Danmarks Evalueringsinstitut

🌿 Nyt redskab: Styrk arbejdet med børnefællesskaber gennem fælles faglig refleksion i personalegruppen

En pædagog holder samling på en stue i en børnehave, da et barn trækker sig og sætter sig for sig selv. Pædagogen vil gerne skabe mulighed for, at barnet kan være med igen – men samtidig venter de andre børn på, at samlingen skal fortsætte.

Hvis du er medarbejder i et dagtilbud, kan du måske genkende oplevelsen af at stå i en situation, hvor det kan være svært at tilgodese alle børns behov – og måske også de praktiske nødvendigheder omkring dig?

Her er gode rammer centrale. Men hverdagens små og store dilemmaer vil altid være en del af pædagogisk praksis i dagtilbud. Og det er netop de dilemmaer, EVA’s nye redskab tager afsæt i.
Det er udviklet på baggrund af en omfattende undersøgelse af børn i udsatte positioner og kan tages frem, når personalegruppen på et stuemøde eller en temadag yderligere vil styrke arbejdet med børnefællesskaber gennem fælles faglig refleksion.

🔎 Redskabet:
✅ Tager udgangspunkt i genkendelige situationer fra hverdagen i dagtilbud – baseret på EVAs undersøgelse Børn i udsatte positioner i dagtilbud fra 2024
✅Stiller refleksionsspørgsmål til jeres egne erfaringer med handlemuligheder, når det kommer til arbejdet med børnefællesskaber i forskellige situationer og på forskellige tidspunkter af dagen
✅Giver et fælles udgangspunkt for at finde en retning for arbejdet med fællesskaber i jeres praksis

👉 Du finder redskabet her: https://eva.dk/udgivelser/2025/okt/dilemmaer-i-arbejdet-med-boernefaellesskaber

Lyt dig til viden og erfaringer om faglig sparring

Faglig ledelse og evalueringskultur er relevant for arbejdet med at styrke kvaliteten i børnehaver og vuggestuer. Det peger EVA og VIVE på i forlængelse af resultaterne af den nationale undersøgelse af kvaliteten i danske dagtilbud.

Du har nu mulighed for at bruge 21 minutter af sommeren på at lytte dig til viden og erfaringer om faglig sparring. Magasinet EVA TEMA ”Faglig sparring” kan understøtte arbejdet både med faglig ledelse og med evalueringskultur – og ligger nu også klar i en oplæst udgave. Så du kan få viden og perspektiver direkte i din øregang. Og noget der kan drøftes med dine kolleger. https://open.spotify.com/show/1Z8UmX5CqNTzFSqGlB0h1D

Når du har lyttet dig igennem ”Faglig sparring” kan du klikke dig videre i kanalen EVA Input og lytte til den oplæste udgave af magasinerne ”Børnefællesskaber for 0-2-årige” og ”Pædagogisk Relationskompetence”, der også giver perspektiver på nogle af de udfordringer og pædagogiske potentialer, som kvalitetsundersøgelsen peger på.

EVA Input Podcast · Danmarks Evalueringsinstitut · Lyt til viden om pædagogik og dagtilbud fra EVA. Inspiration, input og indblik i forskningen til dagtilbudsledere, pædagogiske ledere, pædagogisk personale, konsulenter og undervisere.

Hvordan ser normeringen ud på en almindelig dag i en børnehave? Det giver VIVE’s og EVA’s nationale undersøgelse af kvaliteten i daginstitutioner for 3-5-årige et indblik i.

Undersøgelsen viser forskelle i normering:

✔️ stuerne imellem
✔️ hen over dagen
✔️ i antal børn pr. uddannet pædagog.

Tallene her giver dig en række nedslag i normeringsbilledet på nationalt niveau:

Læs mere her:
https://eva.dk/udgivelser/2025/maj/kvalitet-i-daginstitutioner-for-3-5-aarige-boern

Der er markant forskel på kvaliteten i danske børnehaver.

Det viser anden og sidste del af den første nationale undersøgelse af kvalitet i kommunale dagtilbud, som EVA og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har gennemført for Børne- og Undervisningsministeriet.

Denne gang er fokus på daginstitutioner for 3-5-årige børn. I undersøgelsen vurderes kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø, og undersøgelsen viser, at:

⭕ I 9 % af børnehaverne vurderes kvaliteten til at være ’god’
⭕ I 63 % af børnehaverne vurderes kvaliteten til at være ’tilstrækkelig’
⭕ I 28 % af børnehaverne vurderes kvaliteten til at være ’utilstrækkelig’

I grafikken nederst kan du se, hvad det betyder, når kvaliteten er god, tilstrækkelig og utilstrækkelig.

Undersøgelsen ser også på børnehavernes rammer og viser blandt andet, at der er forskel på den normering, børn møder - både på tværs af institutioner og hen over dagen.

⭕ På observationsdagen er der i gennemsnit under 4 børn pr. medarbejder i institutioner med færrest børn pr. medarbejder og 11 børn eller derover i institutioner med flest.
⭕ Kl. 11 er der i gennemsnit højest normering med 5,4 børn pr. medarbejder, mens der er 11,8 børn pr. medarbejder kl. 12.30.
⭕ Der er oftere en pædagog til stede om eftermiddagen på stuer vurderet til ’god’ kvalitet sammenlignet med stuer vurderet til ’utilstrækkelig’ kvalitet. Undersøgelsen kan dog ikke med sikkerhed fastslå årsagen til sammenhængen.

Du kan læse mere om kvalitetsundersøgelsen i linket i kommentarfeltet.

Antallet af pædagogiske assistenter i daginstitutionerne er på 10 år steget med 47 % og udgør nu 8 % af det fastansatte pædagogiske personale.

Men hvem er de pædagogiske assistenter?

Det har EVA undersøgt i en analyse. Den viser blandt andet, at:

👩🦰 25 % gennemfører deres uddannelse som pædagogiske assistent, efter de er fyldt 40 år.

🧾 Seks ud af ti pædagogiske assistenter havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse, før de startede på uddannelsen, mens lidt over en fjerdedel (26 %) havde en erhvervsuddannelse.

🚸 Knap en tredjedel (29 %) af de pædagogiske assistenter, der dimitterede i 2013, har uddannet sig til pædagog i 2023.

Find flere tal om de pædagogiske assistenter her 👇👇

Hvad er udslagsgivende, når unge vælger at uddanne sig til lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver? Og hvad står i vejen for dem, der overvejer, men vælger en anden uddannelse?

Det har EVA undersøgt.

De, der har valgt at uddanne sig til lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver begrunder det med:

✅Muligheden for at gøre en positiv forskel for andre
✅Faglig interesse
✅Muligheden for at få et spændende job

Dem, der overvejede en af de fire uddannelser, men endte med at vælge noget andet begrunder fravalget med:

➗Andre uddannelser var mere spændende
➗Arbejdsvilkårene inden for professionen er ikke gode nok
➗Lønnen inden for professionen er ikke god nok.

"Det er tydeligt, at unge, der vælger en professionsuddannelse, gør det med en klar ambition om at gøre en forskel for andre eller bidrage til samfundet. At så mange fremhæver det at gøre en positiv forskel som deres primære motivation, understreger, at udsigten til at få et vigtigt og meningsfuldt arbejde efter uddannelsen spiller en stor rolle for de unge allerede i forbindelse med studievalget. Det er også en væsentlig pointe i forhold til den styrkede praksiskobling, som indgår i den forestående reform,” siger EVA’s direktør Christina Barfoed-Høj.

Selvom de fire uddannelser deler mange fælles tendenser, er der også markante forskelle. For eksempel var muligheden for at få et job, hvor man kan løse store samfundsudfordringer, afgørende for 76 % af de førsteårsstuderende på socialrådgiveruddannelsen. Det er væsentligt flere end på uddannelserne til lærer (46 %), pædagog (52 %) og sygeplejerske (61 %).

Der er også variation i, hvor stor betydning balance mellem arbejdsliv og fritid havde for studievalget. Blandt de studerende på læreruddannelsen (75 %), pædagoguddannelsen (66 %) og socialrådgiveruddannelsen (65 %) var det afgørende, mens kun 39 % af dem, der valgte sygeplejerskeuddannelsen, angav det samme.

Læs mere i minianalysen i kommentarfeltet.

Der er flere og flere studenter i daginstitutionerne.

Der er næsten sket en fordobling af andelen af pædagogmedhjælpere, der har gymnasiet som højest fuldførte uddannelse. Fra 2012-2022 er andelen steget fra 16 % til 30 %.

Det viser EVA’s analyse af, hvilken uddannelsesbaggrund det fastansatte personale i daginstitutionerne har.

Analysen viser også, at pædagogmedhjælpere, der kommer fra gymnasiet, er i daginstitutionerne i kortere perioder. I 2022 har 53 % af pædagogmedhjælperne med gymnasiebaggrund under to års anciennitet. Det samme gælder for lidt over en femtedel (22%) af pædagogmedhjælpere med grundskolebaggrund.

Omvendt har 58 % af pædagogmedhjælperne med grundskolebaggrund mindst 6 års anciennitet, mens det kun gælder 19 % af pædagogmedhjælpere med gymnasiebaggrund.

”Tallene tyder på, at antallet af unge, der bruger deres sabbatår efter gymnasiet som medhjælper i en daginstitution, er stigende. De yngre pædagogmedhjælpere er en gruppe, vi er nødt til at tage alvorligt og regne med som en betydelig del af medarbejderstyrken i daginstitutionerne. De udgør en tredjedel af pædagogmedhjælperne i dag, og pædagogmedhjælperne udgør en tredjedel af de ansatte. Derfor er det en vigtig kommunal opgave at opkvalificere dem, fx med korte kurser eller anden on-boarding, så de fra starten og bedst muligt kan være med til at styrke kvaliteten og dermed børnenes trivsel, læring og udvikling,” siger Dina Theis Madsen, områdechef for dagtilbud på EVA.

Blå og rød stue har fået mere pædagogisk personale, og andelen af pædagogisk uddannede er steget en smule.

Det viser en ny analyse fra EVA, der fokuserer på udviklingen i uddannelsesbaggrundene hos det fastansatte pædagogiske personale i daginstitutionerne i perioden 2012-2022.

Stigningen dækker over, at andelen af pædagoger er faldet svagt, mens andelen af pædagogiske assistenter er steget. Derudover er der flere unge blandt pædagogmedhjælperne og markant færre med pædagogisk uddannelse i daginstitutioner i Storkøbenhavn end i landkommuner.

Hovedresultaterne i analysen er:

📈 Antallet af fastansat pædagogisk personale i de kommunale daginstitutioner er steget fra 42.061 i 2012 til 43.271 i 2022.

👨‍👧‍👧 Fra 2012 til 2022 er andelen af pædagogisk uddannede steget med 3 procentpoint, så det i 2022 var 65 % af det fastansatte pædagogiske personale i kommunale daginstitutioner, der havde en pædagogisk uddannelse.

📉 Pædagogandelen er faldet fra 54% til 53% i samme periode, mens andelen af pædagogiske assistenter er steget fra 5 % til 8 %.

🏙 Daginstitutioner i hovedstadskommunerne har i gennemsnit 60 % uddannet pædagogisk personale, mens landkommuner har 71 %.

Du kan læse hele analysen her:
https://eva.dk/udgivelser/2025/jan/hvem-er-det-paedagogiske-personale-i-daginstitutionerne

Flere ansatte i daginstitutionerne – stadig en tredjedel medhjælpere Ny analyse viser, at daginstitutionerne har fået mere pædagogisk personale. En del er medhjælpere, der ser ud til at komme direkte fra gymnasiet. Derfor bør kommunerne styrke indsatserne for at opkvalificere medhjælperne sideløbende med, at de fortsat arbejder for at tiltrække mere uddannet p...

Hvordan skaber vi en stærk refleksionskultur blandt pædagogisk personale i daginstitutioner?

EVA har spurgt FOA, BUPL, KL om betydningen af hverdagens sparring – og om, hvad de mener om begrebet ”kollegaledelse”.

Læs hele artiklen i det nyeste nummer af magasinet EVA TEMA: Faglig sparring
https://eva.dk/udgivelser/2024/nov/magasinet-eva-tema-29-faglig-sparring

Det børnene oplever i daginstitutionerne, skal vi have et reelt billede af.

Derfor er det problematisk, hvis kommunernes tilsyn med egne dagtilbud giver udtryk for en højere kvalitet, end der rent faktisk er.

Det var budskabet fra EVA's direktør Christina Barfoed-Høj, der var inviteret i P1 Morgen for at give sit perspektiv på en vigtig analyse fra Tænketanken DEA. Den viser, at kommunale tilsyn generelt finder en højere kvalitet end den nationale kvalitetsundersøgelse, som EVA og VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har gennemført. Også når der anvendes det samme observationsredskab.

Selvom der kan være forhold som fx. højt sygefravær, personale med problemer i privatlivet, få uddannede eller andre ting, der kan forklare problemer med kvaliteten, så er det vigtigt, at det ikke smitter af på tilsynsrapporterne, og at kritiske forhold bortforklares. For det centrale er, hvad børnene oplever, og derfor skal observationerne vise det reelle billede af den hverdag, børnene har.

Et reelt billede af børnenes hverdag er også vigtigt, fordi det betyder, at politikere, forældre og forvaltning kan handle på det, hvis der er problemer med legepladsen, for svage kompetencer, for meget sygdom, for lidt personale eller en ledelse, der er underdrejet.

Du kan læse DEA's undersøgelse her: https://dea.nu/publikationer/kvalitet-og-tilsyn

Du finder den nationale kvalitetsundersøgelse her:
https://eva.dk/dagtilbud-for-boern/tilsyn-og-maaling-af-kvalitet/nationale-undersoegelser-af-kvalitet/kvalitet-i-daginstitutioner-og-dagplejer-for-0-2-aarige-2023/national-undersoegelse-viser-svingende-kvalitet-i-daginstitutioner-og-dagplejer-for-0-2-aarige

Og indslaget i P1 Morgen her:
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2025/p1-morgen-11802533022

DAGTILBUDSLEDER: PÆDAGOGERNE GÅR FORAN I HVERDAGEN

I Ryet Børnehus i Værløse lægger dagtilbudsleder Trine Fromberg stor vægt på feedback og fælles faglig refleksion, og det betyder, at medarbejderne kan reflektere fagligt sammen, og får talt om det, de synes fungerer mindre godt.

Samtidig er det vigtigt, at det er de uddannede pædagoger, der sætter dagsordenen for praksis på stuen ved at vælge aktiviteter og organisere dagen. Og så går pædagogerne foran i hverdagssituationer ved fx at give input til, hvordan en ung medhjælper kan understøtte børnenes selvhjulpenhed i garderoben eller åbne børnenes øjne for hinanden ved fx at fokusere på fælles interesser.

Du kan læse mere om arbejdet med at skabe en fælles faglig forståelse i Ryet Børnehuse i det nyeste nummer af EVA TEMA - et magasin til pædagoger og medhjælpere i dagtilbud, hvor du kan holde dig opdateret med den nyeste viden fra forskningen og faglige eksperter om relevante temaer for dit dagtilbud.

Dagtilbudsleder: Pædagogerne går foran i hverdagen Pædagogerne vælger aktiviteter og organiserer dagen, og de giver fx input til, hvordan unge medhjælpere kan understøtte selvhjulpenhed og hjælpe børnene med at få øje på hinanden, siger dagtilbudsleder i Ryet Børnehus, Trine Fromberg.