Fagligt selskab af Kliniske Diætister - FaKD

Fagligt selskab af Kliniske Diætister - FaKD

Del

Fagligt selskab af Kliniske Diætister i Kost og Ernæringsforbundet

03/06/2026

📣 Snart åbnes der for ansøgning til FaKDs projektmidler!

Har du en idé eller et projekt, der kan styrke den diætetiske praksis, skabe ny viden eller udvikle redskaber til kliniske diætister? Så hold øje 👀

🔗https://kost.dk/fakd/projektmidler-fakd

FaKD uddeler op til 100.000 kr. til ét eller flere projekter inden for faglige, sociale, uddannelsesmæssige eller forskningsrelaterede områder.

Mere information om ansøgningsprocedure, kriterier og materialer offentliggøres på siden løbende.

Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2026.

Specialistkursus 4 01/06/2026

Spiseforstyrrelser og psykologisk komorbiditet – kompleksitet i behandling af overvægt

I arbejdet med adipositas møder mange sundhedsprofessionelle patienter, hvor spiseadfærd påvirkes af mere end kostvaner alene. Spiseforstyrrelser og spiseforstyrret adfærd, herunder overspisning og binge eating, forekommer hyppigt i forbindelse med overvægt og kan have stor betydning for både spiseadfærd og behandlingsforløb.

For at kunne planlægge en hensigtsmæssig ernærings- og diætbehandling er det derfor vigtigt at have indsigt i de forskellige former for spiseforstyrrelser og i sammenhængen mellem spiseforstyrret adfærd og behandling af overvægt.

Samtidig kan psykologisk komorbiditet spille en væsentlig rolle i behandlingen. Tilstande som stress, ADHD og autisme kan påvirke både spiseadfærd, motivation og mulighederne for at gennemføre livsstilsændringer. En forståelse af disse forhold er derfor central i tilrettelæggelsen af diætbehandling og i mødet med patienten.

Disse perspektiver indgår i specialistkurset Ernærings- og diætbehandling ved adipositas, hvor der arbejdes med spiseforstyrrelser, psykologisk komorbiditet og deres betydning for ernærings- og diætbehandling i praksis. Undervisningen varetages af klinisk diætist Nadja Vienberg, som bidrager med praksisnære perspektiver på blandt andet overspisningsproblematikker, BED og arbejdet med madro i behandlingen af adipositas.

Specialistkursus 4 Specialistkursus 4 Ernærings- og diætbehandling ved adipositas Formålet med specialistkurset er at styrke deltagernes ekspertise i ernærings- og diætbehandling af personer med adipositas gennem opdateret evidensbaseret viden og praksisnære redskaber. Kurset har til hensigt at opkvalificere del...

Specialistkursus 4 26/05/2026

Spisningens psykologi – appetit, motivation og spiseadfærd

Spiseadfærd påvirkes ikke kun af fysiologisk sult og mæthed. En række psykologiske og neurobiologiske mekanismer spiller en central rolle i reguleringen af appetit, motivation og spisemønstre. For sundhedsprofessionelle, der arbejder med behandling af adipositas, er det derfor vigtigt at forstå de processer, der ligger bag både spiseadfærd og vægtudvikling.

I denne sammenhæng er blandt andet belønningssystemer, motivation og selvregulering relevante perspektiver. Samtidig har følelsesmæssige, kognitive og sociale faktorer stor betydning for, hvordan spiseadfærd udvikler sig og opretholdes over tid.

En forståelse af spisemønstre, copingstrategier og psykologiske processer kan bidrage til en mere nuanceret tilgang til ernærings- og diætbehandling, hvor der tages højde for de forskellige faktorer, der påvirker både spiseadfærd og behandlingsforløb.

Disse temaer indgår i specialistkurset Ernærings- og diætbehandling ved adipositas, hvor der arbejdes med spisningens psykologi og de mekanismer, der har betydning for behandling af overvægt i praksis. Undervisningen varetages af psykolog Nanna Ruengkratok Lang, som bidrager med forsknings- og praksisnære perspektiver på psykologiske mekanismer, adfærd og behandling ved adipositas.

Specialistkursus 4 Specialistkursus 4 Ernærings- og diætbehandling ved adipositas Formålet med specialistkurset er at styrke deltagernes ekspertise i ernærings- og diætbehandling af personer med adipositas gennem opdateret evidensbaseret viden og praksisnære redskaber. Kurset har til hensigt at opkvalificere del...

Specialistkursus 4 20/05/2026

Medicinsk behandling ved adipositas – samspillet mellem farmakologi og ernæring

I de senere år er medicinsk behandling blevet en stadig vigtigere del af behandlingen af adipositas. Nye farmakologiske behandlinger har øget fokus på, hvordan appetitregulering, energiindtag og vægtudvikling påvirkes gennem biologiske mekanismer.

For sundhedsprofessionelle, der arbejder med ernærings- og diætbehandling, er det derfor vigtigt at have indsigt i de centrale præparaters virkningsmekanismer, deres effekt og mulige bivirkninger. Farmakologisk behandling påvirker blandt andet appetit, mæthed og energiindtag og kan dermed få betydning for både ernæringsstatus og den diætetiske indsats.

Samtidig rejser medicinsk behandling en række ernæringsfaglige problemstillinger. Her bliver samspillet mellem kostintervention og farmakologisk behandling centralt, ligesom der er behov for systematisk monitorering og opfølgning i diætbehandlingen.

Disse perspektiver indgår i specialistkurset Ernærings- og diætbehandling ved adipositas, hvor der arbejdes med medicinsk behandling af adipositas og diætistens rolle i den tværfaglige behandling. Undervisningen varetages af Jens Meldgaard Bruun og Line bak, som bidrager med henholdsvis ernæringsfaglige og medicinske perspektiver på behandling, monitorering og tværfagligt samarbejde ved adipositas.

Specialistkursus 4 Specialistkursus 4 Ernærings- og diætbehandling ved adipositas Formålet med specialistkurset er at styrke deltagernes ekspertise i ernærings- og diætbehandling af personer med adipositas gennem opdateret evidensbaseret viden og praksisnære redskaber. Kurset har til hensigt at opkvalificere del...

Specialistkursus 4 14/05/2026

Kostinterventioner ved adipositas – hvad siger evidensen?

Kost spiller en central rolle i behandlingen af adipositas, men spørgsmålet er ofte, hvordan ernæringsinterventioner bedst tilrettelægges i praksis. Forskningen peger på, at flere forskellige koststrategier kan være relevante, men at effekten i høj grad afhænger af, hvordan interventionerne tilpasses den enkelte.

I arbejdet med kostinterventioner er det derfor vigtigt at forstå både de fysiologiske og adfærdsmæssige mekanismer, der påvirker vægtregulering. Det gælder blandt andet energibalance, energirestriktion og de biologiske processer, der har betydning for appetit, mæthed og kroppens respons på ændringer i energiindtag.

Samtidig er der behov for et tydeligt praksisfokus i diætbehandlingen. Ernæringsindsatser skal kunne omsættes til konkrete anbefalinger, der kan fungere i patientens hverdag. Her spiller blandt andet næringsstofsammensætning, måltidsstruktur og individualisering af kostråd en vigtig rolle i arbejdet med at understøtte bæredygtige ændringer i spisevaner.

Disse perspektiver er blandt de temaer, der arbejdes med på specialistkurset Ernærings- og diætbehandling ved adipositas, hvor der sættes fokus på evidens for koststrategier og deres anvendelse i klinisk praksis. Undervisningen varetages af Line Bak, som bidrager med forsknings- og praksisnære perspektiver på ernæringsinterventioner og klinisk diætetisk behandling ved adipositas.

Specialistkursus 4 Specialistkursus 4 Ernærings- og diætbehandling ved adipositas Formålet med specialistkurset er at styrke deltagernes ekspertise i ernærings- og diætbehandling af personer med adipositas gennem opdateret evidensbaseret viden og praksisnære redskaber. Kurset har til hensigt at opkvalificere del...

13/05/2026

PCOS har fået nyt navn – og det understreger noget vigtigt 💡

Det, vi tidligere kendte som PCOS (polycystisk ovariesyndrom), kaldes nu PMOS – polyendocrine metabolic ovarian syndrome. Navneskiftet skal bedre afspejle, at tilstanden ikke kun handler om æggestokke og fertilitet, men også om hormonel og metabolisk sundhed.

PMOS er blandt andet forbundet med:
🔹insulinresistens
🔹øget risiko for type 2-diabetes
🔹forhøjet risiko for hjerte-kar-sygdom
🔹vægtudfordringer og inflammation
🔹påvirket trivsel og livskvalitet

Her spiller kosten en central rolle 🍽️

Diætetiske indsatser kan bidrage til bedre blodsukkerregulering og symptomlindring. Samtidig peger forskning på, at individualiseret diætbehandling kan være vigtig – ikke mindst fordi PMOS kommer til udtryk forskelligt fra person til person.

Det nye navn markerer et skifte mod en mere helhedsorienteret forståelse af sygdommen, hvor både metabolisk sundhed, hormoner og livskvalitet tænkes sammen.

Læs mere i The Lancet-artiklen her:�https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(26)00717-8/fulltext

13/05/2026

📣 Temamøde om præhabilitering ved lungekræft

Hvordan kan ernæringsoptimering styrke patienter med lungekræft før behandling?

På denne temaeftermiddag i Region Sjælland sættes der fokus på præhabilitering med blandt andet oplæg om ernæringens betydning ved klinisk diætist og FaKD-formand Mette Theil.

📅 20. maj 2026
📍 Scandic Ringsted

Målgruppen er kliniske diætister og andre fagpersoner involveret i MDT-samarbejdet ved behandling af lungekræft i Region Sjælland.

🔗

ska.comvis.dk

08/05/2026

Patofysiologi ved adipositas – biologiske mekanismer og kliniske konsekvenser

Adipositas er en kompleks tilstand, hvor en række biologiske mekanismer spiller en central rolle i både udvikling og vedligeholdelse af øget kropsvægt. Forståelse af disse mekanismer er vigtig i arbejdet med ernærings- og diætbehandling, da de har betydning for både appetitregulering, energiomsætning og kroppens respons på ændringer i energiindtag.

I den biologiske forståelse af adipositas indgår blandt andet viden om energiomsætning, fedtvævets funktion og den hormonelle regulering af appetit og mæthed. Derudover spiller genetiske og metaboliske faktorer en rolle for, hvordan kroppen regulerer vægt og reagerer på vægttab.

Adipositas er samtidig forbundet med en række følgetilstande, herunder metaboliske, kardiovaskulære og hormonelle sygdomme. Disse tilstande kan påvirke både ernæringsstatus og behandlingsbehov og har derfor betydning for planlægning og prioritering af ernærings- og diætbehandling.

Disse temaer indgår i specialistkurset Ernærings- og diætbehandling ved adipositas, hvor der arbejdes med de biologiske mekanismer bag adipositas og deres betydning for klinisk praksis. Undervisningen varetages af læge Jens Meldgaard Bruun, som bidrager med forskningsbaseret og klinisk perspektiv på adipositas, patofysiologi og behandlingsstrategier.

https://kost.dk/specialistkursus-4

05/05/2026

Invitation til jubilæumskongres i Polen 🇵🇱

Den polske diætistforening fejrer 40-års jubilæum og inviterer til en international kongres i 2026 – og FaKDs medlemmer er selvfølgelig også inviteret!

Kongressen samler diætister, forskere og fagfolk fra hele Europa og byder på et bredt fagligt program med bl.a.:
❤️‍🩹 Underernæring
⚖️ Overvægt
🧠 Spiseforstyrrelser
🌾 Havregryn – myter og fakta

Der er lagt op til både ny viden, faglig sparring og stærkere europæisk samarbejde inden for ernæring og diætetik.

Som medlem af FaKD får du desuden reduceret deltagergebyr via EFAD-samarbejdet.

👉 Læs mere om program og tilmelding her:

kongresdietetyka2026.pl

25/04/2026

🧑‍🍳🧑‍🍳🥒🍆🥦

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Internet side

Adresse


Holmbladsgade 70
Copenhagen
2300

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 11:00
Tirsdag 08:00 - 10:00
Onsdag 09:00 - 11:00
Torsdag 16:00 - 18:00
Fredag 08:00 - 10:00