08/01/2023
I går var vi en god flok Nord-folk afsted til generalforsamling i vores distrikt, DSU København!
Vi er meget glade og stolte over, at Alma og Jeppe er blevet valgt som hhv. politisk sekretær og afdelingssekretær. Stort tillykke! I kommer til at gøre det skidegodt. Desuden ledede gode Laura Rosenvinge slagets gang som dirigent. 🌸
Det bliver et spændende år med en ny ledelse i distriktet. 2023 kan bare komme an! Vi er klar! 🌹
05/12/2022
Hej alle sammen!
Vi glæder os til at se jer til juleafslutning i Nord om et par timer!
Der er en smule ændringer i planen. Vi mødes henne på Café Staalvand klokken 18 - vi har bestilt bord og fået go til, at vi bare giver den gas med pakkeleg, så husk en lille pakke eller to 🎲🎁
20/11/2022
VI SLUKKER TV’ET I VM-KAMPENES. 65 MINUT! 📺⚽️
I dag begynder verdensmesterskaberne i fodbold i Qatar. De stadions som kampene spilles i, er blevet bygget på ryggen af tusinde af døde migrantarbejdere fra Nepal, Indien, Bangladesh og andre meget fattige lande.
6500 migrantarbejdere er døde af ekstrem dehydrering, varmechok og hjertestop, som følge af de umenneskelige arbejdsforhold. Reelt er mørketallet noget højere.
Qatar er et brutalt diktatur, som er blevet drevet af Al-Thani-familien i over 170 år. Kvinders rettigheder er ikke-eksisterende og LGBT+personer risikerer dødsstraf for at være dem, de er. Det er en historisk skandale, at verdens største sportsbegivenhed er blevet placeret i Qatar.
I DSU København Nord slukker vi tv’et i det 65. minut i solidaritet med migrantarbejderne og vi synes, at du skal gøre det samme.
18/07/2022
I dag har vores afdelingsformand Tim Tørnqvist – sammen med Fahmi Jama fra DSU København Nord – været på den årlige sommerkampagne med Jobpatruljen, som i denne uge rykker ud i hovedstadsområdet 💪🏼
Vi taler med fritidsjobbere under 18 år for at oplyse om deres rettigheder på arbejdsmarkedet 🚩
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) er altid den ungdomsorganisation med flest medlemmer, der er tilmeldt som frivillige Jobpatruljen-aktivister. Det er vi stolte af!
Du kan stadig nå at tilmelde dig ⬇️
https://www.Jobpatruljen.dk/BlivAktiv
02/05/2022
Nord-holdet d. 1 maj!
I går var det Arbejdernes Internationale Kampdag og traditionen tro, troppede DSU København Nord op til rundstykker og Gammel Dansk - denne gang hos partiforeningen i Vanløse. 🌹
Det blev til taler af henholdsvis folketingskandidat, Lars Werge, vores afdelingsformand Pelle og vores BR-medlem og politiske ordfører, Laura Rosenvinge!
Senere fulgtes holdet ad til Arbejdermuseet og efterfølgende i Fælledparken, hvor Laura fik sin debut som taler i de historiske rammer.
Dagen blev sluttet af i vores lokaler, hvor hele DSU var inviteret til et brag af en fest. 💥
Vi siger tak for en fantastisk kampdag! 🚩