24/03/2026
Så er det i dag, der skal stemmes.
Hvis du som jeg ønsker en grøn og økonomisk ansvarlig regering, anbefaler jeg at stemme på Radikale Venstre
Jeg bor i København og stemmer på Samira Nawa
I Københavns omegn kan jeg anbefale Stinus Lindgren
God valgdag
14/03/2026
Kudos til Alternativet og Radikale Venstre for sammen med de røde partier at have gjort valget til et svinevalg og et valg om sikringen af vores børns drikkevand 🫶
Nok er nok. Nu skal der handles - efter at have ladet stå til de sidste 30 år.
28/02/2026
USAs militær smider Anthropic på porten, og skifter til OpenAI efter Anthropic nægtede at bryde egne retningslinjer. Vi burde forsøge at få lokket Anthropic til Europa.
Jeg har i dag downloadet Claude og vil forsøge at bruge den fremfor ChatGPT.
26/02/2026
Klimarådet finder det ikke længere anskueligt, at Danmark vil nå klimamålet i 2030. Det er skandaløst og udtryk for et enormt svigt fra en regering, som både havde eget flertal, et enormt økonomisk råderum og hjælp fra papirantagelser vedr. lavbundsjorder 😔🤯
Link til rapporten i kommentarer
05/02/2026
I stedet for klasser med kun 14 børn foreslår jeg, at man sænker loftet til 24 elever og indfører tolærer ordninger de første år.
S forslaget om "lilleskoler" virker ikke specielt gennemtænkt, hverken i forhold til de sociale fællesskaber, de fysiske lokaler eller sammenlægningen i 4. klasse. 14 elever, hvor der måske kun er 5-6 drenge/piger er for få ifht venner. Der kræver også alt for mange nye lokaler, som det er helt urealistisk og ekstremt dyrt at bygge fx i København. Endelig er det problematisk at gå fra 14 til 28 elever i 4. klasse, når klaserne skal lægges sammen.
Lad os endelig bruge flere penge på folkeskolen - gerne 5 mia. hvis de kan skaffes. Men lad os hellere bruge dem på at sænke klasseloftet til 24 elever hele vejen fra 0-9 klasse og indføre to-lærerordninger de første år. Det giver skolerne langt større fleksibilitet med mulighed for at dele klasserne op i to hold i forskellige timer efter behov - uanset om det handler om ro, differentieret undervisning (som kan variere fra fag til fag) eller andre hensyn.
Jeg hører meget gerne, hvad du mener. Både om S og mit alternative forslag. Har du selv gode/dårlige erfaringer med så små klassestørrelser, og har du andre/bedre forslag til hvordan man kunne forbedre folkeskolen, som vi alle kan blive enige om, at der er behov?
03/02/2026
Kun 17% af danskerne ser USA som allieret, mens 60% ser USA som en modstander. Det kommer til at tage flere præsidentperioder for mere end en ny præsident at genopbygge den tillid til USA, som Trump har smadret - hvis det overhovedet er muligt.
Se målingen og artikel i kommentar.
30/01/2026
I dag overhaler antallet af elbiler på vejene antallet af dieselbiler 💪🏻💚
Ros til de danske politikere (S, R, SF og Ø), som i 2020 lavede aftalen om "Grøn omstilling af vejtransporten". Udover accelereret indfasning af elbiler og udfasning dieselbiler er det også værd at fremhæve udfasningen af plug-in hybrider - også takket være afgiftssystemet 👏🏻
28/01/2026
Vi har indtil nu kun hørt økonomerne forklare, hvorfor vi IKKE skal differentiere momsen. Nu hvor det er besluttet at gøre det fra 2028, må tiden været kommet til at tage ja-hatten på og pege på, hvilken model er bedst. Jeg anbefaler at fjerne momsen på frisk, uforarbejdet frugt og grønt.
Begge modeller (generel sænkning af fødevaremoms og fjernelse af momsen på frugt og grønt) er ineffektive måder at kompensere danskerne pga admin. omk. Fordelen ved at gøre det på frugt og grønt er, at man ændrer de relative priser, hvilket gavner folkesundheden, miljø og klima.
26/01/2026
Tiden er kommet til at få etableret et europæisk kreditkort som alternativ til Mastercard og Visakort. Selv Eurocard er amerikansk (et mastercard i forklædning) 🙄
Vi kunne passende starte med at puste liv i Dankortet igen, i stedet for at lade det dø langsomt. Det er både billigere for de erhvervsdrivende og uafhængigt af USA. What's not to like
22/01/2026
Lektien fra i går er:
1. Soldater skal forblive i Grønland og forstærkes
2. Told trusler fra Trump skal besvares med tilsvarende trusler fra EU
3. EU skal ikke underskrive toldaftalen med USA
4. Europa skal fortsætte oprustning og styrke handelsrelationer med resten af verden.
Indtil videre tegner det til, at det ender godt ifht Grønland, men det kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Tilliden til Trump og USA har lidt uoprettelig skade. Vi kan ikke længere basere noget på tillid og goodwill. Alt skal forhandles ud fra egne interesser og rå magt.
Mens forholdet og tilliden til USA er svækket, kan vi glæde og over, at forholdet og tilliden mellem Grønland og Danmark er styrket, ligesom forholdet og tilliden til vores europæiske allierede 🫶💪