Politihjemmeværnskompagni København

Politihjemmeværnskompagni København

Del

Vi laver samfundsnyttige opgaver i tæt samarbejde med politiet. Vi rykker ud til, og løser opgaver af alle typer i hele København. www.vistillerop.dk

​​Vi er særligt uddannede i støtte til politiet.​ Det drejer sig om, at kende til hvordan politiet arbejder og vide hvordan man skal forholde sig. når vi arbejder sammen med politiet, samt kunne løse opgaver, der i særlig grad knytter sig til politiarbejde. ​

Er du interesseret i at høre meget mere om hvad vi laver? Så kontakt vores kontaktofficer Pia Mølleskov på mail [email protected]

Photos from Københavns Hjemmeværn - HDKBH's post 05/12/2025
13/06/2025

Ses vi på Folkemødet?☀️🇩🇰

Politihjemmeværnskompagni København er landet på solskinsøen, hvor vi yder støtte til vores gode kollegaer fra politiet og Hjemmeværnet på Bornholm. Sammen er vi med til at skabe tryghed og sikre, at demokratiets store sommerfest kan afvikles sikkert og roligt - midt i møderne, meningerne og menneskemængden.

Vores frivillige soldater står klar til at holde hovedet koldt og stemningen varm - godt indsmurt i både folkeånd og faktor 30 😎☀️

Vi er stolte af at bidrage til et af årets vigtigste samlingspunkter for borgere, politikere og organisationer 💬🤝

Rigtig godt og sikkert Folkemøde til alle - og husk solcreme!☀️

Photos from Politihjemmeværnskompagni København's post 07/05/2025

Bag uniformerne i Politihjemmeværnskompagni København gemmer der sig vidt forskellige mennesker – med forskellige baggrunde, historier og motivationer. Her giver vi dig et kig ind bag facaden.

Første mand for er Morten – skydelærer, holdspiller og en af de erfarne kræfter i kompagniet. Til daglig arbejder han som ejendomsfunktionær, men i fritiden lægger han flere hundrede timer om året i Hjemmeværnet.

Da Morten blev en del af Hjemmeværnet tilbage i 2010, søgte han et stærkt fællesskab – og fandt det hos PO København. Ønsket om at prøve noget nyt udviklede sig hurtigt til et stort engagement og en vigtig rolle i kompagniet.

Det hele begyndte med interessen for skydning – men det blev hurtigt tydeligt, at Morten havde potentiale til mere.
I dag er han skydelærer og ser tilbage på en rejse fyldt med faglig læring og personlig udvikling.

“Jeg har fået selvtillid og troen på, at jeg kan mere, end jeg tror. Det har gjort en forskel – ikke kun i uniform, men også i mit civile liv,” fortæller han.

Den udvikling bygger han fortsat videre på. Morten har deltaget i alt fra nationale opgaver som Tour de France til samarbejde og øvelse med den amerikanske National Guard – og det er netop alsidigheden og fællesskabet, der holder ham motiveret.

“Vi er tværfaglige og har mange roller – fra politistøtte til militære opgaver – men først og fremmest er vi ét hold. Det er dét, der kendetegner ånden i PO.”

Overvejer du at tage springet og blive en del af Politihjemmeværnskompagni København?
Morten har et klart råd: “Gør det. Du bliver en del af noget større – og du vokser med opgaven.”

Skriv til os, hvis du også ønsker at blive en del af noget større 👉 [email protected]

📷 Kaptajn, Kenneth Ophus - HDKBH

Photos from Politihjemmeværnskompagni København's post 09/04/2025

“Aldrig mere en 9. april”

I dag, på årsdagen for besættelsen af Danmark i 1940, mindes vi, hvor vigtigt et stærkt beredskab er - både dengang og i dag.

“Aldrig mere en 9. april” blev Hjemmeværnets løfte til fremtiden. En forpligtelse til at være parate.

Indsatsen fra Hjemmeværnets frivillige er en vigtig brik i Danmarks samlede beredskab. Vi er klar, når det gælder. Fordi tryghed og sikkerhed ikke opstår af sig selv - de skabes af mennesker, der vælger at gøre en forskel.

I dag sender vi derfor en stor tak til alle vores engagerede frivillige i kompagniet, der skaber tryghed - hver eneste dag 🤝

Hos Politihjemmeværnskompagni KBH har vi plads til alle, der ønsker at gøre en forskel. Skriv til os, hvis du er klar til at stille op 👉 [email protected]

📷 Kaptajn, Kenneth Ophus - HDKBH

Photos from Politihjemmeværnskompagni København's post 05/04/2025

ØVELSE: STØVGAR 2025

Sidste weekend deltog kompagniet i STØVGAR - en omfattende føringsøvelse hvor distriktet trænede evnen til at indsætte og disponere egne styrker, samt koordinere med andre sektorer, herunder politiet.

Det er øvelser som disse, der sikrer, at vi kan bevare det taktiske overblik, når der er brug for os.

Skal du være med næste gang?
👉 Læs mere på www.vistillerop.dk eller skriv direkte til os på [email protected]

📷 Kaptajn Kenneth Ophus, HDKBH

07/08/2023

Efter en velfortjent sommerpause er kompagniet nu igang igen. Vi startede sensommeren op med vores månedlige støtte til Københavns politi, en af vores vigtige opgaver som Politikompagni. Denne gang med vores kollegaer fra politidelingerne fra hjemmeværnskompagni Fabriksparken- og livjægerne. Vi håber alle har haft en god sommer!

11/10/2022

Den 10. oktober 2022 afholdte Hjemmeværnsdistrikt København parade på Svanemøllens Kaserne hvor ca. 400 soldater fik tildelt Forsvarsministerens medalje for Særlig Indsats under COVID-19 pandemien.

I alt modtog 39 soldater fra Politihjemmeværnkompagni København denne medalje.

Photos from Politihjemmeværnskompagni København's post 31/05/2022

Politikompagni København afholdt denne weekend Gevær-1 kursus i terrænet i Jægerspris.

Kursets formål er at give den kommende GV1 den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne virke som næstkommanderende/gruppe (NK/GRP). Dertil at kunne overtage som gruppefører i tilfælde af dennes forfald.
De første par lektioner var indendørs, men derefter rykkede hele kursus ud i skoven, der derefter var både klasselokale og soveværelse.

Opgaverne for en GV1 (Gevær-1) inkluderer bl.a. at rekognoscere med NK/DEL for BSO, forsyningstjeneste og vagtplaner. Alt det sørgede en række af kompagniets egne instruktører for, sammen med en masse tips og tricks, der ikke nødvendigvis står i bøgerne.
I alt 12 kursister – de fleste fra kompagniet, men også folk fra både Livjægerne og Sjætte, gennemførte kursus.

Vil du være med til at tage ansvar for beredskabet?
Så kontakt os på:
[email protected]

Photos from Politihjemmeværnskompagni København's post 25/03/2022

I forbindelse med en FE-trusselsbriefing for underafdelingscheferne i regionen, var kompagniets beredskabsstyrke indsat til bevogtning af Svanemøllens Kaserne.
Det betød adgangskontrol ved porten, igen kontrol ved indgangen til lokalerne, ligesom området var bevogtet og med patruljer på området.
Delingsføreren fortæller: "Vi har bl.a. indøvet forhold såsom hjertestop, evakuering, brand og terrorangreb forud for aften".
Aftenen forløb roligt, og opgaven blev løst med stor ros fra Regionschefen.

08/03/2022

Mød Anne, der er et af kompagniets mange kvindelige medlemmer. Gennem sin karriere som frivillig soldat har Anne opbygget en række kompetencer, såsom ledelse, taktik, førstehjælp, stresshåndtering, og vigtigst af alt: at arbejde med mennesker og at møde borgerne i øjenhøjde.
Anne har bl.a. kunne gøre brug af sin uddannelse som sygehjælper i Hjemmeværnet flere gange i det civile.

Vidste du, at du som frivillig i Hjemmeværnet får adgang til over 300 uddannelser og kurser, som også kan gavne din civile karriere?

Anne er en del af 2. deling, der træder til med kort varsel og støtter forsvaret og Politiet i hele København alle døgnets 24 timer.

Vil du være med til at tage ansvar for beredskabet?
Så kontakt os på:
[email protected]

Photos from Politihjemmeværnskompagni København's post 05/03/2022

For en enhed som distriktets politikompagni er der altid meget på spil. Kompagniet er en del af det københavnske beredskab og skal med meget kort varsel kunne rykke ud til opgaver for både forsvaret og politiet.

Det betyder at vi ofte er i kontakt med borgerne ifm. vores opgaveløsning f.eks. overvågning, bevogtning, afspærring af gerningssted, humanitær eftersøgning m.v. Høj faglighed og professionel fremtoning, herunder kontrol af egen stress, er noget der kræves af den enkelt soldat – mening som fører/officer.

I denne uge havde kompagniet besøg af Militærpsykolog tilknyttet Frømandskorpset Elevskole, der med erfaring fra sit arbejde med både veteraner og specialoperationsstyrkerne, holde en sand masterclass i Operativ Stresskontrol – Soldaterne lærte at forebygge, identificere og håndtere stress under militær træning og opgaver. Soldaterne blev introduceret til at genkende og håndtere alt fra mild til akut stress.

Inspirerende og lærerig aften med en psykolog, der forstår soldatens vilkår og formåede at formidle denne viden på en relevant og nærværende vis.

(Grundet operativ sikkerhed, er der ikke billeder af instruktøren eller materialet)

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Svanemøllens Kaserne, Ryvangs Allé 1​​
Copenhagen
2100