Barndom i Balance - Opvækst og rusmidler

Kære alle

BiBa har fået ny Facebookside 🌟

Vi håber, I vil gå ind og følge den nye side 🎉
Linket finder I herunder:

https://www.facebook.com/share/16JCw33vCN/

BiBa København Barndom i Balance - Opvækst og Rusmidler. For børn og unge i familier med rusmiddelproblemer.

Sammen med Deadline - DR – Jeg kom lige med på deres ugentlige interaktionsliste ved at være en af dem, der interagerer mest! 🎉

Kim Skotte: Så mange som muligt bør se og diskutere stærkt påtrængende og vigtig film Der er hudløst skuespil for alle pengene i ’Fuld af kærlighed’, hvor Lars Ranthe og Stine Stengade får fuldgyldigt modspil af stortalentet Viilbjørk Malling Agger.

Hvis du bor i Københavns Kommune så ring til Barndom i Balance Opvækst og rusmidler
BiBa 33172010

Christina Rosendahl dækkede over det, der foregik derhjemme: »Jeg sørgede for at være god i skolen, så ingen opdagede, hvor slemt det var« Først da filminstruktør Christina Rosendahl var midt i 20'erne, gik det op for hende, hvorfor hun havde svært ved at få sit liv til at fungere.

Helle Lindgaard skriver:
Den her film .. kommer til at gøre en forskel!
Den er på alle måder “fuld af kærlighed” ❤️❤️❤️

Og så er den lavet af super dygtige
Med en mission og vision om at forandre og skabe udvikling: Hun vil simpelthen lave lovgivningen om, så ALLE pårørende til et menneske med alkoholproblemer har ret til hjælp 🙏❤️

Det er så meget på tide med den lovgivning.
Fordi forskning viser, at:
Pårørende påvirkes af og påvirker et alkoholproblem, på godt og ondt!
Pårørende er MINDST ligeså belastede som den med alkoholproblemet, ofte mere!
Pårørende - børn/voksne børn bliver ramt resten af livet, fordi det er deres helt grundlæggende udvikling, der bliver påvirket!
Pårørende - partner over tid bliver udmattet og udbrændt, går ned med stress og kan få svært ved forældrerollen!
Pårørende - partner kan se/mærke problemet 10-15 år før den med alkoholproblemet (det er en hel barndom), og ofte er top-motiveret for forandring!

Det er en vild mission!
er vild!
Men hvis nogen kan, er det hende.
Hun har virkelig viljen i hjertet, og hun har gjort det før. Ift psykisk vold.
Ændret lovgivning!!

Filmen tager udgangspunkt i Christinas egen opvækst i en familie med alkoholproblemer, med et helt særligt blik for at være barn og ung, og vokse op med forældre, der tumler med et alkoholproblem.

Der er dygtige skuespillere som og Stine Stengade i rollerne som far og mor, de gør det godt, men én skiller sig ud:
Hun spiller så smertefuldt stærkt rollen som den ældste af børnene i familien. På én gang så sårbar og stærk.
Hun er en stjerne 🌟❤️

Se og mærk filmen ..
den er stærk ..
fuld af kærlighed ..
og håb ❤️

Håber så inderligt det lykkes at få ændret vores lovgivning, så vi kan få hjulpet de mange familier med alkoholproblemer på den rigtige måde og i tide, så ingen (færrest mulige) børn skal vokse op med alkohol!

Det er på tide ❤️

Helle Lindgaard skriver:

Det viser forskningen!
At børn der vokser op med en forælder med alkoholproblemer ofte vokser op med en forælder, der:
• truer med selvmord
• forsøger selvmord
• lykkes med selvmord

Tænk, hvad det efterlader børn og unge i ..!!

Tænk, hvad det efterlader børn og unge med ..!!

For det følger med ind i voksenlivet.
Ikke bare angsten og det ubærlige ansvar for et andet menneskes liv, en forælders liv.

Men også til tider traume-mønstre af angst; angst for at miste, angst for ikke at tage ansvar nok, angst for ikke at være god nok, angst for ikke at være elsket .. overbevisninger om ikke at være elsket.

Fordi det forælderen gør på ingen måder er kærligt, omsorgsfuldt, empatisk.
Fordi en forælder hellere ville, og måske stadig vil, døden.
Fordi en forælder bragte og måske stadig bringer “det nu voksne barn” i en umulig situation og konstant angst.

Og mønstre af angst for at gentage, for at have “arvet” den manglende livs-mestring, den manglende “livs-duelighed”.

Vi kan ikke være det bekendt!
Hverken overfor børnene, eller andre pårørende iøvrigt.
Men heller ikke overfor den forælder, der er så svært og smertefuldt et sted, at døden synes som eneste mulighed.

Hvert tredje barn er mange, alt for mange ❤️‍🩹

Öslem Cekic skriver om alkoholkulturen:

Er lige kommet hjem fra en lang arbejdsdag. Jeg holdt to taler og fik fire flasker vin. Sidste uge fik jeg også et par flasker. Ugen før var det vist nok noget champagne. Men jeg drikker slet ikke alkohol. Det ved de fleste der giver mig alkohol som takkegave. Jeg har også oplevet et par gange, at folk nærmest undskylder, mens de putter to flasker vin under min arm. Men der er noget jeg slet ikke forstår.

Jeg læste en rapport i starten af denne uge, som er lavet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, at danskerne drikker gennemsnit 9 liter ren alkohol om året. Det der svare til 600 øl.

Jeg vil gerne understrege, at jeg har intet imod, at man kan drikke med måde. Men jeg undrer mig over, hvor meget alkohol er det sociale omdrejningspunkt i Danmark. Der bliver drukket til begravelser, fødselsdage, middage, fredage, både når et fodboldhold vinder og taber. Når konen går eller når manden frier:-) Om solen skinner eller regnen skyller ned, så er der altid en god grund til at drikke.

På et tidspunkt lavede Sundhedsstyrelsen en undersøgelse, hvor man spurgte danskerne de legitime grunde til at takke nej til alkohol. Det var hvis folk var gravide, var på antabus eller skulle køre bil.

Jeg synes, det er noget galt med vores alkoholkultur. Og nej det er ikke kun de unge, der drikker for meget. De unge har også nogle rollemodeller, som også drikker meget. Der er også noget galt med prisen og tilgængeligheden. Jeg bor i et land, hvor øl er billigere end vand og du kan købe alkohol, mens du tanker din bil på en motorvej.

Da jeg var folketingsmedlem og sundhedsordfører, spurgte jeg om det var rigtigt at Sundhedsministeriet gav alkohol som honorargave. Tænk, hvis de gav folk to pakker smøger:-)

Dengang fik jeg vide, at jeg skulle holde op med at være så hellig. Jeg fik også at vide, at jeg som indvandrere ikke forstod den danske kultur. Måske er jeg for hellig og ikke har fattet en dyt af alkoholkulturen:-) Men jeg vil slet ikke blande mig i, hvor meget folk drikker, så længe det ikke går ud over andre. Men jeg har en holdning til det høje forbrug.

Jeg vil bare helt stilfærdigt bede om bøger næste gang.. Eller et Anders And blad. Jeg kan læse det på vej hjem i toget og kan give det videre til en af mine unger:-)

I dag holdt Barndom i Balance-Opvækst og rusmidler et bragende godt kursus sammen med Marie Brixtofte for 55 studerende på Specialuddannelsen til sundhedsplejerske, på Campus Carlsberg.
De studerende lærte hvordan man spotter og taler åbent og fordomsfrit om rusmiddelproblemer. Marie fortalte om senfølgerne ved at være vokset op med rusmiddelproblemer i familie. Kæmpe stort engagement og interesse fra de kommende sundhedsplejersker 🙏♥️

Læs om en inspirerende eftermiddag hos Inpraxis
Hvad blev der af familien i rusmiddelbehandlingen?

Til pitstop i mandags havde vi besøg af forsker og familieterapeut Sari Lindemann. Sari gav et indblik i sin omfattende forskning på rusmiddelområdet. Hun problematiserer at behandlingsformer i forhold til problematisk rusmiddelbrug er centreret omkring individet og spørger: Hvor blev familien af? Familierne er usynlige selvom vi ved at relationerne er afgørende. Et af hendes forskningsprojekter handlede derfor om at sætte fokus på hvordan familierne konkret lever i noget som udefra ser så udfordrende ud. Hvordan fortæller de om rusmiddelbrug og hvilke effekter har disse fortællinger i forhold til recoveryprocessen? Hvordan skaber de fortællinger de kan leve med, og hvilke fordomme (eller samfundsfortællinger) mødes de af i forhold til rusmiddelbrug, medafhængighed og ideer om hvordan man burde agere når man er pårørende til en person som har et problematisk rusmiddelbrug?

Det var rørende at få indblik i ikke kun fortællinger om frygt, kontinuerlig beredskab og stresstilstande men også stærke fortællinger om kærlighed, om ønsker om at holde fast i relationer og familiebånd, og det man betyder for hinanden uagtet at der er et rusmiddelbrug som ofte stikker af med opmærksomheden. Sari pegede på vigtigheden af at vi som professionelle hører på begge disse ”kanaler” og kobler os på den andens optagethed – også selvom det kan svinge fra sætning til sætning eller fra møde til møde – så vi kan hjælpe den anden til at forholde sig til og tage valg i det svære, de står i. Som en søster fortalte om sit valg: ”Da jeg holdt op med at snakke med min søster om hvad jeg synes hun burde gøre, og at startede med bare at være søster, så blev det meget bedre”

Indefra-perspektiver er uvurdelige. Læs engang med på dette citat – og mærk den fysiske fornemmelse man får af at være forælder til et barn i rusmiddelproblematik:

«Jeg går rundt meg selv, jeg går en tur med hunden. Hvis jeg hadde hatt et sånt gulvteppe, så hadde jeg sikkert hatt sånn Donald Duck-renner i gulvteppet, for jeg går frem og tilbake og rundt og rundt. Så tenker jeg at kanskje jeg skal ta en tur bort å besøke moren min, og så kjører jeg en tur bort. Etter en halv time og så begynner jeg å kjenne på at her kan jeg jo ikke sitte. Jeg blir rastløs. Så sender jeg en masse meldinger på alle kanaler. Kan du være så snill å gi meg ett livstegn, nå er jeg bekymret, jeg vet at du ikke vil at jeg skal mase, men kan du ikke bare gi ett livstegn at ting er ok. Jeg skriver er det noe du trenger hjelp til. Skal jeg hente deg noe sted».
Tak for en inspirerende eftermiddag

Barndom i Balance - Opvækst og rusmidler har nu gennemført et seks dages uddannelsesforløb i Mentalisering med Janne østergaard Hagelquist. Forrygende kursusforløb, tak Janne!
Tak til Arild, Ann Kristine Beck Frugaard