19/09/2016
Dejligt at se gæsterne hænge ud i vores flotte pallemøbler til høstfesten i går!
Vesterbrospejderne har taget initiativ til etablering af Vesterbros Nabopark, som vil blive anlagt ved Enghave kirke. Alle er velkomne!
Fra april til oktober 2015 vil Vesterbrospejderne sammen med naboer og andre interesserede anlægge en smart, moderne, kreativ og smuk byhave ved Enghave kirke, som vi kalder Vesterbros Nabopark. Det er spejdernes gave til Vesterbro. Haven vedligeholdes af et Havelaug. Havelauget bemander et vandingteam som vander haven dagligt i sommerhalvåret. Desuden afholdes jævnligt arrangementer hvor der luge
19/09/2016
Dejligt at se gæsterne hænge ud i vores flotte pallemøbler til høstfesten i går!
20/06/2016
I dag har vores projektleder været i Odense og holde inspirationsoplæg om byhaveprojekter. Vi håber andre har fået lyst til at forsøge sig.
18/06/2016
Så er de første spæde stængler af vores nyplantede rabarber høstet og lagt i fryseren. Klar til at blive tryllet om til lækkerier til vores høstfest i september. Glæd jer!
05/06/2016
Frivillige fra Naboparkens Havelaug vander og holder haven grøn her i sommervarmen. Vi kan sagtens bruge flere hænder. Kontakt os hvis du har en time til overs på en fast ugedag, eller vil være med som ferieafløser.
19/05/2016
Kan du navnene på urterne i Naboparken? Det kan juniorspejderne, som her til aften, øvede sig på dem med deres hjemmelavede natur-vendespil.
13/05/2016
Blåregn i knop og æbletræer i blomst. Der er mange gode grunde til at skyde genvej gennem Naboparken i disse dage. Og skulle man få lyst til at slå sig ned, er man meget velkommen til det. Naboparken har både plæne og pallemøbler.
08/05/2016
Naboparken var med under 'Himmelske Dage'.
Deltagere i festivallen vandrede fra Rådhuspladsen for at få rundvisning i haven.
05/05/2016
Solsikkerne spirer i vindueskarmen. Snart bliver de plantet ud i Naboparken og med lidt kærlig pleje ender de som smukke gule farveklatter mod kirkemuren.
03/04/2016
Foråret er lige om hjørnet, og i dag mødtes havelauget for første gang i den nye sæson. Vi fik givet den tørstige have en ordentlig gang vand, fejet gamle grene og blade sammen, og så fik vi vores fine nye skilt sat op. Vi har stadig plads til flere i lauget, og alle interesserede er velkomne.
03/02/2016
Vi er så stolte af Naboparkens havearkitekt som har skrevet kontakt med Gyldendal. Stort tillykke Boe - vi glæder os til at få den i hænderne.
YYYEEEAAAAHHHH…. Endelig faldt det på plads, efter næsten 4 års arbejde. I dag har vi skrevet kontrakt med Gyldendal Fakta om markedets grønneste bog ”Naturen ind i byen – sådan skaber du oaser på altaner og terrasser” og vi forventer en udgivelse til april 2016. Bogen bliver en billedtung byplante-manual med D.I.Y., solide plantelister til alle tænkelige forhold, og beskrivelser af sund jord og gode krukker. Vi tager udgangspunkt i kompasretning, vindforhold og niveauet på vedligeholdet.
Det er lykkes os at samle nogle kloge hoveder til at give nogle bidrag omkring det helse- og trivselsfremmende ved at skabe natur i urbane miljøer, og jeg vil gerne fremhæve de inspirerende bidrag fra praktiserende læge Lone Bonde Petersen, overlæge Jacob Grindsted og landskabsarkitekt Ann Lilja. Vi venter lige på at vorers gode professor giver endeligt tilsagn på et forord. Der bliver også en gennemgang af vinderne af den eftertragtede
Dansk Landskabspris 2014 (en Altan-alf sag) og Dansk Landskabspris 2015 (SLA Architects), samt en række Altan-alf projekter udført for institutioner og virksomheder. Bogen bliver en
hands-on brugbar og æstetisk grøn sag på ca. 200 sider og lander måske i nabolaget af Kr. 299.- hos boghandlerne.
Fotografer Bl.a. Martin Stampe, Katrine Møbius, Asger Jensen, Marianne Sallingboe, Lene S. Damgaard M.m.fl.
Vi laver nogle små info-drops med uddrag af bogen op til receptionen i slutningen af april.
Boe Sallingboe: ”NATUREN IND I BYEN – Sådan skaber du oaser på altaner og terrasser”.
ISBN 9788702203851 udgives på forlaget Gyldendal Fakta – april 2016....... Tak fordi du læste med så langt. Kh Boe
31/12/2015
2015 blev året hvor vi fik realiseret vores drøm om en have ved Enghave Kirke. Vesterbro Nabopark ønsker alle vores naboer, gæster, sponsorer og samarbejdspartnere et godt nytår. Af hjertet tak for jeres interesse, engagement og opbakning. Vi ses igen til foråret.