Frederiksberg-borgere imod skatteplyndring

Venstre går sammen med Enhedslsten m.fl. om at hæve skatterne på Frederiksberg.

Frederiksberg hæver skatten: Se, hvad det betyder for dig Et flertal i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg har besluttet, at skatten skal stige til 23,47 procent.

AVIS: NUL PILLERI VED BOLIGSKATTER
Selv om PFA-direktør Allan Po**ck og flere andre - i lyset af de stigende boligpriser - har talt for at indføre skat på avance, når en bolig solgt, så opfordrer Berlingske politikerne til at lade være med at justere boligskatterne.
"Man skal aldrig invitere politikerne til at indføre en ny skat. De risikerer i et svagt øjeblik at lytte, og så i stedet for at lette andre skatter – aktieskatterne eller skatten på arbejde – med indtægterne fra Po**cks skat på boliggevinster, at hæve det samlede skattetryk," hed det blandt andet i avisens leder fredag 21. maj.
"Det er fornuftigt at se på at skabe en mere ensartet og symmetrisk skat, så man ikke favoriserer investeringer i mursten over investeringer i aktier eller i at give den en ekstra skalle på jobbet. Men det er langt fra sikkert, at vejen frem er en dårlig og kompliceret model med gevinstbeskatning af boligerne (...) En boliggevinst er i sagens natur heller ikke skattefri, hvis man i 35 år har betalt boligskatter (...) Som Berlingske har beskrevet, rummer gevinstbeskatning på boliger masser af problemer, fordi den mindsker mobiliteten på boligmarkedet og er et bureaukratisk mareridt, viser de svenske erfaringer. Det er ikke så enkelt som at trække købssummen fra salgssummen – slet ikke."
Avisens lederskribent peger på, at nye - og højere - boligskatter træder i kraft fra 2024. Derfor er der ikke brug for at skabe uro om boligskatterne, argumenterer avisen.

Hold fingrene fra boligskatterne indtil 2024 Læs mere her.

EKSPERTER AFVISER SKAT PÅ BOLIGGEVINSTER
I Berlingske afviser flere eksperter at indføre skat på gevinster ved boligsalg - en idé, som praktiseres i Sverige og har fået øget opbakning herhjemme i takt med de stigende boligpriser.
Allerede i 2016 afviste Nationalbanken dog den svenske model:
»En erstatning af den nuværende boligbeskatning med avanceskat er en dårlig idé,« hed det i en rapport.
Den pegede på, at en gevinstskat vil hæmme mobiliteten på boligmarkedet, fordi mange med udsigt til at skulle betale en stor gevinstskat i stedet ville foretrække at blive boende.
»I Sverige har man avanceskat, og der er boligpriserne steget mere end i Danmark,« pointerer Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter over for Berlingske.
»En kapitalgevinstskat ville give et meget ujævnt provenu hen over årene. I modsætning til de nuværende skatteregler,« siger Jens Lunde, boligekspert og pensioneret lektor fra CBS.
I en analyse i dagbladet Børsen argumenterer politisk kommentator Helle Ib for, at der næppe kommer nye boligskatteregler. Dels er der allerede et bredt forligom boligskatterne , dels tør Socialdemokratiet ikke ændre boligskatterne, fordi det kan skræmme vælgere væk.

Eksperter frygter svenske tilstande på boligmarkedet: »Det er en rent populistisk idé« Læs mere her.

PENSIONSBOSS: INDFØR SKAT PÅ BOLIGGEVINSTER
De stigende boligpriser - og dertilhørende gevinster - har fået Allan Po**ck, topchef for PFA Pension, til at advokere for at indføre skat på gevinster, når boliger bliver solgt.
Det var en af hovedhistorierne i Berlingske tirsdag 18. maj.
»Man må kigge på, hvordan man dæmper boligmarkedet, og det mest oplagte er, at man stiller spørgsmålet: Kan det virkelig være rigtigt, at gevinster på fast ejendom skal være skattefrie? Prøv at tænke på sådan nogle gamle tosser som mig, der har købt hus for 35 år siden. Det er jo fuldkommen latterligt, hvor mange penge, skattefrit, jeg ville få ud af at sælge det,« udtalte Po**ck til Berlingske.
Han begrundede desuden sin opfordring med, hvordan skatterne ellers er skruet sammen herhjemme:
»I et land, hvor vi beskatter alle kapitalgevinster, er det godt nok mærkeligt, at det slet ikke findes. Boliggevinster er jo samfundsskabte – det er ikke noget, du selv har skabt. Og selvom vi har løbende boligskatter, som kan være svære at betale for rigtig mange, så er det ulogisk, at det, du selv skaber – for eksempel din lønindkomst – til gengæld bliver beskattet meget højt.«
Både Socialdemokratiet og Venstre afviser forslaget - begge henviser over for Berlingske til et bredt politisk om nye boligskatter, som skal træde i kraft fra 2024 (efter flere forsinkelser).
Konservative støtter dog tanken - vel at mærke, hvis de eksisterende boligskatter samtidig bliver udfaset.

Pensionsboss i kontroversielt opråb: Beskat boliggevinster nu Læs mere her.

FRIE GRØNNE VIL BESKATTE BOLIGGEVINSTER OG STRAMME LÅN
Står til Frie Grønne - Danmarks Nye Venstrefløjsparti, udbryderpartiet fra Alternativet, skal det udløse skat, når boliger bliver solgt med gevinst. Det berettede dagbladet B.T. 30. april.
»På få år kan man score meget store milliongevinster uden overhovedet at arbejde for dem (...) Boligmarkedet er et af de områder, som skaber mest ulighed i Danmark. Det skaber ulighed mellem land og by, såvel som unge og gamle. Rigtig mange danskere kan slet ikke komme ind på boligmarkedet i dag, fordi markedet er helt overophedet,« forklarede partileder Sikandar Siddique om partiets boligudspil.
Han tilføjede, at tab skal kunne trækkes fra - og så skal betalte boligskatter og forbedringer af boligen modregnes i den gevinst, der udløser skat. Det minder ifølge Siddique om, hvad de øvrige nordiske lande gør.
Partiet vil også afskaffe flexlån og afdragsfri lån, fordi de har været med til at presse boligpriserne op.
Den borgerlige tænketank CEPOS advarer i B.T. mod forslaget fra Frie Grønne:
»Danskerne er i forvejen et af de folkefærd, som betaler allermest i skat. Herunder boligskatter. Kigger man på det her forslag under et, så får vi et betydeligt fattigere samfund,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Frie Grønne med nyt udspil: Vil beskatte boligsalg Frie Grønne kommer efter boligejerne. Slut med skattefrie gevinster, når du sælger huset.

AVIS: S UNDER PRES FOR AT ØGE BOLIGSKATTER
Med de stigende boligpriser er Socialdemokratiet under øget pres om at hæve boligskatterne fra flere fronter. Det skriver politisk kommentator Helle Ib i dagbladet Børsen.
Støttepartierne til venstre har foreslået at skære i rentefradraget og at indføre en formueskat, der omfatter friværdi i boligen.
I egne rækker har DSU-formand Frederik Vad talt om generationstyveri, påpeger Børsen med dette citat:
“Det kan jo ikke være rigtigt, at man forærer så store formuer til folk, der køber på det rigtige tidspunkt bestemte steder i landet. Det er jo fuldstændig gak.”
Helle Ib opsummerer regeringens position på denne måde:
"Selv om regeringen har afvist forslagene, øges presset blandt andet på grund af kombinationen af markant stigende boligpriser sammen med S-ministres egne signaler om at bekæmpe ulighed; de lave renter har været med til at øge formueuligheden."
Nye - og højere - boligskatter træder i kraft fra 2024 efter flere forsinkelser, og hvis omlægningen bliver yderligere forsinket, kan det ifølge Helle Ib og Børsen "øge presset for højere beskatning og kan blive problematisk for en S-regering, der både har lovet tryghed for boligejerne og at bekæmpe ulighed".

Helle Ib: S presses af krav om højere boligskat Socialdemokratiet må bede til, at det nye boligskattesystem træder i kraft i 2024 som planlagt – og

STØTTEPARTIER VIL FJERNE RENTEFRADRAG
Mens boligpriserne stiger over det meste af landet, vil S-regeringens støttepartier have afskaffet eller i hvert fald udhulet rentefradraget. Det skriver Berlingske tirsdag.
Enhedslisten vil ifølge skatteordfører Rune Lund helt afskaffe rentefradraget over en årrække, mens SF foreslår en model, så renter udløser en mindre skattebesparelse end hidtil.
Helt så konkret er Radikale ikke, men skatteordfører Kathrine Olldag udtaler sig sådan til Berlingske:
»Det ser ud, som om intentionen bag rentefradraget – at sikre at nye boligejere kan komme ind på markedet – er slået fejl. Fradraget har sat sig i priserne, og vi synes grundlæggende, at der er noget skørt over, at samtlige skatteborgere i Danmark giver et tilskud til, at de mest formuende mennesker kan låne mere til en bolig.«
Hun understreger desuden, at »rentefradraget ikke er en hellig ko« for partiet.
Venstre og Dansk Folkeparti afviser blankt at røre ved rentefradraget. Konservative og skatteminister Morten Bødskov (S) lægger vægt på, at boligejerne har ro om skatterne.

Nu begynder stormløbet på rentefradraget Læs mere her.

DEBAT: RIGSRET MOD LOTTERI-VURDERINGER?
Ejendomsbeskatning er blevet "et lotterispil helt ud i det blå," skriver Helle Bjørn fra Højbjerg ved Aarhus i et læserbrev i Berlingske 17. februar.
Hun opremser tal for tre boliger, som er udbudt til salg med vidt forskellige priser, men med stort set ens månedlig ejerudgift, som især er ejendomsskat: 320 kvm luksuslejlighed på Frederiksberg til 32 mio. kr. - 5.304 kr. i månedlig ejerudgift. Lyngby-lejlighed på 114 kvm til 5,7 mio. - 5.776 kr., og Lyngby-hus på 112 kvm til 5,4 mio. - 5.438 kr.
"Dette er næppe de eneste tåbelige eksempler på, hvordan skattebyrden på en bolig er helt ude af trit med de faktiske værdier. At den kommende skattereform – som igen-igen-igen er blev udsat – kan rette op på uretfærdighederne, er der vist ingen, der tror på," skriver Helle Bjørn og afslutter med dette spørgsmål:
"Mon det er muligt at finde et rigsretsgrundlag et eller andet sted?"

NYT I BOLIGSAGER: MYSTISK MILLIONRABAT TIL AGGESEN
Mens boligejere på Frederiksberg kan se frem til højere boligskatter fra nytår, så er der dukket nyt op i borgmester Simon Aggesens (K) boligsager.
I sensommeren kom det frem, at han købte en 460 kvm stor lejlighed på Frederiksberg Allé til langt under markedsprisen. Den blev senere delt op i to, begge lejligheder blev solgt, og Aggesen kunne indkassere en stor, skattefri milliongevinst.
Sælgeren var en bibelfond, og via aktindsigt kan Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad fortælle, at Aggesen fik lov til at købe lejligheden for 9,5 mio. kr. eller næsten to millioner kroner under, hvad to mæglervurderinger lød.
"Af redegørelsen fremgår det, at lejligheden blev vurderet til hhv. 11 mio. og 11,5 mio. kroner af to ejendomsmæglere på Frederiksberg," skriver Ekstra Bladet og henviser til en redegørelse, som bibelfonden har udarbejdet til Erhvervsstyrelsens fondstilsyn, der er gået ind i sagen efter medieomtale.
De to mæglervurderinger tog ikke højde for, at lejligheden kunne deles op i to.
"Man har selvfølgelig mulighed for at dele lejligheden op i to, men det er der ikke taget udgangspunkt i vurderingen," lyder det i vurderingen fra den ene mægler, noterer Ekstra Bladet.
Simon Aggesen har ikke ønsket at kommentere sagen over for avisen.
Det gør til gengæld Søren Bergenser, ekspert i fondsret:
"Det store problem er, at (lejligheden, red.) aldrig har været udbudt på det fri marked, men er solgt under hånden (...) Det er ikke nok kun at spørge den lokale mægler, når man sælger en lejlighed, der er indbegrebet af liebhaveri (...) Det er også et særskilt problem, at vurderingen ikke tager højde for, at her er rent faktisk mulighed for at dele lejligheden op. Og det er jo lige præcist det, som den smarte borgmester gør. For han laver jo rent faktisk en professionel projektudvikling."

Bombe i Aggesen-sag: Fik mystisk million-rabat Læs mere her

BORGMESTERFINTE VISER BEHOV FOR NY BOLIGSKAT
Borgmester Simon Aggesens (K) held på boligmarkedet er blevet bemærket af en af Jyllands-Postens faste debattører, Helle Bjørn i Højbjerg i udkanten af Aarhus.
I hendes øjne understreger Aggesens heldige hånd behovet for et helt nyt skattesystem, som ikke skal være baseret på de offentlige vurderinger, som volder skattemyndighederne så store problemer:
"Fjern de sidste rester af rentefradragsretten, og sløjf boligskatterne (...) I stedet for skal kapitalgevinster på ejerboliger beskattes, når man forlader ejerboligmarkedet. Et system, der fungerer fortræffeligt i Sverige."
Helle Bjørn begrunder sit forslag sådan:
"Målet er, at det rent skattemæssigt skal gøres billigt at bo i ejerbolig, mens kapitalskatten fjerner argumentet for skyhøj boligskat som en slags betaling for, at man i boliglotteriet har mulighed for at indkassere store, skattefrie fortjenester ved boligsalg."
Og så kommer hendes pointe med borgmester Aggesens boligheld:
"Når man ser, hvordan borgmesteren på Frederiksberg med snedig udnyttelse af bopælskravet formår at score et tocifret millionbeløb af skattefrie kroner på salg af et par lejligheder, så ser man også, hvorfor der er behov for en helt anden slags boligskattereform (...)
Nytænkning udbedes, inden det er for sent."
Det er stadig uafklaret, hvordan Simon Aggesen kunne købe den meget omtalte og 460 kvm store Frederiksberg Allé-lejlighed til så lav pris, at han ret kort tid efter kunne tjene millioner ved en opdeling og salg af de nu to lejligheder.
(Indlægget ligger bag Jyllands-Postens betalingsmur.)

Debat: Vurderinger er endt i virvar: Boligskatterne skal nytænkes Det eneste rigtige vil være at benytte tidens minusrenter til at gennemføre en helt ny og mere retfærdig reform af ejendomsvurderingerne.

SKATTELETTELSE BLIVER TIL NY STIGNING PÅ FREDERIKSBERG
2021 bliver endnu et år, hvor Frederiksberg står for landets største stigning og opkræver landets højeste boligskat. Selv om Folketinget havde lagt op til lavere skat på boligen i det nye år.
Det fremgår af Berlingske, som har fået beregninger fra Nordea Kredit.
Et bredt flertal vedtog en lettelse på en milliard kroner i pakken »Tryghed om boligskatten« ved at sænke ejendomsværdiskatten fra 1,0 pct. til 0,92 pct. Men på Frederiksberg og i andre kommuner bliver gevinsten mere end ædt op af de fortsatte stigninger i grundskylden.
»På Frederiksberg og i Rudersdal stod den gennemsnitlige husejer til at spare op til 2.300 kroner på den statslige ejendomsværdiskat. Men grundskylden til kommunen stiger nu med op til 3.670 kroner, så der samlet set er en skattestigning på vej,« noterer Berlingske.
Avisen nævner også, at et gennemsnitligt hus på Frederiksberg udløser en skatteregning på 56.010 kroner fra nytår. Alene i grundskyld.
Berlingske har ikke kunnet få en kommentar fra skatteminister Morten Bødskov (S), men Venstres skatteordfører erklærer sig »meget overrasket«:
»Jeg vidste godt, at det teoretisk set kunne lade sig gøre. Men at det er så meget, kommer bag på mig,« siger Louise Schack Elholm.
Mon borgmester Simon Aggesen (K) mener - og vil gøre - med udsigt til endnu et år med stigende grundskyld og endnu et år med Danmarks højeste boligskatter?
(Artiklen ligger bag betalingsmur.)

Nu får boligejere skattelettelse – men hver tredje kommune snupper noget af gevinsten Læs mere her.

Læser brev i Frb. Bladet, af Lars Nevald, Lyøvej 1