17/12/2025
Har du set den nye indgang til Vestre Kirkegård på Sjælør Boulevard?
Det er her vi mødes klokken 16:00 i eftermiddag for at starte fejringen af den nye indgang til kirkegården, en bedre smutvej over kirkegården og den nye kvarterplads på Bavnehøj Allé.
Fra den nye indgang på Sjælør Boulevard går vi i samlet flok over kirkegården. Vi ender på den nye kvarterplads på Bavnehøj Allé, hvor du kan få varm kakao, æbleskiver og gløgg. Vi tænder også juletræet på Bavnehøj Allé🎄✨
Den nye indgang til kirkegården fra Sjælør Boulevard har brede trappetrin, ramper, lys og nyplantede træer. Gående og cyklister får nemmere adgang til og fra Vestre Kirkegaard - og der er bedre forbindelse Bavnehøj og Valby/Sydhavnen over kirkegården komme frem 🚴♀️🌱🧑🤝🧑
Program:
16:00 - Vi mødes på Sjælør Boulevard ved den nye indgang til Vestre Kirkegård.
16:15 - Vi går sammen ad den belyste sti over kirkegården.
16:30 - Juletræstænding, livemusik, taler, æbleskiver, gløgg og varm kakao
18:00 - tak for i aften🌜
12/12/2025
✨ Indvielse af den nye Bavnehøj Allé – kom og vær med! ✨
Den nye kvarterplads på Bavnehøj Allé står nu klar – med lysring, og ny indgang til Vestre Kirkegård. Det skal fejres! 🎉
Onsdag den 17. december kl. 16–18 tænder vi juletræet, skåler i gløgg og kakao, spiser æbleskiver og går sammen ad den nye sti med lys over kirkegården.
Glæd dig til taler, musik og en stemningsfuld eftermiddag under de varme lys på pladsen 🎄✨
Program i korte træk:
16.00 – Velkomst ved den nye indgang på Sjælør Boulevard
16.15 – Fælles vandring over kirkegården
16.30 – Gløgg, kakao & æbleskiver
16.45 – Indvielsestaler
17.15 – Juletræstænding & musik
Alle er velkomne – kom og oplev de nye byrum i Bavnehøj! 💛
29/08/2025
Skibet blev indviet med flaskedåb og fest på Enghavevej 🎈
I lørdags fejrede vi, at Bavnehøjs nye kunstværk Skibet af Tove Storch nu har lagt til i midterrabatten på Enghavevej ⚓
Skibet fik en festlig velkomst til kvarteret med taler, farverige bølger på vejen, musik, dans– og selvfølgelig en ægte flaskedåb!
Tak til alle, der var med til at fejre Skibets ankomst til Bavnehøj 🎉
📷: Jan Fønss
28/08/2025
❤️❤️❤️❤️❤️ til Skibet
Bavnehøjs nyeste, længste og tungeste kunstværk Skibet af Tove Storch har netop fået en anmeldelse i Politiken.
»Det er et godt skib til Bavnehøj,« afslutter kunstanmelder Mathias Kryger sin anmeldelse. Læs hele anmeldelsen her: https://politiken.dk/kultur/kunst/art10500503/Den-ligner-noget-der-altid-har-st%C3%A5et-her.-Rustr%C3%B8d-blussende-fr%C3%A6k
22/08/2025
Skibet by night 🌒
Glæd dig til at opleve værket i dagslys i morgen til ferniseringen. Vi ses kl. 13–16 på Enghavevej 158 til taler, kunstworkshop, lokalhistorie og gratis kage og bobler⚓
Find programmet her: https://fb.me/e/aUfMNTaq5
📷: Jan Søndergaard
22/08/2025
Mød Tove Storch – kunstneren bag Skibet ⚓
Tove Storch (f. 1981) er en af Danmarks mest anerkendte billedkunstnere. Hun er især kendt for sine skulpturer, der udforsker materialers evne til at transformere – fra det hårde til det bløde, fra det industrielle til det sanselige. Hendes værker balancerer elegant mellem det kropslige og det formelle, og hun har modtaget en række prestigefyldte priser og legater.
Skibet er et unikt bidrag til byens kunstscene – og en mulighed for at opleve offentlig kunst i verdensklasse, midt i hverdagen.
FERNISERING FOR SKIBET
📆 Lørdag 23. august kl. 13-16
📍Midterrabatten ved Enghavevej 158
📷: Jan Søndergaard
21/08/2025
✨ Kunstkvarteret Bavnehøj ✨
Oplev Bavnehøjs kunstværker! Og kom på lørdag kl. 13, når vi holder Fernisering for Skibet - kunstværk af Tove Storch på Enghavevej 🚢✨
Bor du ikke i kvarteret? Hop på toget 🚆og se fire kunstværker lige ved S-togsstationerne – eller direkte fra togvinduet:
1️⃣ Sjælør Station – Det her sted, her, nu af Søren Hüttel. Træd ind i en lysende solopgang på den ene side og en solnedgang på den anden.
2️⃣ Sydhavn Station – Velkommen til – Det konstruerede, det romantiske og det oversete af Sonja Lillebæk Christensen. Et levende LED-videoværk, der byder rejsende velkommen med historier fra området.
3️⃣ Sydhavn Station – BOMBSHELL BOOM! af Maja Malou Lyse. Side 9-pigens blik holder øje med Bavnehøj. Et midlertidigt værk – oplev det, før det rejser videre.
4️⃣ Enghavevej – Skibet af Tove Storch. En monumental skulptur i rød beton, der folder sig ud i fuld længde til ferniseringen på lørdag. Kom til den åbne fernisering på lørdag, hvor der er bobler, kage, livemusik, børneworkshop - og muligheden for at møde kunstneren selv.
📷: Lars Bech & Jan Søndergaard
DSB
20/08/2025
Bavnehøjs kunstnetværk har været med ombord 🛟
Det lokale kunstnetværk, der tæller engagerede og kunstglade beboere og aktører fra Bavnehøj, har fulgt tilblivelsen af kunstværket Skibet hele vejen fra idé til placering.
Sammen med kunstneren Tove Storch har kunstnetværket deltaget i en workshop i hendes atelier, besøgt hendes udstilling på Gammel Strand og været med til at beslutte, hvor Skibet skulle lægge til på Enghavevej.
Kunstnetværket har også været med til at planlægge ferniseringen, som finder sted nu på lørdag kl. 13–16 på Enghavevej 158 👉 https://fb.me/e/aUfMNTaq5
Netværket udspringer af områdefornyelsens arbejdsgruppe og er i dag en aktiv del af Fællesskabet Bavnehøj, der arbejder for at bringe mere kunst til kvarteret til glæde for både beboere og besøgende ✨
18/08/2025
Bavnehøjs nye kunstværk Skibet er i Politiken 👀
»Det har været et stort lokalt ønske, at der kom mere kunst til Bavnehøj. Med områdefornyelsen og de mange lokale ildsjæles store arbejde er Bavnehøj nu blevet en bydel, som vi forbinder med kunst. Tove Storchs skulptur skaber identitet i et travlt område, og den kommer i hverdagen til at minde os om, hvordan historien har set ud helt lokalt«, udtaler teknik- og miljøborgmester i København, Line Barfod, i artiklen.
Læs hele artiklen her: https://politiken.dk/kultur/kunst/art10513374/K%C3%B8benhavn-f%C3%A5r-ny-k%C3%A6mpeskulptur-af-ber%C3%B8mt-dansk-kunstner
Værket er lavet af kunstneren Tove Storch 🛶 På lørdag d. 23/8 kl. 13-16 holder vi Fernisering for Skibet - kunstværk af Tove Storch på Enghavevej. Kom med!