Europa-Parlamentets moderationspolitik på de sociale medier
Velkommen, og tak for din interesse i vores indhold! Udvis respekt for alle. Deltag konstruktivt.
Europa-Parlamentet er direkte valgt af
borgerne i 27 EU-medlemslande
Kontorets opgave i Danmark er at informere og skabe opmærksomhed om Europa-Parlamentet og dets 15 danske medlemmer Vi er fast besluttede på at garantere et respektfuldt mødested, hvor der foregår en livlig debat om vores indlæg. Vær opmærksom på følgende, når du skriver dine kommentarer:
1. Vi sætter stor pris på, at vores sid
e samler folk både i og uden for Europa til samtaler om EU, dets politik, og hvad der foregår i Parlamentet. Vi er meget glade for at se forskellige politiske synspunkter repræsenteret på denne side, da det afspejler selve karakteren af Europa-Parlamentet, hvor der skal være plads til forskellige meninger. Vær venlig over for alle debatdeltagere, og udvis respekt for andre brugere, offentlige personer og de folk, du kommunikerer med.
2. Afhold dig fra at skrive kommentarer, der er upassende eller skaber et usikkert debatmiljø. Blandt andet er følgende ikke tilladt:
• At bruge krænkende sprog, herunder (men ikke begrænset til) fornærmelser, hadefulde eller fjendtlige bemærkninger, opfordring til vold samt bemærkninger, der diskriminerer på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.
• Pornografi og nøgenhed.
• Opslag, der reklamerer for dig selv, dine tjenester, din hjemmeside, dine profiler på de sociale medier, dit lokalsamfund, dine projekter eller din virksomhed.
• At bede om penge eller om et visum.
• At søge job eller meddele, at du er ledig på jobmarkedet.
• Spam og indlæg, der ikke vedrører emnet.
• Links til sider eller videoer, navnlig hvis de ikke vedrører emnet for opslaget.
• Vildledende tilbud eller erklæringer, der fremmer tredjepartsvirksomheder eller -tjenester.
• Kommentarer, der er del af en politisk kampagne eller støtter en kandidat eller et parti. Denne liste er ikke udtømmende, og indhold, der strider mod vores moderationspolitik, vil blive fjernet. Gentagne overtrædelser vil føre til forbud mod at poste yderligere kommentarer.
3. Du er velkommen til at kommentere vores indlæg eller besvare spørgsmål fra andre brugere. Giv dit synspunkt til kende, men hold det kort. Vær konstruktiv, ikke modarbejdende. Oplys folk om dine synspunkter, og overbevis dem med argumenter og faktuelle oplysninger. Vær engageret, ikke aggressiv. Opsøg ikke konsekvent personer, som du er uenig med, for at angribe deres holdninger gennem svar på deres kommentarer på vores side.
4. Vi forbeholder os retten til at moderere kommentarer. Vi er af den faste overbevisning, at vores side bør være et sikkert og imødekommende sted, hvor alle kan føle sig trygge ved at dele deres synspunkter. For at skabe et sikkert mødested kan vi skjule eller slette kommentarer, og brugere kan forbydes adgang, hvis de overtræder vores moderationspolitik.
5. Spam vil blive fjernet. Bemærk venligst, at vi ikke vil tolerere spam, da koordinerede kommentarer, der ikke vedrører emnet, gør det vanskeligt for andre at deltage i en debat og give udtryk for deres synspunkter om de emner, der behandles i vores opslag. Vær opmærksom på, at hvis du under flere af vores opslag skriver den samme besked, der ikke vedrører emnet, enten individuelt eller som en del af en koordineret gruppe, vil vi betragte det som spam og fjerne og/eller filtrere det ud. Folk, der spammer, kan blive blokeret fra vores side.
6. Ingen vildledende oplysninger. Selv om vi hilser forskellige synspunkter velkommen, vil vi ikke tolerere desinformationskampagner eller vildledende oplysninger, der har til formål at skade nogen eller opnå fortjeneste, uanset om det er ulovligt eller ej. Tjek dine kilder, inden du poster, da vi skjuler eventuelle kommentarer, der fremmer konspirationsteorier og forsøger at vildlede andre. Vi vil overveje at udelukke brugere, der gentagne gange bryder reglerne. Har du et spørgsmål? Spørg endelig. Vi vil forsøge at besvare direkte spørgsmål så hurtigt som muligt. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål og kommentarer. Vi glæder os til dit bidrag. Vær med, og deltag i en livlig debat! Tak! Følg os også
- på Twitter @EPiDanmark
- i vores nyhedsbrev EP-Nyt
- på instagram @epidanmark
- på Linkedin @Europa-Parlamentet i Danmark
- på hjemmesiden www.europarl.dk
1 dag – 5 taler – 5 medlemmer af Europa-Parlamentet
Til Europadagen holdt flere af vores danske parlamentarikere en tale for at markere, hvor vigtigt det europæiske fællesskab er.
Morten Løkkegaard slog fast, at vi ikke må gå på kompromis med de værdier, vi tror på i Europa. Frihed, demokrati og retsstat er et stærkt fundament for vores arbejde.
Tak for at være med til at markere dagen sammen med os.
13/05/2026
Kristi Himmelfartsdag betyder helligdag, og det betyder en kort arbejdsuge i Europa-Parlamentet. Men du skal ikke snydes for et nyhedsbrev.
For I denne uge indgik Europa-Parlamentet og Ministerrådet en aftale, der skal sikre europæernes adgang til medicin som f.eks. insulin, vacciner og antibiotika.
Derudover landede en ny lov, der giver mere indflydelse til voksne, der har brug for hjælp i forbindelse med blandt andet lægehjælp, bopæl og handel af ejendom.
Og så samles Parlamentet i næste uge til majplenar – bliv klogere på det hele i denne uges EP-Nyt: www.europarl.dk/epnyt17
13/05/2026
Nu har alle efterhånden vist, hvordan de så ud i 90'erne
Så her kommer vores svar. Det var en tid med pastelfarver, papirbunker og store forandringer. Helt konkret tog det europæiske samarbejde en ny form med Maastricht-traktaten, som gav mere magt og definerede bevægelsen fra et økonomisk fællesskab til en politisk union.
12/05/2026
Hvor går man hen, når Trump giver en klump i maven?
Spørgsmål som disse fylder. Måske er det eleverne i din klasse, der spørger. Og hvad svarer man?
I Europa-Parlamentet ved vi, at i disse tider er det vigtigt at holde fast i drømme, i håbet og styrke de fællesskaber, vi har.
Det er det, EU er bygget på: En drøm om et stærkt fællesskab, der skal få os til at tale bedre sammen og lade være med at bekrige hinanden.
Europa-Parlamentet har sammen med skuespiller Jesper Ole Feit Andersen dykket ned i historien bag EU, og hvilken drøm Robert Schuman havde for Europa.
Brede skuldre og nærmest endnu bredere slips – det var Europa-Parlamentet i 80’erne
Det var et parlament i udvikling, hvor samarbejdet blev styrket, og Parlamentet fik større indflydelse.
10/05/2026
EU-budgettet forklaret på 1 minut
Parlamentet har vedtaget deres forhandlingsgrundlag for nyt EU-budget, så nu går forhandlingerne for alvor i gang.
Men hvad betyder det egentlig for dig og mig?
Ret mange ting. EU-budgettet er med til at præge din hverdag.
Se med og bliv klogere.
09/05/2026
08/05/2026
Forbud mod AI-systemer, der skaber seksuelt indhold uden samtykke
Det skal ikke længere være muligt at bruge digitale systemer til at generere nøgenbilleder af folk uden deres samtykke. Det er Parlamentet blevet enige med Rådet om.
Told og handel med USA, hvordan gør vi lige det? Ja, det er Parlamentet ved at finde ud af.
Du kan blive klogere på det og meget mere via denne uges EP-Nyt.
Kornede optagelser og nye demokratiske skridt – det var Europa-Parlamentet i 70’erne
Danmark blev en del af klubben. Det første direkte valg til Europa-Parlamentet fandt sted, og dermed blev der skabt en stærkere forbindelse til borgerne.
06/05/2026
Ved du ikke, hvilken dag det er på lørdag?
Det er Europadagen!
Dagen hvor vi hylder fællesskabet, demokratiet og det sammenhold, vi har i Europa.
Vi flager for, at de europæiske lande fandt sammen i et handelsfællesskab efter flere århundreder med krig i Europa.
Så når du vågner på lørdag, så send en kærlig tanke til det projekt, der har været med til at holde fred mellem EU-landene siden 1945🇪🇺🇪🇺
05/05/2026
Sort-hvide billeder, lange taler og begyndelsen på et europæisk samarbejde
Her blev grundstenene lagt, og det i en tid, hvor visionerne var store, og tempoet lidt mere … roligt. Man kan næsten høre papirerne rasle, lugte den røgfyldte luft og mærke alvoren i rummet.