15/10/2026
I starten af oktober var Danmarks Ambassade i Sverige til stede ved ferniseringen af Den underbara färgen: Göteborgskolorismen i nytt ljus, som officielt slog dørene op den 3. oktober hos Prins Eugens Waldemarsudde.
Udstillingen kredser om den såkaldte Göteborgskolorisme, som særligt blomstrede i 1930’erne som en nytænkende og ekspressiv kunstretning, der satte farven i centrum.
Blandt værkerne finder man flere kendte svenske kunstnere som Åke Göransson, Ivan Ivarson, Nils Nilsson, Karin Parrow, Ragnar Sandberg og Inge Schiöler. Også i dansk kunst fandtes der flere ”kolorister”, som gennem studiet af naturen og deres abstrakte tilgang inspirerede mange af Göteborgskolorismens efterfølgere.
Ferniseringen bød dertil på en velkomsttale holdt af Karin Sidén, museichef for Prins Eugens Waldemarsudde, samt en indvielsestale, der markerede udstillingens åbning, holdt af tidligere museichef for Göteborgs kunstmuseum, Patrik Steorn.
Udstillingen, der omfatter omkring 90 værker, blev vist i en første version på Göteborgs kunstmuseum i 2023. På Prins Eugens Waldemarsudde kan udstillingen opleves frem til den 28. februar 2027.
Ambassaden vil rette et varmt tak til Prins Eugens Waldemarsudde for invitationen og for muligheden for at opleve Göteborgskolorismen i de prægtige omgivelser.