Liste 3 i GL

Repræsentantskabsmøde i GL med ministerbesøg.
Vi har i dag diskuteret OK26 og overenskomstkrav i GL - men vi fik også tid til et ministerbesøg med spørgsmål om (især) EPX.
Det var interessant som altid - og vi er i GL glade for, at Mattias Tesfaye stiller op til kommentarer og spørgsmål.
Det er ikke alt vi elsker ved EPX – bestemt ikke – men jeg hæfter mig ved disse to positive citater fra ministeren (nogenlunde præcist citeret under). Det er den slags vi i de kommende forhandlinger i GL, vil holde ham fast på:
“Jeg er jo politiker, så jeg kan godt lide at kalde det et nyt navn, men reelt er det jo mest af alt en reform af HF, som ikke bare i fremtiden skal være professionsrettet som uddannelse, men også erhvervsrettet – vi kunne også kalde det for et “nyt-HF”
“Jeg mener, at det er afgørende, at den humanistiske, almendannende tradition fra gymnasiets store fag – bl.a. historie – fastholdes på EPX i fremtiden. Det er afgørende forudsætninger for, at vi kan give fx fremtidens håndværkere en god ballast i skabet til at uddanne sig videre som voksne efter en årrække på arbejdsmarkedet”
Der venter spændende, udfordrende og vigtige forhandlinger for vores sektor den kommende tid!

Tesfaye på besøg på Svendborg Gymnasium - med sin nye grønne EPX-hue

I dag var vores minister på besøg i Svendborg, og vi havde i TR-kredsen på Fyn lagt vejen forbi.
Selv om mange af ministerens pointer om den nye ungdomsuddannelse (EPX) var de samme, som han har talt om i lang tid, var det alligevel interessant at høre, om der der var nyt efter indgåelsen af rammeforliget om EPX fra sidste uge.

Vi hæfter mig ved et par pointer:
- Understregningen af efterskoleåret i 10. klasse som en slags mulighed for forberedelse til at komme ind på de 3-årige gymnasiale uddannelser i fremtiden (HTX, HHX og STX - eller EPX)- og i samme ombæring en væsentlig reduktion i efterskolekontingentet for lavindkomstfamilier.
- Muligheden for en optagelsesprøve til de 3-årige gymnasiale uddannelser (HTX, HHX og STX) efter første år på EPX, hvis man opdager, at man er landet på en forkert hylde (og i øvrigt er i stand til at bestå optagelsesprøven).
- Den tydelige markering af, at man ikke må forveksle EPX med en erhvervsuddannelse, men derimod skal uddannelsen betragtes som en praksisrettet HF/EUX, og derfor vil der heller ikke være de samme meget høje krav til eksempelvis værkstedsfaciliteter, som på en egentlig erhvervsskole (men der skal dog være "mere end to koge-plader" - som ministeren udtrykte det).

Tesfaye virkede stadig meget vævende og afsøgende i forhold til fremtidens institutionslandskab og i forhold til den mere præcise faglige sammensætning og de faglige niveauer på EPX - her bl.a. er tydeligvis et stort forhandlingsrum, som vi vil kræve indflydelse på i GL

Hvad mener Listerne i GL?
Anders Frikke har forsøgt i Gymnasieskolen som oplæg til det kommende Hovedbestyrelsesvalg i GL at forholde mig til listekonstruktionen i GL og Liste 3’s positionering i det politiske landskab i den sammenhæng.

Han skriver blandt andet:

“Regeringens foreslåede ungdomsuddannelsesreform (epx) risikerer at omkalfatre hele ungdomsuddannelsesområdet, og i denne fase er det helt afgørende, at GL bider sig fast i bordet og sikrer maksimal indflydelse – for vores medlemmer generelt og for vores tillidsrepræsentanter på skolerne. (…).
Vi vil sikres fair arbejdsforhold: lærerne skal have tiden til at skabe meningsfulde og kvalificerede læringsrelationer til eleverne. Det bliver en hård kamp for GL, men tro mig, vi er på sagen! Hvis en stor reform på uddannelsesområdet skal have en chance for at få succes, SKAL LÆRERNE MED! – sporene skræmmer se fx bare på Folkeskolereformen.”

Mener alle listerne i GL’s hovedbestyrelse det samme? Det spørgsmål er jeg ofte blevet stillet, når snakken fx på GL-skolemøder er faldet på hovedbestyrelsens lister. Diskussionen er naturligvis relevant, og der kan aldrig herske tvivl om, at GL som demokratisk og medlemsdrevet forening ”lever” af debat og politiske tilkendegivelser. Det er g...

HVEM STILLER OP FOR LISTE 3 TIL GL'S HOVEDBESTYRELSE?
Lige om lidt er der valg til GL’s Hovedbestyrelse - helt præcist starter afstemningen d. 3. marts.
Alle Lister har afleveret deres materiale til GL, og valgkampen går nu “officelt” igang.

Jeg håber, at I har lyst til at tjekke Liste 3’s kandidatliste ud, som kan ses med valggrundlag m.m. på vores hjemmeside - den liste er vi nemlig stolte over!

God valgkamp til alle🥦

https://liste3.dk

Sidste runde på Gymnasieskolernes Lærerforenings "tourné" på landets gymnasier er på vej mod sin afslutning - denne sidste gang for mit - Anders Frikkes - vedkommende på Rybners Gymnasium i Esbjerg, hvor der var lærere og tillidsrepræsentanter fra en lang række af Vestjyllands skoler bl.a. fra Varde, Grindsted, Vejen, Ribe, Tønder og naturligvis Esbjerg til stede.

Vi har i den grad diskuteret ungdomsuddannelsesreform, EPX og det kommende OK26-forløb.
Der er masser at arbejde med! Tak for det!

Har vi opgivet på klima- og bæredygtighedsdagsordenen?
Det er let i disse Trump-tider at miste modet mht. bæredygtighedsdagsordnen. Og det er tydeligt, at vores elever i stigende grad føler en magtesløshed og apati, for er der overhovedet nogen, der bekymrer sig om deres fremtid?
Jeg, Anders Frikke, har brugt dagen i dag i samarbejde med flere andre aktører på gymnasieområdet i DGS’s dejlige lokaler på Nørrebro på at diskutere klima og bæredygtighed i gymnasiet.
Klimaforandringerne buldrer løs derude, og der er mere end nogensinde før brug for, at vi som skoler og dannelsesinstitutioner forholder os til problemerne og vores fælles fremtid.

Vi kan ikke løse alle verdens problemer på gymnasierne alene, men vi kan spille vores rolle, og lægge vores lille brik i puslespillet, som kan være med til at give den nødvendige viden og skabe de nødvendige løsninger.

I GL - Gymnasieskolernes Lærerforening - er vi bl.a. optaget af at få skabt plads i læreplanerne til et langt større frirum for lærere og elever til at sætte den dagsorden, som er den rette i netop deres klasserum på deres skole. Dette frirum skal bl.a. bruges til at skabe plads til de vigtige faglige og politiske diskussioner om bæredygtighed og klima - og i det hele taget menneskets påvirkning af kloden og følgerne deraf.

Gymnasieskolen er succes, og det er ikke uden grund.

Vore elever trives generelt set godt både fagligt og socialt. Deres fravær er sammenlignet med andre ungdomsinstitutioner meget lavt, og gennemførelsesprocenten for eleverne er tæt på 90%. Gymnasiet er uomtvisteligt en af de stærkeste integrations-motorer i vores samfund; særligt piger fra minoritetsmiljøer klarer sig fremragende.

Regeringens EPX-reform lægger op til en omkalfatring af ungdomsuddannelserne i et omfang, vi ikke har set i mange, mange år.
Spørgsmålet er, om politikerne og sektoren kan sikre en implementering af en reform, der reelt er en total omkalfatring af hele ungdomsuddannelsesområdet, på en måde, så man ikke risikerer at ødelægge mindst lige så meget, som man bygger op.
I GL vil vi gerne bidrage positivt, men inddragelsen af sektoren skal være reel, for vi skylder de unge mennesker og hinanden, at gymnasiet forbliver en succes.

Som indgang til et meget politisk spændende 2025 har Anders Frikke forsøgt at skrive lidt om de temaer i Gymnasieskolen (under).

Samtidig vil vi gerne slå et slag for den nødvendige lokale dialog. På Fyn afholdt et politisk dialogmøde på Mulernes Legatskole i starten af december 2024, hvor vi i sektoren diskuterede uddannelsesreform og EPX og giver fælles bud på, opmærksomhedspunkter i en kommende EPX-implementering - ledere, politikere og fagbevægelse. Mødet var foranlediget af Thomas Skriver (soc.dem.) - det var konstruktivt og udviklingsrettet. Mange tak for det.

Kan gymnasiet overleve regeringens reform? Gymnasieskolen er en succes. Vore elever trives generelt set godt både fagligt og socialt. Deres fravær er sammenlignet med andre ungdomsinstitutioner meget lavt, og gennemførelsesprocenten for eleverne er tæt på 90%. Gymnasiet er uomtvisteligt en af de stærkeste integrations-motorer i vores s...

En ny Ungdomsuddannelse?
Hele regeringstoppen har indkaldt til uddannelsespolitisk stormøde i Odense d. 8.-9. oktober. GL er også indbudt, sammen med resten af sektoren. Det bliver interessant, for Tesfaye har jo længe varslet nyt på ungdomsuddannelsesområdet. Vi ved dog stadig meget lidt konkret.

Vores kollega Stine Wolff fra GL's Hovedbestyrelse og Gymnasieskolernes Lærerforening har forsøgt at samle de rygter sammen, som hun har hørt og læst om og giver her i Gymnasieskolen et overblik.

Samtidig foreslår hun den helt oplagte løsning på de problemer, vi ser i uddannelsessystemet lige nu - vi må håbe, regeringen lytter:

Stine skriver:
"Alle muligheder er bestemt ikke afprøvet endnu i vores eksisterende ungdomsuddannelser. Ved at bygge et nyt tilbud op omkring den eksisterende hf, kan man undgå at kaste vigtige eller velfungerende tilbud ud med badevandet. Det bør politikerne have blik for i arbejdet med at forny ungdomsuddannelse, og den erkendelse skal også have plads i de bebudede grundige drøftelser med inddragelse af alle aktører i ungdomsuddannelserne.

​Og vi har i den grad brug for, at de unge stadig ser mod velfærdsuddannelserne. Her er hf helt tydeligt en del af løsningen. Det er meget vigtigt, at vi ikke mister denne vej til velfærdsuddannelserne i en reform af ungdomsuddannelserne. Det gælder også de unge voksne og voksne, som tager deres gymnasieuddannelse på VUC. Ministeren skal passe på ikke at ødelægge noget, der fungerer, i sin iver efter at reformere hele ungdomsuddannelsessystemet.

Med andre ord nej tak til en kæmpe reform og ja tak til at tage udgangspunkt i hf – vi kunne kalde den nye retning eller fagpakke for “hf-erhverv”."

https://gymnasieskolen.dk/kommer-der-en-ny-ungdomsuddannelse/

TR-SEMINAR FOR GL'S ERHVERVSGYMNASIER.
GL's tillidsrepræsentanter på erhvervsgymnasierne kæmper for er hæve lokallønnen på skolerne. Den halter nemlig bagefter. Dette tema talte vi især om på efterårets seminar for tillidsrepræsentanterne.
Ofte synes man, at der er mange andre ting, man hellere vil bruge penge på på en skole, men lønnen skal altså følge med!
Særligt på erhvervsgymnasierne i GL har man alvorlige rekrutteringsproblemer i en række fag - ikke mindst fordi oplagte kandidater finder ansættelse i det private erhvervsliv til en langt, langt højere løn (har man hørt den snak før i andre dele af den offentlige sektor, kunne man spørge retorisk? ;-))
Tak for et godt møde!

VI SKAL ALLE TIDSREGISTRERE I 2024
Vi skal nemlig kunne dokumentere, at tre ret simple og helt rimelige regler overholdes:

- Man har ret til en minimumshvileperiode på 11 sammenhængende timer inden for hver 24-timers periode (11-timers reglen).
- Man skal have mindst én fridag pr. uge (pr. 7 arbejdsdage) og
- Man må ikke arbejde mere end 48 timer i gennemsnit pr. uge over en længere periode.

Poul Dalgaard TR på Vestfyns Gymnasium og netværksformand på Fyn og Anders Frikke har skrevet lidt om det, vi ser som nogle vigtige implikationer på gymnasierne.
Den nye lovgivning er nemlig en god lejlighed til ude på gymnasierne at få talt om, hvordan man håndterer arbejdstiden fj. bestemmelserne i vores overenskomst OK21.

Og det er især vigtigt, at vi ikke lader den nye lovgivning spænde ben for de gode samarbejder, vi har ude på skolerne.
I GL har vi erfaring for, at der er stor medarbejdertilfredshed, netop hvor medarbejdere, TR og ledelsen har sat sig ned sammen og aftalt, hvordan man bedst på netop deres skole indretter arbejdstiden inden for de økonomiske rammer, skolen har til rådighed.
Her er det vigtigt at understrege, at den nye EU-lovgivning er en teknikalitet, som skal sikre, at en bestemt og helt rimelig rammelovgivning overholdes.

Man må forstå, at det gode arbejdsmiljø ikke skabes gennem bestemte systemer for opgørelse og håndtering af arbejdstid - det er et værktøj - men derimod gennem det stærke, tillidsfulde samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om opgavevaretagelsen og kvaliteten på en skole – og her skal man vælge den model for opgørelsen af arbejdstiden, der passer bedst netop der, hvor man er, om så det er tidsregistrering, en rammeaftale med tidsnormer for arbejdsopgaverne, en model med fast arbejdstid eller en kombination af disse modeller.
Men som skrevet bliver tidsregistrering obligatorisk lige meget hvad.

Tidsregistrering bliver obligatorisk for alle i 2024 – men hvad med aftaleskolerne? På gymnasieskoler med arbejdstidsaftaler vækker det en vis bekymring med udsigten til implementering af den nye obligatoriske tidsregistrering, der træder i kraft på det danske arbejdsmarked til nytår. Frygten er, at teknikaliteter kan komme til at stå i vejen for det gode, lokale samarbejde p...

NUL-optag-skoler, der blæser i vinden... et taxametersystem, der efterlader de skoler, der har de hårdeste byrder med færrest penge, en VUC-sektor i knæ - der er nok at se til, hvis man gerne vil handle i gymnasiesektoren. Men det virker som om, det politiske system er gået helt i stå.

Vi må sammen som sektor presse på for at få politikerne til at levere på en lang række vigtige dagsordner - og vi må selv byde ind med gode løsninger på de problemer, vi står overfor.

Stine Wolff skriver i Gymnasieskolen om blandt andet en kuldsejlet elevfordelingsaftale, som har efterladt en lang række skoler bl.a. på den københavnske vestegn et usikkert sted.

Elevfordelingen, der blev en politisk skandale Forleden talte jeg med en kær tidligere kollega, som fortalte, at hun var ved at miste tilliden til systemet. Først elevfordelingaftalen og nu de offentlige ejendomsvurderinger. Eksempler på to ellers meget forskellige sager, men hvor fælles for dem er, at man tager sig til hovedet og tænker, ....

SELVEJE TIL DEBAT
Gymnasierne har i dag såkaldt "selveje".
Det betyder, at skolerne reelt bliver drevet som små autonome virksomheder, der konkurrerer mod hinanden.

Vi oplever i GL, at det i stigende grad giver problemer, når det på en eller anden måde går skævt for en skole - både i økonomisk forstand i konkurrencen mellem "vandkantsskoler" og de populære skoler i byerne, men også fagligt, hvor der kan være svært for alle skoler at opretholde den sammenensartede, høje faglige standard.

På Marselisborg Gymnasium har selvejets systemfejl gjort det svært at håndtere de arbejdsmiljøproblemer, som skolen har været plaget af i en årrække. Det er helt igennem ulykkeligt for personale og elever.

Det skriver Per Fløng, som er lærer på Marselisborg Gymnasium, og Anders Frikke om i dag i Aarhus Stiftstidende.

Det er tid til, at vi gentænker selvejekonstruktionen, som er utidssvarende som styringsparadigme på gymnasierne.

Det er gået fra slemt til værre: Hvem kan træde i karakter og komme det hårdt plagede Marselisborg Gymnasium til undsætning? På en smuk sidegade blandt patriciervillaer og gamle æbletræer midt i Aarhus ligger det, der formentlig er Danmarks smukkeste gymnasium, Marselisborg Gymnasium. En hæderkronet institution, som i generationer har leveret studenter, der for manges vedkommende har indtaget vægtige positioner i det...