Christianias Byggekontor

Christianias Byggekontor

Del

CHRISTIANIAS BYGGEKONTOR
Byggekontoret er Christianias selvforvaltning, når det gælder de fysiske rammer og infrastrukturen på Fristaden.

30/04/2026

Rettelse til dato og tid:
Afskedsreceptionen er rykket frem til d. 13. Maj kl. 15.00.

Kom til afskedsreception for Louise

Efter mere end 20 år i Christianias sSelvforvaltning Gartnergruppe stopper Louise som tovholder, ildsjæl og grøn vicevært.

Vi holder en uformel afskedsreception i Rejsestalden torsdag d. 14. Maj kl. 14.00 på terrassen.

Her siger vi tak for din enorme grønne indsats for Christiania.

Louise er altid gået forrest og har taget fat med visionært, bæredygtige løsninger og stærkt engagement.
Tak for indsatsen for arbejdsmiljø, fællesskab og fristaden.

Venner, kolleger, håndværkere, samarbejdspartnere og beboere er naturligvis inviteret til at kigge forbi, hygge og fejre Louise.

Vi ses
Grønne hilsner 🌿🌳💚
Christianias Byggekontor

13/01/2026

Servicebesked:

Vandet er lukket i Blå Hus i dag og muligvis også i morgen på grund af et akut vandbrud på hovedledningen i vejen foran Blå Hus. Så snart vi ved mere opdateres opslaget.

Ring eventuelt til Byggekontoret på 32961110 hvis du har spørgsmål.

24/11/2025

Pas på glatte veje og stier!

Der kan være ekstra glat i området, da saltning og grusning blev nedprioriteret på budgetmøderne – beslutningerne træffes ud fra de ønsker og prioriteringer, der kommer fra områderne.

Vi opfordrer derfor alle til at være særligt forsigtige som gående og cyklister.
Hjælp også gerne hinanden lokalt ved at feje eller gruse de områder, I selv bruger. Et tyndt lag grus, sand eller aske kan hurtigt øge sikkerheden for alle.

Tak for hjælpen – og pas godt på jer selv og hinanden!

Mvh.
Christianias Byggekontor
Åbningstider: Hverdage 10.00-15.00
Tlf.: 3296 1110
E-mail: [email protected]

24/10/2025
15/08/2025

MØDE I MEDARBEJDERKLUBBEN

Kære kollegaer!
Medarbejderklubben har behov for at gøre status på vores løn- og arbejdsforhold og tale om fremtiden.
Alle medarbejdere i Selvforvaltningen mødes i Rejsestalden onsdag d. 20. august kl. 16.00.

1. Status på situationen
2. Hvad gør vi?
3. Evt.

Vel mødt i Medarbejderklubben Christianias Selvforvaltning
________________________________________
MEDARBEJDERKLUBBEN er et organiseret arbejdspladsnetværk for alle medarbejdere, der er ansat i Christiania institutioner, drevet af Christianias Fælleskasse.
Klubben arbejder for at sikre de bedst mulige løn- og arbejdsforhold og sikre et godt og udviklende arbejdsmiljø til gavn for at fremme, sikre og udvikle Fristaden Christianias fællesskab.

27/06/2025

Kære nitter,

Vi har begået en mindre fejl her på Byggekontoret ifm. de nye numre til pullert.

De nye numre er:

Nordområdet: 30805215
Grå Hal: 30803966
Parthenon: 30803967

Beklager mange gange forviklingen, og vi håber at opklaringen om nummerforvirringen kan brede sig med vinden.

Mvh.
Byggekontoret

27/06/2025

Så går Byggekontoret så småt på ferie og vil være lukket i hele juli måned.

Byggekontorets akuttelefon vil være åben og du kan kontakte os på telefonnummeret 32961119.
HUSK det er kun, hvis du har brug for akut hjælp i løbet af sommerferieperioden.

Vi ønsker jer alle en dejlig solrig og behagelig sommerferie, og glæder os til at se jer alle igen fra d. 4. august, hvor vi er tilbage.

Varme sommerhilsner fra alle os på Byggekontoret.

20/06/2025

Årets vinder af Havnens Pris er…🥳

CHRISTIANIA! 🏆

Prisen i år går til Christiania for at have gravet Pusher Street op og frigjort gaden fra de tidligere dominerende hashboder, som et led i en ny start for Christiania.

Lukningen har desuden været med til at skabe et tryggere miljø på resten af Christianshavn👏

Vi tager hatten af for jeres store indsats, som i den grad fortjener en hyldest! 💪

SÅ TAK FOR JER! 💛💛💛

Læs mere her: https://tinyurl.com/2ccaatt7

Havnens Pris bliver traditionen tro overrakt på Christianshavnerdagen d. 7. september 2025 i Sankt Annæ Gade.

20/06/2025

Christiania er en BILFRI BY

Pullerten ved Den Grå Hal bliver igangsat og der kommer nye numre!

Efter en lang periode uden pullert, kan vi endelig sætte den i gang med effekt fra d. 1. juli.

Det har været en tung omgang, både økonomisk og administrativt. Bl.a. er pullerten ved Den Grå hal blevet påkørt af to omgange, og da vi ikke har haft mulighed for at bevise, hvem der har påkørt den, har Christiania måtte betale omkostningerne. Et Byggemøde har besluttet at opsætte et kamera ved Den Grå hal, der skal sikre os mod fremtidige påkørsler. Kameraet er indstillet til udelukkende at fange nummerplader og filmer ikke andet.
Byggemødet er stadig af den principielle holdning, at overvågning af det offentlige rum som udgangspunkt er noget der skal undgås.
I samme ombæring har vi opdateret softwaresystemet til pullerten og regnskabsprogrammet. Dette har ligeledes været en administrativ knude af løsne.

Så tak for tålmodigheden i denne proces, vi glæder os ligeså meget som jer til at begrænse trafikken på Christiania mest muligt.
--------------------------------------------------------------------------
Vedrørende opdatering af Christianias pullertsystem og opkrævning af kommende abonnementsperiode 01.06.2025 – 31.05.2026 læs;

Hvis du er Christianit og skal have adgang, men ikke har modtaget en faktura til betaling af abonnement, kan du sende en mail til [email protected] med disse relevante oplysninger: Adresse, navn, mail til fakturering og det tlf. nr. der skal have adgang.
Der kan også betales kontant på Byggekontoret i åbningstiden.

Virksomheder vil modtage en ordrebekræftelse via mail i forbindelse med opkrævning.

Nye numre til pullerterne, som træder i kræft fra d. 1. juli:
- Pullert Grå Hal: 30805215
- Pullert Refshalevej nr. 6: 30803967

Mvh.
Christianias Byggekontor
Tlf.: 32961110
[email protected]

17/06/2025

Michael Paten, vores kollega, kammerat og ven, bliver bisat fredag den 20/6, 2025 kl. 13 i Vor Frelser Kirke.
Paten fik fortjent Den Gyldne Skovl i 2024 fra Christianias Byggekontor som bedste kollega. TAK.
Vi ses gode ven 💔☠️😢

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Internet side

Adresse


Sydområdet 22, Rejsestalden
Copenhagen
1440

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 10:00 - 15:00
Tirsdag 10:00 - 15:00
Onsdag 10:00 - 15:00
Torsdag 10:00 - 15:00
Fredag 10:00 - 15:00