15 begge dage. 🎉

Skriv til os, hvis din forening ønsker at være en del af Østerbroweekend og programmet, og vær med til at skabe nogle skønne dage for Østerbros borgere. I tilmelder jer ved at skrive, at I ønsker at deltage til [email protected]. Ved tilmelding skriv gerne:

Om I ønsker at deltage begge dage eller en af dagene, og i så fald hvilken dag
- Hvad I ønsker jeres deltagelse indebærer (aktiviteter, uddeling af flyers, opvisning eller andet)
- Hvilke behov I har ift. plads, borde og stole
- Om I har udstyr med

Tilmeld jer senest fredag den 24. april 📅

Photos from Østerbro Lokaludvalg's post 07/04/2026

Har du et projekt, der mangler støtte? Så læs med her:

Puljen til frivilligt socialt arbejde i 2027 (§ 18-puljen) og puljen til økonomisk støtte til afholdelse af julearrangementer til brug i 2026 (julestøttepuljen) åbnede mandag d. 23. marts 2026 kl. 12.
Der er ansøgningsfrist til begge puljer mandag den 4. maj 2026 kl. 12.

Informationsmøder
Der afholdes to møder, hvor det er muligt at høre nærmere om blandt andet ansøgningsprocessen samt kriterier for at ansøge.

• Bemærk, at det første informationsmøde allerede afholdes i dag torsdag den 26. marts 2026 kl. 16-17, som foregår online over Teams og kræver tilmelding. Tilmelding skal ske til § 18-sekretariatet, der vil fremsende link til mødet.

• Det fysiske informationsmøde afholdes tirsdag d. 14. april 2026 kl. 17-18 på Københavns Rådhus i Hovedkassen, som ligger i stueetagen i hjørnet ved Rådhuspladsen/Vester Voldgade.

Deltagelse på det fysiske informationsmøde kræver ikke tilmelding.
I kan læse mere om ansøgning om midler til frivilligt socialt arbejde på hjemmesiden for § 18-puljen samt om ansøgning om midler til julearrangementer på hjemmesiden for julestøtte.

02/04/2026

God påske! Vi glæder os til at fortsætte arbejdet på den anden side af helligdagene 🐣

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Østerbrohuset, Århusgade 103
Copenhagen
2100

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 09:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 15:00