LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

LOKK - Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

Del

LOKK er en medlems- og interesseorganisation for non-profit krisecentre i Danmark. Vi tager ansvar for at skabe faglig kvalitet i indsatserne mod vold.

Landsorganisation af Kvindekrisecentre repræsenterer flere end 50 kvindekrisecentre i hele Danmark, deres 500 ansatte og mere end 1500 frivillige. Hver dag, hele døgnet, året rundt i hele Danmark hjælper krisecentrene voldsudsatte kvinder og deres børn videre til en fremtid uden vold. Krisecentrene tilbyder et trygt sted med sikkerhed og professionel rådgivning i øjenhøjde. På krisecentrene bliver

08/06/2026

”Vold i nære relationer er noget, der kan ramme alle på tværs af sociale, økonomiske og kulturelle skel,” siger Charles Thomassen, direktør i Fonden LivaPeople❤️‍🩹

Derfor deltager Fonden LivaPeople på årets Folkemøde. Målet er både at øge kendskabet til vold i nære relationer, nedbryde tabuet forbundet til det og skabe synlighed om fondens arbejde på området📢

Samtidig ser de Folkemødet som en mulighed for at møde interessenter og andre aktører🗣

I videoen herunder fortæller Charles Thomassen om deres deltagelse på Folkemødet.

04/06/2026

”Den viden, vi har om vold i nære relationer, er netop vigtig at bringe ind i Folkemøde-formatet,” siger videns- og udviklingskonsulent Rikke Faurholt i Fonden Gaia💡

Derfor deltager Gaia Krisecenter på dette års Folkemøde med et ønske om både at skabe større folkelig opmærksomhed og at sætte voldsområdet på den politiske dagsorden 📣

Torsdag klokken 15 i Velfærdsteltet inviterer de til debat om det danske
voldsparadoks og den manglende anerkendelse af voldens omfang.

Fredag klokken 17, også i Velfærdsteltet, sætter de fokus på børn på krisecenter og behovet for særskilte og lovsikrede rettigheder til dem. En dagsorden, fonden tidligere har rejst på Folkemødet.

Find debatterne her

👉 https://programoversigt.folkemoedet.dk/events/2026/35272/de-bedste-af-de-vaerste-det-danske-voldsparadox
👉 https://programoversigt.folkemoedet.dk/events/2026/35256/boern-paa-krisecentre-er-usynlige-i-loven-hvem-hjaelper-dem

I videoen herunder fortæller Rikke Faurholt om deres deltagelse på Folkemødet.

03/06/2026

Kæmpe stort tillykke til den nye regering ☺️ I LOKK ser vi meget frem til at samarbejde om at styrke indsatsen mod vold i nære relationer 🤝

I LOKK har vi under folketingsvalget sammen en række andre gode kræfter sat fokus på at få styrket samfundets indsats mod vold i nære relationer - både i pressen og på egne platforme.

Det er lykkedes at få sat et tydeligt politisk aftryk i regeringsgrundlaget i form af en langsigtet strategi mod partnervold og partnerdrab og et styrket fokus på vold mod børn i hjemmet og voldsudsatte børns rettigheder.

Nu ser vi frem til aktivt at bidrage til det videre arbejde med både en national strategi mod partnervold og en styrkelse af voldsudsatte børns rettigheder - ikke mindst det stigende antal børn, der kommer på krisecentre 💚

Vi er klar til ☕ Monika Rubin, Jacob Mark og Ane Halsboe-Jørgensen

📷️DR

03/06/2026

”Vold i nære relationer er et enormt komplekst emne,” siger Randi Ringgaard Christoffersen, forstander på Svendebjerggård Krisecenter og Botilbud❤️‍🩹

Netop derfor drager Svendebjerggård igen mod Bornholm til dette års Folkemøde for at sætte fokus på, hvordan krisecenterindsatser kan blive bedre for alle i familien med afsæt i deres erfaringer fra arbejdet med en bred målgruppe.

I 2024 førte en debat med en politiker og et andet krisecenter til både et udvidet samarbejde og en række debatindlæg. Et resultat, de håber på også bliver dette års udbytte📢

Torsdag klokken 11 i Velfærdsteltet inviterer Svendebjerggård til debat om, hvordan vi udvikler en sammenhængende støtte til hele familien efter udvidelsen af servicelovens §109, som gjorde krisecenterophold tilgængelige for mænd.

Fredag klokken 16 i Velfærdsteltet sætter de fokus på spørgsmålet om, hvor hjemløse voksne med børn skal bo.

Find debatterne her

👉 https://programoversigt.folkemoedet.dk/events/2026/33915/krisecentre-for-maend-og-kvinder-ingen-koordineret-indsats
👉 https://programoversigt.folkemoedet.dk/events/2026/34258/hvor-skal-hjemloese-voksne-med-boern-bo

I videoen herunder fortæller Randi Ringgaard Christoffersen og udviklingskonsulent Karina Sul Andresen om deres deltagelse på Folkemødet.

02/06/2026

Så landede regeringsgrundlaget fra den nye regering. Og det ser positivt ud 💚

To af de dagsordener, som LOKK og landets krisecentre har arbejdet målrettet for under folketingsvalget, er nemlig blevet skrevet ind i regeringsgrundlaget 👇

👉 En langsigtet strategi mod partnervold og partnerdrab
👉 Et styrket fokus på vold mod børn i hjemmet og børns rettigheder

Det er meget positivt og nødvendigt fokus, og her spiller landets krisecentre en hel central rolle.

Hver dag møder krisecentrene de voksne og børn, der lever med konsekvenserne af vold i nære relationer. Derfor ved vi også, hvor vigtigt det er, at voldsområdet prioriteres politisk – og at børn, der vokser op med vold, bliver set som selvstændige individer med egne rettigheder og behov til specialiserede indsatser under deres ophold på krisecenter.

Tak til alle jer på krisecentrene, som hver dag bidrager med faglighed, viden og praksiserfaringer. Jeres praksiserfaringer er helt centrale i det videre arbejde med at få regeringens ambitioner omsat til konkrete løsninger til gavn for voldsudsatte børn og voksne.

Vi ser frem til at bidrage til det videre arbejde med både en national strategi mod partnervold og en styrkelse af voldsudsatte børns rettigheder - naturligvis også det stigende antal børn, der kommer på krisecentre.

Læs LOKKs reaktion på regeringsgrundlaget i kommentarsporet 👇

02/06/2026

”Hver anden af os kender en, som enten har været udsat for vold, eller som har udsat andre for vold,” siger Gitte Olin Larsen, leder af Holbæk Krisecenter og Foreningen Medusa❤️‍🩹

Med den virkelighed som afsæt vil Medusa - et liv uden vold være at finde på dette års Folkemøde med en vigtig dagsorden: Hvordan skaber vi bedre løsninger på voldsområdet?💡

Torsdag klokken 11 i Strandvejens Debattelt inviterer de til debat om den hverdag, der møder familier efter et krisecenterophold, og hvordan de bedst støttes i overgangen til et nyt hjem🏠

I dag afhænger hjælpen ofte af, hvilken kommune familien bor i. Derfor peger Medusa i Holbæk på et stærkere efterværn, som rækker ud over krisecentrets dørtærskel.

Find debatten her 👉https://programoversigt.folkemoedet.dk/events/2026/34978/vejen-til-et-trygt-liv-for-kvinder-og-boern-efter-krisecenter

I videoen herunder fortæller Gitte Olin Larsen og Line Mitchell, videns- og kommunikationskonsulent, om deres deltagelse på Folkemødet.

01/06/2026

Krisecentre redder liv. Med udgangspunkt i den realitet deltager LOKK på årets Folkemøde 📣

Her vil vi debattere, nuancere og belyse, hvordan krisecentrene bidrager til netop det, og hvilken afgørende rolle de spiller i samfundet ❤️‍🩹

Flere krisecentre i LOKK drager også mod Bornholm. Følg med de kommende dage, hvor medlemmerne fortæller, hvorfor de tager til Folkemødet, og hvilke dagsordener og debatter de medbringer💡

Læs mere om LOKKs deltagelse på dette års Folkemøde i artiklen her 👉 https://2026lokk.t2w.dk/lokks-artikler/lokk-paa-folkemoedet-hvordan-kan-krisecentrene-bidrage-til-et-samfund-uden-vold-og-kontrol/

28/05/2026

Vi har fået nye kræfter her i sekretariatet til at styrke den politiske interessevaretagelse i LOKK 👇

Vi skal have forbedret de politiske rammer for krisecentrene og give dem de optimale vilkår til at kunne hjælpe og støtte voldsudsatte voksne og børn, der kommer på krisecenter. Og så ønsker vi i endnu højere grad at gøre politikerne opmærksomme på krisecentrenes helt centrale rolle, hvad angår samfundsindsatsen mod vold i nære relationer.

I de næste tre måneder skal Kåre Skarsholm hjælpe os med det 💪 Han har et indgående kendskab til krisecenterområdet blandt qua sin tid som chefkonsulent i Selveje Danmark og national chef for Frelsens Hærs selvejende institutioner. Derudover har Kåre tidligere arbejdet som landsleder i TUBA og har derfor en stor erfaring med at arbejde i en NGO.

Vi glæder os meget til samarbejdet med Kåre. Tag godt imod ham 😊

27/05/2026

Stærkt nyt samarbejde mellem Ringsted Krisecenter og Bindeleddet 🙌

Ringsted Krisecenter og Fonden Bindeleddet er gået sammen om en indsats, der skal skabe nye relationer for kvinder, som har været udsat for vold i nære relationer 🫶

Formålet er at give de voldsudsatte kvinder et netværk og indgå i selvvalgte mentorskaber - også efter opholdet på krisecenter.

Overgangen fra krisecenter til et nyt liv uden vold udenfor krisecentret kan være uoverstigelig for voldsudsatte. Dette samarbejde kan derfor være et værdifuldt bidrag til det 🫶

Du kan læse mere om samarbejdet via denne artikel på TV2 ØST 👉 https://www.tv2east.dk/ringsted/nyt-samarbejde-skal-stotte-kvinder-pa-krisecenter-74e0d

20/05/2026

For nylig udkom lyddokumentaren ”Det begynder med blomster”, der handler om partnervold og -drab. I fortællingen møder vi tre kvinder, hvor en opholder sig på et krisecenter, en anden overlevede et drabsforsøg, og en blev dræbt.

Pia Strøh, leder af UNG Krisecenter, medvirker og bidrager med viden om unges voldsudsættelse og sikkerhed på krisecenter. I lyddokumentaren inviterer krisecentret journalisterne bag udsendelsen inden for og giver indsigt i krisecenterpraksis og voldsfaglige indsatser💡

Vold i nære relationer er et omfattende samfundsproblem, der kræver et vedvarende politisk fokus. Derfor er fortællinger som disse vigtige❤️‍🩹

Lyddokumentaren er bag betalingsmur.

Du kan lytte til fortællingen på Mofibo her 👉 https://mofibo.com/dk/books/det-begynder-med-blomster-14057228

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Statslig Tjeneste-listen i Frederiksberg?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Telefon

Internet side

Adresse


Forchhammersvej 15
Frederiksberg
1920

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 11:00
Tirsdag 13:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 11:00
Torsdag 13:00 - 15:00
Fredag 09:00 - 11:00