Kirkens Korshærs Herberg i Hillerødgade

🔎 Vi søger to socialfaglige medarbejdere

Har du lyst til at arbejde i receptionen på Herberget i Hillerødgade? Så kan du nu søge stillingen som socialfaglig receptionist hos os.

Læs mere og ansøg her:

Herberget på Hillerødgade søger to socialfaglige medarbejdere til receptionen Receptionen er det første sted, beboere, samarbejdspartnere og kollegaer møder os – enten telefonisk eller ved personligt fremmøde. Derfor søger vi medarbejdere

Igennem de sidste par måneder har vi haft et særligt fokus på samvær og fællesskab i herbergets eksterne boliger.

De eksterne boliger er selvstændige boenheder, hvor beboere kan afprøve, hvad det vil sige at bo selv med støtte fra pædagogisk personale.

Sommeren er kommet, og vi er begyndt at bruge den store have mere aktivt, så den kan blive et sted, hvor beboerne har lyst til at opholde sig og være sammen, frem for blot et område, man passerer.

På beboermøder har vi talt om ønsker til haven og til fællesskabet generelt. Sammen udarbejdede vi en lille og overskuelig plan for, hvordan vi kunne komme i gang. Det var vigtigt for os at tydeliggøre, at man godt kan være en del af fællesskabet uden at skulle kunne det hele eller tage ansvar for større opgaver. Nogle bidrager ved at bygge, andre ved at komme med idéer, og nogle ved blot at møde op og drikke en kop kaffe sammen med de øvrige beboere. Alle bidrag har værdi.

De fleste mennesker har et ønske om at være en del af et fællesskab og opleve, at de gør en forskel. Derfor har vi arbejdet med at skabe rammer, hvor deltagelse kan foregå på en tryg og overskuelig måde. Målet har været at undersøge, hvad der kan opstå, når fællesskabet får plads og tydelige rammer.
En dag medbragte vi møbler, plantekasser, jord, planter og en grill, som skulle samles. Et par uger forinden havde en beboer sagt: “Jeg vil gerne være med, hvis jeg kan stå ved grillen.” I løbet af dagen endte han med selv at samle hele den nye grill. Han modtog anerkendelse fra de øvrige beboere og forblev en del af fællesskabet i flere timer. Det var glædeligt at se ham tage ejerskab på den måde.

En anden beboer hjalp med plantekasserne, mens en tredje sørgede for kul til grillen og bidrog med idéer til, hvordan haven kunne indrettes yderligere.
Aktiviteten udviklede sig hurtigt til mere end blot et praktisk projekt. Beboerne deltog i næsten seks timer, og sammen med deres to hunde blev det en dag præget af grin, gode samtaler og nærvær. Der blev delt historier, hjulpet på tværs og skabt plads til både alvor og humor.

Det blev tydeligt, hvor stor betydning det har at blive inviteret ind i et fællesskab, hvor man føler sig set, prioriteret og mødt som menneske. Selvom beboerne bor midlertidigt, arbejder vi på at skabe små glimt af hjem og tilhørsforhold. Dagen i haven illustrerede tydeligt, hvor stor betydning selv mindre fælles oplevelser kan have.

Igen i år gik turen til Gardehusarregimentets Veteran, Panser- og Køretøjsforening i Næstved.

Vi var afsted i minibussen seks personer i alt, heraf to, som deltog for første gang.

Dagen bød på ture i en pansermandskabsvogn ude i terrænet, vi så (og prøvede) de forskellige militærkøretøjer samt en kampvogn, der affyrede løsskud.

Undervejs fik vi frokosten fra pølseboden, som nærmest er blevet en fast tradition, og vi sluttede af med kaffe og kage. Der blev også lige plukket en fin buket blomster som modvægt til det hele.

Mød “Morten”

For nogle år siden lærte vi Morten at kende, da han begyndte at bruge natcaféen fra tid til anden. Vi oplevede hans adfærd som hård og konfliktsøgende, og han talte grimt til flere af de øvrige natcafébrugere. Efterhånden kendte vi ham i natcafeen mest for at lægge afstand, opsøge konflikt og bruge hårde ord.

Da Morten senere flyttede ind på herberget, fulgte samme adfærd med. Han kunne reagere kraftigt, blive afvisende og havde svært ved at være i kontakt med andre. Det virkede som om Morten havde lært, at verden mødte ham med modstand og han svarede igen.

Vi bestræbte os derfor på ikke at presse ham eller give ham negativ opmærksomhed, men i stedet møde ham med ro, tålmodighed og respekt, også når det var svært for alle.

Forandringen kom ikke hurtigt. Men den kom lige så stille og roligt over en længere periode.

Gennem små, vedholdende handlinger i hverdagen begyndte relationen at tage form.

Et “godmorgen”, der blev sagt på en måde, der kunne mærkes. En invitation til at lave mad sammen. At nogen lagde mærke til hans yndlingssnacks og huskede dem. Små ting, der over tid gjorde en forskel.

Langsomt begyndte Morten at blive en del af fællesskabet på herberget. Han fortalte jokes og begyndte at opsøge samvær med andre. Han blev bedre til at mærke sig selv og trække sig, før vreden tog over. Det, der før ofte endte i konflikt, blev gradvist til noget andet.
Han deltog i aktiviteter og fælles oplevelser og blev i stigende grad en del af et fællesskab. Når han blev mødt som den, han var, og samtidig blev inviteret ind i fællesskabet, voksede hans lyst til at være en del af det.

I dag bor Morten i egen lejlighed. Han kigger stadig forbi herberget en gang imellem, ikke af nødvendighed, men måske fordi relationerne stadig betyder noget. Livet og kontakten til andre kan stadig give udfordringer fra tid til anden, men der er vokset relationer, mod og sociale kompetencer frem, som giver et andet udgangspunkt for at møde dem.

Mortens historie er en påmindelse om, at forandring ofte starter i det små. At vedholdenhed, nærvær og respekt kan give det fundament der skal til, for at stole på at nogen vil en det godt, og lige så stille og roligt få skabt et sted hvorfra situationen kan ændres til det bedre.

OBS: Navnet er er ændret, ligesom billedet ikke forestiller den omtalte person for at sikre anonymiteten.

Et tilbageblik fra sidste uges Ombold fodboldstævne på Ofelia Plads hvor Hillerødgade United deltog.

Fem beboere og herbergets hverdagslivsmedarbejdere var med, også med banner og hep fra sidelinjen.

Rigtig god torsdag til alle jer der følger med!

“It’s like therapy!”

Sådan udbrød en beboer, da vi i sidste uge var afsted på tur til Sansegården sammen med MiljøPunkt Østerbro, hvor vi gik tur med alpakaer og fik hilst på en masse hyggelige dyr.

Da vi kom, blev vi mødt af alpakaen “Kara”, hvis personlighed var mindst lige så meget hund som alpaka.

Kara fulgte os rundt, selv ind i huset, blev håndfodret og nød godt af klap og nus. Det var en virkelig fin dag.

Ture som denne kan for mange beboere være svære at overskue, når stofindtag og psykiske belastninger og uvished præger hverdagen.

Stemningen var rolig og tryg hele dagen, og vi nød samværet med både dyrene og hinanden. Så meget, at alkohol og stofindtag blev glemt for en stund.

På turen hjem klappede hele bussen, og mange takkede for en hyggelig dag. Flere kom hjem med roligere nervesystemer og fik en tiltrængt lur, da vi ramte stenbroen.

Sådan her kan en kærlig hilsen også se ud.

En lille blomst i en lakridsshot-vase fra en beboer til vores receptionspersonale med et par varme ord med på vejen.

Det er ikke størrelsen eller indpakningen, men tanken der tæller.

Tak for omtanken og de små øjeblikke, der gør hverdagen lidt hyggeligere og sjovere.

I sidste uge havde herberget fornøjelsen af at holde oplæg om traumer og traumebevidst tilgang i socialt arbejde i det faglige netværk for fagpersoner, der arbejder med LGBTQ+ personer i udsatte positioner.

Oplægget tog bl.a. udgangspunkt i viden om traumer og diagnoser, samt, hvorfor en traumebevidst tilgang er særlig vigtig i socialt arbejde, herunder i arbejdet med LGBTQ+ personer.

Internationale studier viser, at LGBTQ+ personer i udsatte positioner har højere forekomst af bl.a. PTSD, selvmordsforsøg, depression samt forbrug af stoffer og alkohol sammenlignet med den øvrige hjemløsebefolkning. Samtidig rapporteres der oftere om oplevelser med vold, diskrimination og seksuelle overgreb og gruppen opsøger i mindre grad hjælp fra sundhedsvæsen og øvrige tilbud.

Det kræver at vi bliver endnu bedre til at skabe inkluderende og trygge rum for alle i social udsathed.

Tak til alle for engagerede spørgsmål, vigtige perspektiver og gode faglige drøftelser.

Som en del af vores samarbejde med MiljøPunkt Østerbro har vi været på flagermusetur til Nordhavnstippen. Tanken er at bruge grønne omgivelser aktivt som ramme for at skabe bedre trivsel i hverdagen med afsæt i naturterapi.

Vi var på pletten i skumringen, hvor der skulle være gode muligheder og havde flagermusdetektor med for at prøve at opspore flagermusene. Selvom vi ikke havde det store held med at få dem i “kikkerten”, mente en af beboerne at spotte et par stykker undervejs.

Stemningen var rolig og hyggelig. Vi lå på tæpper rundt om et bål, som vi lavede i fællesskab, mens solen gik ned. Vi gik en tur ned til vandet og nød roen og naturen omkring os.

Alle kom hjem lidt lettere end da vi tog afsted. Der blev delt krammere og spørgsmål om, hvornår vi skulle afsted igen.

Tak til alle der var med og MiljøPunkt Østerbro for det fine samarbejde. Vi glæder os til næste tur.

Der er forår i luften, og i dag gør vi forårsrent i de grønne områder omkring herberget.

På herberget kan man indgå i et arbejdsfællesskab med enkle, overskuelige opgaver via socialt frikort.

For mange beboere kan småjobs være med til at skabe bedre trivsel i hverdagen ved at kunne hjælpe til, føle sig som en del af et fællesskab og gøre gavn.

Arbejdet bidrager både til at omgivelserne ser lidt finere ud og til en hverdag hvor fællesskabet samler sig om noget andet end stofbrug og alkohol, men om at passe på huset sammen.