05/06/2026
4. juni var den gal igen - torden og lyn ramte Aalborg og et lynnedslag tændte ild i en kæmpestor benzintank på havnen i Aalborg ⛈️🌩️🔥
Dette kunne lyde som noget, der faktisk var sket med det vejr vi havde den 4. juni, men heldigvis var det kun en øvelse, og scenen for årets anden store samarbejdsøvelse imellem Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Hjemmeværnet Nordjylland, Port of Aalborg samt vores trofaste frivillige figuranter.
Der var rigeligt med opgaver i dette scenarie. Aktivister protesterede og med den massive varme sådan en eksplosion og efterfølgende brand skaber, var der mange tilskadekomne. I en lastbil, som kørte på havnen, blev chaufføren voldsomt forskrækket ved eksplosionen og kørte galt, hvilket gave spild/forurening i havnen og flere tilskadekomne. En krævende indsats som gav mange dilemmaer, men også mange gode løsninger på disse, veludført af sektorernes indsatsledere og udførende personale.
Formålet med øvelsen er at styrke samarbejdet mellem de involverede myndigheder samt at træne håndteringen af større og komplekse hændelser, hvor flere beredskabsaktører skal arbejde tæt sammen.
Øvelsen forløb superfint, og fra sektor SUND fik vi mulighed for at fokusere på:
- Overlevering og flow på BHPL.
- Placering og oprettelse/indretning af behandlingsplads.
- Psykosocialt beredskab (aktivering kommunalt).
03/06/2026
Tak for invitationen til Lendum Skole, hvor paramediciner Niels Thomas har været ude og gøre sine DPV-hoser endnu grønnere i forbindelse med deres karrieredag🍀
- Det er altid hyggeligt at møde børn på den måde. De er nysgerrige, stiller en masse spørgsmål og vil rigtig gerne rode med alt udstyret. Jeg tænker, vi har mindst et par gode kolleger der om en 15-20 år, siger Niels Thomas 😅
03/06/2026
🚑 Bliv 1-1-2 Akuthjælper i Dit Lokalområde – Vi Søger Nye Frivillige Nu!
1-1-2 akuthjælperordningen er en udvidet frivillig førstehjælpsindsats, der rykker ud, når sekunderne tæller. De gør en livsvigtig forskel i lokalområdet.
⭐ Hvad laver en akuthjælper?
Som 1-1-2 akuthjælper bliver du alarmeret via sms, når der opstår akut sygdom eller mindre tilskadekomst i dit nærområde. Du yder førstehjælp, skaber tryghed og hjælper, indtil ambulance eller akutbil ankommer.
🎓Uddannelsen
Du får et udvidet førstehjælpskursus, hvor du lærer:
• Hjerte-lunge-redning
• Brug af hjertestarter
• Måling af blodsukker
• Førstehjælp ved fremmedlegeme i halsen
• Brug af iltudstyr
• Og meget mere
📍 Hvem kan blive akuthjælper?
• Er over 18 år
• Har ren straffeattest
• Er fysisk og psykisk robust
• Er bosiddende i et af følgende områder:
Vest: Frøstrup, Vorupør, Agger, Karby, Øster Assels/Sillerslev
Øst: Gedsted, Øster Hurup/Als, Mou/Egense, Østervrå, Ålbæk.
Bor du ikke i et af disse områder, men vil gerne bidrage som frivillig, har vi to andre ordninger, du kan overveje: https://dpv.rn.dk/Frivillige
📅 Uddannelsesforløb
Der er 8 obligatorisk undervisningsdage. Find oplysninger og tilmeld dig: https://dpv.rn.dk/Frivillige/1-1-2-Akuthjaelpere
Der er ansøgningsfrist den 1. september. Find kontaktoplysninger på linket herover.
01/06/2026
🆘🚑 Nyt Præhospitalt Indeks styrker kvalitet og ensartethed i visitation på tværs af regioner
Efter tre års arbejde har vi nu taget et nyt, nationalt Præhospitalt Indeks i brug til visitation ved landets AMK-vagtcentraler. Indekset markerer et vigtigt skridt i den fortsatte udvikling af den sundhedsfaglige visitation og erstatter det tidligere Dansk Indeks.
Det reviderede Præhospitale Indeks:
✔️er udviklet i tæt samarbejde med de lægevidenskabelige selskaber og øvrige faglige bidragsydere
✔️hviler på et solidt og tidssvarende fagligt grundlag
✔️er gjort mere enkelt og gennemskueligt for at understøtte hurtig forståelse af patientens situation
✔️skal anvendes i alle vagtcentraler i alle regioner og bidrager dermed til øget ensartethed på landsplan.
Indekset er et fagligt beslutningsstøtteværktøj, der hjælper sundhedsfaglige medarbejdere i AMT-vagtcentralerne med at vurdere hastegrad og behandlingsbehov. Det er ikke et facit, men et redskab, der skal bruges sammen med klinisk erfaring, faglig dømmekraft og kendskab til patientens situation.
Formålet er at sikre, at patienter får den rette hjælp på rette tidspunkt – uanset hvor i landet de ringer fra, og uanset hvor behandlingen efterfølgende foregår. Dermed understøtter indekset både høj kvalitet og patientsikkerhed i den præhospitale indsats.
På billedet ses medarbejdere fra AMK-vagtcentralerne i alle regioner, som er med til at omsætte det nye indeks til praksis i den daglige visitation. Tak for jer og den indsats I yder! 🙏
23/05/2026
Tak for i dag til alle karnevalsgæster. I gjorde det sgu godt 🥳
300 af jer var omkring vores fremskudte skadestue primært til tjek for et lidt for lystigt indtag af breezers, forstuvede ankler og snitsår fra især glasskår. Heldigvis noget vi hurtigt kunne fikse sammen med vores kolleger fra Aalborg Universitetshospital.
Desværre måtte 17 af jer køres akut til i Akutmodtagelsen i Hospitalsbyen, og 29 måtte med vores liggende patienttransport i Hospitalsbyen.
Til trods for de tilskadekomne, havde vi en rigtig god dag med godt samarbejde og god sikkerhed over hele linjen og mange mange 1000 gæster, der bare havde en fest.
Rigtig god bedring til de af jer, der kom til skade 🤕
21/05/2026
Stort tillykke til vores ambulancebehandlerelev Jonas Munk Sørensen 🇩🇰💐
Jonas er kåret som ét af Danmarks 100 velfærdstalenter. En pris der uddeles af FOA og PenSam til unge mennesker, der med deres faglighed og personlighed skaber tryghed hos de mennesker, de møder i deres arbejde.
Jonas er blevet behandlerelev, fordi han gerne vil være der for borgere i nød. Han sætter en ære i at være blandt de første ved en patient, skabe ro og opstarte behandling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen om patientens bedste.
- For mig er det hele opgaven. Det er ikke kun de blå blink og farten. Det er også at hjælpe den ældre, der er faldet i eget hjem, som har brug for vores hjælp og omsorg, siger Jonas.
Udover et stort tillykke til Jonas, vil vi også gerne ønske os selv og de nordjyske borgere tillykke. Vi er stolte af i Den Præhospitale Virksomhed at have - og uddanne - superdygtige, empatiske og engagerede elever og behandlere. Det har stor betydning for vores arbejde - og for de borgere, der hver dag får brug for vores hjælp ❤️