Statens Kunstfond

Statens Kunstfond

Del

Statens Kunstfonds officielle profil med nyheder om dansk arkitektur, litteratur, billedkunst, film, scenekunst, musik og kunsthåndværk og design

Følg med i Statens Kunstfonds arbejde i Danmark og udlandet her. Du må gerne kommentere, men indlæg kan blive slettet, hvis de ikke overholder regler for god tone. På Statens Kunstfonds hjemmeside kunst.dk kan du finde alle de tilskud, der administreres af Statens Kunstfond. Her kan du også finde oversigter over initiativer og tilbud inden for hvert af kunstområderne: arkitektur, billedkunst, film, litteratur, kunsthåndværk & design, musik og scenekunst.

30/04/2026

I løbet af de sidste fire dage har 1.214 kunstnere modtaget et arbejdslegat✨

Vi har i alt uddelt 115.475.000 kroner til kunstnere inden for arkitektur, billedkunst, film, litteratur, kunsthåndværk og design, musik og scenekunst - og ovenfor kan I se et udsnit af de kunstnere, der har modtaget de største legater.

Om uddelingen fortæller vores bestyrelsesleder Niels Krause-Kjær:

”At uddele arbejdslegater er en helt central del af Statens Kunstfonds virke, og vi er glade for endnu engang at kunne give dygtige kunstnere arbejdsro til at skabe ny kunst. Udvalgene er taknemmelige for at kunne fremme kunsten gennem arbejdslegater, der i kunsternes hænder kan blive til vigtige og relevante værker, som skaber gode kunstoplevelser for borgere i hele landet. Jeg vil gerne sige tak til alle dem, der har sendt en ansøgning om et arbejdslegat.”

Legatudvalgene har samlet set læst og behandlet 5.516 ansøgninger. Dyk ned i årets uddeling af arbejdslegater via link i kommentarfeltet 👇

16/04/2026

Her er de nye hædersmodtagere ✨

Syv kunstnere bliver dette forår udpeget til hædersmodtagere:

🔸 Alev Siesbye (kunsthåndværk og design)
🔸 Erling Jepsen (litteratur)
🔸 Ion Sørvin (billedkunst)
🔸 Ole Søndergaard (kunsthåndværk og design)
🔸 Roald Als (kunsthåndværk og design)
🔸 Rolf Søborg Hansen (scenekunst)
🔸 Susanne Bier (film)

Det er Statens Kunstfonds repræsentantskab, som efter indstilling fra legatudvalgene tildeler hæder til kunstnere, der har en sådan kunstnerisk produktion bag sig, at de har placeret sig afgørende som kunstnere.

Læs om uddelingen via link i kommentarsporet 👇

09/03/2026

I 2025 har vi uddelt 631 mio. kr. til kunst for børn og unge, talentudvikling, kunst i det offentlige rum, dansk kunst i udlandet, arbejdslegater, hæder og meget andet.

I vores årsberetningsvideo kan du se et lille udpluk af de mere end 6000 forskellige projekter, aktiviteter og kunstnere, vi har støttet i løbet af året💫

Og er du mere nysgerrig, kan du finde vores statistik, tildelingsliste og årsregnskab på kunst.dk → Om os → Forskning og publikationer.

22/01/2026

”Kunsten må gerne være en sten i skoen.”

D. 1. januar tiltrådte forfatter og journalist Niels Krause-Kjær som bestyrelsesleder for Statens Kunstfond - en opgave han betragter som en slags værnepligt. Han var derfor heller ikke tvivl om, at han ville takke ja, da kulturministeren ringede og tilbød ham posten.

Selvom han er helt ny i rollen, har han gjort sig nogle tanker om, hvad kunsten kan, og hvilken rolle Statens Kunstfond spiller i den sammenhæng.

Læs hele interviewet via link i kommentarfeltet 👇

27/12/2025

Fra årsskiftet byder vi velkommen til 30 nye medlemmer af projektstøtteudvalgene. Samtidig tiltræder Niels Krause-Kjær som bestyrelsesleder i Statens Kunstfond.

Se alle de nye udvalgsmedlemmer via link i kommentarfeltet 👇

19/12/2025

Årets præmieringer 2025 ✨

Vores legatudvalg har en unik indsigt i, hvad der rører sig indenfor kunstarterne. Derfor præmieres hvert år et antal aktuelle kunstnere og nye værker, som fortjener særlig opmærksomhed.

I 2025 har legatudvalgene præmieret i alt 24 værker indenfor film, kunsthåndværk og design, billedkunst, scenekunst, litteratur og arkitektur.

Se alle årets præmieringer via linket i kommentarerne.

Foto af Johan Rosenmunthe, værk af Julie Bitsch.

10/12/2025

Maren Uthaug bruger fortællingens magt til at vende samfundet på hovedet 🌍

Hun gør os klogere på det samfund, vi lever i, de uligheder, vi accepterer, og de privilegier, vi vælger ikke at forholde os til.

Vi har talt med arbejdslegatsmodtageren om at gå i armkrog med sine læsere, om fortællingens magt – og om at læse knaldromaner til kl. fem om morgenen.

Læs hele interviewet via linket i kommentarerne 👇

📷 Sara Galbiati

Photos from Statens Kunstfond's post 09/12/2025

I går modtog Lars von Trier Holbergmedaljen ved en reception. I den anledning havde von Trier skrevet en tale til Ludvig Holberg, der blev læst op af Louise Vesth – von Triers faste producer gennem mange år. Den kan du læse her 🎭

Receptionen foregik, som den gør hvert år, på Admiral Gjeddes Gaard i det centrale København, da det er her, Ludvig Holberg underviste tilbage i begyndelsen af 1700-tallet.

Holbergmedaljen uddeles hvert år til en person, der har et åndeligt slægtskab til Ludvig Holberg.

📷 Casper Sejrsen, Zentropa og Christian Geisnaes.

03/12/2025

Holbergmedaljen 2025 går til Lars von Trier 🏅

På Ludvig Holbergs fødselsdag, den 3. december, uddeles Holbergmedaljen hvert år til en person, der har et åndeligt slægtskab til Holberg. I år tildeles den Lars von Trier, den 69-årige filminstruktør og manuskriptforfatter, der har givet os værker som ‘Riget’, ‘Idioterne’, ‘Dancer in the Dark’ og ‘Melancholia’.

Holbergkomiteen tildeler Lars von Trier medaljen “for et kompromisløst filmdramatisk forfatterskab, der har bidraget til genereringen af et nyt filmsprog og har sat nye standarder for grotesk satire og ekstrem realisme, absurd komik og smertelig alvor.”

Holbergmedaljen blev indstiftet i 1934 og er lige siden blevet uddelt hvert år til en person, der har markeret sig i den holbergske ånd. Lars von Trier kommer i selskab med andre modtagere som Karen Blixen (1949), Halfdan Rasmussen (1986), Anders Matthesen (2008), Helle Helle (2019) og Frederik Cilius (2023).

Læs mere om Lars von Trier og Holbergkomiteens begrundelse via linket i kommentarerne.

📷 Casper Sejersen, Zentropa

13/11/2025

Otte værker inden for litteratur præmieres 📚✨

Vi kan nu løfte sløret for de otte værker, som Legatudvalget for Litteratur har valgt at præmiere i år.

Det litterære niveau i Danmark er højt, og udvalget har valgt værker, der på hver sin måde insisterer på litteraturens egenart og særlige måde at formidle viden. Det er værker, som gør os klogere og bidrager til sprogets dynamik, om det så gælder lyrik, prosa, børnebøger, fagbøger eller oversættelser. Værker, der fortjener særlig opmærksomhed:

🔹 Digtsamlingen ”Delta” af Lene Henningsen
🔹 Digtsamlingen ”Lysninger” af Peter Clement Woetman
🔹 Romanen ”Habitat” af Theis Ørntoft
🔹 Fagbogen ”Højskolevævning og kvindeliv i Askov” af Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsen
🔹 Den illustrerede børnebog ”Bare jeg kunne gøre det hele om” af Anne Sofie Hammer og Signe Kjær
🔹 Graphic Novel for børn og unge ”KH Misha” af Askel Aden
🔹 Oversætteren Francois-Eric Grodin for oversættelsen af Franz Fanons ”Sort hud, hvide masker”
🔹 Oversætteren Jonathan Overvad Ploug for oversættelsen af Frederike Mayröckers ”Patos og Svale”

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i København?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Internet side

Adresse


H. C. Andersens Boulevard 2
København
1553

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 16:00