Social Talks

Social Talks

Del

Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Social Talks, Ingerslevsgade 44, Copenhagen.

Social Talks er en dansk non-profit forening, der er sat i verden for at udvikle nye metoder til at udbrede viden og styrke læring blandt fagprofessionelle - direkte til gavn for børn og unges trivsel

08/06/2026

Pædagogisk konsulent Susanne Røgilds fra Køge Kommune ser store perspektiver i det nye samarbejde 🤝

Køge Kommune har investeret i vores onboarding- og oplæringskoncept til pædagogmedhjælpere i deres 26 daginstitutioner. Målet er at klæde både medhjælpere og unge vikarer på til arbejdet med børnene og styrke den praksisnære læring i hverdagen.

Vi afholdt først et fællesmøde med områdeledere, konsulenter og ledere, hvor vi præsenterede metoder, materialer og læringssyn i Social Talks.

Det vigtigste er, at konceptet kan tilpasses lokalt. Vi stiller et “stillads” til rådighed, som inspirerer, men det er afgørende, at fagpersoner selv omsætter det til deres egen praksis 💡

Afprøvningen er nu i gang i daginstitutionerne, og vi glæder os til at følge implementeringen og at støtte op undervejs.

Samarbejdet handler ikke kun om onboarding, men om højere kvalitet for børnene, bedre arbejdsmiljø og på sigt flere, der får lyst til at vælge en pædagogisk uddannelse til.

🔗Læs mere om læringskonceptet her: https://socialtalks.dk/vare/onboarding-af-nye-paedagogmedhjaelpere/?attribute_pa_license=10

04/06/2026

Først når vi forstår, at mennesker er forskellige, kan vi begynde at møde hinanden med den forståelse og rummelighed, der er brug for. Vi har ikke de samme ressourcer, behov eller forudsætninger, og når vi glemmer det, kan det føre til urimelige forventninger både til andre og til os selv ✨

På platformen kan du nu se talken "At finde sig selv i en diagnose", hvor Emma deler sin personlige historie om at få stillet en autismediagnose som 18-årig. Hun fortæller ærligt om livet med en usynlig diagnose, om udfordringerne ved at navigere i sociale relationer og om den lettelse og selvforståelse, der kan følge med endelig at få svar på, hvorfor man oplever verden anderledes.

Det er en vigtig fortælling om identitet, selvindsigt og om at lære sin egen kapacitet at kende i en verden, der ofte forventer, at alle fungerer på samme måde.

Vil du høre mere om Emmas historie, kan du møde hende på Good Vibes Only Festival den 20. juni i Øresundsparken, hvor hun deltager i et debatpanel sammen med tre andre unge og deler sine erfaringer med diagnoser, identitet og det at være ung i dag.
Se mere her: https://www.gvo.dk/

➡️ Se Emmas talk her: https://socialtalks.dk/talk/at-finde-sig-selv-i-en-diagnose/

03/06/2026

Vi glæder os til Folkemødet! Og i år kommer der sørme mange gode mennesker og organisationer fra vores hus Fishtank.

For Figga bliver det Folkemødedebut og sammen tager vi derover for at repræsentere Social Talks.

Vi vil bo på en græsplæne i Allinge og vil være at finde rundt omkring på pladsen – altid klar på en dialog om, hvordan man kan skabe læring af høj kvalitet, sammenhold og fælles retning på arbejdspladsen.

Niels deltager i to debatter, som kredser om to store men vidt forskellige spørgsmål.

📅 Lørdag den 13. juni:
'Frivillige bestyrelser med millionansvar – hvad gør vi?'
🕥 Kl. 10.30-11.15. Børnesagens Fællesråds telt, Kæmpestranden J45.

Hvordan ruster vi frivillige bestyrelser til at tage ansvar for institutioner med millionbudgetter, komplekse ledelsesopgaver og arbejdsgiveransvar – uden at miste engagementet og nærheden?

'Kan relationel velfærd betale sig?'
🕥 Kl. 12.00-13.00. AskovFondens telt.

Hvad sker der, når relationen kommer før systemet? Og kan en mere vedholdende og menneskenær indsats både skabe bedre livschancer for udsatte unge og samtidig være en god investering for samfundet?

Vi glæder os til at se jer på Bornholm 😊

02/06/2026

Har I vigtig viden eller stærke praksiserfaringer i jeres organisation, som fortjener at komme ud at leve? 💡

I mange organisationer findes der allerede værdifuld viden hos medarbejdere og fagpersoner tæt på praksis. Erfaringer, refleksioner og metoder, som gør en reel forskel i hverdagen – men som alt for sjældent bliver delt på tværs.

Hos Social Talks producerer vi talks, der bringer den viden frem i lyset.

Når fagpersoner deler deres egne erfaringer, opstår der en særlig form for læring: praksisnær, relationel og genkendelig. Det handler ikke kun om at formidle viden, men om at skabe forbindelser mellem mennesker i organisationen og at styrke fælles faglighed og samarbejde.

Det er en læringsform, der er baseret på praksisfællesskaber, hvor medarbejdere lærer af hinandens erfaringer, perspektiver og konkrete greb fra virkeligheden. Og netop derfor skaber det ofte større engagement, genkendelse og forankring end mere traditionel vidensformidling.

Måske arbejder I med skolefravær, trivsel eller andre komplekse udfordringer, hvor vigtig
viden allerede eksisterer internt – men mangler et format, der kan samle, aktivere og sprede den bredere i organisationen.

Her hjælper vi med processen – fra idéudvikling til produktion og forankring – så jeres faglige viden bliver levende, vedkommende og brugbar for andre ✨

Kontakt os for mere information på [email protected]

29/05/2026

Hybridseminar: Sammen kan vi bryde voldsspiralen 🌀

Hvordan forstår vi vold og hvordan møder vi kvinder og børn i den virkelighed, de står midt i?

Til dette hybridseminar får du nye perspektiver på vold i nære relationer og inspiration til, hvordan vi kan arbejde med et andet fagligt blik. Vi zoomer bl.a. ind på voldens dynamikker og hvordan den kan fastholde, hvordan vi kan få øje på modstand og handlekraft samt responsbaseret praksis i mødet med kvinder udsat for vold.

Du vil se talks med Pia Strøh, direktør for Ung Krisecenter og Bushra Hanif, Ph.d. i responsbaseret praksis.

Seminaret er relevant for alle fagpersoner, der arbejder med børn, unge og deres familier.

👉 Læs mere om hybridseminaret her: https://socialtalks.dk/vare/sammen-kan-vi-bryde-voldsspiralen-nye-perspektiver-paa-vold-og-respons/?attribute_dato-tidspunkt=12%2F08+2026+Kl.+09.00+-+11.45

27/05/2026

I mange år har det været en fast del af børne- og ungeplaner at sikre, at børn og unge bliver godt forankret i lokalmiljøets fællesskaber og i foreningsliv. Og dette med god grund, fordi det har stor betydning for deres udvikling.

Det lyder enkelt på papiret, men i praksis ved de fleste børne- og ungerådgivere, kontaktpersoner og andre fagpersoner, at brobygning til civilsamfundets fællesskaber for udsatte børn og unge er langt mere komplekst.

Det er det, Christoffer Hansen fra Playdk sætter fokus på i denne levende talk, hvor han – udfordret af sin ægtefælle – selv mærker på egen krop, hvordan vejen ind i nye fællesskaber kan føles både lang og svær at få til at lykkes 🤝

👉Se talken her: https://socialtalks.dk/talk/maa-jeg-vaere-med/

26/05/2026

Hvor meget af det, vi tager med hjem fra kurser, temadage og konferencer bliver egentlig omsat til praksis bagefter? 🤔

Hvert år investerer arbejdspladser store summer i kurser, temadage, ny viden og kompetenceudvikling. Men alt for ofte stopper læringen, når dagen er slut.

Det kan gøres anderledes 💡

Hos Social Talks uddanner vi lokale facilitatorer, som skaber læring tæt på praksis — mellem kolleger og midt i hverdagen.

Vi arbejder bl.a. med:
➡️ Læring, der bliver omsat til ændret adfærd
➡️ Implementering af ny lovgivning og metoder
➡️ Fra faglig inspiration til handling i praksis
➡️ Onboarding, der styrker fastholdelse og rekruttering

Det handler ikke kun om gode faglige arrangementer, men om at få viden til at leve videre i organisationen.

Hvis du vil høre mere om metoder og læringskoncepter – så skriv til [email protected]

22/05/2026

Hvordan påvirker fordomme egentlig vores selvforståelse? Og hvad sker der, når man vokser op mellem to kulturer, hvor normer, syn på børn og måder at være familie på ikke er ens? 🌍

I denne stærke talk deler socialpædagog og selvstændig Nuka Abelsen sine personlinge oplevelser med at vokse op i Grønland og senere møde det danske samfund. Han sætter ord på, hvordan forskelle mellem grønlandsk og dansk kultur kan skabe misforståelser, især i samarbejdet med grønlandske familier i Danmark.

Nuka giver samtidig konkrete perspektiver på, hvad man som fagperson skal være opmærksom på for at styrke kommunikationen og skabe et mere tillidsfuldt samarbejde 🤝

👉 Se talken her: https://socialtalks.dk/talk/danskernes-fordomme-blev-mine/

21/05/2026

📣 Hybridseminar: Hvorfor skrev de sådan om mig? – Skriftlighed og aktindsigt i socialt arbejde

Et seminar om det skrevne sprog i socialt arbejde, og hvad det betyder, når børn og unge selv får adgang til det, vi har skrevet om dem.

Vi sætter fokus på skriftlighed, aktindsigt og de dilemmaer, der opstår i mødet mellem faglig dokumentation og barnets perspektiv.

Med oplæg fra Bente Nielsen og Mette Larsen får du indblik i, hvordan lovgivning, praksis og sprog hænger sammen, og hvordan vi kan arbejde mere bevidst med vores skriftlige materiale.

🔗Læs mere om seminaret her: https://socialtalks.dk/vare/hvorfor-skrev-de-saadan-om-mig-skriftlighed-og-aktindsigt-i-socialt-arbejde/?attribute_dato-tidspunkt=27%2F05+2026+Kl.+09.00+-+11.45

19/05/2026

Mangel på uddannede pædagoger og mange nyansatte uden erfaring stiller store krav til en god start i daginstitutionerne for at løfte kvaliteten af det pædagogiske arbejde.

Derfor har Social Talks udviklet en videobaseret onboardingpakke, der giver nye pædagogmedhjælpere et stærkt fagligt fundament – uden kursusdage og ekstra ressourcetræk.

Programmet består af 6 praksisnære videoer, som kan bruges direkte i hverdagen, individuelt eller i grupper. Efter hver video arbejdes der med refleksionsspørgsmål, der kobler indholdet til praksis. Derudover indgår supplerende materiale samt oplæring i brugen af forløbet, så det kan forankres lokalt.

Videoerne dækker blandt andet tilknytning, børns udvikling, rutiner, børn i udsatte positioner og det at være ny i arbejdet. Indholdet bygger på viden fra autoriseret psykolog Sivi Svenning med fokus på COS-P i dagtilbud.

Effekten er:
✅Hurtigere faglig opstart
✅Øget tryghed hos nye medarbejdere
✅Styrket pædagogisk kvalitet
✅Bedre fastholdelse

🔗Læs mere om onboarding- og oplæringprogrammet her: https://socialtalks.dk/vare/onboarding-af-nye-paedagogmedhjaelpere/

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Ingerslevsgade 44
Copenhagen
1705