Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank

Del

Dette er Nationalbankens officielle side. Her kan du blive klogere på, hvordan vi arbejder for at sikre Danmark en robust økonomi.

Du må meget gerne komme med dine meninger. Både ris og ros er velkommen på siden. Vi opfordrer til en respektfuld tone og sletter indlæg, der opleves som krænkende eller truende. Vi kan ikke garantere, at kunne svare på alle spørgsmål, og vil som udgangspunkt ikke gå i dialog med anonyme profiler. Tag meget gerne kontakt, hvis der er emner, som du ønsker behandlet på siden.

03/06/2026

Husholdningernes top 20-aktier udgør næsten 60 pct. af værdien af de børsnoterede aktier på 487 mia. kr., som husholdningerne ejer direkte. Det er danske aktier som Novo Nordisk, Danske Bank og DSV, som topper listen.

Husholdningerne ejer også aktier via investeringsfonde, som kan bruges til at sprede investeringerne. Her er det primært amerikanske aktier, som husholdningerne har investeret i.

Når aktierne i danske investeringsfonde tælles med, fylder de 20 største aktier 44 pct.

Til sammenligning udgør forsikrings- og pensionssektorens top 20-aktier 27 pct. af de børsnoterede aktier, sektoren ejer både direkte og via investeringsfonde. Her er det overvejende amerikanske aktier, som ligger i top 20.

Du kan dykke mere ned i danskernes yndlingsaktier på vores hjemmeside: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/data-og-statistik/vaerdipapirer/danske-investorers-mest-populaere-aktier.

03/06/2026

”Vi oplever lige nu geopolitisk usikkerhed og et boligmarked med mere tydelige faresignaler. Det er vigtigt at opretholde en robusthed i banksektoren, både i form af kapital og operationelt beredskab, da det er centralt for evnen til at håndtere de risici, som vi står over for.” Det fortæller vicedirektør Peter Storgaard i det nyeste afsnit af Nationalbankens podcast om økonomi.

Nationalbanken vurderer i en ny analyse af den finansielle stabilitet, at høj indtjening i bankerne giver et robust udgangspunkt – samtidig med at risiciene er taget til.

Global usikkerhed forbundet med bl.a. krigen i Mellemøsten og blokader af Hormuzstrædet har øget den geopolitiske usikkerhed og skærpet risici i den finansielle sektor. Samtidig er faresignalerne på boligmarkedet blevet mere tydelige med fortsat stigende priser i København og tegn på, at prisstigningerne spreder sig.

Hør mere i podcasten om faresignalerne på boligmarkedet, og find ud af, om Nationalbanken vurderer, at prioritetslån udgør en trussel for den finansielle stabilitet.

📹 Peter Storgaard sætter flere ord på det nuværende risikobillede for finansiel stabilitet i videoen.

🎧 Du kan høre hele podcast-episoden her: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/podcasts/episode-141-globale-spaendinger-stigende-boligpriser-og-cybertruslen-dominerer-risikobilledet-for-den-finansielle-stabilitet. Eller der, hvor du ellers foretrækker at høre podcast.

📖 Du kan læse hele analysen om finansiel stabilitet her: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2026/globale-spaendinger-stigende-boligpriser-og-cybertruslen-dominerer-risikobilledet

01/06/2026

Fra i dag 1. juni er alle 1000-kronesedler og ældre sedler værdiløse, og den største seddelindkaldelse siden 2. verdenskrig er dermed afsluttet. 💸

Ved fristens udløb 31. maj var der indleveret sedler til en værdi af mere end 21,2 mia. kr. – svarende til 87 pct. af det samlede beløb.

Seddelindkaldelsen er samlet set forløbet tilfredsstillende med bred information via presse og sociale medier og tæt dialog med banker, myndigheder og organisationer – så alle borgere havde mulighed for at handle i tide.

Op til fristen var der stor travlhed, og mange benyttede sig af de sidste dages mulighed for både fysisk indlevering og online registrering. De sidste registrerede sager færdigbehandles over de kommende måneder.

Hvis du registrerede din sag inden fristen, vil du blive kontaktet af FOREX eller Nationalbanken og få en tid, hvor du skal møde fysisk op på et af indleveringsstederne, så du kan få færdigbehandlet din sag.

Du kan læse mere på Nationalbankens hjemmeside: https://www.nationalbanken.dk/efterfristen

30/05/2026

I morgen er sidste chance…

Efter mere end 2,5 års indlevering af 1000-kronesedler og ældre pengesedler så er i morgen søndag 31. maj den allersidste dag, hvor du kan indlevere dine sedler, før de bliver værdiløse.

Har du nogle af de pågældende sedler liggende? Så har du følgende muligheder:

💸 Registrer dit ønske om indlevering online, for efterfølgende at blive kontaktet af Forex og få en tid til indlevering. Det er især en fordel, hvis du påtænker at indlevere i København, hvor der har været lange køer ved indleveringsstedet op til fristens udløb. Alle registreringer, som er foretaget inden fristens udløb, vil blive behandlet.

💸 Mød op i en af Nationalbankens tre indleveringssteder i Aarhus, Odense eller København, som har åbent lørdag 30. maj kl. 10-15 og søndag 31. maj kl. 10-14.

Du er naturligvis velkommen til at beholde sedlerne som samlerobjekter – men efter søndag mister alle andre sedler end 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler fra den nuværende seddelserie fra 2009 (den med broer og oldtidsfund) deres pålydende værdi.

Hvis du møder fysisk op for at indlevere dine sedler, skal du huske at forberede dig og medbringe:

🆔 Fysisk, gyldigt billed-id (fx pas eller kørekort)
🏠 Dokumentation for din adresse (fx sundhedskort)
🖨️ Digitalt udfyldt og printet indleveringsblanket
📄 Dokumentation for sedlernes oprindelse (du kan blive bedt om at dokumentere eller sandsynliggøre, at kontanterne er fremskaffet på lovlig vis).

Det er en god idé at afsætte god tid til at indlevere dine sedler, hvis du vælger at møde fysisk op ved et af indleveringsstederne, da der formentlig også vil være lang kø de sidste dage op til fristen.

➡️ Du kan læse mere om online registrering her: nationalbanken.dk/onlineregistrering

➡️ Du kan læse mere om, hvordan du indleverer sedler her: https://www.forexvaluta.dk/ugyldige-pengesedler/

➡️ Du kan se alle sedlerne, der bliver værdiløse her: nationalbanken.dk/ugyldigesedler

28/05/2026

Nationalbanken åbner for online registrering af sedler, der bliver værdiløse.

Der har den seneste tid været meget stor travlhed og lange køer ved indleveringsstederne – særligt i København.

Fredag kl. 12 åbner vi derfor for online registrering for at gøre det lettere for alle at nå fristen, som fortsat er søndag 31. maj, og for at undgå de lange køer. Alle registreringer, som er foretaget inden fristens udløb, vil blive behandlet.

Det betyder, at du nu ikke behøver møde op fysisk for at få dit krav registreret.

Så har du sedler, der bliver værdiløse efter 31. maj 2026?

Det skal du gøre:
1️⃣ Registrér dit krav online inden fristens udløb 31. maj
2️⃣ Du bliver efterfølgende kontaktet af FOREX
3️⃣ Indlever sedlerne senere med dokumentation

👉 Du kan læse mere og registrere dit krav her: https://www.nationalbanken.dk/da/fremtidens-kontanter/digital-registrering-foer

👉 Du kan læse mere om de snart værdiløse sedler her: https://nationalbanken.dk/ugyldigesedler

27/05/2026

Stigende boligpriser har også øget interessen for Nationalbankens halvårlige analyse om finansiel stabilitet. Det var tydeligt at mærke på gårsdagens pressemøde. Her præsenterede nationalbankdirektør Ulrik Nødgaard de vigtigste budskaber fra analysen og svarede på spørgsmål fra de fremmødte journalister.

Ulrik Nødgaard havde – ligesom analysen – særligt fokus på de øgede globale spændinger, opbygning af risici på boligmarkedet, udviklingen i boligudlånet og et skærpet trusselsbillede fra bl.a. avancerede cyberangreb. For selvom bankernes indtjening i 2025 fortsat var på et højt niveau og kan være en stødpude til at modgå tab, er der nok at holde øje med:

🌎 Geopolitisk uforudsigelighed øger risiciene for pludselige og kraftige prisfald på de finansielle markeder.

🏘️ Boligpriserne stiger fortsat markant flere steder i landet. Samtidig er der tegn på, at udviklingen i stigende grad drives af forventninger. Selvom boligkøberne overordnet fremstår robuste, er risikobilledet for det københavnske boligmarked skærpet.

⚠️ Cyberangreb er fortsat en af de væsentligste risici for finansiel stabilitet, og det understreger behovet for et stærkt beredskab.

Analysen om finansiel stabilitet udgives hvert halve år og sammenfatter Nationalbankens vurderinger af og anbefalinger til den finansielle stabilitet i Danmark. Finansiel stabilitet er en forudsætning for, at den finansielle sektor kan løse sine samfundskritiske opgaver – også under økonomiske og finansielle kriser.

Ulrik Nødgaards præsentation fra pressemødet kan ses på Nationalbankens hjemmeside: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/taler/2026/nationalbankdirektoer-ulrik-noedgaards-praesentation-af-analysen-finansiel-stabilitet-1-halvaar-2026.

26/05/2026

Med globale spændinger og høj usikkerhed – blandt andet som følge af krigen i Mellemøsten og stigende energipriser – er det internationale risikobillede blevet skærpet.

Nationalbanken vurderer i nye analyse af den finansiel stabilitet i Danmark, at høj indtjening i bankerne giver et robust udgangspunkt – samtidig med at risiciene er taget til.

Cyberangreb er fortsat en af de væsentligste risici for finansiel stabilitet, og det understreger behovet for et stærkt beredskab.

Nationalbanken ser også faresignaler på boligmarkedet. Boligpriserne stiger fortsat markant i København og omegn, og der er tegn på, at prisstigningerne breder sig.

”Når priserne stiger så markant, og vi samtidig ser tegn på, at udviklingen i højere grad er forventningsdrevet, så øges sårbarheden ved et senere fald i priserne. Endvidere ser vi nu klarere tegn på spredning uden for København. Derfor er det afgørende, at der ikke bliver lempet på lånereglerne, som har bidraget til den robusthed, boligejerne har i dag,” siger nationalbankdirektør Ulrik Nødgaard, som præsenterer analysen for pressen kl. 10:00 i dag.

Du kan læse hele analysen her: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2026/globale-spaendinger-stigende-boligpriser-og-cybertruslen-dominerer-risikobilledet

24/05/2026

Du har kun én uge tilbage ❗

… til at indlevere 1000-kronesedler og ældre sedler, før de bliver værdiløse.

Søndag den 31. maj er sidste dag, hvor du kan møde op i en af Nationalbankens tre indleveringssteder i Aarhus, Odense eller København og indløse dine 1000-kronesedler og ældre sedler.

Indleveringsstederne har lukket i pinsen men er åbne igen fra tirsdag og holder også åbent lørdag 30. maj kl. 10-15 og søndag 31. maj kl. 10-14.

Du er naturligvis velkommen til at beholde sedlerne som samlerobjekter – men du skal vide, at efter på søndag mister alle andre sedler end 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler fra den nuværende seddelserie fra 2009 (den med broer og oldtidsfund) deres pålydende værdi.

Når du indleverer dine sedler, skal du huske at forberede og medbringe:
🆔 Fysisk, gyldigt billed-id (fx pas eller kørekort)
🏠 Dokumentation for din adresse (fx sundhedskort)
🖨️ Digitalt udfyldt og printet indleveringsblanket
📄 Dokumentation for sedlernes oprindelse (du kan blive bedt om at dokumentere eller sandsynliggøre, at kontanterne er fremskaffet på lovlig vis).

Det er en god idé at afsætte god tid til at indlevere dine sedler, da der formentlig vil være lang kø ved indleveringsstederne alle dage frem mod fristen.

➡️ Du kan læse mere om, hvordan du indleverer sedler her: https://www.forexvaluta.dk/ugyldige-pengesedler/

➡️ Du kan se alle sedlerne, der bliver værdiløse her: nationalbanken.dk/ugyldigesedler

Photos from Danmarks Nationalbank's post 22/05/2026

Har du pengesedler liggende fra dengang din Nokia-mobil ikke havde kamera – men til gengæld spillet ”Snake”?

Dengang tonerne fra Spice Girls flød gennem din Discman, mens du sad i en oppustelig lænestol og holdt et vågent øje med din Tamagotchi?

Så er det nu, du skal beslutte, om de sedler skal indløses eller gemmes som nostalgiske samlerobjekter. Det er op til dig – så ”Think twice” 🎵.

Sedlerne fra 1997-serien er allerede ugyldige som betalingsmiddel, ligesom sedlerne fra 1944-, 1952- og 1972-serierne – og 1000-kronesedlen fra 2009-serien. De bliver mere en slags ”Wannabe”-kontanter 🎵 – for de mister simpelthen deres værdi overfor Nationalbanken, og du kan derfor hverken bruge dem til at købe plakater eller CD’er. 💿

Vil du indløse dem for deres pålydende værdi, har du travlt! Efter 31. maj er ældre sedler og 1000-kronesedler værdiløse uden mulighed for at ”Turn Back Time”. 🎵 💸

Indtil da kan du aflevere sedlerne på et af Nationalbankens tre indleveringssteder i Aarhus, Odense eller København. Men vent ikke til sidste øjeblik – ”Ready or Not” 🎵, fristen kommer hurtigt.

👉 Husk at medbringe:
• 🆔 Fysisk, gyldigt billed-id (fx pas eller kørekort)
• 🏠 Dokumentation for din adresse (fx sundhedskort)
• 🖨️ Digitalt udfyldt og printet indleveringsblanket

Du kan også blive bedt om at dokumentere, at pengene er fremskaffet lovligt. Det gælder både for danske og udenlandske borgere og virksomheder – uanset om du var til ”Backstreet Boys” eller ”Beastie Boys” 🎵.

➡ Se sedlerne fra 1997-serien og alle andre sedler, der bliver ugyldige, på nationalbanken.dk/ugyldigesedler
➡ Se adresser og åbningstider, og hvad du skal medbringe, på forexvaluta.dk/ugyldige-pengesedler.

21/05/2026

Kundevandring kan blive til en risiko for den finansielle stabilitet, når det er erhvervskunder, der tidligere har været kreditsvækkede, der skifter bank og optager nye lån i deres nye bank.

Det fortæller økonomerne Olivia Helmersen og Sofie Heerup Friis til vært Peter Levring i en ny episode af Nationalbankens podcast om økonomi.

Olivia og Sofie er medforfattere til analysen ”Risikable erhvervskunders skifte mellem banker,” hvor Nationalbanken ser på omfanget og risikoen ved erhvervskunder, der tidligere har været kreditsvækkede i én bank.

Analysen viser, at omfanget af risikable erhvervskunder, der aktuelt skifter bank, er begrænset og ikke i sig selv udgør en risiko for finansiel stabilitet. Men den viser også, at mellemstore banker i højere grad end store banker overtager erhvervskunder, der tidligere har været kreditsvækkede i andre banker.

Udviklingen er relevant at følge, for manglende viden om kundernes historik kan føre til risikoopbygning, hvis risikable kunder i større omfang flytter rundt i sektoren – eller hvis risikoen koncentreres hos enkelte banker.

Olivia sætter i videoen flere ord på, om risikable erhvervskunders skift mellem banker udgør en risiko for finansiel stabilitet.

🎧 Du kan høre hele podcast-episoden her: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/podcasts/episode-140-hvorfor-holder-nationalbanken-oeje-med-risikable-erhvervskunder. Eller der, hvor du ellers foretrækker at høre podcast.

📖 Du kan læse hele analysen om risikable erhvervskunder her: https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/analyse/2026/risikable-erhvervskunders-skifte-mellem-banker

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Adresse


Langelinie Alle 47
Copenhagen
2100