I dag var landsforperson, Anne Vikkelsø, i RadioIIII i programmet Morgen.
Hun satte ord på det, vi alle desværre oplevede tidligere på ugen: At pressemødet om den nye regering ikke blev tegnsprogstolket, selv om alt var klar til det.
Se med her, hvor vi har oversat interviewet til tegnsprog.
Programmet kan høres her: https://radio4.dk/podcasts/radio4-morgen/torsdag-d-4-juni-kl-6-7
Danske Døves Landsforbund
Danske Døves Landsforbund er en menneskerettighedsorganisation, der arbejder for døves ret til tegnsprog – både nationalt og internationalt.
Det gør vi, fordi tegnsprog er nøglen til at opnå fuld ligestilling og deltagelse i samfundet for døve.
Tag med på en helt særlig tur til Æbelø 🌿
Onsdag den 8. juli inviterer vi til en unik heldagstur til den fredede og privatejede ø Æbelø på Nordfyn.
Vi er meget glade for, at Aage V. Jensens Naturfond har givet os en sjælden tilladelse til at besøge øen uden for deres egne guidede ture.
Turen bliver ledet af den erfarne guide Ulla Jørgensen, og der er selvfølgelig tegnsprogstolk med undervejs.
Æbelø er et naturreservat, hvor naturen får lov til at passe sig selv. Her kan du opleve et rigt dyreliv med blandt andet dådyr, mufloner, fugle og den store havørn. En helt særlig naturoplevelse.
Praktisk information
📅 Dato og tid: Onsdag den 8. juli kl. 09.45 til 17.00
📍 Mødested: Parkeringspladsen ved Lindøhoved
Vestre Havnevej 9B, 5400 Bogense
Vi går ud i vandet kl. 10.00, så kom i god tid. Tidevandet venter ikke, og vejene derud er små.
Turen er på ca. 15 til 18 km. Det er en god idé at være vant til at gå langt eller træne lidt op inden. Der er ingen toiletter på øen.
Gratis for medlemmer af DDL
Tilmelding: https://deaf.nemtilmeld.dk/189/
Vi glæder os til en dejlig dag i naturen sammen med jer 🌊🌱
INGEN TEGNSPROGSTOLKNING TIL DAGENS PRESSEMØDE KL 16:00 😡😡😡
Her til morgen kunne man under breaking news se, at der i dag er pressemøde på Marienborg, hvor den nye regering og regeringsgrundlaget skal præsenteres.
Vi ringede hurtigt til Statsministeriet og bad om en forsikring for, at det bliver tegnsprogstolket.
Svaret var: Det har vi ikke ressourcer til nu! Det svar forstod jeg ikke. Vi havde sikret os, at Døvefilm stod klar med tolke til at dække pressemødet og lynhurtigt kunne stable Tegnsprogstolkning på benene i samarbejde med DR.
Jeg oplyste, at tegnsprogstolkning blot krævede et opkald til Døvefilm, det kunne næppe lægge beslag på mange ressourcer.
Så lød svaret: Vi har besluttet, at det ikke skal tolkes til tegnsprog. I kan læse regeringsgrundlaget på vores hjemmeside senere. Og pressemødet omhandler ikke samfundskritisk information.
Jeg er ærlig talt målløs og chokeret. Magen til ignorance fra pressens ministerium skal man lede længe efter.
Alt var gjort klart. Det handler om bevidst modstand mod at have tegnsprogstolkning på skærmen.
Jeg håber ikke denne episode, er med til at lægge linjen for den nye regerings social- og handicappolitik.
🌊 Tag med på SUP i Bork Havn - tilbud til alle medlemmer 🌊
Har du lyst til en aktiv og hyggelig dag på vandet sammen med andre? Så inviterer vi til to gratis SUP-oplevelser for medlemmer ved Ringkøbing Fjord.
Du får 3 timer med professionel instruktør, som guider dig trygt gennem hele oplevelsen. Uanset om du er nybegynder eller har prøvet SUP før, er der plads til dig.
Vælg den dato der passer dig:
📅 Søndag d. 5. juli 2026 kl. 10.30–14.00
👉 Tilmelding: https://deaf.nemtilmeld.dk/187/SUP
⏰ Tilmeldingsfrist: Fredag d. 19. juni 2026 kl. 09.00
📅 Lørdag d. 8. august 2026 kl. 10.30–14.00
👉 Tilmelding: https://deaf.nemtilmeld.dk/188/SUP
⏰ Tilmeldingsfrist: Lørdag d. 25. juli 2026 kl. 09.00
📍 Begge dage foregår hos Westwind, Bork Havn, Bryggen 10-12, 6893 Hemmet
På dagen arbejder vi med teknik og balance, og der er fokus på både læring og hygge.
Det kan du glæde dig til:
• Introduktion til sikkerhed, vind og vejr
• Øvelser og lege på vandet
• Alt udstyr er klar ved ankomst
Du skal medbringe skiftetøj, håndklæde, solcreme, vand, sko der kan tåle vand og godt humør.
👉 Medlemmer under 18 år skal være sammen med en voksen.
Vi glæder os til to gode dage på vandet med smil og grin 💦
Hotlinen har åbent i aften kl. 19-21 💻
Klik ind her: https://ddl.dk/hotlinen-samtaler-paa-tegnsprog/ -med-os
01/06/2026
Det nye nummer af Døvebladet ligger klar nu 🖥️
Temaet er: Fremtiden for tegnsprog 🙌
Bladet er tilgængeligt her: https://ddl.dk/doevebladet-magasin/doevebladet-02-2026/
Adgangskoden er sendt ud på mail i dag. Har du som medlem ikke modtaget adgangskoden, så skriv til [email protected].
Adgangskoden for årets første nummer af Døvebladet er desuden fjernet, så alle kan frit læse dette nummer.
Efter omlægningen fra det fysiske blad til de digitale blad har DDL fået blandede tilbagemeldinger fra medlemmerne. Flere savner det fysiske blad, og nogle oplever udfordringer med adgangskoden. Hovedbestyrelsen vil på det kommende HB-møde i juni drøfte, hvad der eventuelt bør justeres fremover.
Danske Døves Landsforbund deltager også i dette års Folkemøde på Bornholm og er bl.a. medarrangør af en paneldebat om “Forsinkelse”, som er et vilkår for mange af vores medlemmer; du når ikke at få tolk til en vigtig jobsamtale og du misser en jobmulighed. Du får ikke tolk i rette tid til en vigtig og kritisk lægesamtale - det kan koste på helbreddet og i værste fald være livstruende. Du får ikke tolk i rette tid til din uddannelse og sådan kunne vi blive ved.
Vi kommer til at sætte fokus på, hvad forsinkelse har af konsekvenser for os døve sammen med vores gode samarbejdspartnere CFD og Castberggård.
🌿 Saunagus i Aabenraa – to muligheder for forkælelse og fællesskab 🌿
Vi inviterer vores medlemmer til ikke bare én, men to skønne aftener med saunagus, afslapning og hyggeligt samvær i Arena Aabenraa. Vælg den dato der passer dig bedst, eller kom med begge gange 😊
💙 Gratis for medlemmer
🤝 Tegnsprogstolk og livredder er til stede
📅 Lørdag 18. juli 2026 kl. 17.00 – 19.00
📍 Arena Aabenraa, Hjelm Allé 3
👉 Tilmelding: https://deaf.nemtilmeld.dk/185/
🗓 Tilmeldingsfrist: 8. juli kl. 09.00
📅 Lørdag 29. august 2026 kl. 17.00 – 19.00
📍 Arena Aabenraa, Hjelm Allé 3
👉 Tilmelding: https://deaf.nemtilmeld.dk/186/
🗓 Tilmeldingsfrist: 18. august kl. 09.00
Vi mødes i forhallen ved indgangen til svømmehallen lidt før kl. 17, hvor vi byder velkommen. Herefter er der omklædning og bad, så alle er klar.
Begge aftener byder på:
• Saunagus med forskellige dufte
• Varmtvandsbassin
• Spa
• Infrarød sauna
Husk at tage 2 håndklæder med, ét til at sidde på i saunaen og ét til fødderne. Tag også en flaske vand med.
Vi glæder os til nogle dejlige og afslappende aftener sammen med jer 🌊
26/05/2026
🚴♀️ Kom med til Mangfoldighedsetapen - der vil være tegnsprogstolke til stede ved arrangementet👋
Lørdag den 13. juni 2026 inviterer Hverdagsaktivisterne til Mangfoldighedsetapen i forbindelse med Copenhagen Sprint. Her er der plads til alle, uanset hvem du er og hvordan du deltager 🙌
Du kan cykle med eller bare være med til at heppe, når vi sammen skaber en festlig dag i Københavns gader.
Vi varmer op fra kl. 12.30 med musik og god stemning, og kl. 13.30 cykler vi afsted i fællesskab. Ruten er 10 km, og du kan tage den i dit eget tempo. Det er også muligt at hoppe til og fra undervejs.
Arrangementet sætter fokus på fællesskab, tilgængelighed og plads til forskellighed.
Efter løbet samles vi til sandwich og hyggeligt samvær.
👉 Læs mere og tilmeld dig her:
https://handicap.kk.dk/kalender/oplaeg-og-arrangementer-for-alle/kom-med-til-mangfoldighedsetapen
DDL, der ikke er arrangør af arrangementet, men ønsker alle deltagere god fornøjelse.
Kom med til Mangfoldighedsetapen | Handicap Kom og vær med, når Hverdagsaktivisterne inviterer til Mangfoldighedsetapen under Folkecykelløbet den 13. juni 2026.
Hotlinen lukket i aften pga. 2. pinsedag 🌳
Åben igen den kommende mandag.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Sted
Internet side
Adresse
Blekinge Boulevard 2
Copenhagen
2630
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 10:00 - 14:00 |
| Tirsdag | 10:00 - 14:00 |
| Onsdag | 10:00 - 14:00 |
| Torsdag | 10:00 - 14:00 |
